På jagt med Freya

Jagt 31. Januar 2021

Jeg er taget med Freya til hendes revir omkring Herning. Hun fik en fin buk her, under bukkejagten, og nu skal vi se om vi har held, denne sidste dag på sæsonen.

Freya og  jeg sidder begge i stige. Freyas er lidt mere rummelig jeg tror at hun nyder at sidde der, og nyde naturen. Der er super flot vejr, med ca. 7 grader minus, og ingen vind overhovedet.

Der er masser af fod, så måske er vi heldige i dag. Det er tydeligt  at mærke solens kraft, da den endelig begynder at skinne på mig. Det er super skønt at se naturen vågne op og mærke at der alligevel er lidt varme, selvom vi er under frysepunktet.

Ved 13 tiden beslutter vi os for at pakke sammen. Vi har ikke set noget vildt, og begge stiger skal tages ned, og pakkes sammen.

Jeg får hurtigt lagt stigen ned, som jeg sidder i, og går over til Freya. Vi pakker hendes stige sammen, og henter den jeg sad i. Freya har fået lov til at “parkere” stigerne hos dem hun har lejet jagten af, så det er helt perfekt.

Lige før vi skal til at køre, spørger jeg hende om jeg ikke lige skal gå en tur ned af hendes mark. Det kunne jo være at jeg kunne spotte noget vildt, der måske var på vej i hendes retning.

Jeg går ned langs et levende hegn, og stopper ca. hver 10 meter for at kigge med min kikkert. Intet de første par gange. Jeg tager nogle skridt og ser pludselig en bevægelse til højre.

Der står to rådyr og kigger på mig, på naboens mark. De har set mig før jeg har set dem, så der er ikke andet at gøre end at stivne og håbe at de esser videre.

Det sker desværre ikke, de hopper væk og Freya når ikke at se dem. Øv, men jeg fik da heldigvis set noget vildt, og er sikker på at der nok skal være en buk til hende, når sæsonen starter igen.

Knæk og bræk!
Claude

Meget kold morgenjagt

Jagt 30. Januar 2021

Jeg er taget ud på et af vores områder der ligger i den sydøstlige ende af reviret. Det er samme sted som et par dage siden, og jeg har tidligere nedlagt et fint lam herude, og har set en del vildt.

Det er helt klart og omkring minus 7 grader da jeg ankommer til reviret lidt mere end en time før solopgang.  Jeg bevæger mig på plads. Det tager ca. 50 minutter, da jeg bevæger mig meget langsomt, på grund af den hårde frost, og anvender ofte min kikkert, for at se om der skulle stå noget vildt i remiserne, eller ved de levende hegn.

Jeg er på plads ca. 15 minutter før solopgang. Der er ingen vind, og det ser super flot ud med de røde og lilla farver i horisonten. Efter en lille times tid har solen fået lidt mere fat, og der er kun minus seks grader.. Brrrrr.

Jeg sidder og leger lidt med mit nye ur fra Garmin. Det er det nyeste Tactix Delta Solar Edition med ballistisk beregner fra Applied Ballistics. Jeg har allerede programmeret min ammunition og riffeldata ind, selv om jeg ved at afstandene er så korte at jeg ikke vil få brug for det her.

Men hellere være sikker, end ´pludselig stå og skulle bruge skuddata.

Lige over middag ser jeg en rå med lam, der tripper rundt på marken til venster for mig. Det er desværre ikke vores, men det er alligevel et dejligt syn at sidde og kigge på dem. De er ca. 250 meter væk, så de er overhovedet ikke klar over at jeg sidder og kigger på dem.

Jeg pakker sammen ved 13 tiden. Godt kølet af, men ikke så meget at jeg ikke ville kunne afgive et skud. Det har været en super dejlig dag, selvom den var meget kold.

Jeg fik set noget vildt og det er det vigtigste. Det er min sidste jagt i denne sæson, på dette revir. Jeg tager med Freya ud i morgen på hendes stykke, for at se om vi er heldige.

