Kategori: Jagt-dagbog

Morgenjagt med flot solopgang

Efter nogle dages ro er jeg nødt til at komme ud i naturen igen og nyde den. Jeg er på vores nordlige revir, og denne gang har jeg tænkt mig at placere mig så jeg kan nyde solopgangen.

Jeg er på plads 30 minutter før solopgang, og har intet set på vej dertil.

Der er dejlig stille, kun afbrudt af svaner der flyver forbi og så en fasankok lige ved siden af mig. Jebez, jeg bliver forskrækket hver gang han råber op.

Solen står langsomt op og jeg kan mærke varmen brede sig. Der er ikke noget vildt der præsentere sig, men masser af fod, så jeg ved de er her.

Efter knap tre timer uden noget vildt overhovedet, beslutter jeg mig for at pakke sammen igen. Det har været en flot morgen og jeg har nok mest bare siddet og nydt solen. Så jeg kan ikke garantere for at der er et par stykker vildt der har passeret mig, uden jeg har opdaget dem.

Det er nu helt i orden, der er stadig masser af gode jagtdage tilbage.

Knæk og bræk!
Claude

 

Flot morgen

Jeg er taget ud til vores nordlige revir, hvor jeg tidligere har set masser af fod fra både rå- og dåvildt.

Jeg ankommer 30 minutter før solopgang, og det ligger ligesom i luften at det bliver en god dag. Temperatuen ligger omkring frysepunktet, der er let jordtåge og næsten ingen skyer.

Ligesom jeg kommer på plads ser jeg en skygge på skråningen ca. 150 meter væk. Der står en rå og esser, og den har ikke set mig. Der er ca. 15 minutter til solopgang, så den trækker væk efter et par minutter.

Jeg kan mærke at pulsen stiger. Der er helt stille omkring mig og fuglene er begyndt at vågne op og larme lidt.

Solen får fat og der kommer fart over feltet

Da solen kommer over horisonten ser det fantastisk ud. Den skinner gennem jordtågen og jeg kan mærke at den begynder at varme mig lidt op.

Pludselig kommer der to rådyr springende fra højre, omkring 75 meter fra mig. De overrasker mig, så jeg når ikke engang at grynte efter dem, før de forsvinder ind i skoven til højre for mig. Tre rådyr på 30 minutter. Det er for vildt. Jeg vil ikke skyde til løbende vildt på den afstand og med den korte tid jeg har til rådighed, så de får lov til at løbe

Af og til kommer der et træk af svaner lige hen over mig. Det er vildt som de kan larme når de kommer flyvende.

Jeg sidder og kigger lidt rundt. Jeg har hele tiden en fornemmelse af at der er noget bag mig, men jeg kan ikke se noget, på grund af bakken bag mig.

Jeg beslutter mig for lige at kravle op på toppen af bakken og kigge. Der er dog ikke noget at se.

Lige da jeg sætter mig på min jagtstol igen, så kommer der et rådyr løbende ud fra skoven og løber mod højre, lige foran mig på ca. 50 meters afstand. Jeg løfter riflen, men mit kuglefang forsvinder og jeg sidder og nyder synet af den mens den springer videre.

Flere jægere

Jeg sidder og tænker over hvor heldig jeg har været. Fire rådyr på under een time. Uanset om jeg har høstet nogen af dem så er det fedt at se så meget vildt.

Solen får mere kraft og tågen letter.

Efter en lille halv times tid, ser jeg to jægere til højre for mig, hvor rådyret løb mod tidligere.

Jeg sidder og kigger på dem i min kikkert og synes jeg kan genkende dem. Jeg skriver en besked til een af dem, og ganske rigtigt, det er nogen jeg kender. Jeg vidste ikke de havde jagt i dette område, men jeg skriver til dem at der er vildt derovre.

De takker og bevæger sig ned mod søen der er på deres revir. Efter 20 minutter hører jeg to haglskud derfra og jeg er sikker på at de har høstet det rådyr jeg så løbe derned.

Efter 20 sekunder kan jeg mærke på mit Garmin ur at jeg har fået en sms. Jeg kigger på det og kan se at der står "der kommer en rå din vej". Jeg kigger op, og der kommer råen løbende lige foran mig, uden jeg kan nå at reagere.

Den løber ind i skoven og forsvinder. Øv, den var ellers fin. Indeni er jeg lidt ærgelig over at jeg ikke kiggede op bare 5-10 sekunder før, så havde jeg høstet den, men sådan er jagt og følelsen forsvinder hurtigt igen.

Skal jeg afslutte, eller?

Jeg skriver til dem at den løb forbi og jeg kan forstå at det var en and. de skød til, og så skræmte de råen.

Efter en halv times tid begynder jeg at overveje om jeg skal pakke sammen og køre hjem. Vejret er egentligt fint og der er stille og roligt.

Jeg opfanger en bevægelse ud af øjenkrogen og kigger til højre. "Er det en hare der står der?" tænker jeg umiddelbart. Jeg kigger igen og min kæbe falder til brystet. Ca. 50 meter fra mig står der et rådyr med hovedet sænket og spredte forløb og kigger på mig.

Jeg får lusket min telefon op og tager et billede af den.

Jeg har ingen chance for at tage et skud til den på grund af manglende kuglefang, så jeg sidder og håber på at den bevæger sig mod venstre.

Det gør den selvfølgelig ikke. Den løber højre om mig og bagom ind i skoven. Pheeew, det var tæt på. Jeg bliver siddende 30 minutter mere, men der kommer ikke mere for.

Seks rådyr inden for 3 timer. Det var alligevel for vildt. Jeg har nogle bestemte afstande og områder jeg vil afgive skud i dette område, og de var næsten alle indenfor dem, men de var i løb og der er jeg noget mere årvågen og forsigtig.

