Kategori: Jagt-dagbog

I dag må det da lykkedes

Vejrudsigten lover sol hele dagen, og temperaturen kommer til at ligge lige over frysepunktet. De lover godt nok en vindhastighed på 10 m/s.  Vildtet må da også komme ud og nyde solen på sådan en pragtfuld dag. Jeg har derfor taget fri fra arbejde, for jeg er overbevist om at det bliver en god jagtdag.

Så skal solen nydes

Jeg ankommer til reviret 45 minutter før solopgang og kan se at der er totalt skyfrit så langt øjet rækker. Jeg har både riffel og haglgevær med i min rygsæk fra Savotta. Jeg har også pakket en madpakke og varmt vand til te. Jeg har planlagt at sidde herude hele dagen, eller indtil jeg høster noget vildt på jorden.

Savotta rygsæk med plads til riffel eller haglgevær

Jeg hører fuglene begynde at larme. Duer, svaner og mange andre vågner op til en ny dag, og jagten på føde. Jeg håber Diana er i godt humør.

Jeg venter og venter og venter

Solen står op lidt i ni, og jeg kan mærke hvordan den begynder at varme mig. Det er godtnok kun er et par ekstra grader den giver. Men bare det at den er fremme gør at det hele ser mere lyst ud. Det gør det bare så meget nemmere at sidde herude og nyde naturen.

Min mave begynder at rumle ved 12 tiden, og jeg synes jeg fortjener lidt middagsmad. Der ikke har været noget vildt at se på jorden overhovedet. Der har dog været nogle enkelte duer og så nogle svaner der er fløjet over mig.

Dagen er reddet

Mens jeg forsigtigt finder min madpakke frem, så ser jeg en bevægelse ud af øjenkrogen på marken. Jeg stivner og drejer forsigtigt hovedet. En hare bevæger sig stille og roligt forbi mig på ca 25 meters afstand og forsvinder hen over marken.

Sæsonen er jo forbi for harejagt, og jeg er sikker på at den godt ved at den sagtens kan hoppe hen til mig og gnave lidt på snørebåndene.

 

Solen højest på himlen under jagten i dag

Dagen er reddet

Jeg tømmer min madpakke og drikker lidt te, før jeg igen sætter mig ordentligt til rette og spejder ud over markerne. Tiden går og der kommer intet overhovedet.

Det giver mig tid til at sidde og bare nyde stilheden, og kigge lidt på mit grej og riflen. Jeg vil snart have købt en lyddæmper, og tænker på at købe en Nielsen Sonic 55. Jeg vil også have et nyt skæfte og her tænker jeg at anskaffe mig et AB Arms Mod X III skæfte, så min riffel får et mere "taktisk" udseende.

Remington 700 i et AB Arms skæfte

Det er nu ikke kun derfor jeg vil have et nyt skæfte, det er også fordi at min riffel kommer til at ligne og føles som dem vi går på jagt med i Arizona, og dem er jeg vild med. I denne type skæfte kommer løbet til at ligge helt frit og jeg kan godt li det mere "rå" look.

AR 15 med Thunderbeast lyddæmper

Så er det på tide at pakke sammen

Jeg sidder og falder lidt i staver over de ting jeg vil have lavet om på min riffel og hvilke loads af ammunition der skal fremstilles til næste sæson.

Solen er ved at gå ned bag træerne og klokken har passeret 15. Jeg kan mærke at mine fingre er ved at blive noget kolde, især fordi der faktisk blæser en del, så jeg beslutter mig for at pakke sammen, selvom der er omkring 30 minutter til solnedgang.

Jeg vil ikke tage chancen, hvis der kommet et flot stykke vildt og jeg så sidder med frosne fingre og måske lidt "kulderystelser". Jeg ved at andre får bukkefeber, men jeg får altså kulderystelser 🙂 Så hellere vente på det rigtigt tidspunkt en anden dag.

Jeg pakker mit grej sammen og nyder de sidste solstråler før jeg kører hjem. Jeg skal snart på rævejagt, og en anden fællesjagt. Det glæder jeg mig til at skrive lidt om, og forhåbentligt skrive om hvilke dyr jeg høster på jagten.

