Våd jagt

Jagt 18. Oktober 2021

Jeg kiggede på vejrudsigten allerede i går og kunne se det blev noget vådt. Denne gang havde metrologen helt ret.

Jeg er ude oi området 45 minutter før solopgang og der er en silende regn med en jævn vind fra min venstre side.

Jeg kommer på plads, og sidder og gør mig behagelig. Jeg får taget nogle afstande med min Vortex HD Fury 5000 AB, selvom jeg kender området rigtigt godt.

Jeg synes det er godt lige at verificere afstandene, da det er nogle måneder siden jeg har været her. Alle afstande er som jeg husker dem, så ingen panik her.

Da solen er stået op, eller det regner jeg med, da der er totalt overskyet, kan jeg høre flere fulge synge. Der er dog ingen tegn på bevægelse på jorden overhovedet.

Jeg sidder i ca. 2 1/2 time og ser min riffel og optik blive mere og mere våd, uden at se noget vildt. På trods af det våde vejr, så gik tiden alligevel hurtigt, for jeg sidder og slapper totalt af og bare nyder at være ude i naturen.

Ved 1030 tiden pakker jeg sammen, og håber at andre har været heldige på deres jagt. Jeg vil forsøge at komme på jagt igen inden for alt for længe, når vejret er lidt bedre.

Knæk og bræk!
Claude

Bukken

Jagt 11. Juni 2021

Jeg har holdt et par dages pause fra jagten, men nu er det tid igen. Jeg er taget ud på engen hvor jeg har haft nogle møder med bukken de sidste uger. Jeg har fundet ud af at de begge er rimeligt snu, og jeg er derfor nødt til at være meget opmærksom på solens placering, vinden og mine bevægelser.

Jeg bevæger mig langsomt ned mod engen. Det er en flot morgen, med lidt jordtåge, og i løbet af få minutter spotter jeg min første rå på ca. 50 meter. Jeg bevæger mig ultra langsomt og hun kigger lidt på mig før hun esser videre. Ellers ingen reaktion fra hende.

Nogle få minutter senere kommer der endnu en rå ud på én af de marker jeg bevæger mig langs med. Denne gang på ca. 150 meter, så hun opdager mig ikke overhovedet.

Da jeg nærmer mig engen, sætter jeg farten ned og er endnu mere opmærksom på mine bevægelser og baggrund. Denne gang vil jeg gerne kunne spotte bukken før han spotter mig. Jeg bevæger mig langsomt mod et levende hegn, der er ca. 150 meter fra engen, og sørger hele tiden for at hegnet skjuler mig.

Jeg er ved hegnet og begynder stille og roligt at scanne engen. Der går kun ganske kort tid før jeg ser ham. Bukken står og esser. Den kigger af og til op, og kigger sig omkring, og jeg kan netop skimte opsatsen igennem jordtågen.

Jeg bevæger mig bagud fra det levende hegn og ca. 40 meter længere væk. Her aflægger jeg min rygsæk, og så er det ellers i lav gang hen over marken, indtil jeg nærmer mig enden af hegnet. Jeg tager ikke chancen denne gang, for at se om han stadig står og esser. Der er ingen grund til at give ham muligheden for at spotte mig.

I stedet kontrollere jeg tiden – 1 minut over solopgang siger uret. Jeg lader riflen så stille som jeg overhovedet kan. Der er ca. 100 meter til kanten af engen, og sidst jeg så ham, stod han cirka 2/3 inde på den. Det betyder ca. 175 meter i alt til ham. Jeg ved at hvis jeg kravler hen over marken, så vil jeg være skjult for ham, da der er en lille vold imellem os.

Jeg begynder at kravle hen over marken, hele tiden stille og roligt samtidigt med at jeg forsøger at dæmpe alle lyde. Efter ca. 15 minutter er jeg ved volden. Jeg ligger og venter nogle minutter så min puls og åndedræt kan komme ned i et rimeligt normalt leje.

Jeg har klargjort min skydestok til knælende skydestilling, før jeg tog afsted på jagten, så den klargører jeg så den har retning mod området hvor jeg så ham. Jeg har ikke rejst skydestokken helt op endnu. Det gør jeg da jeg har placeret riflen på den. Jeg holder på riflen med min ene hånd, og har ikke kigget op endnu. Men nu skal det være.

