I dag er jeg alene ude på jagten. Tiden har skiftet fra sommertid til normal tid, og jeg var selvfølgelig ikke opmærksom på at tiden for solopgang også skulle stilles een time tilbage.
Så i stadet for at have god tid da jeg vågnede, havde jeg pludselig en time mindre end forventet. Den fejl begår jeg ikke igen.
Der regner en del da jeg kommer på jagten, men det er ok. Forhåbentligt stilner regnen af, og solen kommer frem så vildtet kan nyde det gode vejr.
Efter en times tid kan jeg høre noge pusle i skoven. Jeg kan mærke pulsen stiger lidt, indtil jeg ser to hunde der løber løse og der er ingen ejer i nærheden. Hundene løber lidt rundt foran mig, før de forsvinder ud over den åbne mark.
Irriterende at folk ikke kan holde deres hund i snor. Ikke at det er noget problem for os, vi forsøger altid at være helt sikre på hvad vi kigger på, før vi retter riflen i den retning, men der kan være andre der måske ikke er så opmærksomme.
En halv time senere kommer de igen, og løber rundt inde i skoven. Nu er det da forholdsvist sikkert at der ikke kommer noget vildt frem. Jeg kan pludselig høre ejeren råbe efter hundene og bruge en hundefløjte. Han er bag mig, så jeg kan ikke se ham.
Jeg aflader riflen og kravler ned fra hochsitzen, for at se om jeg kan finde ham så vi kan få en snak om hvor farligt det kan være for hundene. Desværre kan jeg ikke finde ham. Han er nok gået op i skoven bag mig og jeg vil ikke til at bevæge mig altfor meget rundt.
Vi har tidligere set ham og hundene på vores vildtkamera, og vi skal klart have talt med ham om hvor potentielt farligt det kan være.
Jeg kravler op i hochsitzen igen og lader riflen.
Efter næsten fire timer, har jeg ikke set andet end hundene, og jeg kan se der kommer nogle kulsorte skyer rullende ind, så jeg beslutter mig for at pakke sammen og køre hjem.
Øv, at hundene løb løse, det kan ende galt, især hvis de løber ned til vejen og bliver påkørt.
Knæk & bræk