Jeg nyder de sidste solstråler

Hvorfor gør jeg det

Du undrer dig måske over hvorfor jeg skriver om mine små jagtture, der ikke giver resultat. Jeg synes det er vigtigt at kunne dele mine jagt-oplevelser uanset om jeg har høstet vildt eller ej. Naturen og oplevelserne er lige så fascinerende, uanset om der kommer masser af vildt, eller om der kun kommer et enkelt.

Mange "gamle" jægere har fortalt mig at man kun ser vildt (klovbærende) ca. hver tiende gang man sidder ude på riffeljagt, og der sagtens kan være mange gange hvor det ikke kommer på skudhold. Jeg har været ude seks gange her i 2019 og har set masser af vildt, så jeg klager ikke.

Jeg ved det kun er et spørgsmål om tid, før der kommer vildt på skudhold og jeg er på stedet til at høste det. I mellemtiden nyder jeg naturen, stilheden og de korte perioder hvor jeg ser vildt og pulsen begynder at ræse rundt i kroppen.

Jeg vil selvfølgelig også dele mine generelle erfaringer og de tips og tricks jeg gør mig når jeg er ude på jagt. Du må meget gerne skrive til mig og dele dine egne tips og tricks, om alt der er jagtrelateret da jeg er fyr og flamme for at lærer noget mere om jagt, våben, grej, ammunition og alt der hører til jagt.

Knæk og bræk
Claude

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vågner kl 0645 og kan konstatere, at Freya allerede er taget afsted for at hjælpe vores datter, så jeg skal alene ud i dag. Det er ikke så ofte jeg tager alene afsted, da vi har det rigtigt godt med at nyde naturen og jagten sammen.

Jeg kommer selv til at sidde og skulle holde øje med hele reviret, men det går nu nok, selvom jeg godt kan bruge en super-spotter. Men det må blive en anden gang.

Jeg kontrollerer vejrudsigten og den siger stadig lidt tåge og næsten vindstille med 2-3 graders varme, så det er helt fint for mig. Jeg pakker teen ned i rygsækken, kontrollerer våben og ammunition, og så er det ellers afsted.

Vejrløgneren slår til igen.

Jeg kommer ud på reviret 45 minutter før solopgang og kan konstatere, at vejrløgneren har slået til igen. Der er ingen tåge, men til gengæld en svag støvregn. Jeg sender grumme tanker til Henrik, der er metrolog på min arbejdsplads.

Jeg kommer på plads og håber på, at i dag bliver dagen hvor jeg høster et stykke vildt til middagsbordet. Jeg kigger på uret og kan se der kun er to minutter til solen er oppe

To minutter til solen er oppe

Jeg hører fuglene begynde at larme. Krager, duer, svaner og mange andre vågner op til en ny dag, og jagten på føde. Jeg håber, den også bliver rig på bytte for mig.

Hej til Mikkel

Der går hurtigt fem minutter og så ser jeg pludselig ræven ca. 60 meter fra mig. Han går langs det levende hegn foran mig, men desværre på den forkerte side. Han stopper op et par gange og spejder ud over markerne, sandsynligvis for at se om der skulle være noget føde til ham. Han bevæger sig lidt længere væk, stopper og kigger direkte på mig. Jeg har ham i min sigtekikkert, men vil selvfølgelig ikke affyre et skud mod ham. I stedet lusker jeg min telefon op og forsøger at få taget et billede af ham.

Han er svær at se, men han sidder i cirklen

Han rejser sig og går videre i hans søgen efter mad.

Så kommer rådyrene

Jeg sidder og kigger ud over markerne og ned langs læhegnet, for at se om der skulle komme noget vildt om imod mig. Læhegnet følger en lavning mellem 2 marker, så det vil måske være et naturligt sted for dem at bevæge sig. Jeg har placeret mig, så jeg sidder 50 meter fra hegnet og peger riffelmundingen mod det sted er er bedst mht kuglefang og hvor vildtet præsenterer sig bedst for mig.