Knæk og bræk!
Claude

Bukken kom forbi

Jagt 27. Januar 2021

Jeg er taget ud på et af vores områder der ligger i den sydøstlige ende af reviret. Jeg har tidligere nedlagt et fint lam herude, og har set en del vildt.

Der er forholdsvis køligt og det regner let, da jeg bevæger mig på plads. Det tager ca. 40 minutter, da jeg bevæger mig meget langsomt og anvender ofte min kikkert, for at se om der skulle stå noget vildt i remiserne, eller ved de levende hegn.

Jeg er på plads ca. 15 minutter før solopgang. Der er ikke meget vind, men regnen er forholdsvis kold og temperaturen ligger tæt på frysepunktet.

Efter en lille times tid, ser jeg en rå med lam på naboens mark. Jeg sidder og tænker på om de måske krydser over, og bevæger sig ind på vores revir. De forsvinder langsomt bag en af remiserne, og jeg ser dem ikke mere. Jeg holder selvfølgelig skarpt øje i den retning.

Regnen fortsætter og jeg kan efterhånden se at den begynder at trænge ind på mit DOPE skema, som jeg har tapet fast på min Vortex optik. Jeg har tit været ude i regnen, men ikke i så mange timer, hvor det bare fortsætter med at sile ned.

Ved 13 tiden begynder jeg at tænke på om jeg skal pakke sammen, og så ser jeg ham.. En buk der er stor og flot i kroppen dukker op, ca. 180 meter væk på vores område.

Jeg sidder og kigger lidt på ham, men beslutter mig for at jeg hellere vil gemme ham til bukkejagten. Jeg er mere interesseret i at få et stort lam, eller en rå så vi kan få noget lækkert kød på bordet.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg sagtens kan nedlægge ham herfra, eller pürsche ind på 100 meter, men det bliver ikke før til maj, hvor jeg håber at vi mødes igen.

Jeg sidder og kigger på ham i nogle minutter før jeg stille og roligt pakker sammen, og går stille væk i modsat retning af hvor han står, så han får ro til at esse.

En våd men super god dag, hvor jeg fik set vildt.

Knæk og bræk!
Claude

Fællesjagt aflyst

Jagt 17. Januar 2021

Vores fællesjagt er aflyst på grund af Corona og forsamlingsforbuddet. Vi er fire mand der så tager på riffeljagt, spredt ud over reviret, efter lodtrækning.

Jeg har fået et fint sted, midt i vores revir og jeg er på plads 15 minutter før solopgang.

Der er et par graders frost, men ingen vind af betydning så det er helt perfekt.

Da jeg har sat mig, dukker der to harer op der hopper rundt på marken. Jeg har travlt med at måle afstande og finde ud af hvor jeg kan afgive sikkert skud.

Jeg er super glad for mit tøj, i dag, på grund af kulden. Specielt min vinterhue er rigtig god. Jeg kan sagtens holde varmen, og det er kun lige fingerspidserne jeg fryser lidt efter en times tid.

Da der er små 20 minutter til at vi slutter jagten, ser jeg pludseligt spejlet af et rådyr, i det levende hegn. Den er på 90 meter, så det er perfekt. Desværre er kuglefanget ikke godt nok, så jeg håber på at den går til een af siderne, så jeg kan afgive et sikkert skud.

Det gør den desværre ikke. Den tripper væk, hele tiden så jeg har dårligt kuglefang, så jeg lader den selvfølgelig gå. Lige før jeg pakker sammen ser jeg to nye harer komme frem, men dem er der ikke jagttid på, så de får lov til at hoppe rundt.

En kort, men god jagt der bør på en del vildt, dog uden at jeg nedlagde noget. Der er stadig små to uger tilbage, så jeg håbe på at komme ud et par gange mere, og måske få et stykke vildt med hjem til spisebordet.

Knæk og bræk!
Claude

I sne og slud, skal jægeren ud

Jagt 12. Januar 2021

Jeg tager ud i vores sydlige revir igen. Det kan jo være at den store fuldskuffel er ude igen. Denne gang har jeg min .308 med, så jeg er velforberedt.

