Kategori: Jagt-dagbog

Jagt 4. Juni 2021

Jeg er ude på engen igen, denne gang på en aftenjagt. Jeg bevæger mig stille på plads, og har knap nok fået sat mig før jeg ser tre dådyr i skovkanten bag mig. Det er måske de samme som jeg så for 14 dage siden, så det er helt perfekt.

Jeg sidder og nyder synet af dem, mens de esser i kanten af skoven. Efter et stykke tid begynder jeg at koncentrere mig om engen igen, for at se om der skulle komme noget interessant forbi.

Der går vel en god times tid, før der kommer en rå ud og begynder at esse. Jeg sidder og nyder synet af den, og pludselig ser jeg en rå mere komme ud. De står med ca. 100 meters mellemrum og esser. Af og til ligger de sig ned og slapper lidt af, og efter 15 minutter står de op igen og esser.

 

Pludselig ud af venstre øjenkrog fanger jeg en bevægelse. Lige i starten tror jeg det er et dådyr der er på vej over marken, men jeg kan se i kikkerten at det er én af de to bukke jeg har set tidligere.

Jeg kan på denne afstand, ca. 300 meter, ikke se hvem af dem det er, men han har klart min interesse nu. Jeg kan se han står og esser af bladene på træerne, mens han meget langsomt bevæger sig i retning af mig.

Jeg vender mig og kigger på råerne. Den ene rå har fået øje på ham, og den anden står og esser. Jeg tænker lidt over hvad jeg nu skal gøre. Kigger tilbage på bukken. Han er nu måske 250 meter fra mig, og står stadig og esser. Det er svært.

Skal jeg forsøge at kravle op mod ham, med den risiko at jeg trykker råerne, eller skal jeg vente på at han kommer 100 meter tættere? Jeg vil intet problem have med at nedlægge ham på 150 meter, men så skal han stå i et bestemt område, hvor der er en lavning og godt kuglefang bagved.

Jeg bruger måske 60 sekunder på at tænke det igennem og vil lige dreje mig for at se hvor han er.

Goshhh. Han kommer spurtende direkte ned imod mig! Jeg sidder helt stille, ligesom han stopper op ca. 50 meter fra mig. Han står perfekt, med siden til og godt kuglefang.

Mit problem er nu at jeg sidder med ryggen til ham og riflen peger væk fra ham. Han har tydeligvis øje for råerne og han kigger direkte igennem mig. Jeg ved at jeg ikke kan komme til at dreje både riffel og skydestok, så vil han se mig med det samme. Jeg beslutter mig derfor for at glide ned på knæ, lægge skydestokken ned og så ellers vende mig om, så jeg kan få et skud til ham, i knælende skydestilling.

Jeg kigger op, og han står stadig og kigger direkte gennem mig, mod råerne der nu er bag mig. Jeg tager en hurtig afstand med min afstandsmåler. 52 meter, ingen problem i knælende skydestilling. Jeg hæver riflen, finder ham i sigtet og afsikrer. I det samme kommer jeg i tanke om at der er et elektrisk hegn lige foran mig, og jeg hellere må se om jeg er over det med riflen.

Jeg løfter hovedet, og i det samme kan jeg se bukken dreje hovedet en anelse så han nu helt klart fokuserer på mig. Jeg kan se jeg er nødt til at lave en høj knælende skydestilling og jeg retter mig langsomt op. Han er nu ikke i tvivl om at der er noget galt, så han springer mod min venstre side, hvor jeg ikke har kuglefang.

Jeg sikrer riflen igen og kigger efter ham. Han er sprunget over åen og løbet ind i den store rapsmark, hvor jeg ikke kan se ham mere. Jeg vender mig om og kan se råerne også er på vej væk. De har ikke travlt, men lunter blot ind i skoven igen.

Grrrr. Jeg beslutter mig for at pürsche om på den anden side af rapsmarken. Rapsene går mig til lige under brystet, så jeg kan ikke se ham, pånær hvis han lige kigger op, så jeg kan se opsatsen. Det tager mig ca. 20 minutter at komme om til den modsatte side, og jeg vælger et tilfældigt sprøjtespor at gå ned af.

Jeg har vel gået langsomt i 8-10 minutter, og pludselig rejser han sig op tre meter fra mig, i det andet hjulspor end det jeg bevæger mig i. Vi er vel begge lige overraskede, og han løber væk fra mig, men krydser over i mit spor på ca. 35 meters afstand og stopper op for at kigge sig tilbage.

Jeg har hævet riflen, men det er umuligt at afgive en sikkert skud her, på grund af alle rapsene der bevæger sig ind foran mig.