Jeg retter kroppen lidt op og spotter ham igen. Han har bevæget sig lidt til højre, så jeg drejer skydestokken lidt, så riflen peger lidt foran hovedet på ham. Hans krop er lidt dækket bag noget højt bevoksning, så jeg vil vente til han bliver helt fri af det. Jeg kan se ham i optikken, og jeg kan mærke pulsen begynder at dunke i ørene. Ikke et godt tegn, så jeg forsøger at trække vejret og slappe af.

Pludselig kigger han op, drejer hovedet og kigger i min retning. Han har nok set at der er noget ved volden, der ikke var der da han havde hovedet oppe sidste gang. Han går et skridt frem, stopper, kigger lidt i min retning igen. Pludselig laver han et par sjove hop, og jeg tænker at nu spurter han væk.

Men det gør han ikke. Han står helt stille, perfekt præsenteret med siden til mig. Jeg finder midten af ham lige mellem forløbene, og så løfter jeg sigtepunktet ca. 5-10 cm. Jeg har for længst besluttet mig for at jeg vil lave et højt bladskud.

Jeg lader tankerne flyde og lader min reptilhjerne overtage. Ånder helt ud, samtidigt med at jeg øger presset med min pegefinger på aftrækkeren. Jeg ved at skuddet går ca. et sekund efter jeg har åndet helt ud og jeg forsøger at slappe endnu mere af.

Jeg mærker riflen støde mod skulderen, og jeg har begge øjne åbne, mens jeg genlader. Jeg kan ikke se ham overhovedet. Han er ikke løbet så han må være faldet i skuddet. Jeg venter nogle minutter og bevæger mig ned mod skudsteddet.

Han ligger forendt, lige hvor jeg skød ham, med en perfekt høj bladkugle. Det bliver ikke sidste gang jeg anvender den metode. Jeg får ringet til Freya, der rigtigt gerne vil brække ham, og jeg får taget et par fine billeder af ham, mens jeg venter på hende.


Vi får ham vejet. 21 kg brækket. Det er jeg super tilfreds med. Så er der lidt kød til spisebordet. Vi får ham hurtigt båret op til Freyas bil, så hun kan køre hjem og forlægge ham.

En super fed jagt, hvor alle hullerne i osten bliv linet op, så jeg fik en fin buk.

Knæk og bræk!
Claude

Bukken kom igen

Jagt 6. Juni 2021

Jeg er igen mega tidligt oppe, men det gør ikke så meget da vejret er perfekt. Ingen skyer eller vind af betydning, så hvad kan gå galt.

Jeg ankommer til mit område ca. 1 time før solopgang og bevæger mig langsomt ned mod engen. Da jeg kan se den, bruger jeg lidt tid på at afsøge området med min kikkert, før jeg bevæger mig de sidste 200 meter ned til den. Der er godt med morgendis, og solen er ikke kommet over horisonten endnu.

Jeg ser ham! Bukken jeg gerne vil have står og esser midt på engen. Han har med garanti ikke set mig, for jeg står lige i kanten af et levende hegn, og har bevæget mig uset frem. Jeg beslutter mig for at trække mig lidt tilbage, og bevæge mig ned imod ham, i skjul af det levende hegn. Han kan ikke se igennem det, og det kan jeg selvfølgelig heller ikke, men det er en chance jeg er villig til at tage.

Jeg bevæger mig mod syd bag hegnet, og kommer ned til enden af det. Der er lidt over 150 meter til engen herfra og der er en lille vold ca. 110 meter væk, der løber langs med engen. Jeg forsøger at se bukken, men kan kun se opsatsen bevæge sig lidt af og til.

Pludselig dukker hans hoved helt op. Han kigger direkte i min retning. Jeg kan ikke forstå hvordan han kan have opdaget mig. Jeg har den svage vind i ansigtet, jeg har ikke lavet noget larm overhovedet og jeg står i skjul mellem træerne. Han virker dog ikke bange eller noget, så jeg knæler ned, tager rygsækken af, og klargøre min skydestok.

