Vi tager begge ud igen på samme stykke vi har været på de sidste par gange. Der er stadig masser af frisk fod og vi håber at dette stykke kan give os noget lækkert kød på bordet.
På vej ud til min plads ser jeg et stykke kronvildt, der er ved at gå i forrådenelse. Det er sandsynligvis blevet ramt af en bil og så bevæget sig op på marken hvor der er forendt.
Det er selvfølgeligt ærgerligt at det er sket, men der er ikke så meget at gøre ved det.
Vi sidder de samme steder som sidst, og nyder at solen er ved at gå ned.
Da der er ca 40 minutter tilbage, skriver Freya til mig at hun har en buk inde på ca. 20 meters afstand. Han har bevæget sig gennem skoven, og ligger nu og slikker den sidste sol i sig, før det bliver mørkt.
Desværre er han altid dækket af grene, og hun kan kun se noget af hovedet og opsatsen, så hun skyder ikke til ham, da han igen bevæger sig væk. Så tæt på, men stadig langt fra.
Sådan er det på jagten og det har vi det helt fint med.
Vi pakker stille og roligt sammen, og begiver os hjem til hundene.
Knæk & bræk