Jeg er nødt til at lade han løbe og kan se hans hoved et par gange, mens han springer afsted. Til sidst forsvinder han helt, og jeg har ingen fornemmelse af hvor han er.  Der er kun 15 minutter til solnedgang, så jeg bevæger mig op til bilen, mens jeg forsøger at få pulsen ned igen.

En super fed aftenjagt, hvor der skulle tages en masse beslutninger med meget kort betænkningstid. Jeg skal vist snart herud igen, kan jeg mærke.

 

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 30. Maj 2021

Jeg er ude igen på en tidlig morgenjagt. Vejret er dejligt og der er kun en svag vind.
På vej ud til reviret kan jeg se en del fod gennem bevoksningen, en del af det ser helt nyt ud. Det bliver spændende.

Jeg kommer på plads, ca. 30 min før solopgang, og nyder at naturen vågner op. Der er lidt jordtåge, men det letter stille og roligt efterhånden som solen får mere kraft.

Jeg sidder og spejder rundt, for at se om der skulle komme en buk frem. Pludselig ser jeg et rådyr bag mig, der krydser ind over marken. Lige før den forsvinder i krattet, kan jeg se det er en stor gaffelbuk. Måske ikke så stor som ham jeg så for nogle dage siden, men alligevel en stor og kraftig krop.

Jeg bliver ved med at kigge op mod området han forsvandt, måske dukker han op igen. Efter en lille times tid har jeg ikke set ham, men der er kommet en rå ud til højre for mig. Den går og esser lidt, før den forsvinder ind på den store rapsmark til højre for mig.

Pludselig ser jeg en svag bevægelse i træerne foran mig. Det er bukken fra før, der står og kigger direkte på mig. Jeg ved ikke hvor længe han har stået der, men nu er der stirre konkurrence. Vi kigger på hinanden i omkring 15 minutter, før han stille og roligt bevæger sig væk fra mig. Han fortsætter mod højre, og jeg håber at han krydser åen, og kommer frem på det åbne stykke.

Det gør han desværre ikke, og jeg ser ham ikke mere. Jeg har besluttet mig for at det skal være ham, der skal nedlægges og ikke hans storebror, der er lidt større i opsatsen. Så nu skal vi bare finde et tidspunkt at mødes på.

Jeg bliver siddende indtil ved 11 tiden, og der kommer ikke andet ud, så jeg pakker sammen og begiver mig hjem. En super fed dag, hvor jeg har konstateret at der går to gaffelbukke herude, og jeg ved nu hvilken buk jeg gerne vil have med hjem til spisebordet.

 

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 28. Maj 2021

Jeg er taget ud i samme område som i går, denne gang dog sidst på eftermiddagen. Der er lidt mere overskyet og mere vind.

Temperaturen er dog hel fin og jeg lægger mig i græsset for at nyde det hele.

Ganske kort tid efter jeg har lagt mig, kommer der en rå ud på engen og esser. Denne gang tager jeg ikke kameraet frem, men får i stedet gjort min skydestilling helt klar, så jeg kan tage bukken hvis han kommer frem.

Der går næsten 1 ½ time hvor råen skiftevis går og esser eller lægger sig ned for at tage en lille pause. Ved 20 tiden tripper den ind i skoven, og der sker ikke noget resten af tiden, indtil solen går ned.

Totalt antiklimaks, i forhold til i går, hvor det vrimlede med vildt. Men sådan er jagt. Du kan ikke være sikker på at se vildt hver gang og heller ikke i større antal.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 27. Maj 2021

Selvom det er mere end 10 dage siden bukkejagten startede, så er det første gang jeg har tid til at gå på jagt, i denne sæson. Jeg er oppe kl. 3 og ude på reviret kl. 4. Det er en perfekt morgen, næsten uden vind og nogle høje skyer.

På vej ned til min plads ser jeg et par råer, så jeg er nødt til at kravle en del, for at undgå at støde dem. De bevæger sig omkring mig, så jeg er nødt til at bevæge mig langsomt og stille. Så turen der normalt tager ca. 10 minutter har nu taget en time.

Jeg kommer endelig helt på plads. Jeg har god udsigt over en lille eng, med en å på min højre side, og foran mig. Bag mig er der en lille vild og jeg sidder i en lille lavning, så jeg sidder ikke i silhuet.

Jeg har været mega stille mens jeg kravlede på plads. Det er forholdsvis åbent område, men jeg har holdt mig meget lavt og kravlet en del, så forhåbentligt har bukken ikke set mig.

Dådyrene er på plads.

