Jagt på Klitgaard Gods

Jagt 26. Januar 2019

Gensyn med Klitgaard Gods

Efter sidste uge, hvor Freya og jeg var på jagt på Klitgaard Gods, uden held, blev vi inviteret derop igen af Michael.

Lørdag pakker vi vores ting og kører derop igen. Jeg har godt nok set på vejrudsigten at der både bliver regn, sne og slud samt forholdsvis hård vind, men vi kan ikke sige nej til at besøge godset igen.

Vi ankommer ved 13 tiden og får pakket vores grej ud og så er det ellers afsted ud i naturen.

Vi kører ud i den vestlige af området, og allerede på vej derud ser vi de første rådyr. Vi er sikre på at det bliver et par gode dage.

Gosh der er mange dyr

Jeg parkerer bilen og vi stiger ud. Vinden er over 14 m/s så det bider lidt i næbbet. Vi finder riflerne frem og så udbryder Freya "Gosh der er mange dyr derude". Jeg kigger i den retning hun peger, og ganske rigtigt. Der står et stort spring ca. 400 meter væk.

Vinden er ikke optimal, og sneen larmer helt vildt når vi træder på den, men vi prøver at pürsche hen imod dem, skjult bag et levende hegn.

Masser af rådyr i horisonten

Vi bevæger os ca 300 meter parallelt med springet, og kigger forsigtigt ud. De står der stadig og jeg tager kikkerten op for at tælle dem. Der er over 30 dyr, og det er helt vildt at se på dem.

Vi begynder at pürsche hen imod dem, med vinden i ryggen og det larmer vildt med sneen der knirker under vores støvler. Efterhånden som vi kommer nærmere og nærmere på dem, så flytter de sig stille og roligt væk fra os.

Jeg ser at der er et levende hegn vi måske kan komme i læ af, så vi fortsætter fremad. Øv, de løber pludselig langt ud over den åbne mark hvor det er umuligt at komme til dem.

Rådyr på 40 meters afstand

Jeg kigger på kortet for at se hvor der kunne være mulighed for at se flere dyr. Freya står bom-stille og kigger hen over den lille overgang ved åen der er lige foran os. Jeg kigger i hendes retning og kan se der ligger et dyr ca. 35-40 meter fra os. Jeg sætter hurtigt skydestokken fra PH-jagt op til hende.

Freya lægger riflen an og samtidigt rejser rådyret sig. Yes! Det er en rå. Vi har aftalt med Michael at vi kun skyder hundyr, så det er perfekt. Råen kigger i vores retning og jeg står lidt til venstre for Freya og venter på at hun afgiver skuddet.

Hvad jeg ikke kan se, er at der ligger en buk lige bag der råen står, og først da den rejser sig op kan jeg se den. Den stiller sig lige ved siden af råen, så der er ingen skud endnu

Rå og buk side om side

Sekunderne tikker afsted, og så går de begge side om side væk fra os. Wheeew det var spændende. Vi bevæger os hen imod stedet hvor de lå og der er tydeligt spor efter deres leje.

Endnu et stort spring

Da vi er kommet et par hundrede meter længere ned, så kommer der endnu et stort spring løbende på ca 300 meters afstand. Jeg tæller over 20 rådyr uden kikkert, så nu har vi set mere end 50 rådyr i løbet af 30 minutter. Det er helt vildt.

De løber dog ud på en stor åben mark, så der er ikke mulighed for at pürsche i den retning.

Vi beslutter os for at gå mod øst, for så har vi vinden i ansigtet, for både at skjule vores støj og duft over for vildtet.

Vi bevæger os i skovkanten, og kan af og til se spring på 4-10 dyr, men hver gang vi begynder at nærme os, så flytter de sig længere væk.

Vi stopper op og taler lidt om hvad vi skal gøre. Vi bestemmer os for at vælge to tårne i nærheden af hinanden og så sidde der i 45 minutter, før vi bevæger os tilbage til bilen igen.

