Så kom bukken tæt på

Jagt 4. Juni 2021

Jeg er ude på engen igen, denne gang på en aftenjagt. Jeg bevæger mig stille på plads, og har knap nok fået sat mig før jeg ser tre dådyr i skovkanten bag mig. Det er måske de samme som jeg så for 14 dage siden, så det er helt perfekt.

Jeg sidder og nyder synet af dem, mens de esser i kanten af skoven. Efter et stykke tid begynder jeg at koncentrere mig om engen igen, for at se om der skulle komme noget interessant forbi.

Der går vel en god times tid, før der kommer en rå ud og begynder at esse. Jeg sidder og nyder synet af den, og pludselig ser jeg en rå mere komme ud. De står med ca. 100 meters mellemrum og esser. Af og til ligger de sig ned og slapper lidt af, og efter 15 minutter står de op igen og esser.

 

Pludselig ud af venstre øjenkrog fanger jeg en bevægelse. Lige i starten tror jeg det er et dådyr der er på vej over marken, men jeg kan se i kikkerten at det er én af de to bukke jeg har set tidligere.

Jeg kan på denne afstand, ca. 300 meter, ikke se hvem af dem det er, men han har klart min interesse nu. Jeg kan se han står og esser af bladene på træerne, mens han meget langsomt bevæger sig i retning af mig.

Jeg vender mig og kigger på råerne. Den ene rå har fået øje på ham, og den anden står og esser. Jeg tænker lidt over hvad jeg nu skal gøre. Kigger tilbage på bukken. Han er nu måske 250 meter fra mig, og står stadig og esser. Det er svært.

Skal jeg forsøge at kravle op mod ham, med den risiko at jeg trykker råerne, eller skal jeg vente på at han kommer 100 meter tættere? Jeg vil intet problem have med at nedlægge ham på 150 meter, men så skal han stå i et bestemt område, hvor der er en lavning og godt kuglefang bagved.

Jeg bruger måske 60 sekunder på at tænke det igennem og vil lige dreje mig for at se hvor han er.

Goshhh. Han kommer spurtende direkte ned imod mig! Jeg sidder helt stille, ligesom han stopper op ca. 50 meter fra mig. Han står perfekt, med siden til og godt kuglefang.

Mit problem er nu at jeg sidder med ryggen til ham og riflen peger væk fra ham. Han har tydeligvis øje for råerne og han kigger direkte igennem mig. Jeg ved at jeg ikke kan komme til at dreje både riffel og skydestok, så vil han se mig med det samme. Jeg beslutter mig derfor for at glide ned på knæ, lægge skydestokken ned og så ellers vende mig om, så jeg kan få et skud til ham, i knælende skydestilling.

Jeg kigger op, og han står stadig og kigger direkte gennem mig, mod råerne der nu er bag mig. Jeg tager en hurtig afstand med min afstandsmåler. 52 meter, ingen problem i knælende skydestilling. Jeg hæver riflen, finder ham i sigtet og afsikrer. I det samme kommer jeg i tanke om at der er et elektrisk hegn lige foran mig, og jeg hellere må se om jeg er over det med riflen.

Jeg løfter hovedet, og i det samme kan jeg se bukken dreje hovedet en anelse så han nu helt klart fokuserer på mig. Jeg kan se jeg er nødt til at lave en høj knælende skydestilling og jeg retter mig langsomt op. Han er nu ikke i tvivl om at der er noget galt, så han springer mod min venstre side, hvor jeg ikke har kuglefang.

Jeg sikrer riflen igen og kigger efter ham. Han er sprunget over åen og løbet ind i den store rapsmark, hvor jeg ikke kan se ham mere. Jeg vender mig om og kan se råerne også er på vej væk. De har ikke travlt, men lunter blot ind i skoven igen.

Grrrr. Jeg beslutter mig for at pürsche om på den anden side af rapsmarken. Rapsene går mig til lige under brystet, så jeg kan ikke se ham, pånær hvis han lige kigger op, så jeg kan se opsatsen. Det tager mig ca. 20 minutter at komme om til den modsatte side, og jeg vælger et tilfældigt sprøjtespor at gå ned af.

Jeg har vel gået langsomt i 8-10 minutter, og pludselig rejser han sig op tre meter fra mig, i det andet hjulspor end det jeg bevæger mig i. Vi er vel begge lige overraskede, og han løber væk fra mig, men krydser over i mit spor på ca. 35 meters afstand og stopper op for at kigge sig tilbage.

Jeg har hævet riflen, men det er umuligt at afgive en sikkert skud her, på grund af alle rapsene der bevæger sig ind foran mig.

Jeg er nødt til at lade han løbe og kan se hans hoved et par gange, mens han springer afsted. Til sidst forsvinder han helt, og jeg har ingen fornemmelse af hvor han er.  Der er kun 15 minutter til solnedgang, så jeg bevæger mig op til bilen, mens jeg forsøger at få pulsen ned igen.

En super fed aftenjagt, hvor der skulle tages en masse beslutninger med meget kort betænkningstid. Jeg skal vist snart herud igen, kan jeg mærke.

 

Knæk og bræk!
Claude