Kategori: Jagt-dagbog

Klitgaard Gods dag to

Klokken er 7 og vi skal ud af fjerene. Der blæser en pelikan udenfor, men vi har besluttet os for at vi skal på jagt. Uanset hvordan vejret er. Det er mega flot heroppe og vi skal ud og nyde naturen.

Jeg hopper i tøjet og går ned til Freya, der har lavet morgenmad. Vi spiser et par rundstykker og æg sammen med Morten. Han giver de sidste gode råd om jagten.

Vi har bestemt os for at starte med at sidde i tårn i en time eller to, for så at pürsche i nogle timer. Vi vil så slutte igen i tårn, hvis vi ikke har høstet noget vildt inden da.

Tårnuglerne

Jeg kan tydeligt mærke at der er mere vind og noget koldere end i går. Vindstyrken er på over 14 m/s, temperaturen omkring frysepunktet og det står ned i stænger. Det er en blandning af sne, slud og regn. Det kan næsten ikke blive bedre 🙂

Vi placerer os i de samme tårne som i går, og så er det bare med at vente.

Samme udsigt

Der er gået over en time og jeg spørger Freya over radioen om hun har set noget. Hun fortæller at hun så tre dyr da hun kravlede op i tårnet og lidt senere tre mere inde i skoven. De var dog ikke på skudhold.

Jeg fortæller hende at jeg ikke har set noget som helst. Til gengæld sidder jeg rigtigt udsat og vinden blæser direkte ind i åbningen på tårnet. Tøjet fra SnipenStrike holder heldigvis godt på varmen. Jeg har også en thermo med te, der kan varme mig.

Efter to timer aftaler vi at mødes for at pürcsche indtil middag. Jeg kravler ned fra tårnet og går over til Freya der står klar. Vi kigger på kortet for at planlægge hvilken vej vi skal pürsche, i forhold til vind. Det er nu ikke særligt svært da vinden er så kraftig at regn og slud næsten blæser vandret i luften. Så det er bare med at placere sig så vinden er lige i ind i masken på os.

Området vi må anvende (Kilde: Google Earth)

Rådyr i sigte

Vi pürscher mod øst , langs skovkanten og vi ser et spring på 10-15 dyr. Vi er nødt til at gå tilbage og så ellers følge et levende hegn et par hundrede meter. Det gør at vi kan nærme os fra en god vinkel. Vi bevæger os meget lavt hen over marken for at komme på skudhold af dem.

Efter 300 meter, ser vi springet bevæge sig væk fra os. Underligt. Vi har vinden i ansigtet og det blæser så meget at de overhovedet ikke kan høre os. Vi har bevæget os i skjul for dem, men de går alligevel væk fra den retning vi kommer fra.

Vi krydser hurtigt marken til næste levende hegn og begynder at bevæge os ned langs det, på læsiden. Pludselig ser jeg et par rådyr ca. 400 meter længere nede og vi søger ind i hegnet . Vi bevæger os stille ned mod dem, i lav gang.

Efter 300-350 meter, kigger jeg frem igen og der står de. På omkring 50 meters afstand står de og esser. Jeg vinker Freya frem og hun knæler ned for at få et godt skud. Så sker det igen. Dyrene bevæger sig ind i hegnet, uden at have værdiget os et blik og forsvinder ud over marken.

Vi kigger på hinanden og hvisker "det kan da ikke passe. De kan hverken høre eller lugte os i den vind". Klokken er ved at være 13.30 så vi beslutter os for at vende om for at gå tilbage til bilen. Vi har brug for lidt middagsmad, inden eftermiddagens jagt.

Kulden sætter ind men der er flere rådyr

Vi pürscher langsomt tilbage, da vi nu har vinden i ryggen. Vi kan begge mærke kulden trænger sig på, mest på grund af den hårde vind og blandingen af regn og slud. Men vi fortsætter ufortrødent. Vi bruger begge briller og er nødt til at bruge fingrene som vinduesviskere for at kunne se ordentligt, når vi er ude af skoven.

Vi kommer ind i skoven og jeg kigger ud på den anden side af den. Der står igen 3-4 rådyr ved et levende hegn, men mere end 400 meter væk. Vi beslutter os for at gå i en stor bue uden om dem, for at få vinden ind fra den rette vinkel, selvom at middagsmaden så kommer til at vente.

Efter en tur på 30 minutter kommer vi ud af skoven igen, og er på den rigtige side af det levende hegn og vi har igen den hårde vind, regn og slud i ansigtet. Vi bevæger os langsomt ud over marken, og sørger hele tiden for at holde vores placering så vi er skjult af træerne.

Vi kan se at dyrene har bevæget sig væk fra hegnet og står nu ude på marken. Det passer os fint, for så kan vi komme helt op til det levende hegn og så komme på skudhold. Vi bevæger os langsomt og roligt frem til hegnet, og hvad sker der så?

Nu må det høre op

Dyrene bevæger sig væk fra os igen, hen over marken og hen til det næste levende hegn, så de kan stå i læ. Afstanden er igen 400 meter, og vi kigger på hinanden. Freya siger så pludselig "Der står da 4 mere der, bag dig". Jeg vender mig om og ganske rigtigt. 4-500 meter væk, midt ude på marken står der et nyt spring. Vi taler lidt om hvilket vi skal prøve at pürsche os ind på, og beslutter os for at tage det første, som vi startede med.

Vi går tilbage langs det levende hegn, for at komme ned til skoven igen, så vi ikke bevæger os i silhuet, når vi skal tættere på dem. Mens vi bevæger os langs skoven, holder vi øje med begge spring, for at se om de bevæger sig i vores retning. Vinden pisker stadig regn og slud i ansigtet på os, og grimasserne er efterhånden stivnet godt i kulden. Men blodet pumper rundt i kroppen. De er tæt på, men stadig ikke tæt nok. Specielt når det blæser så kraftigt, så vil vi gerne ind på under 100 meter og gerne på 50 meter for at få et godt skud.

Vi kryber mere og mere sammen, jo tætter vi kommer på dem, og så fryser Freya igen, og stirrer lige frem. Der står 2 rådyr, en rå og et lam på 180 meters afstand i skovkanten. Nu er det alvor. Vi har to spring, eet på 400 meter, et på 250 meter og nu 2 dyr på 180 meters afstand.

Jeg er klar!

Der ventes tålmodigt i sludhelvede

Vi sætter os ned og Freya slår hendes Harris bipod ud. Jeg slår min skydestok op, og så er det ellers bare at vente på at de bevæger sig i vores retning.

Vi sidder begge og kigger på alle dyrene. De esser og går lidt frem og tilbage, men ikke i vores retning. Vi beslutter os for at blive siddende i 15 minutter, og hvis der ikke er nogen ændring vil vi se om vi kan pürsche de to der står i skovkanten.

Lige som tiden næsten er gået, så går de ind i skoven igen, ser det ud til. Vi kan se klokken efterhånden er 14.30 og nu skal vi til at have lidt fart på hvis vi skal ind og spise, for at komme ud igen. Vi begynder at bevæge os fremad. Jeg holder øje med de to spring der stadig er aktuelle, og kigger af og til ned mod skoven hvor de to dyr gik ind.

Vi bevæger os 150 meter frem og er ca 30 meter fra det sted hvor de to dyr gik ind i skoven. Der er en å mellem os og skoven, og jeg siger til Freya at de må   enten have sprunget over den, eller brugt den lille overgang vi står ved. Lige som jeg siger det, så springer de frem fra nogle buske på vores side af åen på under 30 meters afstand og løber ud over marken i fuld firspring. Selvfølgelig lige op mod de to andre spring, der også sætter i løb.

Hvor uheldig kan man være? Vi trækker vejret dybt og går hen til bilen der kun står 200 meter væk. Ahhh det er dejligt at komme i læ, og så starter jeg bilen så vi kan køre den korte tur tilbage til godset og den nu meget forsinkede middagsmad.

Middagsmad og ud igen

Ahhh det er dejligt at komme i læ, og så starter jeg bilen så vi kan køre den korte tur tilbage til godset og den nu meget forsinkede middagsmad.

Vi kommer tilbage til godset og tager et par hurtige håndmadder. Skytte-eleven Morten får vores historier om hvor uheldige vi har været og tilbyder at køre med ud for at hjælpe til. Vi takker selvfølgelig ja tak, det er altid godt at have een med der er stedkendt og som kender til dyrenes bevægemønstre.

Morten fortæller at der ofte står dyr i et levende hegn tæt på godset, så der kan vi lige gå ned og kigge. Ganske rigtigt, der står et spring på 4-5 dyr og esser. Morten siger til mig at jeg kan gå ned til det andet hegn og stille mig. Når han og Freya så skyder til et dyr, så er hans erfaring at de løber over til næste hegn, hvor jeg så vil have mulighed for at høste et dyr.

Som sagt så gjort. Jeg pürscher ned langs hegnet, på den modsatte side, så dyrene ikke kan se mig. Jeg er forholdsvis hurtigt dernede, sender en sms til Freya og kravler frem for at stå klar.

