Kategori: Jagt-dagbog

Solnedgang på forskellige tidspunkter?

Jeg er i dag taget ned i det område der støder op til et større skovstykke. Freya og jeg her tidligere skudt to råer her, så der skulle også være mulighed for at få en buk, håber jeg.

Jeg ankommer ved 1930 tiden og lister ned til det sted jeg normalt sidder. Her kan jeg nyde solnedgangen, samtidigt med at jeg har et rigtigt godt overblik over marken.

Jeg får mig placeret og slået min skydestok op. Det er super lækkert med denne skydestok fra PH-Jagt. Jeg kan løsne det bagerste hoved og dreje stokken fra side til side. Jeg har næsten 90 graders bevægelighed, så der er god mulighed for hurtigt at kunne skifte retning.

Ved 21 tiden har jeg kun set nogle harer og en del forskellige fugle der flyver til og fra skoven. Jeg kontrollere lige tiderne for solnedgang på mit Garmin Fenix 5X ur og min ballistiske beregner Garmin Foretrex 701. Selvom det er samme fabrikat og de viser samme position, så er der faktisk flere minutters forskel på tiden for solnedgang.

Foretrex 701 viser 2159 og Fenix 5X viser 2202. Jeg laver en hurtig kontrol på suncalc.net, og den viser 2203, så der er næsten frit valg.

Det er lidt interessant at de alle tre viser forskellige tidspunkter, det er klart noget jeg skal kigge mere ind til. Der er ingen grund til at skyde før solopgang eller efter solnedgang. Så jeg vil finde ud af hvilken der er mest konservativ i fremtiden, og så rette mig efter den.

Klokken nærmer sig 22 og jeg pakker mit grej sammen. Det blev ikke til så meget denne aften. Kun et par harer og nogle fugle. Solnedgangen kunne jeg dog ikke klage over.

Jeg skal heldigvis snart ud igen, og så må vi se om jeg er mere heldig.

Knæk og bræk!
Claude

 

Jagt i Midtjylland

Denne aften er jeg inviteret ud på jagt i Midtjylland af een af mine venner. Jeg har Freya med som forograf og spotter.

Vi mødes ved 19 tiden på herregården og holder en kort parole, før vi bevæger os ud til hochsitzen. Den er heldigvis så stor at der er plads til os begge.

På vej op i hochsitz

Efter vi har sat os godt til rette begynder vi at tage en masse målinger med vores laserafstandsmåler. På den måde får vi hurtigt delt området ind i felter hvor vi både kender afstanden og ved om vi vil skyde eller ej, hvis der skulle komme en buk for.

Der er en masse harer der render rundt nedenfor og en her del viber der flyver rundt. Super hyggeligt.

Vi har solen i ryggen og efter en lille times tid sidder vi i skygge, men nyder hele det solbeskinnede område der ligger foran os.

Mega flot udsigt fra hochsitz

Det første stykke vildt

Ved 2030 tiden får vi begge øje på et stykke vildt. Det er næsten 400 m væk så der går lidt tid med at finde ud af om det er en buk eller rå. Det er "desværre" en rå, men alligevel spændende at sidde og kigge på den.

Den kommer lidt nærmere, og jeg benytter lejligheden til at træne lidt sigteøvelser og taler med Freya om skyd/skyd-ikke områder alt efter hvor og hvordan den står for.

Sigteøvelser fra hochsitz

Vi spotter en rå mere, lidt tættere på denne gang, men den forsvinder hurtigt ude af syne.

Jeg kan mærke at pulsen stiger, når vi opdager dem, men desværre stadig kun råer.

Jeg justerer mit ballistiske tårn, så det passer med den afstand vi har set den sidste rå. Det kunne jo være at der kommer en buk.

Justering af ballistisk tårn

Flere råer og en buk

Klokken passere 2115 og vi bliver lidt mere årvågne her tæt på lukketid. Vi sidder begge og bruger vores kikkerter og afsøger hele området kontinuerligt.

Der er lange afstande, så der er meget der skal overvåges. Pludselig ser jeg en rå ca. 550 meter væk. Det ser ud til at den er lidt nervøs. Den kigger sig omkring hele tiden.

Efter et par minutter ser jeg et nyt stykke vildt dukke frem fra een af de levende hegn. Den er ude på mere end 500 meter, men jeg kan alligevel se opsatsen på den. Endelig. En buk

Så har vi spottet en buk

Den går lidt frem og tilbage, stopper op og esser lidt. Råen lusker rundt omkring den, men den virker ikke så interesseret i hende.

Vi sidder begge og krydser fingre, for at bukken skal begynde at bevæge sig ned mod os. Tiden går og der er pludselig kun 5 minutter til solnedgang. Bukken er ikke kommet mere end 25 meter tættere på os, og jeg vil ikke skyde den på 500 meters afstand.

Vi bliver siddende i nogle minutter og kigger på bukken og råen der bevæger sig rundt. Der er vildt mange harer der ræser rundt og det er mega hyggeligt.

Til sidst beslutter vi os for at kravle ned og mødes med min ven, så vi kan tale aftenens oplevelser igennem. Det har været en super hyggelig aften og vi har set en del vildt, så det kan næsten ikke være bedre.

Mange tak til Claus, for at tage os med ud på aftenjagt i det Midtjyske.

Knæk og bræk!
Claude

 

Rapsmarkerne

Jeg har besluttet mig for at prøve et helt nyt sted på vores revir. Det er i en rapsmark der støder på til en grusgrav.

Vi har tidligere mødt bukken, på vores fællesjagter, netop i grusgraven. I stadet for at sidde direkte nede i grusgraven, så vil jeg hellere prøve at sidde i rapsmarken..

Jeg parkerer bilen et stykke derfra ved 19 tiden, og bevæger mig stille på plads i eet af sprøjtesporene. Jeg placere mig således at jeg kan kigge op ad et andet spor. På den måde vil det være muligt at spotte bukken, når han krydser det, på vej til grusgraven.

Jeg sidder og nyder lydene, og kigger på alle fuglene der flyver omkring mig. Det er super beroligende, at sidde her i marken og kigge på alle de gule blomster.

Sporet jeg kan kigge ned af

Ventetiden

Der er overskyet, men ikke koldt, så jeg sidder og roder lidt med min nye jagtrygsæk fra det norske firma Vorn. Den er mega smart med det indbyggede bæresystem til riffel eller haglgevær.

Min nye Deer rygsæk fra norske Vorn

Jeg kommer helt klart til at lave en artikel om Deer rygsækken, men kan allerede roligt anbefale den.

Jeg sidder selvfølgelig og spejder ud over marken, for at se noget bevægelse og måske en opsats der bevæger sig rundt, men efter 1 1/2 time har jeg intet set.

Der spejdes intenst ud over marken

Jeg sidder også og øver lidt sigteteknik og justering af min skydestok. Så er jeg så klar som jeg kan være når bukken dukker op.

Sigteteknik og træning med skydestokken fra PH-Jagt

Lukketid nærmer sig

Da klokken nærmer sig 2030 begynder jeg så småt at pakke sammen. Jeg forsøger, at være så stille som muligt, hvis nu bukken skulle dukke op.

Jeg har intet vildt set hele aftnen, så i stedet for at presse mig selv med tiden til solnedgang, har jeg besluttet mig for at aflade riflen 5 minutter før lukketid.

Jeg pakker det sidste sammen og får det hele placeret i rygsækken. Det er super nemt at bevæge sig når alt grejet er placeret på ryggen og jeg kommer hurtigt ned til bilen.

På vejen hjem sidder jeg og tænker over hvor dejligt det er, at kunne sidde i naturen og nyde den i fulde drag, uanset at der ikke kommer noget vildt for.

Knæk og bræk!
Claude

 

Bukkejagt på Samsø

Freya og jeg er inviteret til Samsø af vores gode venner Jens Jakob og Lone. De har noget fantastisk gode områder og vi har fået lov til at komme derover og skyde en buk.

Vi har pakket alle vores ting og kører til færgen, så vi er på Samsø over middag. Jens Jakob og Lone tager os med rundt på øen for at vise hvor de forskellige jagtområder er.

