Kategori: Nyhed

I’ve just had an article published in Pulsar – The Journal.

This time about a fantastic hunt in South Africa, where Freya was so lucky to get a Kudu – The Grey Ghost of Africa.

Read more here: https://shorturl.at/dfxR3

 

Økologistuderende Emma Djurberg, der ligger på en snedækket bakke i en gletsjerflankeret dal kendt som Reindalen, ligner en moderne valkyrie på togt. Lange blonde fletninger indrammer kikkerten ved hendes øje, mens hun søger efter sit mål – et pjusket gråt væsen på størrelse med en stor ged. Det er et Svalbard-rensdyr, opkaldt efter den klynge af norske øer, som rensdyret kommer fra, og Emma venter på, at den skal tisse.

“Rensdyr er super-selektive spisere,” hvilket deres ekskrementer afslører, forklarer Samantha Dwinnell, en ph.d.-kandidat i økologi, som ledsager Emma Djurberg på denne tur for at indsamle data om den unikke Svalbard-underart. Forskerne – som omfatter Oline Eikeland, en kandidatstuderende i biologi, og forskningsassistent Ida Köhn – kommer fra forskellige institutioner, men de arbejder alle med rensdyrforskning på Universitetscentret på Svalbard.

Udover afføring samler gruppen gamle gevirer fra permafrosten. Isotopanalyse af disse forgrenede knogler, der smides og vokser ud igen hvert år, kan afsløre vigtige detaljer om tidligere forhold.

Forskerne laver også et statustjek på 23 specifikke rensdyr med øremærker. Det betyder timers vandring rundt i dalen med en antenne, efter signaler fra et GPS-halsbånd på et rensdyr. Når de har lokaliseret et dyr, leder de efter et sted, hvor det har græsset og registrerer møjsommeligt de specifikke plantedele, rensdyret har nappet. De er fascineret af den måde, dyrene på en eller anden måde ved, hvilke planter – og hvilke dele af planterne – der er mest nærende på forskellige tidspunkter af året. I den tidlige sommer, for eksempel, søger rensdyr specifikt efter visse unikke blomster, såsom en ranunkel-type  kaldet Coptidium spitsbergense. Undersøgelser viser, at dyr, der retter sig mod den mest næringsrige mad, har en højere kropsmasse. “Det giver mening,” siger Dwinnell. “De spilder ikke deres tid på lort.”

Læs mere HER

Den nye termiske clip-on ZEISS DTC 4/50 er tilgængelig fra februar 2024
hos udvalgte ZEISS forhandlere til € 3.400 (vejl. pris inkl. moms). 
Uanset om det er pürsch, anstand eller andet – jagt i mørke kræver kvalitetsoptik. Godt overblik, hurtigere beslutninger og instinktive handlinger er afgørende. Med den nyeste termiske billedteknologi fra ZEISS DTC 4/50 tilbydes den mest innovative optik til at mestre alle natlige udfordringer med maksimal nøjagtighed.

Avanceret billedsensor – absolut detaljegenkendelse
Udstyret med den større og seneste generation640 x 512 sensor, et stort HD AMOLED-display og enestående billedbehandling, gør DTC 4/50 det muligt at genkende hver eneste detalje – nu også med mulighed for at optage det video.

Digital indskydningsasssistent – Én enhed, flere kikkertsigter
Med indskydningsasssistenten kan du hurtigt og præcist indstille indskydningen af din DTC 4/50 i ZEISS Jagt-appen og gemme den som en profil. Skift clip-on ubesværet mellem forskellige kikkerter. De to synsfeltsforstørrelser (0,65x – 1,0x) giver konsekvent det maksimalt mulige synsfelt, uanset riffelkikkertforstørrelsen.

Læs mere HER

Forskere indsætter vildtkameraer med kunstig intelligens i Indien for at reducere konflikter mellem tigre, mennesker og husdyr.

