Kategori: Jagt-dagbog

Jagt 05. November 2021

Jeg er igen taget ud i vores vestlige område på aftenjagt.  Vejret er lidt mere ustadigt i dag, med en del vind og masser af skyer.

Jeg ankommer ved 14 tiden, og bevæger mig ned på den østlige side af marken.

Vel på plads begynder jeg at spejde efter noget vildt. Jeg håber at det er lidt mere klar på at komme ud, når nu vejret er lidt dårligere end de andre dage jeg har siddet herude.

Efter nogle timer, må jeg erkende at der ikke kom noget vildt ud denne gang. Vinden tog til på slutningen af jagten, men det var ikke vildt koldt. Jeg håber at få lidt mere held de næste gange jeg kommer herud.

Denne gang tog jeg hjem med et fuldt magasin, men med en masse ro indeni, efter bare at have siddet og nydt naturen.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 03. November 2021

Jeg er igen taget ud i vores vestlige område på aftenjagt.. Jeg har set flere dådyr og to rådyr i området, så måske er jeg heldig i dag. Vejret er super godt, ingen vind og næsten ingen skyer.

Jeg ankommer ca. tre timer før solnedgang, og bevæger mig ned på den østlige side af marken.

Jeg finder stille min vante plads og begynder at spejde ud over markerne. Der er helt stille og jeg kan kun høre en fugl pippe af og til.

Da der er ca. en time til solnedgang, begynder jordtågen at forme sig. Jeg sidder og håber på at det måske kan lokke noget kronvildt ud, og jeg sidder så stille som muligt.

Desværre er der ikke noget vildt fremme da solen går ned. Kun de sidste fugle der flyver mod skoven for at falde lidt til ro.

En super hyggelig aften, selvom vildtet holdt sig væk denne gang.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 31. Oktober 2021

Jeg er igen taget ud i vores vestlige område, der støder op til Statsskoven. Jeg har set flere dådyr og to rådyr i området, så måske er jeg heldig i dag. Vejret er super godt, ingen vind og næsten ingen skyer.

Jeg ankommer ca. 30 minutter før solopgang, og bevæger mig denne gang ned på den østlige side af marken.

Jeg kommer godt på plads, og kan høre skoven vågne langsomt op. Det er altid spændende og se om der skulle komme noget vildt ud fra skoven.

I morgengryet kommer der ikke andet ud end nogle fugle, der ræser forbi mig.
Jeg nyder solopgangen, og stilheden omkring mig.

Ved 1130 tiden har jeg stadig ikke set noget vildt, og jeg beslutter mig for at pakke sammen. Jeg er sikker på at jeg nok skal være heldig i dette område, selvom råvildtet indtil videre har holdt sig væk.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 29. Oktober 2021

Jeg er igen taget ud i vores vestlige område, der støder op til Statsskoven. Jeg så en då og to rådyr i går, i området, så måske er jeg heldig i dag. Vejret er rigtigt godt, selvom der er lidt vind, så er der ikke så mange skyer.

Jeg ankommer ca. 4 timer før solnedgang, og bevæger mig denne gang ned til et sted på den østlige side af marken.

Selvom jeg har solen i ansigtet, så er det helt fint. Den giver lidt varme og generer ikke synderligt.

Jeg sidder bare og slapper af og nyder det hele, mens jeg lader tankerne flyde.

Efter et par timer vil jeg lige strække benene. Jeg har endnu ikke set noget vildt, og jeg rejser mig langsomt og går lige ned på marken ved siden af den vold jeg sidder på.

Jeg har kigget rigtigt grundigt rundt før jeg rejser mig, og der var intet vildt at se nogen steder. Men lige da jeg kigger mod skoven igen, kommer der en flot halvskuffel frem og begynder at esse. Han er på ca. 200 meters afstand, og jeg ligger mig ned for ikke at stå i silhuet.

Der er jo ikke jagttid på ham endnu, så jeg ligger lidt og nyder synet. Efter et par minutter kravler jeg tilbage på volden og finder mit store kamera frem, så jeg kan optage lidt video med ham.

Jeg kan se at han halter let på højre bagløb, så han er bestemt en kandidat når sæsonen åbner.