Jeg er på plads 40 minutter før solopgang, og glæder mig til at se skoven vågne op.

Der har været frost og der ligger et. hvidt lag sne/slud på hele marken. Vinden er lidt frisk, så jeg kan mærke kulden fra starten. Heldigvis sidder jeg lidt i læ fra en busk, så det er helt fint.

Ved solopgang begynder skoven at komme til liv, og der kommer en del fugle og en enkelt hare frem. Jeg sidder og kigger på den med min kikkert og glemmer næsten vinden og kulden.

Efter et par timer bliver jeg dog mindet om det. Det starter med at sne og det bliver lidt køligere.

Jeg sidder og overvejer om jeg skal pakke sammen, da jeg ser en rå komme frem ca. 80 meter væk. Den står og kigger lidt i snevejret, og efter nogle minutter træder den ned på marken.

Jeg bruger lidt tid på at kigge på den, og ser pludselig et par små ører på den anden side af volden. Det er sandsynligvis den rå med lam jeg så for et par dage siden. Lammet virkede ikke overvældende stort, og jeg vil aldrig skyde en rå før et lam, så jeg venter…

Desværre går råen tilbage over volden og ind i skoven, jeg ser spejlet af dem forsvinde længere inde.

Sådan er jagten. Jeg skyder ikke alt der kommer for, men vil hellere tage de svage dyr, og især hvis det er et lille lam, der måske vil få svært ved at klare sig hvis vi får hård frost.

Det blev ikke denne gang, men måske er jeg heldig næste gang.

Efter en time mere, pakker jeg sammen og kører hjem igen.

 

Knæk og bræk!
Claude

Eftermiddagsjagt med jordtåge

Jagt 10. Januar 2021

Jeg tager ud i vores sydlige revir og er på plads 3 timer før solnedgang. Der er lidt køligt, men det blæser ikke så meget, så mon ikke jeg klarer det.

Jeg ser et par harer på marken da jeg går på plads, og de hopper lidt rundt og forsvinder i modsat retning da jeg kommer tættere på dem.

Selvom der er nogle skyer så er det klart i vejret, og jeg håber selvfølgelig på at der kommer noget vildt for, i dag.

Efter to timer har jeg kun set harerne og en del fugle der flyver frem og tilbage ved skoven. Der er også en del svaner på nabomarken der larmer helt vildt.

Jeg kan mærke at kulden begynder at krybe tættere på mig, og da jeg kigger bagud, på skoven, kan jeg se at der er begyndt at danne sig en del jordtåge. Så kan jeg bedre forstå at det føles så koldt.

Jeg sidder og kigger lidt på alt det fod der er omkring mig. Det er helt vildt. Der er både fod fra krondyr, dådyr og rådyr.

Da der er omkring 15 minutter til solnedgang kan jeg virkelig mærke kulden. Jeg kigger rundt, og så står de der..

En rå med lam står på den modsatte side af marken. Der er 258 meter derover, så jeg sidder og overvejer hvad jeg skal gøre. Er hurtigt kig på uret siger mig at jeg ikke kan nå at pürsche derover, da det er over flad mark.

Det har jeg prøvet tidligere, med god held, og det tog noget længere tid. Jeg vil ikke skyde på denne afstand, da jeg småryster på grund af kulden. Så jeg beslutter mig for at de får lov til at gå og hygge sig.

Der går dog kun et par minutter, så hopper de ind i skoven igen og forsvinder ud af syne.

En dejlig dag, der afsluttes med en god oplevelse. Jeg er glad for at jeg ikke afgav skud mod dem, og håber at jeg er mere heldig næste gang vi ses.

Jeg “glemte” lige at fortælle at da jeg tog afsted, siger Freya til mig at jeg skal tage min .308 med, i stedet for min .243. “Klog” som jeg er, så sagde jeg til hende at der kun kommer rådyr for i dag.

Da jeg kom ud til reviret ser jeg et dådyr stå med spejlet til mig, og esser. Jeg er sikker på det er en då, som jeg ikke må skyde til, så pulsen var ikke så høj.