Der er stadig ca. 20 minutter til solopgang, så jeg planlægger at kravle hen over marken, kigge efter ham halvvejs for at justere retningen og så ellers kravle helt op til den lille vold for at tage skuddet der. Der vil maksimalt være 100 meter til ham, hvis han bliver på engen.

Som sagt, så gjort. Jeg kravler så stille jeg kan på alle fire, hen over marken og sørger for at holde mig så lav som muligt. Halvvejs sætter jeg mig foroverbøjet på mine knæ, og løfter laaaangsomt hovedet mens jeg spejder efter bukken.

Jeg ser ham næsten med det samme. Han har bevæget sig mod nord, i den retning jeg opdagede ham første gang. Problemet er at han står og kigger direkte ned mod mig, dog igen uden at reagere på min tilstedeværelse. Jeg er i tvivl om at han har set mig, eller om han bare tilfældigvis har løftet hovedet samtidigt med at jeg kiggede op over volden.

Han begynder at esse igen, og jeg kravler videre fremad, helt op til volden. Det er nu 4 minutter over solopgang, så jeg lader min riffel ultralydløst og får klargjort min skydestok, så den passer til en knælende skydestilling. Jeg bliver liggende et par minutter for at få pulsen ned, før jeg sætter mig op på knæene igen, bag skydestokken. Jeg burde være lige ud for ham, så jeg retter mig langsomt op og kigger gennem græstoppen på volden.

Ingenting!

Jeg kan ikke se ham. Jeg kigger til højre – ingenting. Så kigger jeg til venstre. Der står han flot med siden til, og kigger direkte ned på mig. Afstanden er omkring 100 meter, så jeg vender riflen i hans retning. Det vil han dog ikke finde sig i, så han bevæger sig endnu længere væk, og bevæger sig til sidst ind i noget krat på ca. 200 meters afstnd, der tilhører naboen.

Jeg sidder og tænker lidt over hvad jeg skal gøre. Jeg bestemmer mig for at bevæge mig ned på engen og vente der. Chancen for at han kommer tilbage for at esse her, er lige så god som hvis jeg satte mig et andet sted.

Jeg kommer stille på plads, men det eneste der viser sig de næste timer er to råer der kommer ud for at esse på engen. Jeg kan næsten ikke se dem, i forhold til der hvor bukken stod, så jeg er klar over at han har en fin størrelse, og har godt med kød på sig.

Ved 11 tiden pakker jeg sammen og bevæger mig hjem, mens jeg forsøger at finde ud af hvordan han vidste at jeg var i området. Han har nu overlistet mig nogle gange, så jeg må være endnu mere forsigtig og årvågen næste gang vi mødes.

Lige før jeg går tilbage, ser jeg tre rævehvalpe ræse rundt og lege på vejen, på nabostykket. Det er altid sjovt at se på dem, når de ikke er klar over at de bliver iagttaget, men blot ræser rundt.

Knæk og bræk!
Claude

Pürsch på bukken

Jagt 5. Juni 2021

Det er en mega flot morgen til jagt. Ingen vind og blå himmel. Jeg er på vej på plads, da jeg ser ”min” buk ca. 250 meter væk, lige i skovkanten hvor han står og esser.

Jeg placerer min rygsæk på jorden, og begynder at pürsche op mod ham.

Jeg bevæger mig meget langsomt, da solen skinner på mig, og jeg har ikke mulighed for at bevæge mig i skyggen. Jeg kommer langsomt tættere på ham. Jeg har besluttet at jeg vil ind på omkring 100-125 meter, så der er stadigt et stykke vej endnu.

Da jeg er på ca. 110 meter, står han perfekt for mig, med siden til, og han ved ikke jeg er her. Han har godtnok kigget i min retning et par gange, men det har han også gjort til den anden side. Jeg har kun bevæget mig når jeg var sikker på at han ikke kiggede mod mig.

Jeg får sat skydestokken op, lagt riflen til rette og har lige fundet ham i optikken, da det pludselig pusler lige ved siden af mig. En rå rejser sig ca. 10 meter fra mig, kigger og bøver helt vildt mens hun springer væk. Bukken kigger kort i min retning, og går roligt ind i skoven. Arghhh et antiklimaks. Min puls falder efter et stykke tid, og jeg beslutter mig for at blive stående her, i tilfælde at han kommer frem igen.