Efter 10 minutter med regn og slud der pisker ind i ansigtet, uden at kunne se Morten og Freya, begynder jeg at tænke på om de er kommet længere ned langs det andet hegn, og jeg derfor ikke kan se dem. Jeg forsøger at tørre mine  briller, men det er lidt svært med sjaskvåde handsker og en stiv kuling lige ind i ansigtet.

Endelig dukker de op

Fem minutter senere ser jeg dem dukke op der hvor jeg startede, så tiden starter først nu for dem. Jeg kan se de pürscher ned mod det sted vi så dyrene første gang. Jeg kan ikke se dem overhovedet, og tror det er fordi der er en lille fordybning eller andet der skjuler dem.

De bevæger sig ulideligt langsomt ned imod området, og jeg kan se de stopper op af og til for at kigge frem fra siden. Grunden til at jeg opfatter det som langsomt er at jeg står totalt eksponeret for vind og vejr. Mit tøj holder mig fint varmt, men især ansigtet og fingrene er blevet kolde. Meget kolde.

Efter omkring 10 minutter kan jeg se at Freya har geværet på skydestokken. Varmen og adrenalinen spreder sig i kroppen på mig, og jeg spejder ud over marken for at se om jeg kan se vildtet. Der er intet at se, så jeg venter på at Freya skal løsne skuddet.

Efter 5-10 minutter er der stadig ikke sket noget. Jeg kan dog se at Morten står og vinker, og Freya pakker hendes skydestok sammen. Jeg pakker også min sammen, aflader og går tilbage til dem. Morten spørger om jeg kunne se noget vildt derfra hvor jeg stod, og jeg forklarer ham at det kunne jeg ikke.

De har ikke kunnet se noget vildt overhovedet efter jeg forlod dem, så han mener de har lagt sig ind i hegnet, for at få lidt læ. Han kigger på uret. Der er mindre end en time til lukketid, så han foreslår at vi kører lidt rundt for at finde noget vildt vi kan pürsche på.

Sidste chance

Efter en kort tur er vi ved skoven igen. Morten spotter hurtigt et spring, og vi begynder at pürsche. Der er vil ca. 500 meter da vi starter, og vi bevæger os hurtigt fremad mod dem, i læ af et hegn. Da vi er ca. 250 meter fra dem, kigger vi forsigtigt frem, og kan se de står og esser uden at være klar over at vi er der.

Vi bevæger os lidt mere forsigtigt nu, og kommer tættere på dem. Afstanden er 225, 200, 175 og nu kun 150 meter. Pulsen stiger igen, for vi kan se at de overhovedet ikke er klar over at vi er så tæt på dem. Vi bevæger os to meter mere, og så rejser vi en hare der løber lige over til rådyrene. De kigger selvfølgelig op da den ræser forbi dem, og så tager de også benene på nakken.

Vi står bare og kigger på hinanden lidt. Så siger Morten at vi kan prøve at bevæge os ind i skoven og rundt i den retning dyrene løb, da det kan være de har stillet sig i en lille skovkrog hvor der er læ.

Vi er selvfølgelig klar på det, og så er det ellers afsted. Ganske rigtigt. Da vi kommer derom kan vi se springet igen. Morten og Freya pürscher et lille stykke foran mig og jeg filmer dem mens de lister sig frem gennem skoven

Morten får sat skydestokken op til Freya og skal til at placere riflen. Lige før hun skal til gøre det, kan jeg se de begge stivner. Dyrene skiftes til at kigge i vores retning og vi er nødt til at stå stille for ikke at skræmme dem væk.

Eksempel på passion for jagt

De ufarlige skovtrolde

Jeg tænker på hvor længe hun kan holde til at stå i den akavede stilling, men jeg kender hende godt nok til at vide at det kan hun blive ved med næsten uendeligt. Når hun først er committet, så er det 100%. Jeg ved det er 100% nu for hende, så jeg må bare nyde synet af hendes passion for jagten.

Dyrene bliver overbevist om at vi nok bare er en lille gruppe ufarlige skovtrolde og esser videre. Freya placerer riflen i skydestokken og knæler ned på volden. Jeg kan se hun sidder og drejer sig lidt og så løfter hun riflen ned og lægger sig ved siden af Morten der ligger og kigger på dyrene i kikkert.

Freya og Morten ligger og kigger på springet

Hun får placeret sig fint, men jeg kan se hun bliver ved med at flytte sig lidt, med nogle sekunders mellemrum. Mit ur begynder at brumme. Tegn til at der er 5 minutter til lukketid. Pludselig kan jeg se at det er som om luften går ud af Freya. Hun lægger riflen og kigger på Morten. Han ryster på hovedet og jeg lister frem til dem. Springet har bevæget sig længere og længere væk, så de nu er mere end 140 meter væk og rundt om skoven og udenfor skudhold.

Klokken har passeret lukketid, så Freya aflader,  pakker sammen og vi bevæger os hen til bilen igen. Da vi kommer tilbage til godset får vi talt om alle vores oplevelser og de har været mange.

Gennemblødte støvler, men tørre fødder 

Det er erfaringen der tæller

Vi er blevet meget mere erfarene med hensyn til hvor svært det er at pürsche og har fået en masse fantastiske naturoplevelser de sidste par dage. Vi har også lært hvor vigtigt det er med korrekt påklædning og specielt mit nye jagtsæt fra SnipenStrike og vandtætte sokker fra Dexshell har været uovertrufne. Uanset om vejret har været med dyrene eller med os, så har det alligevel været nogle rigtigt gode dage.

Så man kan godt sige at stormen har været gavmild. Måske ikke på vildt, men på masser af gode oplevelser og erfaringer.

Mange tak til Michael fra Klitgaard Gods for at lade os besøge dig, og mange tak til Morten for din tålmodighed og vilje til at lære fra dig. Til sidst mange tak til Huntivo for at skabe muligheder for alle jægere.

 

Knæk og bræk!
Claude

 

Gensyn med Klitgaard Gods

Efter sidste uge, hvor Freya og jeg var på jagt på Klitgaard Gods, uden held, blev vi inviteret derop igen af Michael.

Lørdag pakker vi vores ting og kører derop igen. Jeg har godt nok set på vejrudsigten at der både bliver regn, sne og slud samt forholdsvis hård vind, men vi kan ikke sige nej til at besøge godset igen.

Vi ankommer ved 13 tiden og får pakket vores grej ud og så er det ellers afsted ud i naturen.

Vi kører ud i den vestlige af området, og allerede på vej derud ser vi de første rådyr. Vi er sikre på at det bliver et par gode dage.

Gosh der er mange dyr

Jeg parkerer bilen og vi stiger ud. Vinden er over 14 m/s så det bider lidt i næbbet. Vi finder riflerne frem og så udbryder Freya "Gosh der er mange dyr derude". Jeg kigger i den retning hun peger, og ganske rigtigt. Der står et stort spring ca. 400 meter væk.

Vinden er ikke optimal, og sneen larmer helt vildt når vi træder på den, men vi prøver at pürsche hen imod dem, skjult bag et levende hegn.

Masser af rådyr i horisonten

Vi bevæger os ca 300 meter parallelt med springet, og kigger forsigtigt ud. De står der stadig og jeg tager kikkerten op for at tælle dem. Der er over 30 dyr, og det er helt vildt at se på dem.

Vi begynder at pürsche hen imod dem, med vinden i ryggen og det larmer vildt med sneen der knirker under vores støvler. Efterhånden som vi kommer nærmere og nærmere på dem, så flytter de sig stille og roligt væk fra os.

Jeg ser at der er et levende hegn vi måske kan komme i læ af, så vi fortsætter fremad. Øv, de løber pludselig langt ud over den åbne mark hvor det er umuligt at komme til dem.

Rådyr på 40 meters afstand

Jeg kigger på kortet for at se hvor der kunne være mulighed for at se flere dyr. Freya står bom-stille og kigger hen over den lille overgang ved åen der er lige foran os. Jeg kigger i hendes retning og kan se der ligger et dyr ca. 35-40 meter fra os. Jeg sætter hurtigt skydestokken fra PH-jagt op til hende.

Freya lægger riflen an og samtidigt rejser rådyret sig. Yes! Det er en rå. Vi har aftalt med Michael at vi kun skyder hundyr, så det er perfekt. Råen kigger i vores retning og jeg står lidt til venstre for Freya og venter på at hun afgiver skuddet.

Hvad jeg ikke kan se, er at der ligger en buk lige bag der råen står, og først da den rejser sig op kan jeg se den. Den stiller sig lige ved siden af råen, så der er ingen skud endnu

Rå og buk side om side

Sekunderne tikker afsted, og så går de begge side om side væk fra os. Wheeew det var spændende. Vi bevæger os hen imod stedet hvor de lå og der er tydeligt spor efter deres leje.

Endnu et stort spring

Da vi er kommet et par hundrede meter længere ned, så kommer der endnu et stort spring løbende på ca 300 meters afstand. Jeg tæller over 20 rådyr uden kikkert, så nu har vi set mere end 50 rådyr i løbet af 30 minutter. Det er helt vildt.

De løber dog ud på en stor åben mark, så der er ikke mulighed for at pürsche i den retning.

Vi beslutter os for at gå mod øst, for så har vi vinden i ansigtet, for både at skjule vores støj og duft over for vildtet.