Det blev den da den rejser hovedet, og jeg kan se det er en flot fuldskuffel!. Jeg kiggede vantro på min .243, og kunne simpelthen ikke forstå at det ikke var en .308. Vi må nemlig gerne skyde fuldskuffel i denne periode.

Det er i hvert tilfælde en lektion jeg aldrig glemmer. Altid tage en riffel med der må skyde til det største vildt der kan komme for! 🙂

Knæk og bræk!
Claude

Grå morgenjagt igen

Jagt 22. December 2020

Jeg tager ud i vores sydlige revir og er på plads 30 minutter før solopgang. Det støvregner kraftigt og jeg har vinden i ansigtet, så det gør ikke noget godt for brillerne.

Jeg tørrer dem med jævne mellemrum, og spejder ud over markerne. Der er ikke de store bevægelser at spore ud over fuglene der flyver hen over hovedet på mig.

Jeg kigger mest efter vildt på jorden. Uanset om det er mindre vildt, eller større så er det altid super interessant at se hvordan de opfører sig, når det ikke ved der er nogen der iagttager det.

Men der er intet at se overhovedet. Jeg tænker nogen gange over om det er fordi de egentlig ikke gider at komme ud i det lidt dårlige vejr, eller om det ikke lige er samme tidspunkt som jeg sidder der, at de vælger at komme frem.

Ved middagstid vælger jeg at pakke sammen, uden at have set noget overhovedet.

Med min nuværende statistik, og den fra i sidste år, så skal jeg være på jagt 12- 15 gange før jeg nedlægger vildt. Der er stadig 10 gange hvis statistikken skal holde, men jeg håber selvfølgelig at det bliver lidt bedre.

Jeg vil gerne have et par dage med frost, og så se hvad der sker med vildtet.

Knæk og bræk!
Claude

Grå morgenjagt

Jagt 20. December 2020

Jeg tager ud i vores nordlige revir og er på plads 30 minutter før solopgang. Jeg har først brugt 15 minutter på at scanne hele området igennem, for at se im der skulle stå noget vildt i de levende hegn, eller nabomarkerne.

Selvom solen ikke er fremme, er der et tydeligt skift i fuglens adfærd lige efter solopgang. Der kommer masser af svaner og enkelte duer over mig.

Desværre kommer der ikke noget vildt på jorden, overhovedet, så jeg pakker sammen efter 2 1/2 time og kører hjem til Freya.

Med min nuværende statistik, og den fra i sidste år, så skal jeg være på jagt 15 gange før jeg nedlægger vildt. Jeg kan stadig nå det, i denne sæson, og nu må vi se om det holder stik 🙂

Knæk og bræk!
Claude

Morgejagt med sol

Jagt 19. December 2020

Jeg tager ud i vores sydlige revir og er på plads 45 minutter før solopgang. Vi kan jage kronhind 30 minutter før solopgang og der er flot vejr.

Skyfri himmel og vind fra syd, så det er helt perfekt.

Solen kravler langsomt over horisonten og skoven vågner op.

Alle bekymringer forsvinder og nu er det med at være klar hvis der kommer noget vildt frem.

Desværre ser jeg intet på de næsten tre timer jeg sidder ude, men det har alligevel været en fed dag, med masser af sol og en frisk vind.

Måske er jeg heldig een af de kommende dage.

Knæk og bræk!
Claude

Det er øjnene man først bliver blind på

Jagt 13. December 2020

I dag skal vi egentlig afholde fællesjagt i konsortiet, men vi blev enige for et par dage siden at vi aflyser på grund af Covid-19. Vi vil ikke være en mulig smittekæde, specielt ikke så tæt på julen og en kommende vaccination.

I stedet beslutter vi at alle områder er åbne for riffeljagt, denne ene dag, og så er det ellers ud alene. Vi er dog ikke så mange der vælger at gå på jagt i dag, og vi mødes heller ikke på noget tidspunkt.