Han kigger kort i min retning før han går tilbage i skoven. En fantastisk oplevelse, og et mega flot syn.

Jeg bliver siddende indtil solen er gået ned. Der har ikke vist sig noget vildt, så jeg pakker hurtigt men stille sammen, så jeg ikke forstyrrer mere end højst nødvendigt.

Jeg tror at jeg skal ud og bruge noget tid her, når sæsonen for dådyr starter 🙂

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 28. Oktober 2021

Jeg er taget ud i vores vestlige område, der støder op til Statsskoven. Jeg har tidligere haft held her. Vejret er rigtigt godt, selvom der er en del skyer, så er der næsten ingen vind.

Jeg ankommer ca. 30 minutter før solopgang, og begynder at bevæge mig ned mod stigen.

Jeg får sat mig godt til rette, og spejder ud over markerne. Der er lidt fuglelive omkring mig og man kan jo kun blive glad over at sidde ude i naturen.

Jeg sidder og eksperimentere lidt med min nye Vortex Fury HD 5000 AB kikkert/afstandsmåler og mit Garmin Tactix Delta ur med ballistisk beregner. Det er vildt at alt den teknik kan tale sammen og give mig endnu bedre mulighed for at levere et sikkert skud.

Ved middagstid beslutter jeg mig for at pakke sammen. Jeg kigger mig omkring en sidste gang, og kravler ned af stigen, efter jeg har sikret mig der ikke er noget vildt i syne.

Da jeg har fået afladt min riffel og lagt den på min rygsæk, kigger jeg op, og hvad ser jeg?

En då der står på marken foran mig, på ca. 150 meters afstand. Den står og esser i et par minutter før den trisser ind i skoven igen. Endnu engang overrasker naturen mig.

Den er sandsynligvis kommet ud samtidigt med at jeg karvlede ned af stigen, og har ikke lagt mærke til mig, eller så er den klar over at jagtsæsonen for dådyr ikke er startet endnu.

Da jeg kørere væk fra reviret ser jeg lige et par rådyr på naboens mark. En perfekt dag, selvom der ikke blev nedlagt vildt

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 23. Oktober 2021

Jeg er taget ud i vores østlige område. Jeg har tidligere haft held her, og har set flere dådyr. Vejret er rigtigt godt, med næsten skyfri himmel og desværre en let vestlig vind.

Det betyder at jeg har vinden i ryggen, når jeg bevæger mig på plads, og det er ikke optimalt. Jeg ankommer ca. 30 minutter før solopgang, og begynder at bevæge mig ned mod pladsen.

Pludselig hører jeg et par store traktorer der kommer bagfra og passere mig. Jeg hilser på chaufførene og kommer langsomt på plads. Der er intet at se.

Solen stiger langsomt op og fuglens fløjt øges i intensitet og lydstyrke. Desværre gælder det også for traktorkørslen, da der bliver høstet majs på nabomarken.

Jeg er klar over at det nok bliver svært at få noget vildt, men det kan være jeg er heldig at de trykker noget denne vej.

Efter 1 1/2 time må jeg konstatere at der ikke viser sig noget vildt. Enten har de bevæget sig i en anden retning, eller så ligger de og trykker sig i skoven ved siden af. Marken er stor, så jeg tror ikke at de bliver færdige med at høste foreløbig.

Jeg beslutter derfor at pakke sammen, selvom vejret er rigtigt behageligt og jeg faktisk sidder og nyder udsigten. Men larmen fra de kørende traktorer på ca. 100 meters afstand er alligevel lidt for forstyrrende.

Jeg vil prøve et andet område i morgen.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 18. Oktober 2021

Jeg kiggede på vejrudsigten allerede i går og kunne se det blev noget vådt. Denne gang havde metrologen helt ret.

Jeg er ude oi området 45 minutter før solopgang og der er en silende regn med en jævn vind fra min venstre side.

Jeg kommer på plads, og sidder og gør mig behagelig. Jeg får taget nogle afstande med min Vortex HD Fury 5000 AB, selvom jeg kender området rigtigt godt.