Vi bevæger os i skovkanten, og kan af og til se spring på 4-10 dyr, men hver gang vi begynder at nærme os, så flytter de sig længere væk.

Vi stopper op og taler lidt om hvad vi skal gøre. Vi bestemmer os for at vælge to tårne i nærheden af hinanden og så sidde der i 45 minutter, før vi bevæger os tilbage til bilen igen.

Flot udsigt fra tårnet

Jeg finder mit tårn og får mig placeret ordentligt. Jeg undres stadig over hvor stille mit ny-indkøbte jagttøj fra SnipenStrike er. Det er kun mine støvlers skraben hen over sneen og på træet i tårnet jeg kan høre.

Der er gået 30 minutter og jeg kalder Freya på radioen, for at høre om hun har set noget. "3 rådyr i skoven bag mig, som jeg ikke kunne skyde på" er hendes svar. Lige som jeg skal til at fortælle hende at jeg ikke har set noget, kommer der et rådyr trippende ud på vejen foran mig.

Flot udsigt fra tårnet

Jeg læner mig langsomt ind i riflen og kigger i optikken. Aiii, den har fire ører. Det er en buk, og jeg må lade den gå. Den er overhovedet ikke klar over at jeg sidder og iagttager den, og den lister lige så stille afsted igen.

Jeg kalder Freya på radioen, og fortæller hende hvad jeg har set, og vi aftaler at mødes ved hendes tårn.

Så er det fremad!

Vi går tilbage mod den lille bro, hvor vi så råen og bukken. I stedet for at gå langs skovkanten, så går vi inde i skoven for at se om vi kan komme mere uset frem. Pludselig kan vi høre noget støj til højre og ca 20 meter foran os springer der først en hare over vejen,  og lige bagefter den kommer der to rådyr.

Pulsen stiger igen og vi bevæger os ud mod den åbne mark. Jeg kigger op mod det levende hegn og kan se der ligger 15-20 dyr deroppe. De kigger i vores retning, da det larmer og vi igen har vinden i ryggen.

Jeg siger til Freya at vi skal gå tæt sammen og så langt frem som muligt så hun kan komme på skudhold. Efter 50 meters pürsch rejser de første dyr sig. Vi stivner og bliver stående nogle minutter.

De andre dyr rejser sig også, og nogle af dem hopper over en vold ved åen og resten bevæger sig ud over den åbne mark.

"Så er det fremad!" hvisker jeg til Freya. Dyrene kan ikke se os, da de er på den anden side af volden og åen. Vi bevæger os hurtigt og lavt hen til volden og Freya lægger sig klar med riflen.

Så tæt på....

Jeg kan se to grupper af hver 4-5 rådyr. Jeg tager en afstand med min laser og hvisker til Freya at de tætteste er 100 meter væk og de fjerneste er 140 meter væk. Perfekt.

Jeg hæver min kikkert og kan se de to flankerende dyr er bukke. Jeg kan ikke se de 3 midterste da der hænger en stor gren ned foran mig. Jeg hvisker til Freya at der er to bukke på siden og jeg ikke kan se de midterste.

Hun hvisker "Det er råer i midten, men jeg har ikke frit skud, på grund af grenene".  Minutterne går, og pludselig begynder de at bevæge sig. Freya hvisker "Jeg har een. Det er en rå!". Jeg kan se hendes finger strammes om aftrækkeren, og så sker det...

Mit ur begynder at brumme.. Det er tegn på at klokken er 15.33 og solnedgang. Jeg lægger min hånd på Freyas ben og hvisker "Der er lukket. Solen er gået ned". Hun fjerner fingeren fra aftrækkeren og kigger ned i jorden. Jeg er ikker i tvivl om at hun er lidt skuffet, for det har både været koldt, blæsende og vådt. Vi var så tæt på som man næsten kan komme og så måtte vi afbryde jagten. Vi er alligevel tilfredse med dagen, da vi har lært en masse om at pürsche.

Vi kører tilbage til godset og møder skytte-eleven Morten. Han fortæller ubesværet at han lige gik en tur og var hjemme efter 20 minutter med et lam, som han havde nedlagt. Freya og jeg kigger på hinanden og tænker "hvor heldig kan han være". Vi snakker om hvor der kan være godt at gå ud i morgen, og så slutter vi af med noget aftensmad før vi går i seng.

 

Knæk og bræk!
Claude

 

Klitgaard Gods

Freya og jeg er blevet inviteret på jagt på Klitgaard Gods ved Hals, af Michael og Kristian bag appen Huntivo. 

Huntivo er en spændende jagtrelateret app der snart lanceres, hvor du kan se, invitere til jagt og dele jagtoplevelser .

Det er første gang vi deltager i en så velforberedt jagt, så vi har glædet os rigtigt meget til det.

Vi har brugt det meste af lørdag aften på at pakke, pakke ud og pakke igen, for at være helt sikker på at vi har alt med. Vi er meget spændte på hvad der skal ske.

De to tosser på jagt

Vel ankommet kl 08.00, søndag morgen,  møder vi de andre til en  hjertelig velkomst fra Michael og Kristian, samt morgenmad. Freya har taget noget af hendes valnøddensnaps med, og det skaber store smil og anderkendelse.

Vi er 6 jægere der først skal på riffeljagt og over middag skal vi på fasanjagt med stående hund. Det er første gang Freya og jeg prøver jagt med stående hund så det bliver også super spændende.

Parolen

Morten, der er skytte-elev på Klitgaard holder en kort parole, hvor han fortæller hvad der må nedlægges og hvor vi skal placeres. Så er det ellers med at få samlet alt vores grej sammen og op bagi jagtvognen.

Så er vi klar. Michael fra Klitgaard Gods står yderst til venstre

Vi kører ud på det meget store revir og bliver sat af ved de forskellige tårne. Jeg skal sidde i tårn V6 og får de sidste instruktioner af Morten før jeg går derhen. Det er også første gang jeg skal skyde fra tårn, så der går en masse tanker igennem hovedet på mig. Hvad kan jeg se? Hvor skal jeg sætte skuddet? Hvor godt sidder man mon deroppe? Tankerne drøner rundt i hovedet på mig.

På plads i tårnet

Jeg kravler op i tårnet, kigger mig omkring og afprøver lige nogle forskellige skydestillinger alt efter hvor jer tror vildtet kommer fra.

Skoven er forholdsvis tæt bag mig, så jeg beslutter mig for at jeg ikke vil skyde derind. Ellers så har jeg rigtig godt skudfelt i 270 grader omkring mig.  Jeg flytter lidt på planken jeg sidder på, så jeg hurtigt kan bevæge mig rundt uden at det larmer.

Godt med varme handsker og jagttøj

Jeg har investeret i et sæt jagttøj fra SnipenStrike og det skal afprøves i dag. Jeg vil lave en dybdegående beskrivelse af sættet, når jeg har afprøvet det noget mere. Men jeg må sige jeg er imponeret over hvor lydløst det er. Jeg kan kun høre mine støvler skrabe hen over bunden af tårnet, og ikke andet. Til gengæld lyder det også som en flok elefanter, da der ikke er andet der larmer.

Så er jeg klar i tårnet, i mit nye jagttøj fra SnipenStrike

Jeg sidder og nyder udsigten, og efter 45 minutter hører jeg et riffelskud. Det lyder som om det er under een kilometer væk, så pulsen stiger og jeg forsøger at se gennem træerne for at opdage vildtet så tidligt som muligt.

Det eneste jeg har set indtil videre er nogle egern der jagter hinanden nede på jorden under mig, men jeg er sikker på at der kommer vildt denne vej.

Tiden går og jeg kan ikke se noget vildt. De to egern hopper stadig lystigt rundt og har ikke opdaget mig, selvom jeg sidder og drejer mig rundt for at kunne overskue hele området.

Endnu et skud

Der begynder at falde en let regn og jeg lukker kraven på min jakke helt til, mens jeg sidder og tænker på hvordan jeg skal placere et skud på vildtet her fra tårnet. Jeg ved at hvis det kommer tæt på, så skal jeg placere det lidt højere, så jeg er sikker på at ramme de vitale organer.

Bang! Endnu et riffelskud, og denne gang noget tættere på. Min puls stiger igen og jeg tager kikkerteren op for at afsøge terrænet i rolige bevægelser. Så ser jeg dem. Fire rådyr langt ude på marken. Jeg har tidligere brugt min afstandsmåler til at måle til nogle karakteristiske træer og andre områder, så jeg ved umiddelbart at de er på 350 meters afstand.

Fire rådyr i sigte på 350 meters afstand

De bevæger sig mod højre og følger kanten af marken mod en lille lund der er 120 meter lidt skråt bag mig. Jeg vil ikke afgive skud mod løbende vildt på mere end 100 meters afstand, så jeg vender mig stille og roligt for at se hvor de kommer ud af lunden. Jeg venter og venter. Der kommer intet ud. Efter små ti minutter kan jeg se bevægelse bag den lille lund, langt ude på marken, så jeg formoder de er gået væk fra mig i ly af lunden. Mega uheldigt, men jeg er sikker på at de ikke er klar over jeg sidder i tårnet.

