Hvorfor blyfri jagt?

Når naturen og min families sundhed er så vigtig for mig – så betyder det også, at jeg er nødt til at se på, hvordan jeg finder føden ude i naturen. Jagt med bly har været naturligt i mange, mange år. Men vi ved også, at bly er farligt for os at indtage – og alligevel jager vi med bly? Det er en selvmodsigelse set med mine øjne.

Jeg har ingen agenda

Jeg kommer ind i jagtverdenen uden et forudindtaget sind. Jeg har ingen politisk agenda og er ikke ”fedtet ind” i, hvad ”man” plejer at gøre…

Jeg har f.eks. ikke lært af mine forældre eller anden familie, hvad jeg ”bør” gøre, hvad jeg ”bør mene” og hvad jeg ”bør” gå på jagt med. Jeg har muligheden for at se det hele med helt nøgterne øjne – og det gør jeg! Og derfor tager jeg stilling til, hvad jeg ønsker at efterlade i naturen – og hvad jeg ønsker at føde mig selv, mine børn – og mine børnebørn med!!! Jeg går op i økologi, fordi jeg ikke ønsker at mine børn skal spise sprøjtegift… jeg vil gerne, at de får så rent mad som muligt, hvis jeg skal bestemme!

Stort ønske om blyfri jagt

Og da jeg generelt er ret skarp på, hvad jeg ønsker at spise og give mine børn og børnebørn, har jeg også en holdning til, at jeg ikke ønsker at skyde dyr med skadeligt bly, og give det til mine elskede! Jeg vælger en blyfri løsning og ønsker at flere vil gøre det samme, så vi som samfund kan værne om vores sundhed og leve uden bly i kroppen.

Når Freya (Huntress.dk) og jeg går på jagt, hvad enten det er med vores cal .243w eller .308w så anvender vi blyfri ammunition. Freya anvender en 80 grains Barnes TTSX BT i hendes Ruger M77 Mk.II .243 og vi har begge anvendt en 165 grains  Barnes TSX BT i vores .308 rifler.

Dynamic Research Technologies

Efter at have talt med Rex fra Guns & Powder, om emnet, så gav han mig et antal 175 grains Dynamic Research Technologies (DRT) TerminalShock til test. De har virket upåklageligt og jeg brugte den på min første rå, der forendte i skuddet.

Rå nedlagt med DRT ammunition

Blyfri jagt vil du komme til at læse mere om her på siden. Jeg håber selvfølgelig, du har lyst til at læse med.

Venlig hilsen
Claude