Allerede på det andet jagtstykke ser vi en buk, der dog forsvinder hurtigt da vi kører derned. Det ser lovende ud. Jens Jakob deler gladeligt hans erfaringer med hvor bukkene bevæger sig.  Vi suger informationerne til os, så vi kan få et par gode dage.

Jens Jakob og Lone fortæller at de har en stor buk der går og fejer i deres rabarber, og den er de interesseret i at få skudt væk.  "En stor buk".. Det lyder interessant.

Vi kommer tilbage til deres hus, og så skal der fourageres. Vi spiser en dejlig aftensmad og bryder op lidt i kl. 21. Der er stadig 30 minutter til lukketid, og vi vil lige op og se om den store buk skulle være i rabarberne. Vi taler lid frem og tilbage om vi skal tage vores rifler med.

Vi vælger, meget rutineret, ikke at tage dem med. "Vi skal jo bare op og kigge"

Famous last words

Vi bevæger os gennem såten ved at følge kanten af marken. Der er et vandhul ca. 3-400 meter nede, så der lister vi os ned først. Der er et par gravænder og gråænder i vandhullet. På markerne vrimler det med harer. Jeg tror aldrig jeg har set så mange harer før.

Vi bevæger os tilbage mod rabarberne for at kigge lidt deroppe. På vej derop kan vi se en rå på marken lige ved siden af, så den står vi og nyder et par minutter.

Vi går de sidste 50 meter og hvad står der så blandt rabarberne? En stor flot seksender der står og skraber i jorden. Den er kun 15-20 meter væk og har ikke opdaget os. Jeg kigger på uret og kan se der er 8 minutter tilbage. Riflerne er i huset, og det tager 5 minutter, hver vej, at hente dem, så det er udelukket. Vi må derfor blive stående og nyde ham

Flere rådyr

Freya prikker til mig. I rækken ved siden af, står der en rå og kigger nysgerrigt. Hun har heller ikke set os. Vi står helt stille og iagttager dem. Da der er gået omkring 10 minutter lister bukken af igen. Han skulle bare vide hvor tæt på det var. Vi skal lige til at gå, da vi ser flere ører iblandt rabarberne.

Der står dælme 2 råer mere ca. 15 meter fra os. Vi bliver stående nogle minutter mere, og bevæger os forsigtigt væk. De er overhovedet ikke klar over vi har været der, og esser videre. Super at vide at vi bevæger os på en måde der gør at de ikke opdager os. Vi kravler på hovedet i seng, fuld af forventning til i morgen hvor vi skal tidligt op og på bukkejagt.

Så er det ud af fjerene

Vi vælter ud af sengen kl 0330 og gør os klar til dagens jagt. Freya starter lige ved huset hvor vi bor og jeg kører lidt længere væk, så der er lidt spredning på os.

Jeg sætter mig på en lille vold og venter på at solen står op. Det bliver en fantastisk dag med solskin, hvis man skal tro på vejrløgneren.

Jeg kan høre fuglene begynder at vågne, og pludselig kan jeg se ud af min øjenkrog at der noget der bevæger sig. Jeg hæver min kikkert og kan se det er en rå og en buk der går ved siden af hinanden. De er mere end 300 meter væk, så jeg sidder og håber på at de går min vej. Desværre går de den anden vej og forsvinder ind i en rapsmark.

Tiden går og bukken står

Jeg sidder og nyder at det bliver lidt varmere. Ved 0930 tiden har jeg set utallige harer, rovfugle og råer. Ingen buk endnu. Jeg skriver til Freya om hun har haft held og hun skriver tilbage at hun har en god historie at fortælle når vi mødes.

Vi aftaler at jer skal pakke sammen og mødes med hende, og så kan vi lige tage en morfar før vi prøver at sætte os ud igen.

Jeg kigger mig omkring og kan konstatere at der er helt frit for vildt.  Jeg pakker mit grej sammen og glider ned af skrænten, for at begynde at bevæge mig ned mod bilen. Efter ca. 100 meters gang vender jeg mig om for at se om jeg har efterladt området som da jeg ankom.

Så står han der og griner

Min kæbe rammer brystet. Der står dælme en stor buk med siden til, ca. 120 meter væk. Han må være gået ud af det levende hegn lige ved siden af, der hvor jeg sad. Jeg går ned på knæ og begynder at kravle lidt tættere på ham, så jeg er inde på 100 meter. Jeg får sat skydestokken op, og placeret riflen.

Grrrr, ligesom jeg har fundet ham i sigtet trisser han tilbage ind i det levende hegn, så jeg ikke kan se ham. Jeg aflægger min rygsæk og kravler hen til volden, for på den måde at kunne komme tættere på ham uden at blive opdaget.

Da jeg har bevæget mig 50 meter tættere på, kommer han pludselig løbende sammen med en rå, og forsvinder ned mod rapsmarken, ca. 300 meter væk. Jeg kan se de står og esser da de kommer derned, så jeg begynder langsomt at bevæge mig ned mod dem.

Da jeg er ca. 150 meter fra dem, går de ind i rapsmarken. Jeg bevæger mig hurtigt hen til kanten af den bygmark jeg bevæger mig i og ligger mig ned på maven. Jeg tager mit Buttolo lokkekald frem og giver det et par tryk.

Råen kommer frem og står og kigger. Jeg giver den et par tryk mere og den begynder at løbe i min retning. Jeg håber på at bukken også kommer ud. Råen bliver forskrækket over noget bag mig og vender om, mens hun smælder.

Jeg ved nu at chancen er forpasset og går tilbage for at hente min rygsæk og køre op til Freya.

En morfar og afsted igen.

Vi mødes ved Lone og Jens Jakob, og jeg kan se på Freya at hun brænder for at fortælle om hendes oplevelser. Dem vil jeg ikke skrive om her, men lade hende skrive om dem selv. Du kan forhåbentligt læse om alle hendes oplevelser på Samsø i Jagt, Vildt og Våben eller på mitjagtblad.dk.

Vi får lidt kombineret morgen- og middagsmad, og så er det tid til en morfar. Vi skal med færgen kl. 2045, så vi skal være friske til eftermiddagsjagten.

Klokken bliver 1430 og vi kører ud igen. Freya får min "gamle" plads og jeg sætter mig ned i nærheden af rapsmarken. Der går et par timer og pludselig får jeg en besked fra Freya. Bukken er løbet bagom hende, fra nøjagtigt samme sted sted som jeg så den om morgenen.

Jeg kan se den løbe hen over marken, men den er for langt væk. Den løber ind i rapsmarken, og jeg kan se Freya søger ned i kanten af bygmarken, samme sted som jeg lå om morgenen, for at se om den skulle komme ud igen.

Vi sidder og observerer området i ca. 1 1/2 times tid men der sker ikke andet end vi ser en masse harer løbe rundt.

Pulsen stiger pludselig.

Jeg opfatter en bevægelse ud af øjenkrogen. Der kommer et rådyr ud på "min" mark, kun 40 meter fra mig. Pulsen skyder i vejret med det samme, og jeg får den i min optik. Den har kun to ører, så hun får selvfølgelig lov til at gå.

Jeg følger hende dog så længe jeg kan, da det er god træning for mig. Jeg får prøvet at flytte både riffel og skydestok i forhold til hendes bevægelser, så det har ikke været spildt at det "kun" var en rå.

Tiden er ved at nærme sig, hvor vi skal pakke sammen og køre tilbage. Vi skal spise aftensmad før vi tager færgen, så vi kan ikke blive siddende længer. Vi kigger længe på hinanden. Det er ikke nødvendigt at sige noget.

Vi har haft masser af gode muligheder, men tingene har ikke været optimale for os, så vi har ikke taget skuddet mod bukkene. Vi er egentligt godt tilfredse med det, men alligevel lidt ærgerlige over vi ikke har noget kød med hjem til fryseren.

Et godt tilbud.

Vi kommer tilbage til Jens Jakob og Lone, der spændt spørger til om vi har fået en buk. Vi må sige at det har vi desværre ikke. De udbryder begge i munden på hinanden: "Så må I blive her en dag mere. Skynd Jer at få ændret billetten hvis I har lyst til at blive her". Vi kigger på hinanden og Freya siger med det samme at det vil vi utroligt gerne. Vi er meget taknemmelige for denne ekstra mulighed og kan slappe lidt mere af nu, hvor vi har fået en ekstra jagt dag foræret.