Så er der tid til frokost

Der passerer et par duer over mig, og klokken nærmer sig 11.30 hvor vi bliver hentet. Jeg hører Morten køre rundt og hente de andre jægere og jeg håber lidt på at han måske kan trykke et par dyr i min retning. Det sker desværre ikke og han kører hen til mit tårn for at hente mig. Jeg aflader og kravler ned til ham.

Vi taler kort om hvad jeg har set og jeg træder op i jagtvognen. Fedt. Der ligger en rå og et lam. Så er der da to jægere der har høstet noget vildt. Jeg ønsker dem tillykke og sætter mig ned, så vi kan hente de sidste jægere.

Freya kommer også ombord og ønsker skytterne tilykke. Hun fortæller at de har set masser af vildt, men hun har ikke kunnet skyde til det. Rigtigt godt at vi næsten alle har set vildt, selvom der kun er nedlagt to stk.

Frokosten står klar da vi kommer tilbage til Klitgaard Gods og jeg skal love for at snakken går lystigt hen over bordet. Næsten alle har set vildt og Michael mener der er set over 75 stykker i alt. Wow, det er helt vildt.

Første jagt for stående hund

Efter frokosten bliver vi opdelt i forskellige hold, der hver får et antal hundeførere. Freya og jeg er sammen med to hundeførere og skal bevæge os i nærheden af Klitgaard Gods.  Det er jagt for stående hund, efter fasan, og det er første gang vi prøver det.

Skytterne klargører til jagt for stående hund

Vi bevæger os ned mod startstedet, en god kilometer fra godset, og får en masse tips og tricks af hundeførerne.

Vi får masser af tips og tricks

Vi starter stille og roligt og lader hundene afsøge marken foran os, mens vi bevæger os fremad. Efter nogle minutter får begge hunde stand, og vi kan se hvordan de står og dirrer. Vi bevæger os hurtigt op på siden af den ene og den får ordre på at rejse vildtet. Det er en stor flot fasan der letter foran os. Vi skyder begge et enkelt skud til den, og rammer begge langt forbi.

Wow, den flyver langsomt

Freya og jeg kigger på hinanden og udbryder i kor: "wow, den flyver langsomt!" Vi har kun prøvet at skyde til lerduer og en enkelt sneppe og der er noget mere fart på. Vi forsikrer hinanden om at vi skal svinge bøsserne meget langsommere næste gang.

Freya og jeg, klar ved stående hund

Vi bevæger os hurtigt hen til den anden hund, og den rejser en flot fasan-kok. Bang - bang.. What? 2 klare forbiere igen. Vores løfte blev tydeligvis ikke overholdt, og vi svinger bøsserne alt for hurtigt når fasanen letter.

Vi taler lidt med hundeførerne om det, og de har stor forståelse for det. Vi bevæger os fremad og nyder hundenes arbejde. Cirka midtvejs får den ene hund fært af en hare der løber væk fra den. Væk er hunden også, selvom hundeføreren forsøger at kalde den tilbage. Hun må spæne ud over marken efter hunden og den løber virkelig langt væk. Endelig kan vi se den kommer tilbage til føreren og de kommer begge tilbage til os.

Vi fortsætter op til enden af marken, hvor der er en lille sø med en masse buske. Her får den ene hund stand, og vi får besked på at stille os lidt til højre for hunden, da det er den mest sandsynlige flyveretning når fasanen letter. Hunden får ordre på at rejse vildtet, og en stor fasan letter. Til den modsatte retning, selvfølgelig. Vi var ellers 100% klar med langsomt sving og det hele 🙂

Sådan er jagt, det er på dyrenes præmisser.

Den flyver stadig langsomt

Vi bevæger os tæt på godset og igen får den hund jeg er tættest på, stand. Jeg bevæger mig op på siden af den og kan se den peger med snuden lige op mod godset der er ca 100 meter væk. Jeg er klar over at jeg ikke bare skal skyde med det samme, for så risikerer jeg at ramme vinduer og andet på godset, og det vil jeg for alt i verden undgå.

Hunden rejser fasanen, og jeg følger den indtil den er i en fordelagtig vinkel, i forhold til godset. Jeg trykker på aftrækkeren og når at opfange skudbilledet, mens jeg ser fasanen flyve videre. IGEN! Jeg holder stadig alt for langt foran på den, det er simpelthen det der sidder på rygmarven efter at have skudt mod masser af lerduer.

Freya og jeg kigger lidt på hinanden og jeg føler mig lidt flov over at jeg ikke har ramt noget endnu, og det samme tror jeg at Freya gør. Fasanerne har jo været mega tætte på os, og de flyver jo meget langsommere end lerduer og snepper. Det kan da ikke være rigtigt.

Start på ny mark

Vi bevæger os tilbage til en ny mark, igen en god kilometer væk fra godset, og begynder at bevæge os fremad. Freya og jeg kommer lidt længere væk fra
hinanden og følger hver vores hund. "Min" hund får stand igen og jeg bevæger mig hurtigt op på den side vi tror fasanen vil lette til. Hunden bevæger sig frem og fasanen letter, selvfølgelig til den anden side. Jeg er nødt til at orienterer mig, for at se hvor hund og fører er, før jeg skyder. Forbier igen... Grrrrr

Hunden går 5-6 skridt og har endnu engang stand. Jeg stiller mig klar og der letter en kæmpe stor fasankok lige foran mig. Den er så tæt på at jeg næsten kan mærke vingesuset og jeg nyder det flotte syn. Jeg nyder det måske lidt for længe for lige da jeg trykker på aftrækkeren igen, drejer den i flugten og flyver ubesværet videre. Jeg kan mærke jeg bliver lidt rød i kammen, for den var da 100% sikker. Hundeføreren beroliger mig med at det har hun set før, ved jægere der ikke har prøvet denne jagtform før.

Afslutning på jagten

Freya og den anden hundefører kommer op til os, de har ikke set noget overhovedet. Klokken er ved at nærme sig 15.30 hvor vi skal mødes, så vi bevæger os op til godset igen.

De andre er allerede kommet og dyrene ligger klar på paraden. Det er et utroligt flot syn med to rådyr, 2 fasankokke og 4 fasanhøner i solnedgangen.

Vildtet på paraden

Skytte-eleven Morten gør status over dagens jagt og Kristian siger de afsluttende ord før jagten bliver blæst af på flot vis. Vi går ind til eftermiddagskaffe og så er det ellers historiefortælling igen. Det er helt fantastisk at møde andre jægere og så bare glide ind i samtalerene, selvom vi begge er forholdsvis nye jægere.

Et smukt stykke vildt

Mange tak til Michael og Kristian fra Huntivo, for at inviterer os med på denne flotte og veltilrettelagte jagt. Jeg glæder mig til at se app'en når den bliver lanceret. Den ser super spændende ud 🙂

Knæk og bræk!
Claude

 

Rævejagt i regnvejr

Freya og jeg skal på rævejagt hos vores lokale jagtforening i Kvols, og det ser vi meget frem til. Vi har tidligere været på ræveregulering, og det var ikke så attraktivt for os. Vi har ikke prøvet decideret rævejagt før, så det bliver helt sikkert spændende.

Klokken halv ti samles vi ved jagtforeningshuset i Kvols, hvor der er parole og her bliver vi delt op i 3 hold. Der er over 33 skytter og 7 hundefører med 8 hunde, så snakken går lystigt, og der er lidt godmodige drillerier. Det er rigtigt hyggeligt, selvom Freya og jeg måske hører til den "yngre" del af skytterne.

Gode jagtkammerater mødes ved Kvols Jagtforening

Der er 4 såter, inklusive den sikre såt til sidst med gule ærter. Det tror jeg vi får brug for, da vejrudsigten lover regn hele dagen. Men der er kun faldet nogle enkelte dråber indtil nu, så jeg håber det holder tørt.

Første såt

Vores hold kører ud til den første såt og efter nogle minutter går vi ud og bliver placeret af jagtlederen. Da vi er så mange skytter, er vi sikker på at hele området bliver dækket godt af.

Jeg bliver placeret før Freya, og hilser på min side-skytte. Da jeg skal til at hilse på Freya, kan jeg se hun står ligesom en Irsk setter, der har stand, og kigger ind i skoven bag hende. Hun vinker mig op, og jeg begynder at bevæge mig op imod hende. Hun hvisker et eller andet da jeg kommer tættere på, men jeg kan ikke høre hvad hun siger.

Jeg går et par skridt mere og så letter der en sneppe lige foran hende. Hun opdagede den på ca 10 meters afstand og listede sig ind på den, så hendes evner som spotter er stadig fænomenale. Desværre er det kun ræv og mårhund, vi må skyde, så den får lov til at flyve.

Freya og de andre skytter er på plads

Jeg hører hundenes bjælder begynde at give lyd og lidt tid senere hører jeg noget bevæge sig i skoven foran mig. Det er et større dyr, så det er sandsynligvis et rådyr. Jeg kan ikke se noget, og har heller ikke en fornemmelse af hvad retning det går, men mine sanser er skærpet.

Efter omkring 20 minutter, kan jeg se de første hunde og hundeførere passere mig. Der har ikke været nogen tegn på ræv og jeg har heller ikke hørt hundeførerene råbe "ræv", desværre.