Da jeg får alt på plads og scanner området første gang opdager jeg to sæt horn og et sæt ører fra tre dådyr der ligger ca. 40 meter fra mig. Mit hjerte ræser afsted, og jeg håber ikke at de får færten af mig, og løber væk. De risikerer at skræmme andet vildt, hvis det er i nærheden. Men det er en vild fornemmelse at vide jeg er krøbet på plads, uden de har opdaget mig.

Solen begynder at stå lidt højere på himlen og morgenduggen forsvinder. Der kommer pludselig to råer ud og begynder at esse lige foran mig. Jeg sidder og iagttager dem, mens jeg samtidigt holder øje med dådyrene. De virker ligeglade både med råerne og mig, som de endnu ikke har fået fært af.

De to råer skiftevis ligger sig i det høje græs og esser. Jeg håber virkelig at der kommer en buk ud til dem. Det kunne være fede her på den første dag. Efter små tre timer rejser dådyrene sig, og begynder at esse. Jeg kan tydeligt se dem når jeg strækker kroppen. Ellers er det kun lige hovederne jeg kan se.

Dådyrene kommer nærmere.

Efter nogle minutter begynder de at bevæge sig i min retning. Jeg sidder helt stille, med kameratet rettet imod dem. De kommer tættere og tætter på. 30 meter – 25 meter – 20 meter. De kan se mere og mere af mig, og min riffel der er placeret på min skydestok.

På lige over 15 meters afstand stopper den forreste op, og kigger direkte på mig. Jeg er ikke i tivl om at den godt er klar over at der er noget, der ikke plejer at sidde der, midt på engen i lavningen.

Den drejer af, og den næste dåhjort kommer frem. Den stopper, kigger og bevæger sig også lidt længere væk mens den kigger intenst på mig. Jeg kigger til venstre og kan se de to råer har rejst sig og står og kigger på dådyrene.

Den sidste då kommer op til mig og den er lidt mere urolig. De lunter alle tre væk. Ikke i vild spurt eller noget, bare stille og roligt luntetrav. De stopper ca. 100 meter væk og står og kigger lidt på mig, før de hopper over åen og forsvinder ind i skoven.

Bukken kommer!

De to råer fortsætter med at esse og nogle minutter sener ser jeg den ene hoppe ind i skoven, næsten samme sted som dådyrene. Der går kun 30 sekunder så kommer den ræsende ud igen. Lige bag den er der en flot buk.

De drøner rundt på engen, og pludselig stopper de begge op lige foran mig, på ca. 40 meters afstand. De kigger begge i min retning og jeg får lige taget et billede, før de ræser rundt igen på engen.

Jeg får kigget godt på bukken og kan se det er en stor gaffelbuk. Den er næsten dobbelt så stor i kroppen som råen, så han er helt klart interessant. Der går dog ikke ret længe før de ræser ind i skoven og jeg ser ham ikke mere den dag.

Så er det hjemad.

Jeg har efterhånden siddet her i 6 timer, og det er på tide at pakke sammen. Jeg tager lige endnu et kig på billedet af gaffelbukken. Han ser stor ud i kroppen, men jeg tror jeg vil bruge lidt mere tid herude for at se om det skal være ham, eller om der er en anden der skal fylde fryseren med kød.

På vej tilbage til bilen ser jeg to råer der står og esser. Det har været en vild dag med 6 råer, 1 buk og tre dådyr. Fantastisk 😊

Knæk og bræk!
Claude

Indskydning 19. April 2021

Hver gang Freya og jeg tager på skydebanen, så tager vi altid første skud i en jagtrelevant skydestilling med jagtammunition. I dag er ingen undtagelse, så jeg får klargjort alle mine ting, og så løber jeg lige en kort tur for at få pulsen lidt op.

Hurtigt ind i skydeskuret, lade riflen, placer den på skydestokken og tre hurtige ind/udåndinger før jeg laver en sidste udånding med sigtet placeret på bukken.

Fingeren krummer sig om aftrækkeren og jeg afgiver skuddet bevidst på det tidspunkt jeg ønsker det. Uden egentligt at tænke over hvad jeg lige har gjort. Det ubevidste aftræk er noget vi træner hele tiden, så vi kan koncentrere os om vildtet og sikkerheden i skudafgivelsen.

Skuddet ligger helt pænt, og jeg beslutter mig for at tage tre skud i forholdsvis hurtig rækkefølge. De ligger også alle i 10’eren, så jeg er meget tilfreds. Herefter er det i gang med at træne våbenbetjening og så afprøve en ny ladning jeg eksperimentere med.

Knæk og bræk!

Claude

Jagt 31. Januar 2021

Jeg er taget med Freya til hendes revir omkring Herning. Hun fik en fin buk her, under bukkejagten, og nu skal vi se om vi har held, denne sidste dag på sæsonen.