Vi spiser en dejlig aftensmad og går tidligt i seng, så vi kan stå op ultra tidligt, så vi kan komme på plads i god tid, for ikke at forstyrre vildtet.

Så var den der 🙂

Vi vågner kl 0315 og hopper i jagttøjet. Jeg har kigget lidt på kortet og har aftalt med Freya at jeg vil kører hende lidt længere væk, fra den vold hvor vi begge har set en buk. Jeg kører hende om på den anden side, hvor hun så skal gå ca. 600 meter før hun rammer volden. På den måde kan hun komme uset frem til volden og på plads uden at forstyrre noget.

Jeg kigger ud af vinduet og opdager der er totalt tåget. Der er kun ca. 20-30 meters sigt. Jeg kigger på vejrudsigten, og de lover opklaring med sol, mellem kl. 0630 og 0700, så det er perfekt for os.

Vi kender området så der bliver ingen problem med at komme på plads, selvom der er tåget. Jeg får Freya sat af, og kører stille og roligt ned mod min plads.

Da jeg drejer ind på markvejen fra landevejen står der en stor skygge lige foran mig. Det er en buk!. Jeg kigger på uret. 10 minutter til åbningstid og han står bare der og glor på mig og bilen.

Jeg stopper bilen helt og han vender selvfølgelig om, og hopper ind i kornet, så jeg ikke kan se ham. Nu ved jeg da at der også er mindst een buk i mit område.

Jeg får parkeret bilen og bevæger mig lydløst ned mod det sted jeg vil sidde. Jeg kommer hurtigt på plads og så er det bare at vente.

Tågen ligger tungt, og jeg kan af og til se nogle skygger bevæge sig foran mig. Jeg kan se at det er råer, så jeg må bare være tålmodig. Uanset hvad, så har vi bestemt of for først at skyde når vi sikkert kan se at vi har ordentligt kuglefang.

Endelig kommer solen

Klokken bliver 0630 og jeg kan se at solen brænder igennem. Jeg har nu over 75 metres klar sigt og fint kuglefang. Så nu gælder det. Jeg kan se en besked fra Freya. Hun har en rå og en buk i syne og bukken er på skudhold. De løber dog lige da hun bliver klar. Jeg kan mærke på hendes efterfølgende beskeder at hun er lidt ked af at være så tæt på, men alligevel så langt fra. Men sådan er jagt heldigvis. Du vælger måske stedet, men bukken vælger tidspunktet.

Der går måske 15 minutter, så skriver hun at hun kan se en rå komme ud fra det levende hegn, 100 meter fra hende. Jeg skriver til hende at så kommer der garanteret en buk lige om lidt.

Pffffffft - smok! Jeg kan høre at hun har affyret et skud og ramt. Hun har lige fået monteret en Nielsen Sonic Paradox 40 på hendes Ruger .243W, så den siger ikke ret meget. Jeg er sikker på at det var et godt træf jeg hørte.

Jeg pakker hurtigt mine ting sammen og bevæger op til hende. Jeg vil selv lade hende fortælle historien, så jeg vil afslutte dette indlæg med et sidste billede.

Så kan I selv regne ud hvad den kommer til at handle om 🙂

Mange tak til Jens Jakob og Lone for at lade os komme på jagt på Samsø. Det har været en fantastisk oplevelse.

Knæk og bræk!
Claude

 

Endelig blev det bukkesæson 2019

Klokken er 0330 og jeg har ligget vågen siden kl. 0200. Jeg kan næsten ikke vente på at komme afsted på årets første bukkejagt.

Jeg har klargjort og pakket alt mit grej i går og det hele står klart i bilen, så det kun er min riffel og ammunition jeg skal have låst ud af skabet.

Så er det ellers afsted, efter jeg lige har kogt noget tevand og børstet mine tænder

Mega flot morgen

Jeg parkerer bilen omkring 500 meter fra det sted jeg har valgt at sidde. Selvom der er 40 minutter til solopgang er der allerede lyst, og jeg kan høre de første fuglefløjt.

Jeg nyder udsigten over rapsmarken, og begynder at gå mod det sted jeg skal sidde. Det er på en skrænt der har et super godt overblik over marken, og så er jeg hævet lidt over jorden, så jeg får en fin skudvinkel.

Jeg bevæger mig i nogle af de spor som landmanden har lavet med hans traktor, og jeg kan se fod fra rådyr flere steder. Det ser lovende ud. Det sidste stykke på ca. 100 meter må jeg traske igennem selve rapsmarken, der er dejlig våd efter en vander, så jeg er klaskvåd på benene da jeg kommer ud af den.

Det er nu ikke det store problem, da jeg erfaringsmæssigt ved at mit tøj fra SnipenStrike tørrer hurtigt.

Jeg kommer på plads på skråningen, lidt nede af den i en lille gryde så jeg ikke er i total silhuet. Der er næsten 25 minutter til solopgang så jeg har rigeligt med tid til at nyde udsigten.

Solopgang

Klokken er 0508 og solen er nu officielt stået op og bukkesæsonen er startet. Jeg spejder ud over marken, og nabomarkerne for at se om bukken skulle dukke op.

Fuglene larmer mere og mere, og det er super hyggeligt at lytte til. Jeg ser et par harer hoppe rundt og lege med hinanden, så jeg keder mig ikke.

Efter en halv times tid er der pludselig en fasankok der skræpper i marken, kun 10 meter fra mig. Gosh et chok jeg fik. Den kan dælme råbe højt.

De første rådyr i sigte

Klokken nærmer sig 0530 og der dukker et rådyr op op på nabomarken. Jeg lusker min kikkert op, og kan se det er en rå. Det er helt fint. Hvor der er en rå er der måske også en buk, så jeg sidder og nyder synet af hende mens hun går og esser i solopgangen. Hun er ca 250 meter væk og derfor får jeg ikke taget et ordentligt billede af hende.

Hov, der er to rådyr derude!. Jeg har ikke opdaget det andet rådyr til venstre for mig, fordi jeg har haft fokus på råen. Jeg kigger igen intenst men det er også en rå. Så har jeg da trods alt set to rådyr på kort tid.

Tiden går

Ved 0730 tiden har jeg set de to råer, 4 harer og et par fasaner. Jeg bestemmer mig for at flytte til et andet område og pakker derfor sammen.

Jeg går til fods ned mod det andet område, og kan pludselig se at der står noget vildt dernede. Jeg tager kikkerten op og ser at det er krondyr. De bevæger sig ind i skoven før jeg får taget et billede af dem. Men super fedt at se dem på vores revir.

Masser af fod

På vej ned mod mit nye stade, kan jeg se masser af fod fra krondyr og rådyr, så det virker meget lovende.

Jeg sætter mig godt tilrette og får slået min skydestok fra PH-Jagt op. Jeg sidder lige og nyder at kunne se mit logo på fronten af den, og mit navn på bagsiden. Super fedt at PH-Jagt tilbyder denne service.

Efter ca. 15 minutter kommer der nogle harer på marken. De hopper rundt og nyder solen. Det er mega hyggeligt at sidde og kigge på, samtidigt med at fuglene fløjter og flyver rundt over mit hovede.

Mikkel kommer forbi

Ved 10 tiden står solen højt på himlen. Jeg har ikke set andet en harene, der ræser rundt på marken.

Pluselig kan jeg se en bevægelse på volden foran mig. Det er Mikkel der sidder og misser med øjenene i sollyset. Gad vide om han har sovet længe i dag. Han sidder på volden i omkring 5 minutter før han rejser sig og lister tilbage i skoven.

Klokken er efterhånden blevet 1045 og jeg beslutter mig for at det må være nok for i dag. Det har været en dejlig morgen, hvor jeg har set rådyr, krondyr, harer, fasaner og ræv. Jeg vil ikke klage, men det kunne nu have været lidt bedre hvis jeg havde set en buk.

Det kommer sikkert til at ske, indenfor en overskuelig fremtid. Freya (Huntress_Freya) og jeg tager nemlig til Samsø i weekenden på bukkejagt.

Glæd dig til min beretning om det. Håber Diana er gavmild

Knæk og bræk!
Claude

 

Klitgaard Gods dag to

Klokken er 7 og vi skal ud af fjerene. Der blæser en pelikan udenfor, men vi har besluttet os for at vi skal på jagt. Uanset hvordan vejret er. Det er mega flot heroppe og vi skal ud og nyde naturen.