Hunde og hundefører passerer min post

Såten bliver blæst af, og vi mødes ved bilerne. Vi taler lidt om der er set noget, og det andet hold havde set 2 rådyr, hvoraf det ene skulle være rigtigt stort. Det er garanteret det jeg hørte, da hundene begyndte at afsøge såten 🙂

Vi beslutter os for at gå ned til næste såt, da den kun ligger 5 minutters gang væk.

Anden såt

Efter vi alle er samlet igen, sættes vi ud på posterne igen. Jeg står igen ved siden af Freya og vi hilser på vores side-skytter og lader haglgeværet.

Jeg kan svagt høre hundene og hundeførerene råbe, og pludselig lyder der et skud. Pulsen kommer op og jeg kan også se at Freya står spændt som en fjeder.

Der går ca. 10 minutter og vi kan nu se hunde og hundefører passere os. Ligesom de passerer mig, kommer der to snepper ud af skoven, og jeg nyder deres udseende og måde at flyve på. Det er en speciel fugl og jeg håber at jeg bliver så heldig at kunne høste een, på et tidspunkt. Men det bliver ikke i dag, da det som sagt kun er ræv og mårhund der er tilladt at skyde til.

Udsigt fra min post. Freya står til højre for mig.

Såten bliver blæst af, og vi bevæger os ned til samlingspunktet hvor der er indlagt en lille pause. Alle samles og så går snakken ellers lystigt.

Vi spørger ind til hvem der affyrede skuddet, og det viser sig det var een af hundeførerne. Han mente ikke at hundene var ivrige nok, så han affyrede et skud for at aktivere dem. Det virkede vist på os alle 🙂

Der deles en masse gode og sjove historier blandet med erfaringer. Freya og jeg lytter intenst, for vi er altid klar til at lære noget nyt af erfarene jægere.

Efter et lille kvarter sætter vi os ind i bilerne igen og kører ned mod klubhuset, for at tage den andensidste såt.

Selv i regnvejr er Freya klar

Indtil nu har vejret været lidt omskifteligt. Der har heldigvis ikke været så meget regn som lovet, og vinden er svag.

Tredie såt

Vi ankommer til klubhuset, får skytterne fordelt og så bevæger vi os ud mod posterne. Igen bliver Freya og jeg placeret ved siden af hinanden. Det er hyggeligt at vi lige kan stå og lave nogle fagter til hinanden og det kunne jo være, at Freya kunne spotte en ræv til mig.

Jeg kan høre hundene og pludselig letter der en fasan bag mig. Jeg nyder synet af den, mens den flyver ud over markerne. Hundeførererne kommer nærmere og så hører jeg een af dem råbe "der kommer rådyr". Jeg kan se en rå gennem træerne, og den kommer ud nede ved min anden side-skytte og forsvinder ud over markerne.

Øv, det er stadig kun ræv og mårhund der er tilladt, men sådan er det at gå på jagt. Man ved aldrig hvad der kommer, og det er også helt fint. Det er stadig super hyggeligt og en flot naturoplevelse

Fasan og rådyr forsvinder ud over markerne

Hundene og førerne forsvinder og der bliver stille igen. Jeg er stadig årvågen, for der kunne sagtens komme en ræv alligevel, håber jeg.

Jeg kan se at Freya også står klar, men det gør hun altid når vi står på post. Hun går også op i det med liv og sjæl og nyder det ligesom jeg.

Freya står klar i skovkanten lidt længere nede

Såten bliver blæst af, og så skal vi til den sidste såt. Den sikre såt med gule ærter.

Altid klar

Den sikre såt

Vi kommer tilbage til klubhuset, og venter på resten af deltagerne. Da vi alle er samlet, sætter vi os til bords og så er det ellers bare at gå til makronerne.

Der er gule ærter, flæsk og medister ad libitum. Alle snakker med alle og der deles igen masser af gode historier. Det er super hyggeligt, og både Freya og jeg er meget taknemmelige for den gode behandling vi begge får, som forholdsvis nye medlemmer i Kvols Jagtforening.

Vi Bryder op efter 45 minutter og siger tak til dem alle for en god og hyggelig dag, før vi kører hjem.

Freya og jeg taler om at, selvom vi ikke fik set et ræv, så var der andet vildt vi kunne nyde synet af. Vi synes begge at Kvols Jagtforening er et godt sted at komme, for vi bliver behandlet godt og med respekt, selvom vi er lidt yngre, både aldersmæssigt men også med jagterfaring. Alle er altid klar til at hjælpe og give gode råd.

Vi vil begge sige tusind tak, til alle for en god jagt.

Knæk og bræk
Claude

 

 

 

 

 

 

 

I dag må det da lykkedes

Vejrudsigten lover sol hele dagen, og temperaturen kommer til at ligge lige over frysepunktet. De lover godt nok en vindhastighed på 10 m/s.  Vildtet må da også komme ud og nyde solen på sådan en pragtfuld dag. Jeg har derfor taget fri fra arbejde, for jeg er overbevist om at det bliver en god jagtdag.

Så skal solen nydes

Jeg ankommer til reviret 45 minutter før solopgang og kan se at der er totalt skyfrit så langt øjet rækker. Jeg har både riffel og haglgevær med i min rygsæk fra Savotta. Jeg har også pakket en madpakke og varmt vand til te. Jeg har planlagt at sidde herude hele dagen, eller indtil jeg høster noget vildt på jorden.

Savotta rygsæk med plads til riffel eller haglgevær

Jeg hører fuglene begynde at larme. Duer, svaner og mange andre vågner op til en ny dag, og jagten på føde. Jeg håber Diana er i godt humør.

Jeg venter og venter og venter

Solen står op lidt i ni, og jeg kan mærke hvordan den begynder at varme mig. Det er godtnok kun er et par ekstra grader den giver. Men bare det at den er fremme gør at det hele ser mere lyst ud. Det gør det bare så meget nemmere at sidde herude og nyde naturen.

Min mave begynder at rumle ved 12 tiden, og jeg synes jeg fortjener lidt middagsmad. Der ikke har været noget vildt at se på jorden overhovedet. Der har dog været nogle enkelte duer og så nogle svaner der er fløjet over mig.

Dagen er reddet

Mens jeg forsigtigt finder min madpakke frem, så ser jeg en bevægelse ud af øjenkrogen på marken. Jeg stivner og drejer forsigtigt hovedet. En hare bevæger sig stille og roligt forbi mig på ca 25 meters afstand og forsvinder hen over marken.

Sæsonen er jo forbi for harejagt, og jeg er sikker på at den godt ved at den sagtens kan hoppe hen til mig og gnave lidt på snørebåndene.

 

Solen højest på himlen under jagten i dag

Dagen er reddet

Jeg tømmer min madpakke og drikker lidt te, før jeg igen sætter mig ordentligt til rette og spejder ud over markerne. Tiden går og der kommer intet overhovedet.

Det giver mig tid til at sidde og bare nyde stilheden, og kigge lidt på mit grej og riflen. Jeg vil snart have købt en lyddæmper, og tænker på at købe en Nielsen Sonic 55. Jeg vil også have et nyt skæfte og her tænker jeg at anskaffe mig et AB Arms Mod X III skæfte, så min riffel får et mere "taktisk" udseende.

Remington 700 i et AB Arms skæfte

Det er nu ikke kun derfor jeg vil have et nyt skæfte, det er også fordi at min riffel kommer til at ligne og føles som dem vi går på jagt med i Arizona, og dem er jeg vild med. I denne type skæfte kommer løbet til at ligge helt frit og jeg kan godt li det mere "rå" look.

AR 15 med Thunderbeast lyddæmper

Så er det på tide at pakke sammen

Jeg sidder og falder lidt i staver over de ting jeg vil have lavet om på min riffel og hvilke loads af ammunition der skal fremstilles til næste sæson.

Solen er ved at gå ned bag træerne og klokken har passeret 15. Jeg kan mærke at mine fingre er ved at blive noget kolde, især fordi der faktisk blæser en del, så jeg beslutter mig for at pakke sammen, selvom der er omkring 30 minutter til solnedgang.

Jeg vil ikke tage chancen, hvis der kommet et flot stykke vildt og jeg så sidder med frosne fingre og måske lidt "kulderystelser". Jeg ved at andre får bukkefeber, men jeg får altså kulderystelser 🙂 Så hellere vente på det rigtigt tidspunkt en anden dag.

Jeg pakker mit grej sammen og nyder de sidste solstråler før jeg kører hjem. Jeg skal snart på rævejagt, og en anden fællesjagt. Det glæder jeg mig til at skrive lidt om, og forhåbentligt skrive om hvilke dyr jeg høster på jagten.

Jeg nyder de sidste solstråler

Hvorfor gør jeg det

Du undrer dig måske over hvorfor jeg skriver om mine små jagtture, der ikke giver resultat. Jeg synes det er vigtigt at kunne dele mine jagt-oplevelser uanset om jeg har høstet vildt eller ej. Naturen og oplevelserne er lige så fascinerende, uanset om der kommer masser af vildt, eller om der kun kommer et enkelt.