Vinklen snyder lidt. Der er perfekt kuglefang  ved læhegnet

Hvis vildtet kommer til højre for mig, så har jeg kortere reaktionstid, end hvis de kommer fra venstre, så jeg kigger mest til højre. Pludselig kommer de ud af et lille skovstykke, nøjagtigt samme sted som ræven. To styk, der står perfekt da de stopper op. Men desværre igen på nabomarken, så jeg må bare nyde synet og håbe at de vælger et andet spor næste gang.

De er svære at se, men der står to rådyr bag træerne

De bevæger sig stille og roligt mod syd, og har tydeligvis ikke hverken set, hørt eller fået fært af mig, selvom de i starten var inde på 60 meter. Jeg sidder helt stille og kigger på dem, mens de esser og går stille og roligt væk.

Chok

Jeg får pulsen og åndedrættet ned og kigger mig rundt. Der er masser af fugleliv omkring mig og de larmer for vildt. Efter en lille times tid dør støjen ud og jeg skruer lidt op for mine høreværn, så jeg måske kan høre hvis der skulle komme noget vildt fra skoven.

Wosh-wosh-wosh siger det i mine høreværn. Jeg undrer mig over hvad det er, og skal lige til at kigge tilbage, da der lyder et mega højt svane"skrig" eller sang. De flyver lige hen over hovedet på mig i under 10 meters højde og har ikke larmet, før de er lige over mit hovede. Gosh et chok jeg fik.

Jeg sidder og holder øje med retningen de kom fra, og få minutter senere kommer der fem mere, denne gang dog med lyd på og noget højere.

Denne gang med lyd på.

Klokken er blevet lidt over 11 og jeg begynder at  pakke sammen. Det er bare ikke det samme uden min gode spotter, Freya. Desuden skal jeg starte på arbejde i morgen, så der går nok nogle dage før jeg sidder herude igen, desværre.

Jeg synes, det har været nogle fantastiske dage i naturen med masser af vildt, både på jorden og i luften. Jeg er sikker på at Diana vil være i sit venlige humør før sæsonen er forbi, og jeg skal nok dele alle mine oplevelser med Jer.

Knæk og bræk
Claude

 

 

 

 

 

 

 

Efter den gode oplevelse med rådyr i går, bestemte Freya og jeg os for at tage ud på samme revir, men placerer os lidt anderledes. Vejrudsigten lover sol og svag vind så det kan næsten ikke blive bedre.

Vores rygsække er pakket og klargjort og det samme er min riffel og ammunition. Freya fungerer igen som min spotter, da det kun er mig der må skyde på dette revir.

Vi sidder klar på en lille høj og jeg laver de sidste justeringer på min skydestok fra PH-Jagt. Der er en super oversigt over reviret og med masser af godt kuglefang. Så nu er det bare at vente på at solen kommer helt op til horisonten, og så kan vi virkelig begynde at nyde naturen og måske høste noget vildt, hvis Diana er i sit gavmilde humør

Det er ikke en hare, det er et rådyr!

Mens vi sidder og nyder de første spæde men varme stråler fra solen, kommer jeg til at tænke på en hændelse der skete for 3-4 år siden, før vi fik jagttegn. Vi var med på jagt, sammen med een af vores gode venner, og vi stod og kiggede ud over markerne.

Vores ven bruger hans hånd-kikkert til at scanne området, og hvisker at det ser ud til at der sidder en hare ca. 250 meter længere nede på marken. Freya kniber øjenene sammen og siger med fasthed i stemmen: "Det er ikke en hare, det er et rådyr!". Min ven hæver kikkerten igen og siger at det må være en hare da det kun er ørene der stikker op fra lavningen.

Min super spotter sidder klar

Freya siger igen: "Det er et rådyr, det kan jeg se på ørene". Min ven beder os om at vente, mens han pürscher lidt frem mod det han mener er en hare. Da han har bevæget sig ca. 100 meter, så transmogriffer haren sig om til et rådyr, der rejser sig og løber væk. Jeg kan mærke min underkæbe ramme jorden, og kan se Freya står og klukker lidt, da min ven kommer tilbage. Efter den oplevelse så lytter jeg altid, når hun siger at hun ser noget vildt.