Jeg vælger at sidde i det område, hvor jeg så en rå med to lam for et par dage siden, da jeg overnattede ude i telt.

Mit setup med telt fra Nordisk. Det virker helt fint

På vej ud på plads

Jeg er i forholdsvis god tid med 40 minutter til solopgang. Jeg står og spejder ud over området i nogle minutter, for at se om der skulle være noget vildt. Der er helt stille, og jeg tager lidt bestik af vinden.

Den er desværre ikke til min fordel. Det sted jeg har bestemt mig for at sidde, vil give rygvind ned mod den remise, hvor jeg har set råvildtet opholde sig.

Jeg har to veje at vælge mellem. Enten langs remisen eller en omvej på en lille kilometer, så jeg ikke forstyrrer vildtet. Valget er nemt. Jeg tager den store omvej. På med rygsækken og så er det ellers afsted.

Jeg tager mig god tid og kigger efter tegn på vildt alle steder. Jeg har bestemt mig for at bruge min .243w i stedet for min .308w, da jeg kun vil høste råvildt, hvis det er muligt. Der er masser af fod fra både rå-, då- og kronvildt og jeg vil helst ikke støde noget på vej på plads.

Jeg ser ikke noget på min vej, men bruger alligevel lidt mere tid end forventet på at komme lydløst og uset på plads.

Der er kun omkring 10 minutter til solopgang, da jeg er på plads på marken med et levende hegn bag mig.

De kommer!

Jeg sidder der kun i to minutter, før jeg hører bladene knase bag mig. Jeg vender mig langsomt om og ser to rådyr komme gående bag mig, lige på den anden side af det levende hegn. De er ikke mere end fem meter fra mig. Pulsen stiger til et par hundrede slag i minuttet, mens jeg følger dem med øjnene, mens de bevæger sig væk mod venstre.

Jeg tænker, det er meget sandsynligt at de vil komme ud på “min” mark. Der er masse af grønt i forhold til den de går på nu, så jeg løfter min skydestok og riffel og drejer begge dele næsten 90 grader til venstre.

Det ene rådyr springer ind på marken og hurtigt derefter det andet. De er på 78 meters afstand. Min puls stiger igen, men jeg kan se der er seks minutter til solopgang. Tiden går bare i slowmotion nu!

De esser og kigger sig lidt omkring imens. De har hverken set, hørt eller fået fært af mig, så jeg sidder bare og nyder synet af dem.

Tiden snegler sig afsted og da der er to minutter til solopgang, har de bevæget sig tættere på remisen. Den ene står på en lille vold, og den anden står på marken og esser.

De to rådyr står på 89 og 112 meter nu. Du kan lige ane spejlet af den, der står på volden. Vinklen snyder lidt. Rådyret står i en lavning og der er fint kuglefang bagved. Gården er ubeboet.

Selvom jeg synes tiden går langsomt, er det alligevel et dejligt syn at se dem gå og hygge sig.

Eet minut. Jeg kan mærke pulsen begynder at stige, og jeg tvinger mig selv til at trække vejret langsomt og velovervejet. Min puls føles ikke så tydeligt og jeg finder det ene rådyr i sigtet. Det er den mindste af dem, selvom der ikke er meget forskel på dem.

Den bevæger sig mod remisen, hvor jeg lige kan ane det andet rådyr. 20 sekunder. Den stiller sig ved volden. Perfekt. Jeg har kuglefang og den præsenterer sig flot.

Jeg ser det andet rådyr komme frem igen og de gnubber næser et kort øjeblik, før de begge hopper op på volden og forsvinder ind i remisen, med kun fire sekunder til solopgang.

Jeg sidder og glipper lidt med øjnene. Det er næsten ikke til at tro, så tæt på, og alligevel så langt fra. Fire sekunder lyder ikke af meget, men det er det, når vi taler om jagt, og specielt tiden før solopgangen.

Ventetiden

Jeg har ikke haft tid til at udføre mit “ritual” hver gang jeg kommer til et område. Jeg plejer at tage en række billeder, og derefter en masse afstande med min afstandsmåler. På den måde kan jeg både skrive min dagbog bagefter, men endnu vigtigere, så har jeg en god fornemmelse af hvor jeg vil skyde eller ej.