Mange "gamle" jægere har fortalt mig at man kun ser vildt (klovbærende) ca. hver tiende gang man sidder ude på riffeljagt, og der sagtens kan være mange gange hvor det ikke kommer på skudhold. Jeg har været ude seks gange her i 2019 og har set masser af vildt, så jeg klager ikke.

Jeg ved det kun er et spørgsmål om tid, før der kommer vildt på skudhold og jeg er på stedet til at høste det. I mellemtiden nyder jeg naturen, stilheden og de korte perioder hvor jeg ser vildt og pulsen begynder at ræse rundt i kroppen.

Jeg vil selvfølgelig også dele mine generelle erfaringer og de tips og tricks jeg gør mig når jeg er ude på jagt. Du må meget gerne skrive til mig og dele dine egne tips og tricks, om alt der er jagtrelateret da jeg er fyr og flamme for at lærer noget mere om jagt, våben, grej, ammunition og alt der hører til jagt.

Knæk og bræk
Claude

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vågner kl 0645 og kan konstatere, at Freya allerede er taget afsted for at hjælpe vores datter, så jeg skal alene ud i dag. Det er ikke så ofte jeg tager alene afsted, da vi har det rigtigt godt med at nyde naturen og jagten sammen.

Jeg kommer selv til at sidde og skulle holde øje med hele reviret, men det går nu nok, selvom jeg godt kan bruge en super-spotter. Men det må blive en anden gang.

Jeg kontrollerer vejrudsigten og den siger stadig lidt tåge og næsten vindstille med 2-3 graders varme, så det er helt fint for mig. Jeg pakker teen ned i rygsækken, kontrollerer våben og ammunition, og så er det ellers afsted.

Vejrløgneren slår til igen.

Jeg kommer ud på reviret 45 minutter før solopgang og kan konstatere, at vejrløgneren har slået til igen. Der er ingen tåge, men til gengæld en svag støvregn. Jeg sender grumme tanker til Henrik, der er metrolog på min arbejdsplads.

Jeg kommer på plads og håber på, at i dag bliver dagen hvor jeg høster et stykke vildt til middagsbordet. Jeg kigger på uret og kan se der kun er to minutter til solen er oppe

To minutter til solen er oppe

Jeg hører fuglene begynde at larme. Krager, duer, svaner og mange andre vågner op til en ny dag, og jagten på føde. Jeg håber, den også bliver rig på bytte for mig.

Hej til Mikkel

Der går hurtigt fem minutter og så ser jeg pludselig ræven ca. 60 meter fra mig. Han går langs det levende hegn foran mig, men desværre på den forkerte side. Han stopper op et par gange og spejder ud over markerne, sandsynligvis for at se om der skulle være noget føde til ham. Han bevæger sig lidt længere væk, stopper og kigger direkte på mig. Jeg har ham i min sigtekikkert, men vil selvfølgelig ikke affyre et skud mod ham. I stedet lusker jeg min telefon op og forsøger at få taget et billede af ham.

Han er svær at se, men han sidder i cirklen

Han rejser sig og går videre i hans søgen efter mad.

Så kommer rådyrene

Jeg sidder og kigger ud over markerne og ned langs læhegnet, for at se om der skulle komme noget vildt om imod mig. Læhegnet følger en lavning mellem 2 marker, så det vil måske være et naturligt sted for dem at bevæge sig. Jeg har placeret mig, så jeg sidder 50 meter fra hegnet og peger riffelmundingen mod det sted er er bedst mht kuglefang og hvor vildtet præsenterer sig bedst for mig.

Vinklen snyder lidt. Der er perfekt kuglefang  ved læhegnet

Hvis vildtet kommer til højre for mig, så har jeg kortere reaktionstid, end hvis de kommer fra venstre, så jeg kigger mest til højre. Pludselig kommer de ud af et lille skovstykke, nøjagtigt samme sted som ræven. To styk, der står perfekt da de stopper op. Men desværre igen på nabomarken, så jeg må bare nyde synet og håbe at de vælger et andet spor næste gang.

De er svære at se, men der står to rådyr bag træerne

De bevæger sig stille og roligt mod syd, og har tydeligvis ikke hverken set, hørt eller fået fært af mig, selvom de i starten var inde på 60 meter. Jeg sidder helt stille og kigger på dem, mens de esser og går stille og roligt væk.

Chok

Jeg får pulsen og åndedrættet ned og kigger mig rundt. Der er masser af fugleliv omkring mig og de larmer for vildt. Efter en lille times tid dør støjen ud og jeg skruer lidt op for mine høreværn, så jeg måske kan høre hvis der skulle komme noget vildt fra skoven.

Wosh-wosh-wosh siger det i mine høreværn. Jeg undrer mig over hvad det er, og skal lige til at kigge tilbage, da der lyder et mega højt svane"skrig" eller sang. De flyver lige hen over hovedet på mig i under 10 meters højde og har ikke larmet, før de er lige over mit hovede. Gosh et chok jeg fik.

Jeg sidder og holder øje med retningen de kom fra, og få minutter senere kommer der fem mere, denne gang dog med lyd på og noget højere.

Denne gang med lyd på.

Klokken er blevet lidt over 11 og jeg begynder at  pakke sammen. Det er bare ikke det samme uden min gode spotter, Freya. Desuden skal jeg starte på arbejde i morgen, så der går nok nogle dage før jeg sidder herude igen, desværre.

Jeg synes, det har været nogle fantastiske dage i naturen med masser af vildt, både på jorden og i luften. Jeg er sikker på at Diana vil være i sit venlige humør før sæsonen er forbi, og jeg skal nok dele alle mine oplevelser med Jer.

Knæk og bræk
Claude

 

 

 

 

 

 

 

Efter den gode oplevelse med rådyr i går, bestemte Freya og jeg os for at tage ud på samme revir, men placerer os lidt anderledes. Vejrudsigten lover sol og svag vind så det kan næsten ikke blive bedre.

Vores rygsække er pakket og klargjort og det samme er min riffel og ammunition. Freya fungerer igen som min spotter, da det kun er mig der må skyde på dette revir.

Vi sidder klar på en lille høj og jeg laver de sidste justeringer på min skydestok fra PH-Jagt. Der er en super oversigt over reviret og med masser af godt kuglefang. Så nu er det bare at vente på at solen kommer helt op til horisonten, og så kan vi virkelig begynde at nyde naturen og måske høste noget vildt, hvis Diana er i sit gavmilde humør

Det er ikke en hare, det er et rådyr!

Mens vi sidder og nyder de første spæde men varme stråler fra solen, kommer jeg til at tænke på en hændelse der skete for 3-4 år siden, før vi fik jagttegn. Vi var med på jagt, sammen med een af vores gode venner, og vi stod og kiggede ud over markerne.

Vores ven bruger hans hånd-kikkert til at scanne området, og hvisker at det ser ud til at der sidder en hare ca. 250 meter længere nede på marken. Freya kniber øjenene sammen og siger med fasthed i stemmen: "Det er ikke en hare, det er et rådyr!". Min ven hæver kikkerten igen og siger at det må være en hare da det kun er ørene der stikker op fra lavningen.

Min super spotter sidder klar

Freya siger igen: "Det er et rådyr, det kan jeg se på ørene". Min ven beder os om at vente, mens han pürscher lidt frem mod det han mener er en hare. Da han har bevæget sig ca. 100 meter, så transmogriffer haren sig om til et rådyr, der rejser sig og løber væk. Jeg kan mærke min underkæbe ramme jorden, og kan se Freya står og klukker lidt, da min ven kommer tilbage. Efter den oplevelse så lytter jeg altid, når hun siger at hun ser noget vildt.

Lydene og oplevelserne

Solen stiger over horisonten, og vi bliver varmet lidt op af dens stråler. Vi lytter til kragerne, svanerne og duerne der begynder at larme og lave en masse postyr. Flere gange kommer der store flokke af duer forbi, og jeg ærger mig lidt over jeg ikke har haglgeværet med. Svanerne kommer også forbi i flokke at 6-8 fugle ad gangen. Det ser flot ud når de kommer flyvende lavt hen over hovederne på os.

Solen kigger frem fra skyerne

Vi sidder og snakker lavmælt om hvor heldige vi er, når vi sammen får disse naturoplevelser og samtidigt begge kan li' at gå på jagt. Freya har været på Zeiss Media Hunt i Tyskland i December, og det var en kæmpe oplevelse.

Dyrenes rette omgivelser

Vi har tidligere dykket sammen, og det var altid sjovt at se udtrykket på andre, når vi fortalte om de fisk og andet vi så, når vi dykkede. Det er lidt det samme når vi fortæller om vores fælles oplevelser i naturen og under jagt. Det at se dyr i deres rette omgivelser, hvor de ikke er klar over at vi iagttager dem, er en kæmpe oplevelse som vi hellere end gerne deler med andre, der gider lytte.

Fantastisk udsigt og flot natur

Der spottes rådyr

Freya hvisker: "der går en fasan". Jeg kigger i den retning hun peger og ca 300 meter væk kan jeg lige skimte en fasankok. Jeg må dog bruge min Vortex kikkert for at være helt sikker, selvom jeg inderst inde ved, at Freya ved hvad hun snakker om.