Lydene og oplevelserne

Solen stiger over horisonten, og vi bliver varmet lidt op af dens stråler. Vi lytter til kragerne, svanerne og duerne der begynder at larme og lave en masse postyr. Flere gange kommer der store flokke af duer forbi, og jeg ærger mig lidt over jeg ikke har haglgeværet med. Svanerne kommer også forbi i flokke at 6-8 fugle ad gangen. Det ser flot ud når de kommer flyvende lavt hen over hovederne på os.

Solen kigger frem fra skyerne

Vi sidder og snakker lavmælt om hvor heldige vi er, når vi sammen får disse naturoplevelser og samtidigt begge kan li' at gå på jagt. Freya har været på Zeiss Media Hunt i Tyskland i December, og det var en kæmpe oplevelse.

Dyrenes rette omgivelser

Vi har tidligere dykket sammen, og det var altid sjovt at se udtrykket på andre, når vi fortalte om de fisk og andet vi så, når vi dykkede. Det er lidt det samme når vi fortæller om vores fælles oplevelser i naturen og under jagt. Det at se dyr i deres rette omgivelser, hvor de ikke er klar over at vi iagttager dem, er en kæmpe oplevelse som vi hellere end gerne deler med andre, der gider lytte.

Fantastisk udsigt og flot natur

Der spottes rådyr

Freya hvisker: "der går en fasan". Jeg kigger i den retning hun peger og ca 300 meter væk kan jeg lige skimte en fasankok. Jeg må dog bruge min Vortex kikkert for at være helt sikker, selvom jeg inderst inde ved, at Freya ved hvad hun snakker om.

Vi sidder og kigger lidt på den, og så udbryder hun: "der kommer de, tre.. Nej, fire rådyr klokken 12 for mig". Jeg skulle lige til at kigge på mit ur og fortælle hende at klokken altså kun var halv 11, men kom på bedre tanker. Jeg ved at når hun er i "spotter-mode" så skal man ikke lave så meget sjov med hende. Jeg kigger i retning kl. 12 i forhold til hende, og ganske rigtigt, der går 4 rådyr hen over marken.

Desværre går de på nabo-marken på den anden side af et levende hegn, så vi nøjes bare med at nyde synet af dem. Det er et flot syn, og jeg kan se de begynder at bevæge sig ned mod vores revir. Jeg siger til Freya at jeg lige smutter 100 meter hen af marken, for det kunne jo være...

Jeg bevæger mig lavt hen over marken og kan mærke min puls begynder at stige. Jeg tænker "kom nu, kom nuuuuuuuu". De hører mig tydeligvis ikke og drejer af, og forsvinder ind i et lille stykke skov ved den anden mark.

Jeg vender tilbage til Freya, og sætter mig tilrette igen. Hun sidder og kigger ned mod stedet de forsvandt, for at se om de dukker op igen, men det gør de desværre ikke.

Den flotte udsigt gennem mit Night Force NXS 3.5-15x50 optik

Afslutning på jagten

Klokken er efterhånden 1130 og vi bestemmer os for at det er nok for i dag. Jeg spørger Freya om det er ok jeg tager herud igen i morgen tidlig uden hende, da hun skal hjælpe vores datter. Det synes hun er helt fint, men så skal jeg også selv opbrække dyret, hvis jeg høster et. Normalt er hun helt vild  for at få mere erfaring, men den opgave må jeg så selv stå med, hvis Diana er gavmild.

Jeg kontrollerer vejrudsigten, og den lover lidt tåge, svag vind og omkring 2-3 grader. Det skal prøves. Jeg ved, hvor jeg skal sidde med godt kuglefang og kanaliserende terræn for vildtet. Mere om det i morgen.

Det har været en fantastisk formiddag med meget vildt på jorden, både fasan og råvildt og masse af vildt i luften, i form af duer. Jeg glæder mig til at vi høster noget her, når Diana mener vi er værdige til det.