Efter 45 minutter er han stadig ikke dukket op, så jeg pürscher lidt rundt for at se om jeg kan se ham et andet sted. Det lykkedes ikke at finde ham, så jeg bevæger mig stille og roligt ned på min vante plads.

Jeg er dernede ved 0630 tiden og sidder og nyder solen bevæger sig hen over himlen. Jeg ser på afstand to råer på nabomarken stå og esse, men desværre ingen buk, så jeg pakker sammen ved 11 tiden og begiver mig hjem

Knæk og bræk!
Claude

Så kom bukken tæt på

Jagt 4. Juni 2021

Jeg er ude på engen igen, denne gang på en aftenjagt. Jeg bevæger mig stille på plads, og har knap nok fået sat mig før jeg ser tre dådyr i skovkanten bag mig. Det er måske de samme som jeg så for 14 dage siden, så det er helt perfekt.

Jeg sidder og nyder synet af dem, mens de esser i kanten af skoven. Efter et stykke tid begynder jeg at koncentrere mig om engen igen, for at se om der skulle komme noget interessant forbi.

Der går vel en god times tid, før der kommer en rå ud og begynder at esse. Jeg sidder og nyder synet af den, og pludselig ser jeg en rå mere komme ud. De står med ca. 100 meters mellemrum og esser. Af og til ligger de sig ned og slapper lidt af, og efter 15 minutter står de op igen og esser.

 

Pludselig ud af venstre øjenkrog fanger jeg en bevægelse. Lige i starten tror jeg det er et dådyr der er på vej over marken, men jeg kan se i kikkerten at det er én af de to bukke jeg har set tidligere.

Jeg kan på denne afstand, ca. 300 meter, ikke se hvem af dem det er, men han har klart min interesse nu. Jeg kan se han står og esser af bladene på træerne, mens han meget langsomt bevæger sig i retning af mig.

Jeg vender mig og kigger på råerne. Den ene rå har fået øje på ham, og den anden står og esser. Jeg tænker lidt over hvad jeg nu skal gøre. Kigger tilbage på bukken. Han er nu måske 250 meter fra mig, og står stadig og esser. Det er svært.

Skal jeg forsøge at kravle op mod ham, med den risiko at jeg trykker råerne, eller skal jeg vente på at han kommer 100 meter tættere? Jeg vil intet problem have med at nedlægge ham på 150 meter, men så skal han stå i et bestemt område, hvor der er en lavning og godt kuglefang bagved.

Jeg bruger måske 60 sekunder på at tænke det igennem og vil lige dreje mig for at se hvor han er.

Goshhh. Han kommer spurtende direkte ned imod mig! Jeg sidder helt stille, ligesom han stopper op ca. 50 meter fra mig. Han står perfekt, med siden til og godt kuglefang.

Mit problem er nu at jeg sidder med ryggen til ham og riflen peger væk fra ham. Han har tydeligvis øje for råerne og han kigger direkte igennem mig. Jeg ved at jeg ikke kan komme til at dreje både riffel og skydestok, så vil han se mig med det samme. Jeg beslutter mig derfor for at glide ned på knæ, lægge skydestokken ned og så ellers vende mig om, så jeg kan få et skud til ham, i knælende skydestilling.

Jeg kigger op, og han står stadig og kigger direkte gennem mig, mod råerne der nu er bag mig. Jeg tager en hurtig afstand med min afstandsmåler. 52 meter, ingen problem i knælende skydestilling. Jeg hæver riflen, finder ham i sigtet og afsikrer. I det samme kommer jeg i tanke om at der er et elektrisk hegn lige foran mig, og jeg hellere må se om jeg er over det med riflen.

Jeg løfter hovedet, og i det samme kan jeg se bukken dreje hovedet en anelse så han nu helt klart fokuserer på mig. Jeg kan se jeg er nødt til at lave en høj knælende skydestilling og jeg retter mig langsomt op. Han er nu ikke i tvivl om at der er noget galt, så han springer mod min venstre side, hvor jeg ikke har kuglefang.