Jeg synes det er godt lige at verificere afstandene, da det er nogle måneder siden jeg har været her. Alle afstande er som jeg husker dem, så ingen panik her.

Da solen er stået op, eller det regner jeg med, da der er totalt overskyet, kan jeg høre flere fulge synge. Der er dog ingen tegn på bevægelse på jorden overhovedet.

Jeg sidder i ca. 2 1/2 time og ser min riffel og optik blive mere og mere våd, uden at se noget vildt. På trods af det våde vejr, så gik tiden alligevel hurtigt, for jeg sidder og slapper totalt af og bare nyder at være ude i naturen.

Ved 1030 tiden pakker jeg sammen, og håber at andre har været heldige på deres jagt. Jeg vil forsøge at komme på jagt igen inden for alt for længe, når vejret er lidt bedre.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 11. Juni 2021

Jeg har holdt et par dages pause fra jagten, men nu er det tid igen. Jeg er taget ud på engen hvor jeg har haft nogle møder med bukken de sidste uger. Jeg har fundet ud af at de begge er rimeligt snu, og jeg er derfor nødt til at være meget opmærksom på solens placering, vinden og mine bevægelser.

Jeg bevæger mig langsomt ned mod engen. Det er en flot morgen, med lidt jordtåge, og i løbet af få minutter spotter jeg min første rå på ca. 50 meter. Jeg bevæger mig ultra langsomt og hun kigger lidt på mig før hun esser videre. Ellers ingen reaktion fra hende.

Nogle få minutter senere kommer der endnu en rå ud på én af de marker jeg bevæger mig langs med. Denne gang på ca. 150 meter, så hun opdager mig ikke overhovedet.

Da jeg nærmer mig engen, sætter jeg farten ned og er endnu mere opmærksom på mine bevægelser og baggrund. Denne gang vil jeg gerne kunne spotte bukken før han spotter mig. Jeg bevæger mig langsomt mod et levende hegn, der er ca. 150 meter fra engen, og sørger hele tiden for at hegnet skjuler mig.

Jeg er ved hegnet og begynder stille og roligt at scanne engen. Der går kun ganske kort tid før jeg ser ham. Bukken står og esser. Den kigger af og til op, og kigger sig omkring, og jeg kan netop skimte opsatsen igennem jordtågen.

Jeg bevæger mig bagud fra det levende hegn og ca. 40 meter længere væk. Her aflægger jeg min rygsæk, og så er det ellers i lav gang hen over marken, indtil jeg nærmer mig enden af hegnet. Jeg tager ikke chancen denne gang, for at se om han stadig står og esser. Der er ingen grund til at give ham muligheden for at spotte mig.

I stedet kontrollere jeg tiden – 1 minut over solopgang siger uret. Jeg lader riflen så stille som jeg overhovedet kan. Der er ca. 100 meter til kanten af engen, og sidst jeg så ham, stod han cirka 2/3 inde på den. Det betyder ca. 175 meter i alt til ham. Jeg ved at hvis jeg kravler hen over marken, så vil jeg være skjult for ham, da der er en lille vold imellem os.

Jeg begynder at kravle hen over marken, hele tiden stille og roligt samtidigt med at jeg forsøger at dæmpe alle lyde. Efter ca. 15 minutter er jeg ved volden. Jeg ligger og venter nogle minutter så min puls og åndedræt kan komme ned i et rimeligt normalt leje.

Jeg har klargjort min skydestok til knælende skydestilling, før jeg tog afsted på jagten, så den klargører jeg så den har retning mod området hvor jeg så ham. Jeg har ikke rejst skydestokken helt op endnu. Det gør jeg da jeg har placeret riflen på den. Jeg holder på riflen med min ene hånd, og har ikke kigget op endnu. Men nu skal det være.

Jeg retter kroppen lidt op og spotter ham igen. Han har bevæget sig lidt til højre, så jeg drejer skydestokken lidt, så riflen peger lidt foran hovedet på ham. Hans krop er lidt dækket bag noget højt bevoksning, så jeg vil vente til han bliver helt fri af det. Jeg kan se ham i optikken, og jeg kan mærke pulsen begynder at dunke i ørene. Ikke et godt tegn, så jeg forsøger at trække vejret og slappe af.