Jeg hopper i tøjet og går ned til Freya, der har lavet morgenmad. Vi spiser et par rundstykker og æg sammen med Morten. Han giver de sidste gode råd om jagten.

Vi har bestemt os for at starte med at sidde i tårn i en time eller to, for så at pürsche i nogle timer. Vi vil så slutte igen i tårn, hvis vi ikke har høstet noget vildt inden da.

Tårnuglerne

Jeg kan tydeligt mærke at der er mere vind og noget koldere end i går. Vindstyrken er på over 14 m/s, temperaturen omkring frysepunktet og det står ned i stænger. Det er en blandning af sne, slud og regn. Det kan næsten ikke blive bedre 🙂

Vi placerer os i de samme tårne som i går, og så er det bare med at vente.

Samme udsigt

Der er gået over en time og jeg spørger Freya over radioen om hun har set noget. Hun fortæller at hun så tre dyr da hun kravlede op i tårnet og lidt senere tre mere inde i skoven. De var dog ikke på skudhold.

Jeg fortæller hende at jeg ikke har set noget som helst. Til gengæld sidder jeg rigtigt udsat og vinden blæser direkte ind i åbningen på tårnet. Tøjet fra SnipenStrike holder heldigvis godt på varmen. Jeg har også en thermo med te, der kan varme mig.

Efter to timer aftaler vi at mødes for at pürcsche indtil middag. Jeg kravler ned fra tårnet og går over til Freya der står klar. Vi kigger på kortet for at planlægge hvilken vej vi skal pürsche, i forhold til vind. Det er nu ikke særligt svært da vinden er så kraftig at regn og slud næsten blæser vandret i luften. Så det er bare med at placere sig så vinden er lige i ind i masken på os.

Området vi må anvende (Kilde: Google Earth)

Rådyr i sigte

Vi pürscher mod øst , langs skovkanten og vi ser et spring på 10-15 dyr. Vi er nødt til at gå tilbage og så ellers følge et levende hegn et par hundrede meter. Det gør at vi kan nærme os fra en god vinkel. Vi bevæger os meget lavt hen over marken for at komme på skudhold af dem.

Efter 300 meter, ser vi springet bevæge sig væk fra os. Underligt. Vi har vinden i ansigtet og det blæser så meget at de overhovedet ikke kan høre os. Vi har bevæget os i skjul for dem, men de går alligevel væk fra den retning vi kommer fra.

Vi krydser hurtigt marken til næste levende hegn og begynder at bevæge os ned langs det, på læsiden. Pludselig ser jeg et par rådyr ca. 400 meter længere nede og vi søger ind i hegnet . Vi bevæger os stille ned mod dem, i lav gang.

Efter 300-350 meter, kigger jeg frem igen og der står de. På omkring 50 meters afstand står de og esser. Jeg vinker Freya frem og hun knæler ned for at få et godt skud. Så sker det igen. Dyrene bevæger sig ind i hegnet, uden at have værdiget os et blik og forsvinder ud over marken.

Vi kigger på hinanden og hvisker "det kan da ikke passe. De kan hverken høre eller lugte os i den vind". Klokken er ved at være 13.30 så vi beslutter os for at vende om for at gå tilbage til bilen. Vi har brug for lidt middagsmad, inden eftermiddagens jagt.

Kulden sætter ind men der er flere rådyr

Vi pürscher langsomt tilbage, da vi nu har vinden i ryggen. Vi kan begge mærke kulden trænger sig på, mest på grund af den hårde vind og blandingen af regn og slud. Men vi fortsætter ufortrødent. Vi bruger begge briller og er nødt til at bruge fingrene som vinduesviskere for at kunne se ordentligt, når vi er ude af skoven.

Vi kommer ind i skoven og jeg kigger ud på den anden side af den. Der står igen 3-4 rådyr ved et levende hegn, men mere end 400 meter væk. Vi beslutter os for at gå i en stor bue uden om dem, for at få vinden ind fra den rette vinkel, selvom at middagsmaden så kommer til at vente.

Efter en tur på 30 minutter kommer vi ud af skoven igen, og er på den rigtige side af det levende hegn og vi har igen den hårde vind, regn og slud i ansigtet. Vi bevæger os langsomt ud over marken, og sørger hele tiden for at holde vores placering så vi er skjult af træerne.

Vi kan se at dyrene har bevæget sig væk fra hegnet og står nu ude på marken. Det passer os fint, for så kan vi komme helt op til det levende hegn og så komme på skudhold. Vi bevæger os langsomt og roligt frem til hegnet, og hvad sker der så?

Nu må det høre op

Dyrene bevæger sig væk fra os igen, hen over marken og hen til det næste levende hegn, så de kan stå i læ. Afstanden er igen 400 meter, og vi kigger på hinanden. Freya siger så pludselig "Der står da 4 mere der, bag dig". Jeg vender mig om og ganske rigtigt. 4-500 meter væk, midt ude på marken står der et nyt spring. Vi taler lidt om hvilket vi skal prøve at pürsche os ind på, og beslutter os for at tage det første, som vi startede med.

Vi går tilbage langs det levende hegn, for at komme ned til skoven igen, så vi ikke bevæger os i silhuet, når vi skal tættere på dem. Mens vi bevæger os langs skoven, holder vi øje med begge spring, for at se om de bevæger sig i vores retning. Vinden pisker stadig regn og slud i ansigtet på os, og grimasserne er efterhånden stivnet godt i kulden. Men blodet pumper rundt i kroppen. De er tæt på, men stadig ikke tæt nok. Specielt når det blæser så kraftigt, så vil vi gerne ind på under 100 meter og gerne på 50 meter for at få et godt skud.

Vi kryber mere og mere sammen, jo tætter vi kommer på dem, og så fryser Freya igen, og stirrer lige frem. Der står 2 rådyr, en rå og et lam på 180 meters afstand i skovkanten. Nu er det alvor. Vi har to spring, eet på 400 meter, et på 250 meter og nu 2 dyr på 180 meters afstand.

Jeg er klar!

Der ventes tålmodigt i sludhelvede

Vi sætter os ned og Freya slår hendes Harris bipod ud. Jeg slår min skydestok op, og så er det ellers bare at vente på at de bevæger sig i vores retning.

Vi sidder begge og kigger på alle dyrene. De esser og går lidt frem og tilbage, men ikke i vores retning. Vi beslutter os for at blive siddende i 15 minutter, og hvis der ikke er nogen ændring vil vi se om vi kan pürsche de to der står i skovkanten.

Lige som tiden næsten er gået, så går de ind i skoven igen, ser det ud til. Vi kan se klokken efterhånden er 14.30 og nu skal vi til at have lidt fart på hvis vi skal ind og spise, for at komme ud igen. Vi begynder at bevæge os fremad. Jeg holder øje med de to spring der stadig er aktuelle, og kigger af og til ned mod skoven hvor de to dyr gik ind.

Vi bevæger os 150 meter frem og er ca 30 meter fra det sted hvor de to dyr gik ind i skoven. Der er en å mellem os og skoven, og jeg siger til Freya at de må   enten have sprunget over den, eller brugt den lille overgang vi står ved. Lige som jeg siger det, så springer de frem fra nogle buske på vores side af åen på under 30 meters afstand og løber ud over marken i fuld firspring. Selvfølgelig lige op mod de to andre spring, der også sætter i løb.

Hvor uheldig kan man være? Vi trækker vejret dybt og går hen til bilen der kun står 200 meter væk. Ahhh det er dejligt at komme i læ, og så starter jeg bilen så vi kan køre den korte tur tilbage til godset og den nu meget forsinkede middagsmad.

Middagsmad og ud igen

Ahhh det er dejligt at komme i læ, og så starter jeg bilen så vi kan køre den korte tur tilbage til godset og den nu meget forsinkede middagsmad.

Vi kommer tilbage til godset og tager et par hurtige håndmadder. Skytte-eleven Morten får vores historier om hvor uheldige vi har været og tilbyder at køre med ud for at hjælpe til. Vi takker selvfølgelig ja tak, det er altid godt at have een med der er stedkendt og som kender til dyrenes bevægemønstre.