Vi sidder og kigger lidt på den, og så udbryder hun: "der kommer de, tre.. Nej, fire rådyr klokken 12 for mig". Jeg skulle lige til at kigge på mit ur og fortælle hende at klokken altså kun var halv 11, men kom på bedre tanker. Jeg ved at når hun er i "spotter-mode" så skal man ikke lave så meget sjov med hende. Jeg kigger i retning kl. 12 i forhold til hende, og ganske rigtigt, der går 4 rådyr hen over marken.

Desværre går de på nabo-marken på den anden side af et levende hegn, så vi nøjes bare med at nyde synet af dem. Det er et flot syn, og jeg kan se de begynder at bevæge sig ned mod vores revir. Jeg siger til Freya at jeg lige smutter 100 meter hen af marken, for det kunne jo være...

Jeg bevæger mig lavt hen over marken og kan mærke min puls begynder at stige. Jeg tænker "kom nu, kom nuuuuuuuu". De hører mig tydeligvis ikke og drejer af, og forsvinder ind i et lille stykke skov ved den anden mark.

Jeg vender tilbage til Freya, og sætter mig tilrette igen. Hun sidder og kigger ned mod stedet de forsvandt, for at se om de dukker op igen, men det gør de desværre ikke.

Den flotte udsigt gennem mit Night Force NXS 3.5-15x50 optik

Afslutning på jagten

Klokken er efterhånden 1130 og vi bestemmer os for at det er nok for i dag. Jeg spørger Freya om det er ok jeg tager herud igen i morgen tidlig uden hende, da hun skal hjælpe vores datter. Det synes hun er helt fint, men så skal jeg også selv opbrække dyret, hvis jeg høster et. Normalt er hun helt vild  for at få mere erfaring, men den opgave må jeg så selv stå med, hvis Diana er gavmild.

Jeg kontrollerer vejrudsigten, og den lover lidt tåge, svag vind og omkring 2-3 grader. Det skal prøves. Jeg ved, hvor jeg skal sidde med godt kuglefang og kanaliserende terræn for vildtet. Mere om det i morgen.

Det har været en fantastisk formiddag med meget vildt på jorden, både fasan og råvildt og masse af vildt i luften, i form af duer. Jeg glæder mig til at vi høster noget her, når Diana mener vi er værdige til det.

Knæk og bræk
Claude

 

 

 

 

 

 

 

Freya og jeg har aftalt, at vi vil være på reviret ca. 45 minutter før solopgang, for at kunne finde et godt sted at sidde og være ordentlig på plads. Men vi kom lidt sent afsted, så der var kun 30 minutter til solopgang, da vi ankom.

Vi havde selvfølgelig pakket og klargjort vores rygsække og jeg havde kontrolleret min riffel og ammunition før vi tog afsted. Freya fungerer som min spotter, da det kun er mig der må skyde på dette revir. Hun virker ikke helt tilfreds med ordningen, men sådan er reglerne i vores lille konsortie 🙂

Vejret er måske ikke helt optimalt, da der er overskyet og det blæser en del, men det tager vi med godt humør og varm påklædning.

Klargøring til jagten.

Vi slår vores jagtstole op og sætter os til rette, mens jeg laver de sidste justeringer på min skydestok fra PH-Jagt. Jeg har fået en PH-Rhino Quadscope 2018 til test, og efter en lidt problematisk start er jeg faktisk begyndt at syntes rigtig godt om den. Den giver en fantastisk støtte til riflen og kan nemt flyttes og justeres, hvis vildtet ikke står stille. Jeg kommer til at lave en længere beskrivelse af mine erfaringer om den  her på min side senere.

PH-Rhino Quadscope 2018

Så kom rådyrene

Vi sidder og kigger os lidt omkring, mens solen begynder at nærme sig horisonten. Pludselig ser jeg bevægelse ud af øjenkrogen. Der kommer da to rådyr spankulerende hen over marken, 210 meter fra os. Jeg retter riflen mod dem og nyder synet. Freya kigger på dem i hendes håndkikkert og hvisker at de er flotte. De går skråt hen over marken og står nu kun omkring 130 meter fra os. Perfekt med siden til og ingen bevægelse overhovedet.

Selvom jeg har ladet op med mine .308w DRT 175 grain patroner er mine fingre ikke i nærheden af hverken aftrækker eller sikring. Solen mangler nemlig stadig 4 minutter i at stå op, så vi nyder synet samtidigt med, at vi tæller sekunderne.

2 minutter senere bevæger de sig væk og går over på nabo-reviret. Vi sukker vist begge samtidigt, da vi godt ville have haft noget lækkert rådyr-kød med hjem til spisebordet.

Jeg sidder og håber på, at de vender om og kommer tilbage, men det sker desværre ikke. Vi puster ud og får pulsen ned igen og sidder og småsnakker om oplevelsen. Imens begynder fuglene at røre på sig og der kommer flere træk af både svaner og duer henover os. Det er bare dejligt at sidde og se dem passere lige hen over hovederne på os.

Min spotter sidder klar for at hjælpe til med at opdage vildt

Sikkerhed og masser af spor

Efter godt to timer med den kolde vind lige i ansigtet bliver vi enige om, at vi hellere må pakke sammen og tage herud i morgen igen. Vi vil dog først lige bevæge os lidt rundt for at kigge efter spor og for at finde nogle flere gode standpladser, hvor jeg kan sidde med riflen. Både for at kunne se så meget som muligt af reviret, men også for at sikre at der er ordentligt kuglefang og at den generelle sikkerhed er i orden.

Masser af spor

Vi kigger på hinanden, efterhånden som vi finder flere og flere spor. Uden at sige noget til hinanden er vi begge klar over "konsekvensen". Her skal vi ud i morgen. Vi kigger på vejrudsigten og den lover sol indtil over middag og en svag vind. Perfekt.

Udsigten gennem Night Force NXS 3.5-15x56 optik

På vej hjem taler vi om, at jeg måske skal medbringe haglgeværet så vi kan få et par duer eller tre med hjem, så det er ikke umuligt at jeg gør det på een af de næste jagter herude. Det har været en super formiddag med vildt på jorden og masse af vildt i form af duer, i luften. Det skal nok lykkedes for os at høste et stykke dejligt vildt på reviret.

Knæk og bræk
Claude

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har aftalt at mødes med een af mine venner, så vi kan sætte os ud og få ordnet verdenssituationen. Samtidigt nyder vi naturen og måske høster vi et dyr til middagsbordet.

Jeg klargjorde alt mit grej aftenen før og sørgede for at kontrollere at alt var i min rygsæk, så jeg ikke kom til at mangle noget, når jeg sad på reviret.

Kl. 0645 ringer uret og jeg hopper ud af sengen, og tager mit tøj på. Badet må igen vente til jeg kommer hjem. Jeg låser riflen ud af skabet og efterser den før jeg placerer den i mit riffel-hylster. Min ammunition kontrolleres, og placeres i min patrontaske på rygsækken. Så mangler jeg egentligt kun lige at sætte vand over til te, og så kontrollere vejrudsigten en sidste gang.

Yes! jeg kan se at der er sol hele formiddagen . Til gengæld er temperaturen på minus 4 grader, men der er næsten ingen vind. Det ser super godt ud, og  jeg børster lige mine tænder før jeg lister op og kysser Freya farvel.

På plads til jagt

Jeg mødes med min ven 0815 og vi kører ud til et andet revir, end det jeg var på i går. Det ser super dejligt ud med frost på markerne og en skyfri himmel , hvor solen er begyndt at nærme sig horisonten.

Vi går ned til vores "normale" plads i et læhegn og sætter os tilrette. Min ven sidder på jorden og jeg selv sidder på en jagtstol så jeg har lidt "overhøjde". Det har dog ikke den store betydning da terrænet skråner let nedad og der er en stor fin vold som kuglefang.

Min ven sidder og ligner en Michelinmand, men han fryser dog ikke 🙂

Vi sidder og nyder den kolde luft mens solen kryber over horisonten. Det sted vi sidder, er placeret således at der først kommer sol ved 11 tiden her om vinteren, men vi kan se solen oplyse terrænet bagved os, efterhånden som den stiger op på himlen.

Vi kan høre fuglene bliver aktive, jo højere solen kommer og vi ser da også et par enkelte duer og kan høre et par musvåger skrige til hinanden.

Deling af erfaringer

Mens tiden går så begynder vi selvfølgelig at tale om våben og grej. Min ven har en fed 7x64 Sauer 202 med en Zeiss Diavari 3-12x56 så han er klædt godt på.  Han sidder selvfølgelig også og roder med en Swarovski håndkikkert, og kan se herfra og til månen, gennem skyer og det hele 🙂

Jeg synes altid det er fedt at kunne se og høre om andres erfaringer mht jagt, grej, ammunition og våben. Jeg bliver aldrig bliver for gammel til at lære noget nyt.

Jeg må da også lige vise min håndsmedede kniv fra Millers Blades. Den er jeg super glad for. Den ligger rigtigt godt i hånden og kan bruges til meget andet end jagt.

