Jagt på gods i Nordjylland

Jagt 20. Januar 2019

Klitgaard Gods

Freya og jeg er blevet inviteret på jagt på Klitgaard Gods ved Hals, af Michael og Kristian bag appen Huntivo. 

Huntivo er en spændende jagtrelateret app der snart lanceres, hvor du kan se, invitere til jagt og dele jagtoplevelser .

Det er første gang vi deltager i en så velforberedt jagt, så vi har glædet os rigtigt meget til det.

Vi har brugt det meste af lørdag aften på at pakke, pakke ud og pakke igen, for at være helt sikker på at vi har alt med. Vi er meget spændte på hvad der skal ske.

De to tosser på jagt

Vel ankommet kl 08.00, søndag morgen,  møder vi de andre til en  hjertelig velkomst fra Michael og Kristian, samt morgenmad. Freya har taget noget af hendes valnøddensnaps med, og det skaber store smil og anderkendelse.

Vi er 6 jægere der først skal på riffeljagt og over middag skal vi på fasanjagt med stående hund. Det er første gang Freya og jeg prøver jagt med stående hund så det bliver også super spændende.

Parolen

Morten, der er skytte-elev på Klitgaard holder en kort parole, hvor han fortæller hvad der må nedlægges og hvor vi skal placeres. Så er det ellers med at få samlet alt vores grej sammen og op bagi jagtvognen.

Så er vi klar. Michael fra Klitgaard Gods står yderst til venstre

Vi kører ud på det meget store revir og bliver sat af ved de forskellige tårne. Jeg skal sidde i tårn V6 og får de sidste instruktioner af Morten før jeg går derhen. Det er også første gang jeg skal skyde fra tårn, så der går en masse tanker igennem hovedet på mig. Hvad kan jeg se? Hvor skal jeg sætte skuddet? Hvor godt sidder man mon deroppe? Tankerne drøner rundt i hovedet på mig.

På plads i tårnet

Jeg kravler op i tårnet, kigger mig omkring og afprøver lige nogle forskellige skydestillinger alt efter hvor jer tror vildtet kommer fra.

Skoven er forholdsvis tæt bag mig, så jeg beslutter mig for at jeg ikke vil skyde derind. Ellers så har jeg rigtig godt skudfelt i 270 grader omkring mig.  Jeg flytter lidt på planken jeg sidder på, så jeg hurtigt kan bevæge mig rundt uden at det larmer.

Godt med varme handsker og jagttøj

Jeg har investeret i et sæt jagttøj fra SnipenStrike og det skal afprøves i dag. Jeg vil lave en dybdegående beskrivelse af sættet, når jeg har afprøvet det noget mere. Men jeg må sige jeg er imponeret over hvor lydløst det er. Jeg kan kun høre mine støvler skrabe hen over bunden af tårnet, og ikke andet. Til gengæld lyder det også som en flok elefanter, da der ikke er andet der larmer.

Så er jeg klar i tårnet, i mit nye jagttøj fra SnipenStrike

Jeg sidder og nyder udsigten, og efter 45 minutter hører jeg et riffelskud. Det lyder som om det er under een kilometer væk, så pulsen stiger og jeg forsøger at se gennem træerne for at opdage vildtet så tidligt som muligt.

Det eneste jeg har set indtil videre er nogle egern der jagter hinanden nede på jorden under mig, men jeg er sikker på at der kommer vildt denne vej.

Tiden går og jeg kan ikke se noget vildt. De to egern hopper stadig lystigt rundt og har ikke opdaget mig, selvom jeg sidder og drejer mig rundt for at kunne overskue hele området.

Endnu et skud

Der begynder at falde en let regn og jeg lukker kraven på min jakke helt til, mens jeg sidder og tænker på hvordan jeg skal placere et skud på vildtet her fra tårnet. Jeg ved at hvis det kommer tæt på, så skal jeg placere det lidt højere, så jeg er sikker på at ramme de vitale organer.