Jeg kigger selvfølgelig også efter kuglefang og hvordan baggrunden ser ud på større afstande. Jeg er helt fortrolig med at høste vildt på 300 meter, men prøver altid på at komme så tæt på, som overhovedet muligt.

Selvom der er gode muligheder her, så ved jeg at kuglefanget ikke er optimalt alle steder

Jeg finder hurtigt nogle områder hvor jeg vil afgive skud. Største afstand er 143 meter, og det er intet problem. Uanset hvad der kommer i de områder jeg ikke vil afgive skud i, lader jeg det gå og nyder i stedet synet af det. Det har jeg prøvet masser af gang før og har ikke noget problem med det.

Hjørnet af remisen bliver vigtig senere

Jeg scanner konstant området, og specielt ned mod remisen, hvor jeg for et par dage siden to gange har set en rå med to lam, og nu de to andre rådyr.

Jeg er ikke i tvivl om at det er forskellige rådyr, da der var forholdsvis stor forskel på dyrene fra i dag og råen med de to lam, jeg har set tidligere. Der var også tydelig størrelsesforskel på råens lam, og jeg vil gerne høste det mindste, hvis det er muligt.

Der bør være en god chance for at høste vildt, det er jeg ikke i tvivl om, det drejer sig bare om at være her samtidig med dem.

Jeg sidder og tester mig selv konstant i forskellige afstande, og laver en hurtig kontrol med en Zeiss Victory RF 10×42 kikkert jeg har lånt til en kommende artikel. Jeeebez, den er smart.

Jeg hører skud… mange..

Klokken er efterhånden blevet halv ti, og jeg hører et skud et stykke væk. Jeg ved der er én af de andre i konsortiet, der sidder i den retning, og jeg skriver til ham, for at høre om han har haft noget for.

Det har han ikke. Skuddet kommer fra en  fællesjagt i skoven ved siden af. Lidt efter hører jeg tre hurtige skud lige efter hinanden, meget tæt på. Det lyder som det kommer fra samme riffel,  måske en Merkel Helix uden at jeg skal være ekspert. Men de kom dælme hurtigt og lød på nøjagtigt samme måde.

Ca. 5-8 sekunder senere hører jeg et enkelt skud mere, fra samme retning, der lyder helt anderledes og så kommer der et tydeligt lyddæmpet skud. Jeg har omkring 700 meter til den store skov, men skuddene er alligevel meget tydelige, specielt dem uden lyddæmper.

Lidt efter kan jeg høre en masse hundeglam, og det bliver ved i ca. 5-10 minutter.

Jeg sidder og begynder at tænke på, om vildtet nu vil blive inde, når der både er lyden af riffelskud og masser af hundeglam. Jeg sidder og overvejer om jeg skal afslutte jagten, og så køre herud igen i eftermiddag. Klokken er nøjagtigt 1000 og jeg skriver til Freya, som sidder på hendes eget revir, at jeg pakker sammen 1020, og jeg vil kører herud igen i eftermiddag.

Hun svarer mig to minutter senere, at det er en god ide.

Er jeg blevet blind?

Jeg har monteret et Vortex Venom red dot oven på min primære optik, og jeg plejer altid lige at lave et par sigteøvelser før jeg pakker sammen. Det er primært til vildt på korte afstande, men jeg siger aldrig nej til gratis træning.

Normalt tager jeg et sigte med min primære optik på afstande mellem 25-50 meter, af og til længere væk, og så kigger jeg gennem mit red dot sigte.

Mit Venom red dot ovenpå min Vortex Viper PST II optik

Jeg er super glad for min red dot. Jeg har lært at bruge den i USA hos nogle venner, der går meget på jagt. Jeg har et mega godt overblik, når jeg anvender den, da jeg skyder med begge øjne åbne. Jeg skal bare placere den røde prik på vildtet, hvor jeg ønsker at ramme det, når det er på under 75 meter.

