Jagt 5. Januar 2019

Så kom rådyrene igen

Efter den gode oplevelse med rådyr i går, bestemte Freya og jeg os for at tage ud på samme revir, men placerer os lidt anderledes. Vejrudsigten lover sol og svag vind så det kan næsten ikke blive bedre.

Vores rygsække er pakket og klargjort og det samme er min riffel og ammunition. Freya fungerer igen som min spotter, da det kun er mig der må skyde på dette revir.

Vi sidder klar på en lille høj og jeg laver de sidste justeringer på min skydestok fra PH-Jagt. Der er en super oversigt over reviret og med masser af godt kuglefang. Så nu er det bare at vente på at solen kommer helt op til horisonten, og så kan vi virkelig begynde at nyde naturen og måske høste noget vildt, hvis Diana er i sit gavmilde humør

Det er ikke en hare, det er et rådyr!

Mens vi sidder og nyder de første spæde men varme stråler fra solen, kommer jeg til at tænke på en hændelse der skete for 3-4 år siden, før vi fik jagttegn. Vi var med på jagt, sammen med een af vores gode venner, og vi stod og kiggede ud over markerne.

Vores ven bruger hans hånd-kikkert til at scanne området, og hvisker at det ser ud til at der sidder en hare ca. 250 meter længere nede på marken. Freya kniber øjenene sammen og siger med fasthed i stemmen: "Det er ikke en hare, det er et rådyr!". Min ven hæver kikkerten igen og siger at det må være en hare da det kun er ørene der stikker op fra lavningen.

Min super spotter sidder klar

Freya siger igen: "Det er et rådyr, det kan jeg se på ørene". Min ven beder os om at vente, mens han pürscher lidt frem mod det han mener er en hare. Da han har bevæget sig ca. 100 meter, så transmogriffer haren sig om til et rådyr, der rejser sig og løber væk. Jeg kan mærke min underkæbe ramme jorden, og kan se Freya står og klukker lidt, da min ven kommer tilbage. Efter den oplevelse så lytter jeg altid, når hun siger at hun ser noget vildt.

Lydene og oplevelserne

Solen stiger over horisonten, og vi bliver varmet lidt op af dens stråler. Vi lytter til kragerne, svanerne og duerne der begynder at larme og lave en masse postyr. Flere gange kommer der store flokke af duer forbi, og jeg ærger mig lidt over jeg ikke har haglgeværet med. Svanerne kommer også forbi i flokke at 6-8 fugle ad gangen. Det ser flot ud når de kommer flyvende lavt hen over hovederne på os.

Solen kigger frem fra skyerne

Vi sidder og snakker lavmælt om hvor heldige vi er, når vi sammen får disse naturoplevelser og samtidigt begge kan li' at gå på jagt. Freya har været på Zeiss Media Hunt i Tyskland i December, og det var en kæmpe oplevelse.

Dyrenes rette omgivelser

Vi har tidligere dykket sammen, og det var altid sjovt at se udtrykket på andre, når vi fortalte om de fisk og andet vi så, når vi dykkede. Det er lidt det samme når vi fortæller om vores fælles oplevelser i naturen og under jagt. Det at se dyr i deres rette omgivelser, hvor de ikke er klar over at vi iagttager dem, er en kæmpe oplevelse som vi hellere end gerne deler med andre, der gider lytte.

Fantastisk udsigt og flot natur

Der spottes rådyr

Freya hvisker: "der går en fasan". Jeg kigger i den retning hun peger og ca 300 meter væk kan jeg lige skimte en fasankok. Jeg må dog bruge min Vortex kikkert for at være helt sikker, selvom jeg inderst inde ved, at Freya ved hvad hun snakker om.

Vi sidder og kigger lidt på den, og så udbryder hun: "der kommer de, tre.. Nej, fire rådyr klokken 12 for mig". Jeg skulle lige til at kigge på mit ur og fortælle hende at klokken altså kun var halv 11, men kom på bedre tanker. Jeg ved at når hun er i "spotter-mode" så skal man ikke lave så meget sjov med hende. Jeg kigger i retning kl. 12 i forhold til hende, og ganske rigtigt, der går 4 rådyr hen over marken.

Desværre går de på nabo-marken på den anden side af et levende hegn, så vi nøjes bare med at nyde synet af dem. Det er et flot syn, og jeg kan se de begynder at bevæge sig ned mod vores revir. Jeg siger til Freya at jeg lige smutter 100 meter hen af marken, for det kunne jo være...

Jeg bevæger mig lavt hen over marken og kan mærke min puls begynder at stige. Jeg tænker "kom nu, kom nuuuuuuuu". De hører mig tydeligvis ikke og drejer af, og forsvinder ind i et lille stykke skov ved den anden mark.

Jeg vender tilbage til Freya, og sætter mig tilrette igen. Hun sidder og kigger ned mod stedet de forsvandt, for at se om de dukker op igen, men det gør de desværre ikke.

Den flotte udsigt gennem mit Night Force NXS 3.5-15x50 optik

Afslutning på jagten

Klokken er efterhånden 1130 og vi bestemmer os for at det er nok for i dag. Jeg spørger Freya om det er ok jeg tager herud igen i morgen tidlig uden hende, da hun skal hjælpe vores datter. Det synes hun er helt fint, men så skal jeg også selv opbrække dyret, hvis jeg høster et. Normalt er hun helt vild  for at få mere erfaring, men den opgave må jeg så selv stå med, hvis Diana er gavmild.

Jeg kontrollerer vejrudsigten, og den lover lidt tåge, svag vind og omkring 2-3 grader. Det skal prøves. Jeg ved, hvor jeg skal sidde med godt kuglefang og kanaliserende terræn for vildtet. Mere om det i morgen.

Det har været en fantastisk formiddag med meget vildt på jorden, både fasan og råvildt og masse af vildt i luften, i form af duer. Jeg glæder mig til at vi høster noget her, når Diana mener vi er værdige til det.

Knæk og bræk
Claude