Bang! Endnu et riffelskud, og denne gang noget tættere på. Min puls stiger igen og jeg tager kikkerteren op for at afsøge terrænet i rolige bevægelser. Så ser jeg dem. Fire rådyr langt ude på marken. Jeg har tidligere brugt min afstandsmåler til at måle til nogle karakteristiske træer og andre områder, så jeg ved umiddelbart at de er på 350 meters afstand.

Fire rådyr i sigte på 350 meters afstand

De bevæger sig mod højre og følger kanten af marken mod en lille lund der er 120 meter lidt skråt bag mig. Jeg vil ikke afgive skud mod løbende vildt på mere end 100 meters afstand, så jeg vender mig stille og roligt for at se hvor de kommer ud af lunden. Jeg venter og venter. Der kommer intet ud. Efter små ti minutter kan jeg se bevægelse bag den lille lund, langt ude på marken, så jeg formoder de er gået væk fra mig i ly af lunden. Mega uheldigt, men jeg er sikker på at de ikke er klar over jeg sidder i tårnet.

Så er der tid til frokost

Der passerer et par duer over mig, og klokken nærmer sig 11.30 hvor vi bliver hentet. Jeg hører Morten køre rundt og hente de andre jægere og jeg håber lidt på at han måske kan trykke et par dyr i min retning. Det sker desværre ikke og han kører hen til mit tårn for at hente mig. Jeg aflader og kravler ned til ham.

Vi taler kort om hvad jeg har set og jeg træder op i jagtvognen. Fedt. Der ligger en rå og et lam. Så er der da to jægere der har høstet noget vildt. Jeg ønsker dem tillykke og sætter mig ned, så vi kan hente de sidste jægere.

Freya kommer også ombord og ønsker skytterne tilykke. Hun fortæller at de har set masser af vildt, men hun har ikke kunnet skyde til det. Rigtigt godt at vi næsten alle har set vildt, selvom der kun er nedlagt to stk.

Frokosten står klar da vi kommer tilbage til Klitgaard Gods og jeg skal love for at snakken går lystigt hen over bordet. Næsten alle har set vildt og Michael mener der er set over 75 stykker i alt. Wow, det er helt vildt.

Første jagt for stående hund

Efter frokosten bliver vi opdelt i forskellige hold, der hver får et antal hundeførere. Freya og jeg er sammen med to hundeførere og skal bevæge os i nærheden af Klitgaard Gods.  Det er jagt for stående hund, efter fasan, og det er første gang vi prøver det.

Skytterne klargører til jagt for stående hund

Vi bevæger os ned mod startstedet, en god kilometer fra godset, og får en masse tips og tricks af hundeførerne.

Vi får masser af tips og tricks

Vi starter stille og roligt og lader hundene afsøge marken foran os, mens vi bevæger os fremad. Efter nogle minutter får begge hunde stand, og vi kan se hvordan de står og dirrer. Vi bevæger os hurtigt op på siden af den ene og den får ordre på at rejse vildtet. Det er en stor flot fasan der letter foran os. Vi skyder begge et enkelt skud til den, og rammer begge langt forbi.

Wow, den flyver langsomt

Freya og jeg kigger på hinanden og udbryder i kor: "wow, den flyver langsomt!" Vi har kun prøvet at skyde til lerduer og en enkelt sneppe og der er noget mere fart på. Vi forsikrer hinanden om at vi skal svinge bøsserne meget langsommere næste gang.

Freya og jeg, klar ved stående hund

Vi bevæger os hurtigt hen til den anden hund, og den rejser en flot fasan-kok. Bang - bang.. What? 2 klare forbiere igen. Vores løfte blev tydeligvis ikke overholdt, og vi svinger bøsserne alt for hurtigt når fasanen letter.

Vi taler lidt med hundeførerne om det, og de har stor forståelse for det. Vi bevæger os fremad og nyder hundenes arbejde. Cirka midtvejs får den ene hund fært af en hare der løber væk fra den. Væk er hunden også, selvom hundeføreren forsøger at kalde den tilbage. Hun må spæne ud over marken efter hunden og den løber virkelig langt væk. Endelig kan vi se den kommer tilbage til føreren og de kommer begge tilbage til os.

