Jagt 3. Januar 2019

Endnu en god jagt

Jeg har aftalt at mødes med een af mine venner, så vi kan sætte os ud og få ordnet verdenssituationen. Samtidigt nyder vi naturen og måske høster vi et dyr til middagsbordet.

Jeg klargjorde alt mit grej aftenen før og sørgede for at kontrollere at alt var i min rygsæk, så jeg ikke kom til at mangle noget, når jeg sad på reviret.

Kl. 0645 ringer uret og jeg hopper ud af sengen, og tager mit tøj på. Badet må igen vente til jeg kommer hjem. Jeg låser riflen ud af skabet og efterser den før jeg placerer den i mit riffel-hylster. Min ammunition kontrolleres, og placeres i min patrontaske på rygsækken. Så mangler jeg egentligt kun lige at sætte vand over til te, og så kontrollere vejrudsigten en sidste gang.

Yes! jeg kan se at der er sol hele formiddagen . Til gengæld er temperaturen på minus 4 grader, men der er næsten ingen vind. Det ser super godt ud, og  jeg børster lige mine tænder før jeg lister op og kysser Freya farvel.

På plads til jagt

Jeg mødes med min ven 0815 og vi kører ud til et andet revir, end det jeg var på i går. Det ser super dejligt ud med frost på markerne og en skyfri himmel , hvor solen er begyndt at nærme sig horisonten.

Vi går ned til vores "normale" plads i et læhegn og sætter os tilrette. Min ven sidder på jorden og jeg selv sidder på en jagtstol så jeg har lidt "overhøjde". Det har dog ikke den store betydning da terrænet skråner let nedad og der er en stor fin vold som kuglefang.

Min ven sidder og ligner en Michelinmand, men han fryser dog ikke 🙂

Vi sidder og nyder den kolde luft mens solen kryber over horisonten. Det sted vi sidder, er placeret således at der først kommer sol ved 11 tiden her om vinteren, men vi kan se solen oplyse terrænet bagved os, efterhånden som den stiger op på himlen.

Vi kan høre fuglene bliver aktive, jo højere solen kommer og vi ser da også et par enkelte duer og kan høre et par musvåger skrige til hinanden.

Deling af erfaringer

Mens tiden går så begynder vi selvfølgelig at tale om våben og grej. Min ven har en fed 7x64 Sauer 202 med en Zeiss Diavari 3-12x56 så han er klædt godt på.  Han sidder selvfølgelig også og roder med en Swarovski håndkikkert, og kan se herfra og til månen, gennem skyer og det hele 🙂

Jeg synes altid det er fedt at kunne se og høre om andres erfaringer mht jagt, grej, ammunition og våben. Jeg bliver aldrig bliver for gammel til at lære noget nyt.

Jeg må da også lige vise min håndsmedede kniv fra Millers Blades. Den er jeg super glad for. Den ligger rigtigt godt i hånden og kan bruges til meget andet end jagt.

Min kniv fra Millers Blades

Min ven er god til at dele sine erfaringer så tiden går hurtigt, selvom det er koldt. Temperaturen er stadig under frysepunktet, selvom solen er oppe. Vi diskuterer lidt om vi skal stoppe og lige køre over til et andet revir. Jeg vil gerne vise ham det, for at få nogle gode råd.

Vi bliver enige om at sidde en halv times tid mere indtil kl 12, da dyrene jo stadig kan komme ud og nyde de varme stråler.

Hvad er det, der står der?

5 sekunder senere siger min ven:  "Hvad er det, der står der?"

Vi løfter begge kikkerterne og ser ned langs skovkanten ca. 200 m væk. Der står dælme et dyr midt ude på marken og esser. Selvom vi har siddet og kigget derned så har det sneget sig ud uden at vi så det.

Fantastisk udsigt over den frostdækkede mark

Jeg kan se det er større end et rådyr, og meget lyst, næsten gråligt i pelsen. Vi skifter begge til riffel og sidder og spejder derned. Jeg tænker ved mig selv at det er en då og den har en usædvanlig lang hale da den vimser rundt mellem benene på den.

Jeg skruer min kikkert op på 15x forstørrelse og kan nu se det er en spidshjort. Dohh.. Det er selvfølgelig penslen jeg kan se, der bevæger sig lystigt. Jeg kigger hurtigt ned på min liste over jagtbare dyr, og må konstatere at tiderne ikke har ændret sig. Det er stadig kun er fuldskuffel jeg må høste. Øv 🙂

Jeg nyder synet af den mens den langsomt bevæger sig op mod os. Den går tættere på skoven, og på ca. 130 meters afstand bevæger den sig ind i skoven igen. Det var ellers perfekt skudafstand, men den må vente til sæsonen åbner igen.

Der er vel gået en 5-10 minutter hvor vi har siddet og kigget på ham, og det er vist først nu at vi begge begynder at trække vejret. Han så kanon flot ud, mens han spankulerede rundt på den frostdækkede mark, og det var fedt at se hvordan han faldt i eet med skoven da han gik tilbage.

Den havde da en lang hale?

Vi kigger på hinanden og min ven siger "Jeg troede den havde en usædvanlig lang hale indtil jeg så det var en hjort, og det var penslen jeg kunne se bevæge sig". Jeg glor på ham og udbryder i et grin "Jeg tænkte nøjagtigt det samme".

Vi sidder lidt og taler om oplevelsen og "hvis det nu bare havde været for 4 dage siden, så havde der været mad på bordet". Men sådan er det jo med jagt. Man kan få de flotteste dyr på skudhold, og de præsenterer sig perfekt, men det er lige et par dage for tidligt eller for sent. Men så må vi bare nyde synet, og vide at det vokser sig endnu større til næste gang vi mødes.

Det bliver simpelthen ikke bedre

Så kom der også rådyr

Vi bliver enige om at det er nok for i dag, og kører over til det andet revir. Der er ca. 3 km dertil og mens vi kører sidder jeg og drømmer om at møde hjorten igen når sæsonen starter.

Vi kommer over til det andet revir og står og snakker om hvor der er godt at sidde med riffel. Vi har ikke stået der mere end 5 minutter før der løber 2 rådyr over nabo-marken og forsvinder op i skoven ved siden af reviret.

Min ven siger "De er der også i morgen", og så er der jo ligesom lagt op til at jeg skal afsted igen. I konsortiet har vi bestemt at der kun må medtages gæster til eet bestemt revir, så han kan desværre ikke komme med som skytte.

Jeg har dog lovet Freya at hun skal med ud og se området, og virke som spotter for mig, så hun kommer med i morgen 🙂

Vi går lidt rundt og finder masser af spor fra dyr, både nye og gamle. Det skal nok blive et godt revir at høste fra. Både nu, men også under bukkejagten.

Eet af de mange spor vi fandt.

Afslutning på jagten

Vi siger farvel til hinanden og mens jeg kører hjem sidder jeg og tænker over hvor fantastisk det er at sidde i naturen og lade dyrene komme til mig. De bevæger sig rundt uden at vide jeg sidder og iagttager dem, og måske vælger at høste dem.

Uanset om det er klovbærende vildt, fugle eller andet, så er det en fantastisk oplevelse at se dem bevæge sig frit rundt i deres rette element under deres søgen på mad, i parringsdans eller andet.

Jeg ville ønske at mange andre fik samme oplevelse som vi jægere får, uanset om de ønsker at høste vildt eller om de bare ønsker at få oplevelsen af at se dyrene i deres rette element, naturen.

Knæk og bræk
Claude