Morten fortæller at der ofte står dyr i et levende hegn tæt på godset, så der kan vi lige gå ned og kigge. Ganske rigtigt, der står et spring på 4-5 dyr og esser. Morten siger til mig at jeg kan gå ned til det andet hegn og stille mig. Når han og Freya så skyder til et dyr, så er hans erfaring at de løber over til næste hegn, hvor jeg så vil have mulighed for at høste et dyr.

Som sagt så gjort. Jeg pürscher ned langs hegnet, på den modsatte side, så dyrene ikke kan se mig. Jeg er forholdsvis hurtigt dernede, sender en sms til Freya og kravler frem for at stå klar.

Efter 10 minutter med regn og slud der pisker ind i ansigtet, uden at kunne se Morten og Freya, begynder jeg at tænke på om de er kommet længere ned langs det andet hegn, og jeg derfor ikke kan se dem. Jeg forsøger at tørre mine  briller, men det er lidt svært med sjaskvåde handsker og en stiv kuling lige ind i ansigtet.

Endelig dukker de op

Fem minutter senere ser jeg dem dukke op der hvor jeg startede, så tiden starter først nu for dem. Jeg kan se de pürscher ned mod det sted vi så dyrene første gang. Jeg kan ikke se dem overhovedet, og tror det er fordi der er en lille fordybning eller andet der skjuler dem.

De bevæger sig ulideligt langsomt ned imod området, og jeg kan se de stopper op af og til for at kigge frem fra siden. Grunden til at jeg opfatter det som langsomt er at jeg står totalt eksponeret for vind og vejr. Mit tøj holder mig fint varmt, men især ansigtet og fingrene er blevet kolde. Meget kolde.

Efter omkring 10 minutter kan jeg se at Freya har geværet på skydestokken. Varmen og adrenalinen spreder sig i kroppen på mig, og jeg spejder ud over marken for at se om jeg kan se vildtet. Der er intet at se, så jeg venter på at Freya skal løsne skuddet.

Efter 5-10 minutter er der stadig ikke sket noget. Jeg kan dog se at Morten står og vinker, og Freya pakker hendes skydestok sammen. Jeg pakker også min sammen, aflader og går tilbage til dem. Morten spørger om jeg kunne se noget vildt derfra hvor jeg stod, og jeg forklarer ham at det kunne jeg ikke.

De har ikke kunnet se noget vildt overhovedet efter jeg forlod dem, så han mener de har lagt sig ind i hegnet, for at få lidt læ. Han kigger på uret. Der er mindre end en time til lukketid, så han foreslår at vi kører lidt rundt for at finde noget vildt vi kan pürsche på.

Sidste chance

Efter en kort tur er vi ved skoven igen. Morten spotter hurtigt et spring, og vi begynder at pürsche. Der er vil ca. 500 meter da vi starter, og vi bevæger os hurtigt fremad mod dem, i læ af et hegn. Da vi er ca. 250 meter fra dem, kigger vi forsigtigt frem, og kan se de står og esser uden at være klar over at vi er der.

Vi bevæger os lidt mere forsigtigt nu, og kommer tættere på dem. Afstanden er 225, 200, 175 og nu kun 150 meter. Pulsen stiger igen, for vi kan se at de overhovedet ikke er klar over at vi er så tæt på dem. Vi bevæger os to meter mere, og så rejser vi en hare der løber lige over til rådyrene. De kigger selvfølgelig op da den ræser forbi dem, og så tager de også benene på nakken.

Vi står bare og kigger på hinanden lidt. Så siger Morten at vi kan prøve at bevæge os ind i skoven og rundt i den retning dyrene løb, da det kan være de har stillet sig i en lille skovkrog hvor der er læ.

Vi er selvfølgelig klar på det, og så er det ellers afsted. Ganske rigtigt. Da vi kommer derom kan vi se springet igen. Morten og Freya pürscher et lille stykke foran mig og jeg filmer dem mens de lister sig frem gennem skoven

Morten får sat skydestokken op til Freya og skal til at placere riflen. Lige før hun skal til gøre det, kan jeg se de begge stivner. Dyrene skiftes til at kigge i vores retning og vi er nødt til at stå stille for ikke at skræmme dem væk.

Eksempel på passion for jagt

De ufarlige skovtrolde

Jeg tænker på hvor længe hun kan holde til at stå i den akavede stilling, men jeg kender hende godt nok til at vide at det kan hun blive ved med næsten uendeligt. Når hun først er committet, så er det 100%. Jeg ved det er 100% nu for hende, så jeg må bare nyde synet af hendes passion for jagten.

Dyrene bliver overbevist om at vi nok bare er en lille gruppe ufarlige skovtrolde og esser videre. Freya placerer riflen i skydestokken og knæler ned på volden. Jeg kan se hun sidder og drejer sig lidt og så løfter hun riflen ned og lægger sig ved siden af Morten der ligger og kigger på dyrene i kikkert.

Freya og Morten ligger og kigger på springet

Hun får placeret sig fint, men jeg kan se hun bliver ved med at flytte sig lidt, med nogle sekunders mellemrum. Mit ur begynder at brumme. Tegn til at der er 5 minutter til lukketid. Pludselig kan jeg se at det er som om luften går ud af Freya. Hun lægger riflen og kigger på Morten. Han ryster på hovedet og jeg lister frem til dem. Springet har bevæget sig længere og længere væk, så de nu er mere end 140 meter væk og rundt om skoven og udenfor skudhold.

Klokken har passeret lukketid, så Freya aflader,  pakker sammen og vi bevæger os hen til bilen igen. Da vi kommer tilbage til godset får vi talt om alle vores oplevelser og de har været mange.

Gennemblødte støvler, men tørre fødder 

Det er erfaringen der tæller

Vi er blevet meget mere erfarene med hensyn til hvor svært det er at pürsche og har fået en masse fantastiske naturoplevelser de sidste par dage. Vi har også lært hvor vigtigt det er med korrekt påklædning og specielt mit nye jagtsæt fra SnipenStrike og vandtætte sokker fra Dexshell har været uovertrufne. Uanset om vejret har været med dyrene eller med os, så har det alligevel været nogle rigtigt gode dage.

Så man kan godt sige at stormen har været gavmild. Måske ikke på vildt, men på masser af gode oplevelser og erfaringer.

Mange tak til Michael fra Klitgaard Gods for at lade os besøge dig, og mange tak til Morten for din tålmodighed og vilje til at lære fra dig. Til sidst mange tak til Huntivo for at skabe muligheder for alle jægere.

 

Knæk og bræk!
Claude

 

Gensyn med Klitgaard Gods

Efter sidste uge, hvor Freya og jeg var på jagt på Klitgaard Gods, uden held, blev vi inviteret derop igen af Michael.

Lørdag pakker vi vores ting og kører derop igen. Jeg har godt nok set på vejrudsigten at der både bliver regn, sne og slud samt forholdsvis hård vind, men vi kan ikke sige nej til at besøge godset igen.

Vi ankommer ved 13 tiden og får pakket vores grej ud og så er det ellers afsted ud i naturen.

Vi kører ud i den vestlige af området, og allerede på vej derud ser vi de første rådyr. Vi er sikre på at det bliver et par gode dage.

Gosh der er mange dyr

Jeg parkerer bilen og vi stiger ud. Vinden er over 14 m/s så det bider lidt i næbbet. Vi finder riflerne frem og så udbryder Freya "Gosh der er mange dyr derude". Jeg kigger i den retning hun peger, og ganske rigtigt. Der står et stort spring ca. 400 meter væk.

Vinden er ikke optimal, og sneen larmer helt vildt når vi træder på den, men vi prøver at pürsche hen imod dem, skjult bag et levende hegn.

Masser af rådyr i horisonten

Vi bevæger os ca 300 meter parallelt med springet, og kigger forsigtigt ud. De står der stadig og jeg tager kikkerten op for at tælle dem. Der er over 30 dyr, og det er helt vildt at se på dem.

Vi begynder at pürsche hen imod dem, med vinden i ryggen og det larmer vildt med sneen der knirker under vores støvler. Efterhånden som vi kommer nærmere og nærmere på dem, så flytter de sig stille og roligt væk fra os.