Jeg sikrer riflen igen og kigger efter ham. Han er sprunget over åen og løbet ind i den store rapsmark, hvor jeg ikke kan se ham mere. Jeg vender mig om og kan se råerne også er på vej væk. De har ikke travlt, men lunter blot ind i skoven igen.

Grrrr. Jeg beslutter mig for at pürsche om på den anden side af rapsmarken. Rapsene går mig til lige under brystet, så jeg kan ikke se ham, pånær hvis han lige kigger op, så jeg kan se opsatsen. Det tager mig ca. 20 minutter at komme om til den modsatte side, og jeg vælger et tilfældigt sprøjtespor at gå ned af.

Jeg har vel gået langsomt i 8-10 minutter, og pludselig rejser han sig op tre meter fra mig, i det andet hjulspor end det jeg bevæger mig i. Vi er vel begge lige overraskede, og han løber væk fra mig, men krydser over i mit spor på ca. 35 meters afstand og stopper op for at kigge sig tilbage.

Jeg har hævet riflen, men det er umuligt at afgive en sikkert skud her, på grund af alle rapsene der bevæger sig ind foran mig.

Jeg er nødt til at lade han løbe og kan se hans hoved et par gange, mens han springer afsted. Til sidst forsvinder han helt, og jeg har ingen fornemmelse af hvor han er.  Der er kun 15 minutter til solnedgang, så jeg bevæger mig op til bilen, mens jeg forsøger at få pulsen ned igen.

En super fed aftenjagt, hvor der skulle tages en masse beslutninger med meget kort betænkningstid. Jeg skal vist snart herud igen, kan jeg mærke.

 

Knæk og bræk!
Claude

En rolig dag på jagten

Jagt 30. Maj 2021

Jeg er ude igen på en tidlig morgenjagt. Vejret er dejligt og der er kun en svag vind.
På vej ud til reviret kan jeg se en del fod gennem bevoksningen, en del af det ser helt nyt ud. Det bliver spændende.

Jeg kommer på plads, ca. 30 min før solopgang, og nyder at naturen vågner op. Der er lidt jordtåge, men det letter stille og roligt efterhånden som solen får mere kraft.

Jeg sidder og spejder rundt, for at se om der skulle komme en buk frem. Pludselig ser jeg et rådyr bag mig, der krydser ind over marken. Lige før den forsvinder i krattet, kan jeg se det er en stor gaffelbuk. Måske ikke så stor som ham jeg så for nogle dage siden, men alligevel en stor og kraftig krop.

Jeg bliver ved med at kigge op mod området han forsvandt, måske dukker han op igen. Efter en lille times tid har jeg ikke set ham, men der er kommet en rå ud til højre for mig. Den går og esser lidt, før den forsvinder ind på den store rapsmark til højre for mig.

Pludselig ser jeg en svag bevægelse i træerne foran mig. Det er bukken fra før, der står og kigger direkte på mig. Jeg ved ikke hvor længe han har stået der, men nu er der stirre konkurrence. Vi kigger på hinanden i omkring 15 minutter, før han stille og roligt bevæger sig væk fra mig. Han fortsætter mod højre, og jeg håber at han krydser åen, og kommer frem på det åbne stykke.

Det gør han desværre ikke, og jeg ser ham ikke mere. Jeg har besluttet mig for at det skal være ham, der skal nedlægges og ikke hans storebror, der er lidt større i opsatsen. Så nu skal vi bare finde et tidspunkt at mødes på.

Jeg bliver siddende indtil ved 11 tiden, og der kommer ikke andet ud, så jeg pakker sammen og begiver mig hjem. En super fed dag, hvor jeg har konstateret at der går to gaffelbukke herude, og jeg ved nu hvilken buk jeg gerne vil have med hjem til spisebordet.

 

Knæk og bræk!
Claude

Stille jagt uden panik

Jagt 28. Maj 2021

Jeg er taget ud i samme område som i går, denne gang dog sidst på eftermiddagen. Der er lidt mere overskyet og mere vind.

Temperaturen er dog hel fin og jeg lægger mig i græsset for at nyde det hele.

