Rævejagt i Kvols

Jagt 12. Januar 2019

Rævejagt i regnvejr

Freya og jeg skal på rævejagt hos vores lokale jagtforening i Kvols, og det ser vi meget frem til. Vi har tidligere været på ræveregulering, og det var ikke så attraktivt for os. Vi har ikke prøvet decideret rævejagt før, så det bliver helt sikkert spændende.

Klokken halv ti samles vi ved jagtforeningshuset i Kvols, hvor der er parole og her bliver vi delt op i 3 hold. Der er over 33 skytter og 7 hundefører med 8 hunde, så snakken går lystigt, og der er lidt godmodige drillerier. Det er rigtigt hyggeligt, selvom Freya og jeg måske hører til den "yngre" del af skytterne.

Gode jagtkammerater mødes ved Kvols Jagtforening

Der er 4 såter, inklusive den sikre såt til sidst med gule ærter. Det tror jeg vi får brug for, da vejrudsigten lover regn hele dagen. Men der er kun faldet nogle enkelte dråber indtil nu, så jeg håber det holder tørt.

Første såt

Vores hold kører ud til den første såt og efter nogle minutter går vi ud og bliver placeret af jagtlederen. Da vi er så mange skytter, er vi sikker på at hele området bliver dækket godt af.

Jeg bliver placeret før Freya, og hilser på min side-skytte. Da jeg skal til at hilse på Freya, kan jeg se hun står ligesom en Irsk setter, der har stand, og kigger ind i skoven bag hende. Hun vinker mig op, og jeg begynder at bevæge mig op imod hende. Hun hvisker et eller andet da jeg kommer tættere på, men jeg kan ikke høre hvad hun siger.

Jeg går et par skridt mere og så letter der en sneppe lige foran hende. Hun opdagede den på ca 10 meters afstand og listede sig ind på den, så hendes evner som spotter er stadig fænomenale. Desværre er det kun ræv og mårhund, vi må skyde, så den får lov til at flyve.

Freya og de andre skytter er på plads

Jeg hører hundenes bjælder begynde at give lyd og lidt tid senere hører jeg noget bevæge sig i skoven foran mig. Det er et større dyr, så det er sandsynligvis et rådyr. Jeg kan ikke se noget, og har heller ikke en fornemmelse af hvad retning det går, men mine sanser er skærpet.

Efter omkring 20 minutter, kan jeg se de første hunde og hundeførere passere mig. Der har ikke været nogen tegn på ræv og jeg har heller ikke hørt hundeførerene råbe "ræv", desværre.

Hunde og hundefører passerer min post

Såten bliver blæst af, og vi mødes ved bilerne. Vi taler lidt om der er set noget, og det andet hold havde set 2 rådyr, hvoraf det ene skulle være rigtigt stort. Det er garanteret det jeg hørte, da hundene begyndte at afsøge såten 🙂

Vi beslutter os for at gå ned til næste såt, da den kun ligger 5 minutters gang væk.

Anden såt

Efter vi alle er samlet igen, sættes vi ud på posterne igen. Jeg står igen ved siden af Freya og vi hilser på vores side-skytter og lader haglgeværet.

Jeg kan svagt høre hundene og hundeførerene råbe, og pludselig lyder der et skud. Pulsen kommer op og jeg kan også se at Freya står spændt som en fjeder.

Der går ca. 10 minutter og vi kan nu se hunde og hundefører passere os. Ligesom de passerer mig, kommer der to snepper ud af skoven, og jeg nyder deres udseende og måde at flyve på. Det er en speciel fugl og jeg håber at jeg bliver så heldig at kunne høste een, på et tidspunkt. Men det bliver ikke i dag, da det som sagt kun er ræv og mårhund der er tilladt at skyde til.

Udsigt fra min post. Freya står til højre for mig.

Såten bliver blæst af, og vi bevæger os ned til samlingspunktet hvor der er indlagt en lille pause. Alle samles og så går snakken ellers lystigt.

Vi spørger ind til hvem der affyrede skuddet, og det viser sig det var een af hundeførerne. Han mente ikke at hundene var ivrige nok, så han affyrede et skud for at aktivere dem. Det virkede vist på os alle 🙂

Der deles en masse gode og sjove historier blandet med erfaringer. Freya og jeg lytter intenst, for vi er altid klar til at lære noget nyt af erfarene jægere.

Efter et lille kvarter sætter vi os ind i bilerne igen og kører ned mod klubhuset, for at tage den andensidste såt.

Selv i regnvejr er Freya klar

Indtil nu har vejret været lidt omskifteligt. Der har heldigvis ikke været så meget regn som lovet, og vinden er svag.

Tredie såt

Vi ankommer til klubhuset, får skytterne fordelt og så bevæger vi os ud mod posterne. Igen bliver Freya og jeg placeret ved siden af hinanden. Det er hyggeligt at vi lige kan stå og lave nogle fagter til hinanden og det kunne jo være, at Freya kunne spotte en ræv til mig.

Jeg kan høre hundene og pludselig letter der en fasan bag mig. Jeg nyder synet af den, mens den flyver ud over markerne. Hundeførererne kommer nærmere og så hører jeg een af dem råbe "der kommer rådyr". Jeg kan se en rå gennem træerne, og den kommer ud nede ved min anden side-skytte og forsvinder ud over markerne.

Øv, det er stadig kun ræv og mårhund der er tilladt, men sådan er det at gå på jagt. Man ved aldrig hvad der kommer, og det er også helt fint. Det er stadig super hyggeligt og en flot naturoplevelse

Fasan og rådyr forsvinder ud over markerne

Hundene og førerne forsvinder og der bliver stille igen. Jeg er stadig årvågen, for der kunne sagtens komme en ræv alligevel, håber jeg.

Jeg kan se at Freya også står klar, men det gør hun altid når vi står på post. Hun går også op i det med liv og sjæl og nyder det ligesom jeg.

Freya står klar i skovkanten lidt længere nede

Såten bliver blæst af, og så skal vi til den sidste såt. Den sikre såt med gule ærter.

Altid klar

Den sikre såt

Vi kommer tilbage til klubhuset, og venter på resten af deltagerne. Da vi alle er samlet, sætter vi os til bords og så er det ellers bare at gå til makronerne.

Der er gule ærter, flæsk og medister ad libitum. Alle snakker med alle og der deles igen masser af gode historier. Det er super hyggeligt, og både Freya og jeg er meget taknemmelige for den gode behandling vi begge får, som forholdsvis nye medlemmer i Kvols Jagtforening.

Vi Bryder op efter 45 minutter og siger tak til dem alle for en god og hyggelig dag, før vi kører hjem.

Freya og jeg taler om at, selvom vi ikke fik set et ræv, så var der andet vildt vi kunne nyde synet af. Vi synes begge at Kvols Jagtforening er et godt sted at komme, for vi bliver behandlet godt og med respekt, selvom vi er lidt yngre, både aldersmæssigt men også med jagterfaring. Alle er altid klar til at hjælpe og give gode råd.

Vi vil begge sige tusind tak, til alle for en god jagt.

Knæk og bræk
Claude