Jeg ser at der er et levende hegn vi måske kan komme i læ af, så vi fortsætter fremad. Øv, de løber pludselig langt ud over den åbne mark hvor det er umuligt at komme til dem.

Rådyr på 40 meters afstand

Jeg kigger på kortet for at se hvor der kunne være mulighed for at se flere dyr. Freya står bom-stille og kigger hen over den lille overgang ved åen der er lige foran os. Jeg kigger i hendes retning og kan se der ligger et dyr ca. 35-40 meter fra os. Jeg sætter hurtigt skydestokken fra PH-jagt op til hende.

Freya lægger riflen an og samtidigt rejser rådyret sig. Yes! Det er en rå. Vi har aftalt med Michael at vi kun skyder hundyr, så det er perfekt. Råen kigger i vores retning og jeg står lidt til venstre for Freya og venter på at hun afgiver skuddet.

Hvad jeg ikke kan se, er at der ligger en buk lige bag der råen står, og først da den rejser sig op kan jeg se den. Den stiller sig lige ved siden af råen, så der er ingen skud endnu

Rå og buk side om side

Sekunderne tikker afsted, og så går de begge side om side væk fra os. Wheeew det var spændende. Vi bevæger os hen imod stedet hvor de lå og der er tydeligt spor efter deres leje.

Endnu et stort spring

Da vi er kommet et par hundrede meter længere ned, så kommer der endnu et stort spring løbende på ca 300 meters afstand. Jeg tæller over 20 rådyr uden kikkert, så nu har vi set mere end 50 rådyr i løbet af 30 minutter. Det er helt vildt.

De løber dog ud på en stor åben mark, så der er ikke mulighed for at pürsche i den retning.

Vi beslutter os for at gå mod øst, for så har vi vinden i ansigtet, for både at skjule vores støj og duft over for vildtet.

Vi bevæger os i skovkanten, og kan af og til se spring på 4-10 dyr, men hver gang vi begynder at nærme os, så flytter de sig længere væk.

Vi stopper op og taler lidt om hvad vi skal gøre. Vi bestemmer os for at vælge to tårne i nærheden af hinanden og så sidde der i 45 minutter, før vi bevæger os tilbage til bilen igen.

Flot udsigt fra tårnet

Jeg finder mit tårn og får mig placeret ordentligt. Jeg undres stadig over hvor stille mit ny-indkøbte jagttøj fra SnipenStrike er. Det er kun mine støvlers skraben hen over sneen og på træet i tårnet jeg kan høre.

Der er gået 30 minutter og jeg kalder Freya på radioen, for at høre om hun har set noget. "3 rådyr i skoven bag mig, som jeg ikke kunne skyde på" er hendes svar. Lige som jeg skal til at fortælle hende at jeg ikke har set noget, kommer der et rådyr trippende ud på vejen foran mig.

Flot udsigt fra tårnet

Jeg læner mig langsomt ind i riflen og kigger i optikken. Aiii, den har fire ører. Det er en buk, og jeg må lade den gå. Den er overhovedet ikke klar over at jeg sidder og iagttager den, og den lister lige så stille afsted igen.

Jeg kalder Freya på radioen, og fortæller hende hvad jeg har set, og vi aftaler at mødes ved hendes tårn.

Så er det fremad!

Vi går tilbage mod den lille bro, hvor vi så råen og bukken. I stedet for at gå langs skovkanten, så går vi inde i skoven for at se om vi kan komme mere uset frem. Pludselig kan vi høre noget støj til højre og ca 20 meter foran os springer der først en hare over vejen,  og lige bagefter den kommer der to rådyr.

Pulsen stiger igen og vi bevæger os ud mod den åbne mark. Jeg kigger op mod det levende hegn og kan se der ligger 15-20 dyr deroppe. De kigger i vores retning, da det larmer og vi igen har vinden i ryggen.

Jeg siger til Freya at vi skal gå tæt sammen og så langt frem som muligt så hun kan komme på skudhold. Efter 50 meters pürsch rejser de første dyr sig. Vi stivner og bliver stående nogle minutter.

De andre dyr rejser sig også, og nogle af dem hopper over en vold ved åen og resten bevæger sig ud over den åbne mark.

"Så er det fremad!" hvisker jeg til Freya. Dyrene kan ikke se os, da de er på den anden side af volden og åen. Vi bevæger os hurtigt og lavt hen til volden og Freya lægger sig klar med riflen.

Så tæt på....

Jeg kan se to grupper af hver 4-5 rådyr. Jeg tager en afstand med min laser og hvisker til Freya at de tætteste er 100 meter væk og de fjerneste er 140 meter væk. Perfekt.

Jeg hæver min kikkert og kan se de to flankerende dyr er bukke. Jeg kan ikke se de 3 midterste da der hænger en stor gren ned foran mig. Jeg hvisker til Freya at der er to bukke på siden og jeg ikke kan se de midterste.

Hun hvisker "Det er råer i midten, men jeg har ikke frit skud, på grund af grenene".  Minutterne går, og pludselig begynder de at bevæge sig. Freya hvisker "Jeg har een. Det er en rå!". Jeg kan se hendes finger strammes om aftrækkeren, og så sker det...

Mit ur begynder at brumme.. Det er tegn på at klokken er 15.33 og solnedgang. Jeg lægger min hånd på Freyas ben og hvisker "Der er lukket. Solen er gået ned". Hun fjerner fingeren fra aftrækkeren og kigger ned i jorden. Jeg er ikker i tvivl om at hun er lidt skuffet, for det har både været koldt, blæsende og vådt. Vi var så tæt på som man næsten kan komme og så måtte vi afbryde jagten. Vi er alligevel tilfredse med dagen, da vi har lært en masse om at pürsche.

Vi kører tilbage til godset og møder skytte-eleven Morten. Han fortæller ubesværet at han lige gik en tur og var hjemme efter 20 minutter med et lam, som han havde nedlagt. Freya og jeg kigger på hinanden og tænker "hvor heldig kan han være". Vi snakker om hvor der kan være godt at gå ud i morgen, og så slutter vi af med noget aftensmad før vi går i seng.

 

Knæk og bræk!
Claude

 

Klitgaard Gods

Freya og jeg er blevet inviteret på jagt på Klitgaard Gods ved Hals, af Michael og Kristian bag appen Huntivo. 

Huntivo er en spændende jagtrelateret app der snart lanceres, hvor du kan se, invitere til jagt og dele jagtoplevelser .

Det er første gang vi deltager i en så velforberedt jagt, så vi har glædet os rigtigt meget til det.

Vi har brugt det meste af lørdag aften på at pakke, pakke ud og pakke igen, for at være helt sikker på at vi har alt med. Vi er meget spændte på hvad der skal ske.

De to tosser på jagt

Vel ankommet kl 08.00, søndag morgen,  møder vi de andre til en  hjertelig velkomst fra Michael og Kristian, samt morgenmad. Freya har taget noget af hendes valnøddensnaps med, og det skaber store smil og anderkendelse.

Vi er 6 jægere der først skal på riffeljagt og over middag skal vi på fasanjagt med stående hund. Det er første gang Freya og jeg prøver jagt med stående hund så det bliver også super spændende.

Parolen

Morten, der er skytte-elev på Klitgaard holder en kort parole, hvor han fortæller hvad der må nedlægges og hvor vi skal placeres. Så er det ellers med at få samlet alt vores grej sammen og op bagi jagtvognen.

Så er vi klar. Michael fra Klitgaard Gods står yderst til venstre

Vi kører ud på det meget store revir og bliver sat af ved de forskellige tårne. Jeg skal sidde i tårn V6 og får de sidste instruktioner af Morten før jeg går derhen. Det er også første gang jeg skal skyde fra tårn, så der går en masse tanker igennem hovedet på mig. Hvad kan jeg se? Hvor skal jeg sætte skuddet? Hvor godt sidder man mon deroppe? Tankerne drøner rundt i hovedet på mig.

På plads i tårnet

Jeg kravler op i tårnet, kigger mig omkring og afprøver lige nogle forskellige skydestillinger alt efter hvor jer tror vildtet kommer fra.

Skoven er forholdsvis tæt bag mig, så jeg beslutter mig for at jeg ikke vil skyde derind. Ellers så har jeg rigtig godt skudfelt i 270 grader omkring mig.  Jeg flytter lidt på planken jeg sidder på, så jeg hurtigt kan bevæge mig rundt uden at det larmer.

