Morgenjagt med då

Jagt 28. Oktober 2021

Jeg er taget ud i vores vestlige område, der støder op til Statsskoven. Jeg har tidligere haft held her. Vejret er rigtigt godt, selvom der er en del skyer, så er der næsten ingen vind.

Jeg ankommer ca. 30 minutter før solopgang, og begynder at bevæge mig ned mod stigen.

Jeg får sat mig godt til rette, og spejder ud over markerne. Der er lidt fuglelive omkring mig og man kan jo kun blive glad over at sidde ude i naturen.

Jeg sidder og eksperimentere lidt med min nye Vortex Fury HD 5000 AB kikkert/afstandsmåler og mit Garmin Tactix Delta ur med ballistisk beregner. Det er vildt at alt den teknik kan tale sammen og give mig endnu bedre mulighed for at levere et sikkert skud.

Ved middagstid beslutter jeg mig for at pakke sammen. Jeg kigger mig omkring en sidste gang, og kravler ned af stigen, efter jeg har sikret mig der ikke er noget vildt i syne.

Da jeg har fået afladt min riffel og lagt den på min rygsæk, kigger jeg op, og hvad ser jeg?

En då der står på marken foran mig, på ca. 150 meters afstand. Den står og esser i et par minutter før den trisser ind i skoven igen. Endnu engang overrasker naturen mig.

Den er sandsynligvis kommet ud samtidigt med at jeg karvlede ned af stigen, og har ikke lagt mærke til mig, eller så er den klar over at jagtsæsonen for dådyr ikke er startet endnu.

Da jeg kørere væk fra reviret ser jeg lige et par rådyr på naboens mark. En perfekt dag, selvom der ikke blev nedlagt vildt

Knæk og bræk!
Claude