Knæk og bræk
Claude

 

 

 

 

 

 

 

Freya og jeg har aftalt, at vi vil være på reviret ca. 45 minutter før solopgang, for at kunne finde et godt sted at sidde og være ordentlig på plads. Men vi kom lidt sent afsted, så der var kun 30 minutter til solopgang, da vi ankom.

Vi havde selvfølgelig pakket og klargjort vores rygsække og jeg havde kontrolleret min riffel og ammunition før vi tog afsted. Freya fungerer som min spotter, da det kun er mig der må skyde på dette revir. Hun virker ikke helt tilfreds med ordningen, men sådan er reglerne i vores lille konsortie 🙂

Vejret er måske ikke helt optimalt, da der er overskyet og det blæser en del, men det tager vi med godt humør og varm påklædning.

Klargøring til jagten.

Vi slår vores jagtstole op og sætter os til rette, mens jeg laver de sidste justeringer på min skydestok fra PH-Jagt. Jeg har fået en PH-Rhino Quadscope 2018 til test, og efter en lidt problematisk start er jeg faktisk begyndt at syntes rigtig godt om den. Den giver en fantastisk støtte til riflen og kan nemt flyttes og justeres, hvis vildtet ikke står stille. Jeg kommer til at lave en længere beskrivelse af mine erfaringer om den  her på min side senere.

PH-Rhino Quadscope 2018

Så kom rådyrene

Vi sidder og kigger os lidt omkring, mens solen begynder at nærme sig horisonten. Pludselig ser jeg bevægelse ud af øjenkrogen. Der kommer da to rådyr spankulerende hen over marken, 210 meter fra os. Jeg retter riflen mod dem og nyder synet. Freya kigger på dem i hendes håndkikkert og hvisker at de er flotte. De går skråt hen over marken og står nu kun omkring 130 meter fra os. Perfekt med siden til og ingen bevægelse overhovedet.

Selvom jeg har ladet op med mine .308w DRT 175 grain patroner er mine fingre ikke i nærheden af hverken aftrækker eller sikring. Solen mangler nemlig stadig 4 minutter i at stå op, så vi nyder synet samtidigt med, at vi tæller sekunderne.

2 minutter senere bevæger de sig væk og går over på nabo-reviret. Vi sukker vist begge samtidigt, da vi godt ville have haft noget lækkert rådyr-kød med hjem til spisebordet.

Jeg sidder og håber på, at de vender om og kommer tilbage, men det sker desværre ikke. Vi puster ud og får pulsen ned igen og sidder og småsnakker om oplevelsen. Imens begynder fuglene at røre på sig og der kommer flere træk af både svaner og duer henover os. Det er bare dejligt at sidde og se dem passere lige hen over hovederne på os.

Min spotter sidder klar for at hjælpe til med at opdage vildt

Sikkerhed og masser af spor

Efter godt to timer med den kolde vind lige i ansigtet bliver vi enige om, at vi hellere må pakke sammen og tage herud i morgen igen. Vi vil dog først lige bevæge os lidt rundt for at kigge efter spor og for at finde nogle flere gode standpladser, hvor jeg kan sidde med riflen. Både for at kunne se så meget som muligt af reviret, men også for at sikre at der er ordentligt kuglefang og at den generelle sikkerhed er i orden.

Masser af spor

Vi kigger på hinanden, efterhånden som vi finder flere og flere spor. Uden at sige noget til hinanden er vi begge klar over "konsekvensen". Her skal vi ud i morgen. Vi kigger på vejrudsigten og den lover sol indtil over middag og en svag vind. Perfekt.

Udsigten gennem Night Force NXS 3.5-15x56 optik

På vej hjem taler vi om, at jeg måske skal medbringe haglgeværet så vi kan få et par duer eller tre med hjem, så det er ikke umuligt at jeg gør det på een af de næste jagter herude. Det har været en super formiddag med vildt på jorden og masse af vildt i form af duer, i luften. Det skal nok lykkedes for os at høste et stykke dejligt vildt på reviret.