Godt med varme handsker og jagttøj

Jeg har investeret i et sæt jagttøj fra SnipenStrike og det skal afprøves i dag. Jeg vil lave en dybdegående beskrivelse af sættet, når jeg har afprøvet det noget mere. Men jeg må sige jeg er imponeret over hvor lydløst det er. Jeg kan kun høre mine støvler skrabe hen over bunden af tårnet, og ikke andet. Til gengæld lyder det også som en flok elefanter, da der ikke er andet der larmer.

Så er jeg klar i tårnet, i mit nye jagttøj fra SnipenStrike

Jeg sidder og nyder udsigten, og efter 45 minutter hører jeg et riffelskud. Det lyder som om det er under een kilometer væk, så pulsen stiger og jeg forsøger at se gennem træerne for at opdage vildtet så tidligt som muligt.

Det eneste jeg har set indtil videre er nogle egern der jagter hinanden nede på jorden under mig, men jeg er sikker på at der kommer vildt denne vej.

Tiden går og jeg kan ikke se noget vildt. De to egern hopper stadig lystigt rundt og har ikke opdaget mig, selvom jeg sidder og drejer mig rundt for at kunne overskue hele området.

Endnu et skud

Der begynder at falde en let regn og jeg lukker kraven på min jakke helt til, mens jeg sidder og tænker på hvordan jeg skal placere et skud på vildtet her fra tårnet. Jeg ved at hvis det kommer tæt på, så skal jeg placere det lidt højere, så jeg er sikker på at ramme de vitale organer.

Bang! Endnu et riffelskud, og denne gang noget tættere på. Min puls stiger igen og jeg tager kikkerteren op for at afsøge terrænet i rolige bevægelser. Så ser jeg dem. Fire rådyr langt ude på marken. Jeg har tidligere brugt min afstandsmåler til at måle til nogle karakteristiske træer og andre områder, så jeg ved umiddelbart at de er på 350 meters afstand.

Fire rådyr i sigte på 350 meters afstand

De bevæger sig mod højre og følger kanten af marken mod en lille lund der er 120 meter lidt skråt bag mig. Jeg vil ikke afgive skud mod løbende vildt på mere end 100 meters afstand, så jeg vender mig stille og roligt for at se hvor de kommer ud af lunden. Jeg venter og venter. Der kommer intet ud. Efter små ti minutter kan jeg se bevægelse bag den lille lund, langt ude på marken, så jeg formoder de er gået væk fra mig i ly af lunden. Mega uheldigt, men jeg er sikker på at de ikke er klar over jeg sidder i tårnet.

Så er der tid til frokost

Der passerer et par duer over mig, og klokken nærmer sig 11.30 hvor vi bliver hentet. Jeg hører Morten køre rundt og hente de andre jægere og jeg håber lidt på at han måske kan trykke et par dyr i min retning. Det sker desværre ikke og han kører hen til mit tårn for at hente mig. Jeg aflader og kravler ned til ham.

Vi taler kort om hvad jeg har set og jeg træder op i jagtvognen. Fedt. Der ligger en rå og et lam. Så er der da to jægere der har høstet noget vildt. Jeg ønsker dem tillykke og sætter mig ned, så vi kan hente de sidste jægere.

Freya kommer også ombord og ønsker skytterne tilykke. Hun fortæller at de har set masser af vildt, men hun har ikke kunnet skyde til det. Rigtigt godt at vi næsten alle har set vildt, selvom der kun er nedlagt to stk.

Frokosten står klar da vi kommer tilbage til Klitgaard Gods og jeg skal love for at snakken går lystigt hen over bordet. Næsten alle har set vildt og Michael mener der er set over 75 stykker i alt. Wow, det er helt vildt.

Første jagt for stående hund

Efter frokosten bliver vi opdelt i forskellige hold, der hver får et antal hundeførere. Freya og jeg er sammen med to hundeførere og skal bevæge os i nærheden af Klitgaard Gods.  Det er jagt for stående hund, efter fasan, og det er første gang vi prøver det.

Skytterne klargører til jagt for stående hund

Vi bevæger os ned mod startstedet, en god kilometer fra godset, og får en masse tips og tricks af hundeførerne.

Vi får masser af tips og tricks

Vi starter stille og roligt og lader hundene afsøge marken foran os, mens vi bevæger os fremad. Efter nogle minutter får begge hunde stand, og vi kan se hvordan de står og dirrer. Vi bevæger os hurtigt op på siden af den ene og den får ordre på at rejse vildtet. Det er en stor flot fasan der letter foran os. Vi skyder begge et enkelt skud til den, og rammer begge langt forbi.

Wow, den flyver langsomt

Freya og jeg kigger på hinanden og udbryder i kor: "wow, den flyver langsomt!" Vi har kun prøvet at skyde til lerduer og en enkelt sneppe og der er noget mere fart på. Vi forsikrer hinanden om at vi skal svinge bøsserne meget langsommere næste gang.

Freya og jeg, klar ved stående hund

Vi bevæger os hurtigt hen til den anden hund, og den rejser en flot fasan-kok. Bang - bang.. What? 2 klare forbiere igen. Vores løfte blev tydeligvis ikke overholdt, og vi svinger bøsserne alt for hurtigt når fasanen letter.

Vi taler lidt med hundeførerne om det, og de har stor forståelse for det. Vi bevæger os fremad og nyder hundenes arbejde. Cirka midtvejs får den ene hund fært af en hare der løber væk fra den. Væk er hunden også, selvom hundeføreren forsøger at kalde den tilbage. Hun må spæne ud over marken efter hunden og den løber virkelig langt væk. Endelig kan vi se den kommer tilbage til føreren og de kommer begge tilbage til os.

Vi fortsætter op til enden af marken, hvor der er en lille sø med en masse buske. Her får den ene hund stand, og vi får besked på at stille os lidt til højre for hunden, da det er den mest sandsynlige flyveretning når fasanen letter. Hunden får ordre på at rejse vildtet, og en stor fasan letter. Til den modsatte retning, selvfølgelig. Vi var ellers 100% klar med langsomt sving og det hele 🙂

Sådan er jagt, det er på dyrenes præmisser.

Den flyver stadig langsomt

Vi bevæger os tæt på godset og igen får den hund jeg er tættest på, stand. Jeg bevæger mig op på siden af den og kan se den peger med snuden lige op mod godset der er ca 100 meter væk. Jeg er klar over at jeg ikke bare skal skyde med det samme, for så risikerer jeg at ramme vinduer og andet på godset, og det vil jeg for alt i verden undgå.

Hunden rejser fasanen, og jeg følger den indtil den er i en fordelagtig vinkel, i forhold til godset. Jeg trykker på aftrækkeren og når at opfange skudbilledet, mens jeg ser fasanen flyve videre. IGEN! Jeg holder stadig alt for langt foran på den, det er simpelthen det der sidder på rygmarven efter at have skudt mod masser af lerduer.

Freya og jeg kigger lidt på hinanden og jeg føler mig lidt flov over at jeg ikke har ramt noget endnu, og det samme tror jeg at Freya gør. Fasanerne har jo været mega tætte på os, og de flyver jo meget langsommere end lerduer og snepper. Det kan da ikke være rigtigt.

Start på ny mark

Vi bevæger os tilbage til en ny mark, igen en god kilometer væk fra godset, og begynder at bevæge os fremad. Freya og jeg kommer lidt længere væk fra
hinanden og følger hver vores hund. "Min" hund får stand igen og jeg bevæger mig hurtigt op på den side vi tror fasanen vil lette til. Hunden bevæger sig frem og fasanen letter, selvfølgelig til den anden side. Jeg er nødt til at orienterer mig, for at se hvor hund og fører er, før jeg skyder. Forbier igen... Grrrrr

Hunden går 5-6 skridt og har endnu engang stand. Jeg stiller mig klar og der letter en kæmpe stor fasankok lige foran mig. Den er så tæt på at jeg næsten kan mærke vingesuset og jeg nyder det flotte syn. Jeg nyder det måske lidt for længe for lige da jeg trykker på aftrækkeren igen, drejer den i flugten og flyver ubesværet videre. Jeg kan mærke jeg bliver lidt rød i kammen, for den var da 100% sikker. Hundeføreren beroliger mig med at det har hun set før, ved jægere der ikke har prøvet denne jagtform før.