Tiger populationen (Panthera tigris) har haft så stor succes med at vende tilbage til Indien, at tigerne forlader reservaterne og kommer i tæt kontakt med mennesker. Vildtkamerabilleder har vist tigre, der bevæger sig inden for 100 meter fra beboelse. De udgør ikke kun en fare for mennesker. De omstrejfende store katte jager nogle gange husdyr, hvilket påvirker de lokales levebrød.

“Hvor vi arbejder, dræber tigrene husdyr på næsten daglig basis,” fortæller Jeremy Dertien, en postdoc-forsker ved German Center for Integrative Biodiversity Research. Beboerne har vist sig “forbløffende modstandsdygtige” over for de omstrejfende katte, siger Dertien, men at kunne holde styr på tigrene vil hjælpe dem til at sameksistere bedre.

Dertien og hans kolleger fra Clemson University anvendte specielle kameraer med en kunstig intelligens-komponent til at holde styr på tigrene og advare folk, når kattedyrene er i nærheden af deres beboelse.

Clemson-forskerene arbejdede, i samarbejde med Global Tiger Forum, sammen med organisationen RESOLVE ledet af Eric Dinerstein, der brugte syv år på at udvikle kameraerne, før de blev installeret i Indien.

På størrelse med en ekstra stor Sharpie-pen er TrailGuard AI-kameraet placeret op til tre meter over jorden. Når dets indbyggede AI opdager et dyr, som det formoder er en tiger, sender det billedet til en computer-server og via e-mail eller telegram til en parkbetjent.

I en undersøgelse offentliggjort i BioScience testede Dertien og hans kolleger først AI-tigermodellen for at se, om den kunne tyde, at den tog et billede af en tiger, og hvor lang tid det ville tage at gøre det. I Kanha-Pench området i det centrale Indien fastslog holdet, at det virkede, idet det tog 30 til 45 sekunder fra tigeren blev opdaget til meddelelsen blev leveret.

Siden er opsætningen af kameraerne er blevet sat i værk har “perkbetjente bedt om at få flere kameraer indsat derude, fordi det virkelig hjælper dem med at holde styr på nogle problemtigre, de havde i området,” fortæller Dertien.

Parkbetjentene har brugt WhatsApp-grupper sammen med landsbyledere til at informere om at tigre streger rundt i områderne, for at kunne advare folk der måtte have deres husdyr ude.

Enhederne bliver også opsat til at fungere andre steder på forskellige måder. I dele af Afrika bliver de primært brugt til at opdage krybskytter frem for dyreliv.

Læs mere HER.

Miljøministeren har godkendt en bekendtgørelse, som tillader buejagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt. Buejagt på det store hjortevildt har tidligere været tilladt på forsøgsbasis fra 2018 til 2022. – Vi er glade for at kunne imødekomme de mange buejægere, som gerne vil på buejagt efter det store hjortevildt i denne jagtsæson. I og med buejagt på kron-, då- og sikavildt bliver tilladt fra 1. januar, kan man stadig nå det i den sidste del af sæsonen, lyder det fra kontorchef i Miljøstyrelsen Jens Skovager Østergaard.

Læs mere HER

Leder du efter en passende julegave eller vil du gerne forkæle dig selv med noget særligt her sidst på året?

ZEISS har nu en vinterkampagne på 30 forskellige kikkerter hvor de giver cashback på op til 450 €

Kampagnen for kikkerter, løber indtil 29.02.2024,

Sådan fungerer det:
Køb en af de deltagende ZEISS-kikkerter i kampagneperioden fra 01.12.2023 til 29.02.2024.

Indsend dit cash back-krav senest 13.04.2024.

Når dit krav er blevet gennemgået og forudsat at berettigelseskriterierne er opfyldt, vil cashback-beløbet blive overført til din bankkonto inden for 30 dage.

Se listen over kikkerter HER

Søg om cashback HER