Vi fortsætter op til enden af marken, hvor der er en lille sø med en masse buske. Her får den ene hund stand, og vi får besked på at stille os lidt til højre for hunden, da det er den mest sandsynlige flyveretning når fasanen letter. Hunden får ordre på at rejse vildtet, og en stor fasan letter. Til den modsatte retning, selvfølgelig. Vi var ellers 100% klar med langsomt sving og det hele 🙂

Sådan er jagt, det er på dyrenes præmisser.

Den flyver stadig langsomt

Vi bevæger os tæt på godset og igen får den hund jeg er tættest på, stand. Jeg bevæger mig op på siden af den og kan se den peger med snuden lige op mod godset der er ca 100 meter væk. Jeg er klar over at jeg ikke bare skal skyde med det samme, for så risikerer jeg at ramme vinduer og andet på godset, og det vil jeg for alt i verden undgå.

Hunden rejser fasanen, og jeg følger den indtil den er i en fordelagtig vinkel, i forhold til godset. Jeg trykker på aftrækkeren og når at opfange skudbilledet, mens jeg ser fasanen flyve videre. IGEN! Jeg holder stadig alt for langt foran på den, det er simpelthen det der sidder på rygmarven efter at have skudt mod masser af lerduer.

Freya og jeg kigger lidt på hinanden og jeg føler mig lidt flov over at jeg ikke har ramt noget endnu, og det samme tror jeg at Freya gør. Fasanerne har jo været mega tætte på os, og de flyver jo meget langsommere end lerduer og snepper. Det kan da ikke være rigtigt.

Start på ny mark

Vi bevæger os tilbage til en ny mark, igen en god kilometer væk fra godset, og begynder at bevæge os fremad. Freya og jeg kommer lidt længere væk fra
hinanden og følger hver vores hund. "Min" hund får stand igen og jeg bevæger mig hurtigt op på den side vi tror fasanen vil lette til. Hunden bevæger sig frem og fasanen letter, selvfølgelig til den anden side. Jeg er nødt til at orienterer mig, for at se hvor hund og fører er, før jeg skyder. Forbier igen... Grrrrr

Hunden går 5-6 skridt og har endnu engang stand. Jeg stiller mig klar og der letter en kæmpe stor fasankok lige foran mig. Den er så tæt på at jeg næsten kan mærke vingesuset og jeg nyder det flotte syn. Jeg nyder det måske lidt for længe for lige da jeg trykker på aftrækkeren igen, drejer den i flugten og flyver ubesværet videre. Jeg kan mærke jeg bliver lidt rød i kammen, for den var da 100% sikker. Hundeføreren beroliger mig med at det har hun set før, ved jægere der ikke har prøvet denne jagtform før.

Afslutning på jagten

Freya og den anden hundefører kommer op til os, de har ikke set noget overhovedet. Klokken er ved at nærme sig 15.30 hvor vi skal mødes, så vi bevæger os op til godset igen.

De andre er allerede kommet og dyrene ligger klar på paraden. Det er et utroligt flot syn med to rådyr, 2 fasankokke og 4 fasanhøner i solnedgangen.

Vildtet på paraden

Skytte-eleven Morten gør status over dagens jagt og Kristian siger de afsluttende ord før jagten bliver blæst af på flot vis. Vi går ind til eftermiddagskaffe og så er det ellers historiefortælling igen. Det er helt fantastisk at møde andre jægere og så bare glide ind i samtalerene, selvom vi begge er forholdsvis nye jægere.

Et smukt stykke vildt

Mange tak til Michael og Kristian fra Huntivo, for at inviterer os med på denne flotte og veltilrettelagte jagt. Jeg glæder mig til at se app'en når den bliver lanceret. Den ser super spændende ud 🙂

Knæk og bræk!
Claude