Knæk og bræk
Claude

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har aftalt at mødes med een af mine venner, så vi kan sætte os ud og få ordnet verdenssituationen. Samtidigt nyder vi naturen og måske høster vi et dyr til middagsbordet.

Jeg klargjorde alt mit grej aftenen før og sørgede for at kontrollere at alt var i min rygsæk, så jeg ikke kom til at mangle noget, når jeg sad på reviret.

Kl. 0645 ringer uret og jeg hopper ud af sengen, og tager mit tøj på. Badet må igen vente til jeg kommer hjem. Jeg låser riflen ud af skabet og efterser den før jeg placerer den i mit riffel-hylster. Min ammunition kontrolleres, og placeres i min patrontaske på rygsækken. Så mangler jeg egentligt kun lige at sætte vand over til te, og så kontrollere vejrudsigten en sidste gang.

Yes! jeg kan se at der er sol hele formiddagen . Til gengæld er temperaturen på minus 4 grader, men der er næsten ingen vind. Det ser super godt ud, og  jeg børster lige mine tænder før jeg lister op og kysser Freya farvel.

På plads til jagt

Jeg mødes med min ven 0815 og vi kører ud til et andet revir, end det jeg var på i går. Det ser super dejligt ud med frost på markerne og en skyfri himmel , hvor solen er begyndt at nærme sig horisonten.

Vi går ned til vores "normale" plads i et læhegn og sætter os tilrette. Min ven sidder på jorden og jeg selv sidder på en jagtstol så jeg har lidt "overhøjde". Det har dog ikke den store betydning da terrænet skråner let nedad og der er en stor fin vold som kuglefang.

Min ven sidder og ligner en Michelinmand, men han fryser dog ikke 🙂

Vi sidder og nyder den kolde luft mens solen kryber over horisonten. Det sted vi sidder, er placeret således at der først kommer sol ved 11 tiden her om vinteren, men vi kan se solen oplyse terrænet bagved os, efterhånden som den stiger op på himlen.

Vi kan høre fuglene bliver aktive, jo højere solen kommer og vi ser da også et par enkelte duer og kan høre et par musvåger skrige til hinanden.

Deling af erfaringer

Mens tiden går så begynder vi selvfølgelig at tale om våben og grej. Min ven har en fed 7x64 Sauer 202 med en Zeiss Diavari 3-12x56 så han er klædt godt på.  Han sidder selvfølgelig også og roder med en Swarovski håndkikkert, og kan se herfra og til månen, gennem skyer og det hele 🙂

Jeg synes altid det er fedt at kunne se og høre om andres erfaringer mht jagt, grej, ammunition og våben. Jeg bliver aldrig bliver for gammel til at lære noget nyt.

Jeg må da også lige vise min håndsmedede kniv fra Millers Blades. Den er jeg super glad for. Den ligger rigtigt godt i hånden og kan bruges til meget andet end jagt.

Min kniv fra Millers Blades

Min ven er god til at dele sine erfaringer så tiden går hurtigt, selvom det er koldt. Temperaturen er stadig under frysepunktet, selvom solen er oppe. Vi diskuterer lidt om vi skal stoppe og lige køre over til et andet revir. Jeg vil gerne vise ham det, for at få nogle gode råd.

Vi bliver enige om at sidde en halv times tid mere indtil kl 12, da dyrene jo stadig kan komme ud og nyde de varme stråler.

Hvad er det, der står der?

5 sekunder senere siger min ven:  "Hvad er det, der står der?"

Vi løfter begge kikkerterne og ser ned langs skovkanten ca. 200 m væk. Der står dælme et dyr midt ude på marken og esser. Selvom vi har siddet og kigget derned så har det sneget sig ud uden at vi så det.

Fantastisk udsigt over den frostdækkede mark

Jeg kan se det er større end et rådyr, og meget lyst, næsten gråligt i pelsen. Vi skifter begge til riffel og sidder og spejder derned. Jeg tænker ved mig selv at det er en då og den har en usædvanlig lang hale da den vimser rundt mellem benene på den.