Ganske kort tid efter jeg har lagt mig, kommer der en rå ud på engen og esser. Denne gang tager jeg ikke kameraet frem, men får i stedet gjort min skydestilling helt klar, så jeg kan tage bukken hvis han kommer frem.

Der går næsten 1 ½ time hvor råen skiftevis går og esser eller lægger sig ned for at tage en lille pause. Ved 20 tiden tripper den ind i skoven, og der sker ikke noget resten af tiden, indtil solen går ned.

Totalt antiklimaks, i forhold til i går, hvor det vrimlede med vildt. Men sådan er jagt. Du kan ikke være sikker på at se vildt hver gang og heller ikke i større antal.

Knæk og bræk!
Claude

Første bukkejagt i 2021

Jagt 27. Maj 2021

Selvom det er mere end 10 dage siden bukkejagten startede, så er det første gang jeg har tid til at gå på jagt, i denne sæson. Jeg er oppe kl. 3 og ude på reviret kl. 4. Det er en perfekt morgen, næsten uden vind og nogle høje skyer.

På vej ned til min plads ser jeg et par råer, så jeg er nødt til at kravle en del, for at undgå at støde dem. De bevæger sig omkring mig, så jeg er nødt til at bevæge mig langsomt og stille. Så turen der normalt tager ca. 10 minutter har nu taget en time.

Jeg kommer endelig helt på plads. Jeg har god udsigt over en lille eng, med en å på min højre side, og foran mig. Bag mig er der en lille vild og jeg sidder i en lille lavning, så jeg sidder ikke i silhuet.

Jeg har været mega stille mens jeg kravlede på plads. Det er forholdsvis åbent område, men jeg har holdt mig meget lavt og kravlet en del, så forhåbentligt har bukken ikke set mig.

Dådyrene er på plads.

Da jeg får alt på plads og scanner området første gang opdager jeg to sæt horn og et sæt ører fra tre dådyr der ligger ca. 40 meter fra mig. Mit hjerte ræser afsted, og jeg håber ikke at de får færten af mig, og løber væk. De risikerer at skræmme andet vildt, hvis det er i nærheden. Men det er en vild fornemmelse at vide jeg er krøbet på plads, uden de har opdaget mig.

Solen begynder at stå lidt højere på himlen og morgenduggen forsvinder. Der kommer pludselig to råer ud og begynder at esse lige foran mig. Jeg sidder og iagttager dem, mens jeg samtidigt holder øje med dådyrene. De virker ligeglade både med råerne og mig, som de endnu ikke har fået fært af.

De to råer skiftevis ligger sig i det høje græs og esser. Jeg håber virkelig at der kommer en buk ud til dem. Det kunne være fede her på den første dag. Efter små tre timer rejser dådyrene sig, og begynder at esse. Jeg kan tydeligt se dem når jeg strækker kroppen. Ellers er det kun lige hovederne jeg kan se.

Dådyrene kommer nærmere.

Efter nogle minutter begynder de at bevæge sig i min retning. Jeg sidder helt stille, med kameratet rettet imod dem. De kommer tættere og tætter på. 30 meter – 25 meter – 20 meter. De kan se mere og mere af mig, og min riffel der er placeret på min skydestok.

På lige over 15 meters afstand stopper den forreste op, og kigger direkte på mig. Jeg er ikke i tivl om at den godt er klar over at der er noget, der ikke plejer at sidde der, midt på engen i lavningen.

Den drejer af, og den næste dåhjort kommer frem. Den stopper, kigger og bevæger sig også lidt længere væk mens den kigger intenst på mig. Jeg kigger til venstre og kan se de to råer har rejst sig og står og kigger på dådyrene.

Den sidste då kommer op til mig og den er lidt mere urolig. De lunter alle tre væk. Ikke i vild spurt eller noget, bare stille og roligt luntetrav. De stopper ca. 100 meter væk og står og kigger lidt på mig, før de hopper over åen og forsvinder ind i skoven.

Bukken kommer!

De to råer fortsætter med at esse og nogle minutter sener ser jeg den ene hoppe ind i skoven, næsten samme sted som dådyrene. Der går kun 30 sekunder så kommer den ræsende ud igen. Lige bag den er der en flot buk.