Flot udsigt fra tårnet

Jeg finder mit tårn og får mig placeret ordentligt. Jeg undres stadig over hvor stille mit ny-indkøbte jagttøj fra SnipenStrike er. Det er kun mine støvlers skraben hen over sneen og på træet i tårnet jeg kan høre.

Der er gået 30 minutter og jeg kalder Freya på radioen, for at høre om hun har set noget. "3 rådyr i skoven bag mig, som jeg ikke kunne skyde på" er hendes svar. Lige som jeg skal til at fortælle hende at jeg ikke har set noget, kommer der et rådyr trippende ud på vejen foran mig.

Flot udsigt fra tårnet

Jeg læner mig langsomt ind i riflen og kigger i optikken. Aiii, den har fire ører. Det er en buk, og jeg må lade den gå. Den er overhovedet ikke klar over at jeg sidder og iagttager den, og den lister lige så stille afsted igen.

Jeg kalder Freya på radioen, og fortæller hende hvad jeg har set, og vi aftaler at mødes ved hendes tårn.

Så er det fremad!

Vi går tilbage mod den lille bro, hvor vi så råen og bukken. I stedet for at gå langs skovkanten, så går vi inde i skoven for at se om vi kan komme mere uset frem. Pludselig kan vi høre noget støj til højre og ca 20 meter foran os springer der først en hare over vejen,  og lige bagefter den kommer der to rådyr.

Pulsen stiger igen og vi bevæger os ud mod den åbne mark. Jeg kigger op mod det levende hegn og kan se der ligger 15-20 dyr deroppe. De kigger i vores retning, da det larmer og vi igen har vinden i ryggen.

Jeg siger til Freya at vi skal gå tæt sammen og så langt frem som muligt så hun kan komme på skudhold. Efter 50 meters pürsch rejser de første dyr sig. Vi stivner og bliver stående nogle minutter.

De andre dyr rejser sig også, og nogle af dem hopper over en vold ved åen og resten bevæger sig ud over den åbne mark.

"Så er det fremad!" hvisker jeg til Freya. Dyrene kan ikke se os, da de er på den anden side af volden og åen. Vi bevæger os hurtigt og lavt hen til volden og Freya lægger sig klar med riflen.

Så tæt på....

Jeg kan se to grupper af hver 4-5 rådyr. Jeg tager en afstand med min laser og hvisker til Freya at de tætteste er 100 meter væk og de fjerneste er 140 meter væk. Perfekt.

Jeg hæver min kikkert og kan se de to flankerende dyr er bukke. Jeg kan ikke se de 3 midterste da der hænger en stor gren ned foran mig. Jeg hvisker til Freya at der er to bukke på siden og jeg ikke kan se de midterste.

Hun hvisker "Det er råer i midten, men jeg har ikke frit skud, på grund af grenene".  Minutterne går, og pludselig begynder de at bevæge sig. Freya hvisker "Jeg har een. Det er en rå!". Jeg kan se hendes finger strammes om aftrækkeren, og så sker det...

Mit ur begynder at brumme.. Det er tegn på at klokken er 15.33 og solnedgang. Jeg lægger min hånd på Freyas ben og hvisker "Der er lukket. Solen er gået ned". Hun fjerner fingeren fra aftrækkeren og kigger ned i jorden. Jeg er ikker i tvivl om at hun er lidt skuffet, for det har både været koldt, blæsende og vådt. Vi var så tæt på som man næsten kan komme og så måtte vi afbryde jagten. Vi er alligevel tilfredse med dagen, da vi har lært en masse om at pürsche.

Vi kører tilbage til godset og møder skytte-eleven Morten. Han fortæller ubesværet at han lige gik en tur og var hjemme efter 20 minutter med et lam, som han havde nedlagt. Freya og jeg kigger på hinanden og tænker "hvor heldig kan han være". Vi snakker om hvor der kan være godt at gå ud i morgen, og så slutter vi af med noget aftensmad før vi går i seng.

 

Knæk og bræk!
Claude