Jeg ved der er nøjagtigt 100 meter ned til hjørnestolpen ved remisen, og den kan jeg jo se tydeligt, nu hvor jeg kigger derned igen. Jeg har jo siddet og kigget i den retning i over den time.

Den vil give et rigtigt godt sigtepunkt for min red dot, da den er helt tydelig og der er ikke så meget andet i den retning ud over marken.

Jeg kigger gennem min optik mod hjørnestolpen, og min puls stiger helt vildt med det samme. Det er et rådyr! Jeg begynder næsten at grine. Der står et rådyr og esser med front mod mig, uden at jeg har set det komme frem.

Der går et par sekunder, så ser jeg det andet stå lige ved siden af, også med front mod mig. Jeg kan mærke min mund står åben i forbløffelse og lukker den.

Der er kommet to rådyr frem, på 100 meters afstand, uden jeg har set dem, selvom det er lige nøjagtigt det område jeg sidder og koncentere mig om.

De esser og bevæger sig lidt mod højre. Jeg kan se det ligner de to rådyr jeg så først på morgenen. Næsten lige store og det, der er mest lyst i pelsen er en anelse mindre end det andet. Det mørke vender spejlet til mig, og jeg kigger op over optikken.

Jo, jeg kan tydeligt se det, men det andet er noget sværere at se, da det falder perfekt ind med baggrunden. Så jeg er heldigvis ikke helt blind. De esser og går og hygger sig.

Jeg ved allerede nu, at det rådyr der er mest lyst i pelsen er det, jeg vil høste. Men det står ikke hvor jeg gerne vil have det til. Der er en lille lavning, ca. fem meter til højre, og en andet 20 meter til venstre, hvor jeg får fint kuglefang. Så jeg er nødt til at vente til at det bevæger sig dertil. Det bevæger sig stille mod højre.

Der er gået to minutter og nu står dyret lige, hvor jeg vil have det. Jeg kigger kort op, og selvom jeg er ved at få tunnelsyn, kan jeg se det andet rådyr står lidt længere til højre for det, så der er ingen chance for at jeg kommer til at ramme det.

Sekunderne bliver til timer

Rådyret er stadig i sigtet, da jeg kigger på det igen. Det har drejet sig lidt og står nu perfekt. Afstanden er 100 meter, så alle hullerne i osten er linet op.

Jeg trækker bevist vejret roligt og konstant. Sigtet bevæger sig kun ganske lidt, på grund af skydestokken. Jeg kan høre mit hjerteslag helt vildt i ørene. Jeg ved at jeg skal slappe af i skuldrene, og jeg afsikrer riflen, helt lydløst.

Rådyret esser videre, og jeg placerer trådkorset lige bag forløbet, midt på kroppen. Jeg anvender et Dynamic Research Technologies (DRT) 95 grain projektil. Projektilet består af et kobberprojektil, med komprimeret tungsten/kobber, og er uhyggeligt effektivt. Derudover er det ikke giftigt, som et blyholdigt projektil.

Jeg vil gerne vente til dyret kigger op, så jeg er sikker på at det står som jeg vil have det. Jeg ser det begynde at løfte hovedet, og jeg ånder ud, samtidigt med at min pegefinger øger trykket på aftrækkeren. Alt går nu i slowmotion. Jeg har begge øjne åbne, for at bekæmpe mit tunnelsyn, og kan nemt se rådyret stå og kigge efter det andet rådyr.

Sigtet står helt stille, lige hvor jeg ønsker det skal være på kroppen af rådyret. Jeg slapper af, øger bevist presset på aftrækkeren, og mærker det blide skub af riflen på min skulder, næsten samtidigt med at jeg ser og hører rådyret blive ramt.

Med det samme falder det lidt sammen, og springer så med to spring ind i remisen. Jeg genlader og kigger ind i remisen. Jeg kan ikke se dyret mere, men det andet rådyr står og kigger lidt forvirret rundt. Det er tydeligt, at det ikke ved hvad der er sket. Efter nogle lange sekunder går det ind i remisen og forsvinder.