Afslutning på jagten

Freya og den anden hundefører kommer op til os, de har ikke set noget overhovedet. Klokken er ved at nærme sig 15.30 hvor vi skal mødes, så vi bevæger os op til godset igen.

De andre er allerede kommet og dyrene ligger klar på paraden. Det er et utroligt flot syn med to rådyr, 2 fasankokke og 4 fasanhøner i solnedgangen.

Vildtet på paraden

Skytte-eleven Morten gør status over dagens jagt og Kristian siger de afsluttende ord før jagten bliver blæst af på flot vis. Vi går ind til eftermiddagskaffe og så er det ellers historiefortælling igen. Det er helt fantastisk at møde andre jægere og så bare glide ind i samtalerene, selvom vi begge er forholdsvis nye jægere.

Et smukt stykke vildt

Mange tak til Michael og Kristian fra Huntivo, for at inviterer os med på denne flotte og veltilrettelagte jagt. Jeg glæder mig til at se app'en når den bliver lanceret. Den ser super spændende ud 🙂

Knæk og bræk!
Claude

 

Rævejagt i regnvejr

Freya og jeg skal på rævejagt hos vores lokale jagtforening i Kvols, og det ser vi meget frem til. Vi har tidligere været på ræveregulering, og det var ikke så attraktivt for os. Vi har ikke prøvet decideret rævejagt før, så det bliver helt sikkert spændende.

Klokken halv ti samles vi ved jagtforeningshuset i Kvols, hvor der er parole og her bliver vi delt op i 3 hold. Der er over 33 skytter og 7 hundefører med 8 hunde, så snakken går lystigt, og der er lidt godmodige drillerier. Det er rigtigt hyggeligt, selvom Freya og jeg måske hører til den "yngre" del af skytterne.

Gode jagtkammerater mødes ved Kvols Jagtforening

Der er 4 såter, inklusive den sikre såt til sidst med gule ærter. Det tror jeg vi får brug for, da vejrudsigten lover regn hele dagen. Men der er kun faldet nogle enkelte dråber indtil nu, så jeg håber det holder tørt.

Første såt

Vores hold kører ud til den første såt og efter nogle minutter går vi ud og bliver placeret af jagtlederen. Da vi er så mange skytter, er vi sikker på at hele området bliver dækket godt af.

Jeg bliver placeret før Freya, og hilser på min side-skytte. Da jeg skal til at hilse på Freya, kan jeg se hun står ligesom en Irsk setter, der har stand, og kigger ind i skoven bag hende. Hun vinker mig op, og jeg begynder at bevæge mig op imod hende. Hun hvisker et eller andet da jeg kommer tættere på, men jeg kan ikke høre hvad hun siger.

Jeg går et par skridt mere og så letter der en sneppe lige foran hende. Hun opdagede den på ca 10 meters afstand og listede sig ind på den, så hendes evner som spotter er stadig fænomenale. Desværre er det kun ræv og mårhund, vi må skyde, så den får lov til at flyve.

Freya og de andre skytter er på plads

Jeg hører hundenes bjælder begynde at give lyd og lidt tid senere hører jeg noget bevæge sig i skoven foran mig. Det er et større dyr, så det er sandsynligvis et rådyr. Jeg kan ikke se noget, og har heller ikke en fornemmelse af hvad retning det går, men mine sanser er skærpet.

Efter omkring 20 minutter, kan jeg se de første hunde og hundeførere passere mig. Der har ikke været nogen tegn på ræv og jeg har heller ikke hørt hundeførerene råbe "ræv", desværre.

Hunde og hundefører passerer min post

Såten bliver blæst af, og vi mødes ved bilerne. Vi taler lidt om der er set noget, og det andet hold havde set 2 rådyr, hvoraf det ene skulle være rigtigt stort. Det er garanteret det jeg hørte, da hundene begyndte at afsøge såten 🙂

Vi beslutter os for at gå ned til næste såt, da den kun ligger 5 minutters gang væk.

Anden såt

Efter vi alle er samlet igen, sættes vi ud på posterne igen. Jeg står igen ved siden af Freya og vi hilser på vores side-skytter og lader haglgeværet.

Jeg kan svagt høre hundene og hundeførerene råbe, og pludselig lyder der et skud. Pulsen kommer op og jeg kan også se at Freya står spændt som en fjeder.

Der går ca. 10 minutter og vi kan nu se hunde og hundefører passere os. Ligesom de passerer mig, kommer der to snepper ud af skoven, og jeg nyder deres udseende og måde at flyve på. Det er en speciel fugl og jeg håber at jeg bliver så heldig at kunne høste een, på et tidspunkt. Men det bliver ikke i dag, da det som sagt kun er ræv og mårhund der er tilladt at skyde til.

Udsigt fra min post. Freya står til højre for mig.

Såten bliver blæst af, og vi bevæger os ned til samlingspunktet hvor der er indlagt en lille pause. Alle samles og så går snakken ellers lystigt.

Vi spørger ind til hvem der affyrede skuddet, og det viser sig det var een af hundeførerne. Han mente ikke at hundene var ivrige nok, så han affyrede et skud for at aktivere dem. Det virkede vist på os alle 🙂

Der deles en masse gode og sjove historier blandet med erfaringer. Freya og jeg lytter intenst, for vi er altid klar til at lære noget nyt af erfarene jægere.

Efter et lille kvarter sætter vi os ind i bilerne igen og kører ned mod klubhuset, for at tage den andensidste såt.

Selv i regnvejr er Freya klar

Indtil nu har vejret været lidt omskifteligt. Der har heldigvis ikke været så meget regn som lovet, og vinden er svag.

Tredie såt

Vi ankommer til klubhuset, får skytterne fordelt og så bevæger vi os ud mod posterne. Igen bliver Freya og jeg placeret ved siden af hinanden. Det er hyggeligt at vi lige kan stå og lave nogle fagter til hinanden og det kunne jo være, at Freya kunne spotte en ræv til mig.

Jeg kan høre hundene og pludselig letter der en fasan bag mig. Jeg nyder synet af den, mens den flyver ud over markerne. Hundeførererne kommer nærmere og så hører jeg een af dem råbe "der kommer rådyr". Jeg kan se en rå gennem træerne, og den kommer ud nede ved min anden side-skytte og forsvinder ud over markerne.

Øv, det er stadig kun ræv og mårhund der er tilladt, men sådan er det at gå på jagt. Man ved aldrig hvad der kommer, og det er også helt fint. Det er stadig super hyggeligt og en flot naturoplevelse

Fasan og rådyr forsvinder ud over markerne

Hundene og førerne forsvinder og der bliver stille igen. Jeg er stadig årvågen, for der kunne sagtens komme en ræv alligevel, håber jeg.

Jeg kan se at Freya også står klar, men det gør hun altid når vi står på post. Hun går også op i det med liv og sjæl og nyder det ligesom jeg.

Freya står klar i skovkanten lidt længere nede

Såten bliver blæst af, og så skal vi til den sidste såt. Den sikre såt med gule ærter.

Altid klar

Den sikre såt

Vi kommer tilbage til klubhuset, og venter på resten af deltagerne. Da vi alle er samlet, sætter vi os til bords og så er det ellers bare at gå til makronerne.

Der er gule ærter, flæsk og medister ad libitum. Alle snakker med alle og der deles igen masser af gode historier. Det er super hyggeligt, og både Freya og jeg er meget taknemmelige for den gode behandling vi begge får, som forholdsvis nye medlemmer i Kvols Jagtforening.

Vi Bryder op efter 45 minutter og siger tak til dem alle for en god og hyggelig dag, før vi kører hjem.

Freya og jeg taler om at, selvom vi ikke fik set et ræv, så var der andet vildt vi kunne nyde synet af. Vi synes begge at Kvols Jagtforening er et godt sted at komme, for vi bliver behandlet godt og med respekt, selvom vi er lidt yngre, både aldersmæssigt men også med jagterfaring. Alle er altid klar til at hjælpe og give gode råd.

Vi vil begge sige tusind tak, til alle for en god jagt.

Knæk og bræk
Claude