Freya og  jeg sidder begge i stige. Freyas er lidt mere rummelig jeg tror at hun nyder at sidde der, og nyde naturen. Der er super flot vejr, med ca. 7 grader minus, og ingen vind overhovedet.

Der er masser af fod, så måske er vi heldige i dag. Det er tydeligt  at mærke solens kraft, da den endelig begynder at skinne på mig. Det er super skønt at se naturen vågne op og mærke at der alligevel er lidt varme, selvom vi er under frysepunktet.

Ved 13 tiden beslutter vi os for at pakke sammen. Vi har ikke set noget vildt, og begge stiger skal tages ned, og pakkes sammen.

Jeg får hurtigt lagt stigen ned, som jeg sidder i, og går over til Freya. Vi pakker hendes stige sammen, og henter den jeg sad i. Freya har fået lov til at “parkere” stigerne hos dem hun har lejet jagten af, så det er helt perfekt.

Lige før vi skal til at køre, spørger jeg hende om jeg ikke lige skal gå en tur ned af hendes mark. Det kunne jo være at jeg kunne spotte noget vildt, der måske var på vej i hendes retning.

Jeg går ned langs et levende hegn, og stopper ca. hver 10 meter for at kigge med min kikkert. Intet de første par gange. Jeg tager nogle skridt og ser pludselig en bevægelse til højre.

Der står to rådyr og kigger på mig, på naboens mark. De har set mig før jeg har set dem, så der er ikke andet at gøre end at stivne og håbe at de esser videre.

Det sker desværre ikke, de hopper væk og Freya når ikke at se dem. Øv, men jeg fik da heldigvis set noget vildt, og er sikker på at der nok skal være en buk til hende, når sæsonen starter igen.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 30. Januar 2021

Jeg er taget ud på et af vores områder der ligger i den sydøstlige ende af reviret. Det er samme sted som et par dage siden, og jeg har tidligere nedlagt et fint lam herude, og har set en del vildt.

Det er helt klart og omkring minus 7 grader da jeg ankommer til reviret lidt mere end en time før solopgang.  Jeg bevæger mig på plads. Det tager ca. 50 minutter, da jeg bevæger mig meget langsomt, på grund af den hårde frost, og anvender ofte min kikkert, for at se om der skulle stå noget vildt i remiserne, eller ved de levende hegn.

Jeg er på plads ca. 15 minutter før solopgang. Der er ingen vind, og det ser super flot ud med de røde og lilla farver i horisonten. Efter en lille times tid har solen fået lidt mere fat, og der er kun minus seks grader.. Brrrrr.

Jeg sidder og leger lidt med mit nye ur fra Garmin. Det er det nyeste Tactix Delta Solar Edition med ballistisk beregner fra Applied Ballistics. Jeg har allerede programmeret min ammunition og riffeldata ind, selv om jeg ved at afstandene er så korte at jeg ikke vil få brug for det her.

Men hellere være sikker, end ´pludselig stå og skulle bruge skuddata.

Lige over middag ser jeg en rå med lam, der tripper rundt på marken til venster for mig. Det er desværre ikke vores, men det er alligevel et dejligt syn at sidde og kigge på dem. De er ca. 250 meter væk, så de er overhovedet ikke klar over at jeg sidder og kigger på dem.

Jeg pakker sammen ved 13 tiden. Godt kølet af, men ikke så meget at jeg ikke ville kunne afgive et skud. Det har været en super dejlig dag, selvom den var meget kold.

Jeg fik set noget vildt og det er det vigtigste. Det er min sidste jagt i denne sæson, på dette revir. Jeg tager med Freya ud i morgen på hendes stykke, for at se om vi er heldige.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 27. Januar 2021

Jeg er taget ud på et af vores områder der ligger i den sydøstlige ende af reviret. Jeg har tidligere nedlagt et fint lam herude, og har set en del vildt.

Der er forholdsvis køligt og det regner let, da jeg bevæger mig på plads. Det tager ca. 40 minutter, da jeg bevæger mig meget langsomt og anvender ofte min kikkert, for at se om der skulle stå noget vildt i remiserne, eller ved de levende hegn.

Jeg er på plads ca. 15 minutter før solopgang. Der er ikke meget vind, men regnen er forholdsvis kold og temperaturen ligger tæt på frysepunktet.

Efter en lille times tid, ser jeg en rå med lam på naboens mark. Jeg sidder og tænker på om de måske krydser over, og bevæger sig ind på vores revir. De forsvinder langsomt bag en af remiserne, og jeg ser dem ikke mere. Jeg holder selvfølgelig skarpt øje i den retning.