Tænke, tænke, tænke

Jeg kigger gennem min optik for at se, om jeg kan se rådyret jeg skød til. Der er ikke noget at se i det tykke tornekrat. Jeg er ikke i tvivl om jeg har leveret et godt skud. Lyden af DRT projektilet, der rammer et stykke vildt er ikke til at tage fejl af. Men usikkerheden er der altid… Hvad nu hvis..

Jeg venter nogle minutter og bevæger mig ned mod skudstedet. Umiddelbart kan jeg ikke se noget sweiss, men det gør mig ikke så urolig, da der ikke altid er gennemskud med DRT projektilet. Jeg kunne høre projektilet ramme og kender effekten af det. Jeg finder hurtigt frisk fod fra rådyrene, og finder skudsteddet. Der er tydeligt lyst blod og stykker af lungerne.

Et sikkert tegn på DRT projektilets effektivitet

Nu ved jeg det er et spørgsmål om at lokalisere rådyret. Jeg afmærker skudsteddet med min hat. Jeg kan tydeligt se både fod fra flugten og godt med sweiss, ind i tornekrattet. Jeg håber ikke, det ligger midt inde i det, for så bliver det lidt svært at få det ud.

Jeg kan umiddelbart ikke se vildtet i krattet, så jeg vælger at gå en anden vej ind, for at se om det ligger lige på den anden side. Da jeg kommer derind finder jeg hurtigt fod og sweiss. Jeg vender mig 90 grader og kan se rådyret ligge forendt omkring fem meter væk ved et lille grantræ.

Jeg bliver altid lidt melankolsk når jeg ser vildtet ligge forent

Følelserne ved at høste et stykke vildt

Jeg sikrer mig, at rådyret er forendt, og sætter mig ved siden af det. Både Freya og jeg har mange følelser i forbindelse med at nedlægge et stykke vildt, og vi vil begge gerne bruge nogle minutter på at tænke over, hvorfor vi er jægere.

Jeg lader min hånd hvile på hovedet og halsen. Det er stadigt varmt og helt blødt at mærke på pelsen. Jeg kan mærke, at jeg får en klump i halsen. Det er trods alt et liv, jeg har høstet. Vi vil gerne selv bestemme hvilket kød vi spiser, og vil meget hellere selv høste vildt, end købe noget tilfældigt kød i et supermarked.

Dette stykke vildt vidste ikke hvad der ramte det, da det for få minutter siden stod og essede. Det døde, da projektilet ramte det, og det var kun reflekser og adrenalin der gjorde, at det kunne bevæge sig under 20 meter før det lagde sig ned.

Jeg er ked af det, men samtidig glad for at jeg har leveret et godt skud, der ramte nøjagtigt hvor jeg ønskede det. Lige midt på kroppen, umiddelbart bag forløbet. En hurtig død, praktisk taget ingen kødspild og vigtigst af alt, kød der ikke er forurenet med bly.

Min træning har båret frugt med et godt placeret skud

Mens jeg sidder ved siden af råen, giver jeg den et sidste måltid. Det er et lille ritual for at ære vildtet og for at det kan forlade vores verden på en god måde. Jeg bruger vel omkring 15-20 minutter, før jeg jer klar til at brække dyret.

Nogle gange går der kortere tid, andre gange har jeg brugt længere tid med det vildt, jeg har høstet. Det er meget forskelligt, men jeg vil gerne bruge den tid, jeg synes er passende til det stykke vildt jeg lige har høstet. Jeg tror det kommer an på hvad humør jeg er i, og hvordan jagten har været.

Jeg brækker vildtet på stedet og vejer det efterfølende. Det vejer 13 kg, brækket og det er jeg godt tilfreds med. Freya er bliver også glad, for nu er der mere kød til fryseren og middagsbordet.

Jeg pakker rådyret ned i min rygsæk og så går turen hjem til Freya for at fortælle hele historien.

Min Mystery Ranch Metcalf pakket med rådyret jeg har høstet

Knæk og bræk!
Claude