Pludselig kigger han op, drejer hovedet og kigger i min retning. Han har nok set at der er noget ved volden, der ikke var der da han havde hovedet oppe sidste gang. Han går et skridt frem, stopper, kigger lidt i min retning igen. Pludselig laver han et par sjove hop, og jeg tænker at nu spurter han væk.

Men det gør han ikke. Han står helt stille, perfekt præsenteret med siden til mig. Jeg finder midten af ham lige mellem forløbene, og så løfter jeg sigtepunktet ca. 5-10 cm. Jeg har for længst besluttet mig for at jeg vil lave et højt bladskud.

Jeg lader tankerne flyde og lader min reptilhjerne overtage. Ånder helt ud, samtidigt med at jeg øger presset med min pegefinger på aftrækkeren. Jeg ved at skuddet går ca. et sekund efter jeg har åndet helt ud og jeg forsøger at slappe endnu mere af.

Jeg mærker riflen støde mod skulderen, og jeg har begge øjne åbne, mens jeg genlader. Jeg kan ikke se ham overhovedet. Han er ikke løbet så han må være faldet i skuddet. Jeg venter nogle minutter og bevæger mig ned mod skudsteddet.

Han ligger forendt, lige hvor jeg skød ham, med en perfekt høj bladkugle. Det bliver ikke sidste gang jeg anvender den metode. Jeg får ringet til Freya, der rigtigt gerne vil brække ham, og jeg får taget et par fine billeder af ham, mens jeg venter på hende.

Vi får ham vejet. 21 kg brækket. Det er jeg super tilfreds med. Så er der lidt kød til spisebordet. Vi får ham hurtigt båret op til Freyas bil, så hun kan køre hjem og forlægge ham.

En super fed jagt, hvor alle hullerne i osten bliv linet op, så jeg fik en fin buk.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 6. Juni 2021

Jeg er igen mega tidligt oppe, men det gør ikke så meget da vejret er perfekt. Ingen skyer eller vind af betydning, så hvad kan gå galt.

Jeg ankommer til mit område ca. 1 time før solopgang og bevæger mig langsomt ned mod engen. Da jeg kan se den, bruger jeg lidt tid på at afsøge området med min kikkert, før jeg bevæger mig de sidste 200 meter ned til den. Der er godt med morgendis, og solen er ikke kommet over horisonten endnu.

Jeg ser ham! Bukken jeg gerne vil have står og esser midt på engen. Han har med garanti ikke set mig, for jeg står lige i kanten af et levende hegn, og har bevæget mig uset frem. Jeg beslutter mig for at trække mig lidt tilbage, og bevæge mig ned imod ham, i skjul af det levende hegn. Han kan ikke se igennem det, og det kan jeg selvfølgelig heller ikke, men det er en chance jeg er villig til at tage.

Jeg bevæger mig mod syd bag hegnet, og kommer ned til enden af det. Der er lidt over 150 meter til engen herfra og der er en lille vold ca. 110 meter væk, der løber langs med engen. Jeg forsøger at se bukken, men kan kun se opsatsen bevæge sig lidt af og til.

Pludselig dukker hans hoved helt op. Han kigger direkte i min retning. Jeg kan ikke forstå hvordan han kan have opdaget mig. Jeg har den svage vind i ansigtet, jeg har ikke lavet noget larm overhovedet og jeg står i skjul mellem træerne. Han virker dog ikke bange eller noget, så jeg knæler ned, tager rygsækken af, og klargøre min skydestok.

Der er stadig ca. 20 minutter til solopgang, så jeg planlægger at kravle hen over marken, kigge efter ham halvvejs for at justere retningen og så ellers kravle helt op til den lille vold for at tage skuddet der. Der vil maksimalt være 100 meter til ham, hvis han bliver på engen.

Som sagt, så gjort. Jeg kravler så stille jeg kan på alle fire, hen over marken og sørger for at holde mig så lav som muligt. Halvvejs sætter jeg mig foroverbøjet på mine knæ, og løfter laaaangsomt hovedet mens jeg spejder efter bukken.