Regnen fortsætter og jeg kan efterhånden se at den begynder at trænge ind på mit DOPE skema, som jeg har tapet fast på min Vortex optik. Jeg har tit været ude i regnen, men ikke i så mange timer, hvor det bare fortsætter med at sile ned.

Ved 13 tiden begynder jeg at tænke på om jeg skal pakke sammen, og så ser jeg ham.. En buk der er stor og flot i kroppen dukker op, ca. 180 meter væk på vores område.

Jeg sidder og kigger lidt på ham, men beslutter mig for at jeg hellere vil gemme ham til bukkejagten. Jeg er mere interesseret i at få et stort lam, eller en rå så vi kan få noget lækkert kød på bordet.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg sagtens kan nedlægge ham herfra, eller pürsche ind på 100 meter, men det bliver ikke før til maj, hvor jeg håber at vi mødes igen.

Jeg sidder og kigger på ham i nogle minutter før jeg stille og roligt pakker sammen, og går stille væk i modsat retning af hvor han står, så han får ro til at esse.

En våd men super god dag, hvor jeg fik set vildt.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 17. Januar 2021

Vores fællesjagt er aflyst på grund af Corona og forsamlingsforbuddet. Vi er fire mand der så tager på riffeljagt, spredt ud over reviret, efter lodtrækning.

Jeg har fået et fint sted, midt i vores revir og jeg er på plads 15 minutter før solopgang.

Der er et par graders frost, men ingen vind af betydning så det er helt perfekt.

Da jeg har sat mig, dukker der to harer op der hopper rundt på marken. Jeg har travlt med at måle afstande og finde ud af hvor jeg kan afgive sikkert skud.

Jeg er super glad for mit tøj, i dag, på grund af kulden. Specielt min vinterhue er rigtig god. Jeg kan sagtens holde varmen, og det er kun lige fingerspidserne jeg fryser lidt efter en times tid.

Da der er små 20 minutter til at vi slutter jagten, ser jeg pludseligt spejlet af et rådyr, i det levende hegn. Den er på 90 meter, så det er perfekt. Desværre er kuglefanget ikke godt nok, så jeg håber på at den går til een af siderne, så jeg kan afgive et sikkert skud.

Det gør den desværre ikke. Den tripper væk, hele tiden så jeg har dårligt kuglefang, så jeg lader den selvfølgelig gå. Lige før jeg pakker sammen ser jeg to nye harer komme frem, men dem er der ikke jagttid på, så de får lov til at hoppe rundt.

En kort, men god jagt der bør på en del vildt, dog uden at jeg nedlagde noget. Der er stadig små to uger tilbage, så jeg håbe på at komme ud et par gange mere, og måske få et stykke vildt med hjem til spisebordet.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 12. Januar 2021

Jeg tager ud i vores sydlige revir igen. Det kan jo være at den store fuldskuffel er ude igen. Denne gang har jeg min .308 med, så jeg er velforberedt.

Jeg er på plads 40 minutter før solopgang, og glæder mig til at se skoven vågne op.

Der har været frost og der ligger et. hvidt lag sne/slud på hele marken. Vinden er lidt frisk, så jeg kan mærke kulden fra starten. Heldigvis sidder jeg lidt i læ fra en busk, så det er helt fint.

Ved solopgang begynder skoven at komme til liv, og der kommer en del fugle og en enkelt hare frem. Jeg sidder og kigger på den med min kikkert og glemmer næsten vinden og kulden.

Efter et par timer bliver jeg dog mindet om det. Det starter med at sne og det bliver lidt køligere.

Jeg sidder og overvejer om jeg skal pakke sammen, da jeg ser en rå komme frem ca. 80 meter væk. Den står og kigger lidt i snevejret, og efter nogle minutter træder den ned på marken.

Jeg bruger lidt tid på at kigge på den, og ser pludselig et par små ører på den anden side af volden. Det er sandsynligvis den rå med lam jeg så for et par dage siden. Lammet virkede ikke overvældende stort, og jeg vil aldrig skyde en rå før et lam, så jeg venter…

Desværre går råen tilbage over volden og ind i skoven, jeg ser spejlet af dem forsvinde længere inde.

Sådan er jagten. Jeg skyder ikke alt der kommer for, men vil hellere tage de svage dyr, og især hvis det er et lille lam, der måske vil få svært ved at klare sig hvis vi får hård frost.

Det blev ikke denne gang, men måske er jeg heldig næste gang.

Efter en time mere, pakker jeg sammen og kører hjem igen.

 

Knæk og bræk!
Claude