De drøner rundt på engen, og pludselig stopper de begge op lige foran mig, på ca. 40 meters afstand. De kigger begge i min retning og jeg får lige taget et billede, før de ræser rundt igen på engen.

Jeg får kigget godt på bukken og kan se det er en stor gaffelbuk. Den er næsten dobbelt så stor i kroppen som råen, så han er helt klart interessant. Der går dog ikke ret længe før de ræser ind i skoven og jeg ser ham ikke mere den dag.

Så er det hjemad.

Jeg har efterhånden siddet her i 6 timer, og det er på tide at pakke sammen. Jeg tager lige endnu et kig på billedet af gaffelbukken. Han ser stor ud i kroppen, men jeg tror jeg vil bruge lidt mere tid herude for at se om det skal være ham, eller om der er en anden der skal fylde fryseren med kød.

På vej tilbage til bilen ser jeg to råer der står og esser. Det har været en vild dag med 6 råer, 1 buk og tre dådyr. Fantastisk 😊

Knæk og bræk!
Claude

Træning til jagt

Indskydning 19. April 2021

Hver gang Freya og jeg tager på skydebanen, så tager vi altid første skud i en jagtrelevant skydestilling med jagtammunition. I dag er ingen undtagelse, så jeg får klargjort alle mine ting, og så løber jeg lige en kort tur for at få pulsen lidt op.

Hurtigt ind i skydeskuret, lade riflen, placer den på skydestokken og tre hurtige ind/udåndinger før jeg laver en sidste udånding med sigtet placeret på bukken.

Fingeren krummer sig om aftrækkeren og jeg afgiver skuddet bevidst på det tidspunkt jeg ønsker det. Uden egentligt at tænke over hvad jeg lige har gjort. Det ubevidste aftræk er noget vi træner hele tiden, så vi kan koncentrere os om vildtet og sikkerheden i skudafgivelsen.

Skuddet ligger helt pænt, og jeg beslutter mig for at tage tre skud i forholdsvis hurtig rækkefølge. De ligger også alle i 10’eren, så jeg er meget tilfreds. Herefter er det i gang med at træne våbenbetjening og så afprøve en ny ladning jeg eksperimentere med.

Knæk og bræk!

Claude

På jagt med Freya

Jagt 31. Januar 2021

Jeg er taget med Freya til hendes revir omkring Herning. Hun fik en fin buk her, under bukkejagten, og nu skal vi se om vi har held, denne sidste dag på sæsonen.

Freya og  jeg sidder begge i stige. Freyas er lidt mere rummelig jeg tror at hun nyder at sidde der, og nyde naturen. Der er super flot vejr, med ca. 7 grader minus, og ingen vind overhovedet.

Der er masser af fod, så måske er vi heldige i dag. Det er tydeligt  at mærke solens kraft, da den endelig begynder at skinne på mig. Det er super skønt at se naturen vågne op og mærke at der alligevel er lidt varme, selvom vi er under frysepunktet.

Ved 13 tiden beslutter vi os for at pakke sammen. Vi har ikke set noget vildt, og begge stiger skal tages ned, og pakkes sammen.

Jeg får hurtigt lagt stigen ned, som jeg sidder i, og går over til Freya. Vi pakker hendes stige sammen, og henter den jeg sad i. Freya har fået lov til at “parkere” stigerne hos dem hun har lejet jagten af, så det er helt perfekt.

Lige før vi skal til at køre, spørger jeg hende om jeg ikke lige skal gå en tur ned af hendes mark. Det kunne jo være at jeg kunne spotte noget vildt, der måske var på vej i hendes retning.

Jeg går ned langs et levende hegn, og stopper ca. hver 10 meter for at kigge med min kikkert. Intet de første par gange. Jeg tager nogle skridt og ser pludselig en bevægelse til højre.

Der står to rådyr og kigger på mig, på naboens mark. De har set mig før jeg har set dem, så der er ikke andet at gøre end at stivne og håbe at de esser videre.

Det sker desværre ikke, de hopper væk og Freya når ikke at se dem. Øv, men jeg fik da heldigvis set noget vildt, og er sikker på at der nok skal være en buk til hende, når sæsonen starter igen.

Knæk og bræk!
Claude