Jeg ser ham næsten med det samme. Han har bevæget sig mod nord, i den retning jeg opdagede ham første gang. Problemet er at han står og kigger direkte ned mod mig, dog igen uden at reagere på min tilstedeværelse. Jeg er i tvivl om at han har set mig, eller om han bare tilfældigvis har løftet hovedet samtidigt med at jeg kiggede op over volden.

Han begynder at esse igen, og jeg kravler videre fremad, helt op til volden. Det er nu 4 minutter over solopgang, så jeg lader min riffel ultralydløst og får klargjort min skydestok, så den passer til en knælende skydestilling. Jeg bliver liggende et par minutter for at få pulsen ned, før jeg sætter mig op på knæene igen, bag skydestokken. Jeg burde være lige ud for ham, så jeg retter mig langsomt op og kigger gennem græstoppen på volden.

Ingenting!

Jeg kan ikke se ham. Jeg kigger til højre – ingenting. Så kigger jeg til venstre. Der står han flot med siden til, og kigger direkte ned på mig. Afstanden er omkring 100 meter, så jeg vender riflen i hans retning. Det vil han dog ikke finde sig i, så han bevæger sig endnu længere væk, og bevæger sig til sidst ind i noget krat på ca. 200 meters afstnd, der tilhører naboen.

Jeg sidder og tænker lidt over hvad jeg skal gøre. Jeg bestemmer mig for at bevæge mig ned på engen og vente der. Chancen for at han kommer tilbage for at esse her, er lige så god som hvis jeg satte mig et andet sted.

Jeg kommer stille på plads, men det eneste der viser sig de næste timer er to råer der kommer ud for at esse på engen. Jeg kan næsten ikke se dem, i forhold til der hvor bukken stod, så jeg er klar over at han har en fin størrelse, og har godt med kød på sig.

Ved 11 tiden pakker jeg sammen og bevæger mig hjem, mens jeg forsøger at finde ud af hvordan han vidste at jeg var i området. Han har nu overlistet mig nogle gange, så jeg må være endnu mere forsigtig og årvågen næste gang vi mødes.

Lige før jeg går tilbage, ser jeg tre rævehvalpe ræse rundt og lege på vejen, på nabostykket. Det er altid sjovt at se på dem, når de ikke er klar over at de bliver iagttaget, men blot ræser rundt.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 5. Juni 2021

Det er en mega flot morgen til jagt. Ingen vind og blå himmel. Jeg er på vej på plads, da jeg ser ”min” buk ca. 250 meter væk, lige i skovkanten hvor han står og esser.

Jeg placerer min rygsæk på jorden, og begynder at pürsche op mod ham.

Jeg bevæger mig meget langsomt, da solen skinner på mig, og jeg har ikke mulighed for at bevæge mig i skyggen. Jeg kommer langsomt tættere på ham. Jeg har besluttet at jeg vil ind på omkring 100-125 meter, så der er stadigt et stykke vej endnu.

Da jeg er på ca. 110 meter, står han perfekt for mig, med siden til, og han ved ikke jeg er her. Han har godtnok kigget i min retning et par gange, men det har han også gjort til den anden side. Jeg har kun bevæget mig når jeg var sikker på at han ikke kiggede mod mig.

Jeg får sat skydestokken op, lagt riflen til rette og har lige fundet ham i optikken, da det pludselig pusler lige ved siden af mig. En rå rejser sig ca. 10 meter fra mig, kigger og bøver helt vildt mens hun springer væk. Bukken kigger kort i min retning, og går roligt ind i skoven. Arghhh et antiklimaks. Min puls falder efter et stykke tid, og jeg beslutter mig for at blive stående her, i tilfælde at han kommer frem igen.

Efter 45 minutter er han stadig ikke dukket op, så jeg pürscher lidt rundt for at se om jeg kan se ham et andet sted. Det lykkedes ikke at finde ham, så jeg bevæger mig stille og roligt ned på min vante plads.

Jeg er dernede ved 0630 tiden og sidder og nyder solen bevæger sig hen over himlen. Jeg ser på afstand to råer på nabomarken stå og esse, men desværre ingen buk, så jeg pakker sammen ved 11 tiden og begiver mig hjem

Knæk og bræk!
Claude