Min kniv fra Millers Blades

Min ven er god til at dele sine erfaringer så tiden går hurtigt, selvom det er koldt. Temperaturen er stadig under frysepunktet, selvom solen er oppe. Vi diskuterer lidt om vi skal stoppe og lige køre over til et andet revir. Jeg vil gerne vise ham det, for at få nogle gode råd.

Vi bliver enige om at sidde en halv times tid mere indtil kl 12, da dyrene jo stadig kan komme ud og nyde de varme stråler.

Hvad er det, der står der?

5 sekunder senere siger min ven:  "Hvad er det, der står der?"

Vi løfter begge kikkerterne og ser ned langs skovkanten ca. 200 m væk. Der står dælme et dyr midt ude på marken og esser. Selvom vi har siddet og kigget derned så har det sneget sig ud uden at vi så det.

Fantastisk udsigt over den frostdækkede mark

Jeg kan se det er større end et rådyr, og meget lyst, næsten gråligt i pelsen. Vi skifter begge til riffel og sidder og spejder derned. Jeg tænker ved mig selv at det er en då og den har en usædvanlig lang hale da den vimser rundt mellem benene på den.

Jeg skruer min kikkert op på 15x forstørrelse og kan nu se det er en spidshjort. Dohh.. Det er selvfølgelig penslen jeg kan se, der bevæger sig lystigt. Jeg kigger hurtigt ned på min liste over jagtbare dyr, og må konstatere at tiderne ikke har ændret sig. Det er stadig kun er fuldskuffel jeg må høste. Øv 🙂

Jeg nyder synet af den mens den langsomt bevæger sig op mod os. Den går tættere på skoven, og på ca. 130 meters afstand bevæger den sig ind i skoven igen. Det var ellers perfekt skudafstand, men den må vente til sæsonen åbner igen.

Der er vel gået en 5-10 minutter hvor vi har siddet og kigget på ham, og det er vist først nu at vi begge begynder at trække vejret. Han så kanon flot ud, mens han spankulerede rundt på den frostdækkede mark, og det var fedt at se hvordan han faldt i eet med skoven da han gik tilbage.

Den havde da en lang hale?

Vi kigger på hinanden og min ven siger "Jeg troede den havde en usædvanlig lang hale indtil jeg så det var en hjort, og det var penslen jeg kunne se bevæge sig". Jeg glor på ham og udbryder i et grin "Jeg tænkte nøjagtigt det samme".

Vi sidder lidt og taler om oplevelsen og "hvis det nu bare havde været for 4 dage siden, så havde der været mad på bordet". Men sådan er det jo med jagt. Man kan få de flotteste dyr på skudhold, og de præsenterer sig perfekt, men det er lige et par dage for tidligt eller for sent. Men så må vi bare nyde synet, og vide at det vokser sig endnu større til næste gang vi mødes.

Det bliver simpelthen ikke bedre

Så kom der også rådyr

Vi bliver enige om at det er nok for i dag, og kører over til det andet revir. Der er ca. 3 km dertil og mens vi kører sidder jeg og drømmer om at møde hjorten igen når sæsonen starter.

Vi kommer over til det andet revir og står og snakker om hvor der er godt at sidde med riffel. Vi har ikke stået der mere end 5 minutter før der løber 2 rådyr over nabo-marken og forsvinder op i skoven ved siden af reviret.

Min ven siger "De er der også i morgen", og så er der jo ligesom lagt op til at jeg skal afsted igen. I konsortiet har vi bestemt at der kun må medtages gæster til eet bestemt revir, så han kan desværre ikke komme med som skytte.

Jeg har dog lovet Freya at hun skal med ud og se området, og virke som spotter for mig, så hun kommer med i morgen 🙂

Vi går lidt rundt og finder masser af spor fra dyr, både nye og gamle. Det skal nok blive et godt revir at høste fra. Både nu, men også under bukkejagten.

Eet af de mange spor vi fandt.

Afslutning på jagten

Vi siger farvel til hinanden og mens jeg kører hjem sidder jeg og tænker over hvor fantastisk det er at sidde i naturen og lade dyrene komme til mig. De bevæger sig rundt uden at vide jeg sidder og iagttager dem, og måske vælger at høste dem.

Uanset om det er klovbærende vildt, fugle eller andet, så er det en fantastisk oplevelse at se dem bevæge sig frit rundt i deres rette element under deres søgen på mad, i parringsdans eller andet.

Jeg ville ønske at mange andre fik samme oplevelse som vi jægere får, uanset om de ønsker at høste vildt eller om de bare ønsker at få oplevelsen af at se dyrene i deres rette element, naturen.

Knæk og bræk
Claude

 

Endelig kan jeg komme på jagt, efter både jule- og nytårs- ræset. Jeg har adgang til et varieret stykke jagt i Midt-Jylland hvor der næsten forekommer alle typer vildt.

Af de klovbærende kan jeg nævne rådyr, dådyr og krondyr. Så er der selvfølgelig også masser af ræv, harer og fugle. Så jeg kan ikke klage.

Jeg er så heldig at jeg blev medlem af konsortiet i 2018 og vi har haft nogle gode og hyggelige fællesjagter. Jeg holder nu mest af at gå på riffeljagt.  Helst alene eller med Freya, som jeg er gift med.

Vi har brugt mange timer herude og oplevet naturen og dyrelivet. Vi håber begge at vi kan fortsætte med det mange gange fremover.

Jeg  har klargjort alt mit grej aftenen før. Jeg sørgede for at kontrollere at alt var i min rygsæk så jeg ikke kom til at mangle noget, når jeg sad på reviret.

Så er det op og afsted

Kl. 0700 ringer uret og jeg hopper ud af sengen, og tager mit tøj på. Badet må vente til jeg kommer hjem. Jeg låser riflen ud af skabet og efterser den før jeg placere den i mit riffelhylster. Min ammunition kontrolleres og placeres i min patrontaske på rygsækken. Så mangler jeg egentligt kun lige at sætte vand over til te, og så kontrollere vejrudsigten en sidste gang.

Yes!, jeg kan se at der skulle være sol hele formiddagen . Til gengæld er temperaturen kun 3 grader. Det ser ud til at der kommer til at blæse en halv pelikan. Jeg tager chancen og børster lige mine tænder før jeg lister op og kysser Freya farvel.

Jeg nyder solopgangen

Jeg ankommer til reviret ca. een time før solopgang. Jeg sidder lige og kigger ud over markerne med min Vortex Diamondback kikkert i det første spæde lys. Der er ikke noget at se lige nu.  Jeg bevæger mig forsigtigt op langs skovkanten for at kunne placere mig på forkanten af en bakke i en lille lavning, så jeg ikke sidder i silhuet.

Solen er på vej op bag mig.

Efter en lille times tid begynder solen at kigge frem over horisonten.  Selvom den står lavt på himlen, så begynder fuglene at røre på sig. Jeg bliver overfløjet af svaner, duer og en enkelt fiskehejre der flyver til søen bag mig.

Jeg sidder og lytter til alle lydene og spejder langs skovkanten og ud over markerne.  Det kunne jo være at der er nogle dyr der våger sig ud for at nyde solopgangen sammen med mig.

Solen er over horisonten og så er jagten igang

Meget aktivitet i luften

Der er helt stille på jorden, men i luften er der livlig aktivitet af både svaner og duer. Jeg ligger og tænker på om det kunne være praktisk at have medbragt haglgeværet så jeg kunne have et par duer med hjem til Freya, men det må blive en anden gang.

Jeg drikker lidt te og kigger mig omkring, men der er ikke nogen aktivitet overhovedet. Mens tiden går, begynder jeg at tænke over alle de fede jagter Freya og jeg skal på, her i år, og alle de gode oplevelser vi skal have i naturen sammen.

Dejlig udsigt der får tankerne på gled.

Efterhånden kommer solen lidt højere på himlen, og det bliver lidt varmere, men der er stadig ikke aktivitet på jorden. Jeg ved at solen ikke vil være på denne side af skoven så længe mere, så jeg skærper sanserne. Det kunne jo være at der kom et dyr ud for at nyde varmen mens de sidste stråler er på "min" side af skoven.

Musvågen jager

Jeg ligger og nyder en musvåge der hænger i luften ca. 75 meter fra mig. Den kommer tætter og tættere på jorden i små ryk, og pludselig dykker den ned og fanger sandsynligvis en mus før den letter igen og flyver væk.

Efter 45 minutter er solens stråler  helt væk fra fra "min" side af skoven, og jeg vurdere ikke at der kommer dyr ud her. Klokken er efterhånden også ved at nærme sig 11:30 så jeg har siddet her i over tre timer.

Jeg er ved at være blæst godt igennem af vinden, og selvom solen har varmet mig så kan jeg godt mærke at kulden har sneget sig ind på mig, da jeg har siddet helt stille. Jeg drikker det sidste te og samler mit grej sammen før jeg går ned til bilen.

Noget af det grej jeg medbringer på jagt.

Selvom der ikke var den store aktivitet på jorden, så var der masser at kigge på i luften, så jeg synes det har været en rigtig god dag med sol, vind og en fantastisk natur.

Jeg glæder mig til at komme ud igen, sandsynligvis allerede i morgen 🙂

Knæk og bræk!
Claude