Jeg skruer min kikkert op på 15x forstørrelse og kan nu se det er en spidshjort. Dohh.. Det er selvfølgelig penslen jeg kan se, der bevæger sig lystigt. Jeg kigger hurtigt ned på min liste over jagtbare dyr, og må konstatere at tiderne ikke har ændret sig. Det er stadig kun er fuldskuffel jeg må høste. Øv 🙂

Jeg nyder synet af den mens den langsomt bevæger sig op mod os. Den går tættere på skoven, og på ca. 130 meters afstand bevæger den sig ind i skoven igen. Det var ellers perfekt skudafstand, men den må vente til sæsonen åbner igen.

Der er vel gået en 5-10 minutter hvor vi har siddet og kigget på ham, og det er vist først nu at vi begge begynder at trække vejret. Han så kanon flot ud, mens han spankulerede rundt på den frostdækkede mark, og det var fedt at se hvordan han faldt i eet med skoven da han gik tilbage.

Den havde da en lang hale?

Vi kigger på hinanden og min ven siger "Jeg troede den havde en usædvanlig lang hale indtil jeg så det var en hjort, og det var penslen jeg kunne se bevæge sig". Jeg glor på ham og udbryder i et grin "Jeg tænkte nøjagtigt det samme".

Vi sidder lidt og taler om oplevelsen og "hvis det nu bare havde været for 4 dage siden, så havde der været mad på bordet". Men sådan er det jo med jagt. Man kan få de flotteste dyr på skudhold, og de præsenterer sig perfekt, men det er lige et par dage for tidligt eller for sent. Men så må vi bare nyde synet, og vide at det vokser sig endnu større til næste gang vi mødes.

Det bliver simpelthen ikke bedre

Så kom der også rådyr

Vi bliver enige om at det er nok for i dag, og kører over til det andet revir. Der er ca. 3 km dertil og mens vi kører sidder jeg og drømmer om at møde hjorten igen når sæsonen starter.

Vi kommer over til det andet revir og står og snakker om hvor der er godt at sidde med riffel. Vi har ikke stået der mere end 5 minutter før der løber 2 rådyr over nabo-marken og forsvinder op i skoven ved siden af reviret.

Min ven siger "De er der også i morgen", og så er der jo ligesom lagt op til at jeg skal afsted igen. I konsortiet har vi bestemt at der kun må medtages gæster til eet bestemt revir, så han kan desværre ikke komme med som skytte.

Jeg har dog lovet Freya at hun skal med ud og se området, og virke som spotter for mig, så hun kommer med i morgen 🙂

Vi går lidt rundt og finder masser af spor fra dyr, både nye og gamle. Det skal nok blive et godt revir at høste fra. Både nu, men også under bukkejagten.

Eet af de mange spor vi fandt.

Afslutning på jagten

Vi siger farvel til hinanden og mens jeg kører hjem sidder jeg og tænker over hvor fantastisk det er at sidde i naturen og lade dyrene komme til mig. De bevæger sig rundt uden at vide jeg sidder og iagttager dem, og måske vælger at høste dem.

Uanset om det er klovbærende vildt, fugle eller andet, så er det en fantastisk oplevelse at se dem bevæge sig frit rundt i deres rette element under deres søgen på mad, i parringsdans eller andet.

Jeg ville ønske at mange andre fik samme oplevelse som vi jægere får, uanset om de ønsker at høste vildt eller om de bare ønsker at få oplevelsen af at se dyrene i deres rette element, naturen.

Knæk og bræk
Claude

 

Endelig kan jeg komme på jagt, efter både jule- og nytårs- ræset. Jeg har adgang til et varieret stykke jagt i Midt-Jylland hvor der næsten forekommer alle typer vildt.

Af de klovbærende kan jeg nævne rådyr, dådyr og krondyr. Så er der selvfølgelig også masser af ræv, harer og fugle. Så jeg kan ikke klage.

Jeg er så heldig at jeg blev medlem af konsortiet i 2018 og vi har haft nogle gode og hyggelige fællesjagter. Jeg holder nu mest af at gå på riffeljagt.  Helst alene eller med Freya, som jeg er gift med.

