Endelig er Freya og jeg hjemme i Danmark igen, og vi har været så heldige at få et par stykker med gode jagtmuligheder.

Vi er begge taget ud til samme område og Freya sidder i en hochsitz i skoven, og jeg sidder ude på marken, ca. 100 meter fra skovkanten.
Vi har tidligere set masser af vildt både i skoven og der er masser af frisk fod på marken, så vi håber at være heldige.

Der er lidt småregn, men det gør ikke så meget, nu er det jo første gang vi er på jagt i Danmark i nogle år, og endda på vores egen jagt.
Efter ca. 4 timer har jeg ikke set noget, men Freya mener hun har hørt noget pusle rundt inde i skoven. Hun har dog ikke set noget, så vi beslutter os for at pakke sammen og tage hjem igen.
Selvom vi ikke så noget denne gang, så er jeg sikker på at vi nok skal få nedlagt noget vildt i denne første sæson i Danmark.
Knæk & bræk