Vi har brugt mange timer herude og oplevet naturen og dyrelivet. Vi håber begge at vi kan fortsætte med det mange gange fremover.

Jeg  har klargjort alt mit grej aftenen før. Jeg sørgede for at kontrollere at alt var i min rygsæk så jeg ikke kom til at mangle noget, når jeg sad på reviret.

Så er det op og afsted

Kl. 0700 ringer uret og jeg hopper ud af sengen, og tager mit tøj på. Badet må vente til jeg kommer hjem. Jeg låser riflen ud af skabet og efterser den før jeg placere den i mit riffelhylster. Min ammunition kontrolleres og placeres i min patrontaske på rygsækken. Så mangler jeg egentligt kun lige at sætte vand over til te, og så kontrollere vejrudsigten en sidste gang.

Yes!, jeg kan se at der skulle være sol hele formiddagen . Til gengæld er temperaturen kun 3 grader. Det ser ud til at der kommer til at blæse en halv pelikan. Jeg tager chancen og børster lige mine tænder før jeg lister op og kysser Freya farvel.

Jeg nyder solopgangen

Jeg ankommer til reviret ca. een time før solopgang. Jeg sidder lige og kigger ud over markerne med min Vortex Diamondback kikkert i det første spæde lys. Der er ikke noget at se lige nu.  Jeg bevæger mig forsigtigt op langs skovkanten for at kunne placere mig på forkanten af en bakke i en lille lavning, så jeg ikke sidder i silhuet.

Solen er på vej op bag mig.

Efter en lille times tid begynder solen at kigge frem over horisonten.  Selvom den står lavt på himlen, så begynder fuglene at røre på sig. Jeg bliver overfløjet af svaner, duer og en enkelt fiskehejre der flyver til søen bag mig.

Jeg sidder og lytter til alle lydene og spejder langs skovkanten og ud over markerne.  Det kunne jo være at der er nogle dyr der våger sig ud for at nyde solopgangen sammen med mig.

Solen er over horisonten og så er jagten igang

Meget aktivitet i luften

Der er helt stille på jorden, men i luften er der livlig aktivitet af både svaner og duer. Jeg ligger og tænker på om det kunne være praktisk at have medbragt haglgeværet så jeg kunne have et par duer med hjem til Freya, men det må blive en anden gang.

Jeg drikker lidt te og kigger mig omkring, men der er ikke nogen aktivitet overhovedet. Mens tiden går, begynder jeg at tænke over alle de fede jagter Freya og jeg skal på, her i år, og alle de gode oplevelser vi skal have i naturen sammen.

Dejlig udsigt der får tankerne på gled.

Efterhånden kommer solen lidt højere på himlen, og det bliver lidt varmere, men der er stadig ikke aktivitet på jorden. Jeg ved at solen ikke vil være på denne side af skoven så længe mere, så jeg skærper sanserne. Det kunne jo være at der kom et dyr ud for at nyde varmen mens de sidste stråler er på "min" side af skoven.

Musvågen jager

Jeg ligger og nyder en musvåge der hænger i luften ca. 75 meter fra mig. Den kommer tætter og tættere på jorden i små ryk, og pludselig dykker den ned og fanger sandsynligvis en mus før den letter igen og flyver væk.

Efter 45 minutter er solens stråler  helt væk fra fra "min" side af skoven, og jeg vurdere ikke at der kommer dyr ud her. Klokken er efterhånden også ved at nærme sig 11:30 så jeg har siddet her i over tre timer.

Jeg er ved at være blæst godt igennem af vinden, og selvom solen har varmet mig så kan jeg godt mærke at kulden har sneget sig ind på mig, da jeg har siddet helt stille. Jeg drikker det sidste te og samler mit grej sammen før jeg går ned til bilen.

Noget af det grej jeg medbringer på jagt.

Selvom der ikke var den store aktivitet på jorden, så var der masser at kigge på i luften, så jeg synes det har været en rigtig god dag med sol, vind og en fantastisk natur.

Jeg glæder mig til at komme ud igen, sandsynligvis allerede i morgen 🙂

Knæk og bræk!
Claude