Så jeg er egentlig meget tilfreds med mig selv, og super glad for alle oplevelserne i dag. Jeg er sikker på at jeg nok skal få held i dette område igen, inden sæsonen er forbi.

 

Knæk og bræk!
Claude

 

Morgenjagt i gråvejr

Jeg ankommer til vores sydlige revir ca. 30 minutter før solopgang. Det siler ned og der er ingen vind. Jeg står ud af bilen og tænker på om det er det rigtige valg jeg har taget for denne dag.

Jeg kigger på min vejr-app igen, og kan se at det skulle holde op med at regne indenfor 20 minutter. Det ser ærligt talt ikke sådan ud, men jeg vælger denne gang at stole på vejrløgneren. Det skal senere vise sig at være en god beslutning.

Jeg scanner hele området for at se om der allerede nu skulle stå noget vildt fremme. Mest for ikke at komme til at forstyrre det, når jeg går på plads. Der er ikke noget at se, så jeg tager min rygsæk på og begynder at bevæge mig de små 500 meter ned til det sted jeg vil sidde.

Regnen stopper endelig

Lige som jeg kommer på plads, stopper regnen. Jeg kigger op på himlen. Den ser stadig grå ud, men jeg håber regnen holder sig væk.

Jeg kan høre fuglene begynder at vågne op, og der er flere og flere der flyver ud af skoven, ud over markerne.

Jeg sidder rigtigt godt og har et perfekt udsyn over hele området. Det er samme sted som for et par dage siden, hvor der stod 2 rådyr under 30 meter fra mig, så jeg håber selvfølgelig på at de er i området.

Der er totalt stille omkring mig, kun afbrudt af en pippen fra de fugle der er tæt på mig. Jeg sidder og er totalt afslappet og suger alle indtrykkene ind. Der er noget næsten meditativt ved at sidde i naturen og bare lade den udfolde sig foran mig.

Er det ikke?

Jeg scanner hele området med kikkert ca. hvert 5 minut, og får da set en masse rovfugle og andet, da jeg pludselig ser en stor hvid plet i kikkerten.

Er det ikke? Jo, der står dælme en rå og esser på marken med enden til mig, på den modsatte side af hvor jeg sidder.

Jeg ved at den er over 300 meter væk, så jeg skyder en afstand med min afstandsmåler. 317 meter. Det er lige i overkanten med det kuglefang jeg har i den retning. Der er også en gård i nærheden, så det er ingen mulighed at skyde fra denne vinkel selvom jeg kommer tættere på.

Jeg har nu to valg. Enten kan jeg følge det hegn jeg sidder ved indtil jeg er på højde med råen, eller jeg kan pürsche direkte imod hende ud over åben mark, og så ændre min skudvinkel senere.

Første valg gør at jeg ikke kan kigge direkte på hende hele tiden, men til gengæld har jeg en rigtig god baggrund hvis hun skulle kigge i min retning. Det andet valg vil gøre at jeg hele tiden kan kigge på hende og "fryse" når hun kigger op. Det betyder også at jeg er fuldt eksponeret da det er over en høstet kartoffelmark.

Pürschen starter

Jeg beslutter mig for option nummer to. Jeg har mit HECS tøj på, som jeg har haft rigtig god erfaring med, og så har jeg mulighed for hele tiden at holde øje med hende.

Jeg tager min rygsæk på og efterlader stol og skydestok, da jeg vil skyde i liggende skydestilling. Jeg kender reviret ud og ind, og ved nøjagtigt hvor der vil være godt kuglefang.

Jeg begynder at bevæge mig ud over marken, samtidigt med at jeg både holder øje med råen og sørger for at træde forsigtigt så jeg ikke larmer.

Afstanden bliver hurtigt reduceret til 250 meter og så 200 meter. Råen har stået med bagen til mig, men nu har hun vendt siden til. Selvom jeg sagtens kunne skyde på denne afstand, så vil jeg tættere på, grundet kuglefang og baggrund.

Jeg beslutter mig for at sætte mig langsomt ned på knæ for at få lidt ro på. Jeg kigger ned og sørger for at jeg ikke larmer. Da jeg kigger op igen er hun forsvundet. Jeg kan mærke pulsen stiger lidt. Det kan ikke passe! Jeg bevægede mig ultra langsomt og lavede ikke noget støj overhovedet.

"Hun må være gået over på den anden side", tænker jeg. Jeg begynder at afsøge kanten af hegnet og marken bagved, for at se om hun alligevel skulle have set mig, og er løbet væk. Men der er ikke noget at se.

For at ændre vinklen til gården, så beslutter jeg mig for hurtigt at bevæge mig mod højre og tættere på volden. Specielt nu hvor jeg er sikker på at hun ikke kan se mig.

Jeg bevæger mig lavt fremad mod højre, samtidigt med at jeg holder øje med området hvor hun forsvandt. Hun dukker ikke op, og jeg begynder at tvivle på om hun alligevel er løbet væk.

Jeg knæler ned og måler igen afstanden. 132 meter. Det er egentlig en fin afstand til at afgive skud på for mig. Jeg er komfortabel på op til 350 meter uden problem, hvis alle hullerne i osten er linet op med vejr, vind, humør, baggrund, bevægelse, kuglefang osv.

Der står hun

Jeg kan stadig ikke se hende, så jeg rejser mig langsomt op, samtidigt med at jeg scanner området med min kikkert. Pludselig ser jeg hendes ører på den anden side af volden. Det er kun lige toppen af dem jeg kan se bevæge sig.

Hun står lige frem for mig, og jeg ved der intet er bag hende, men hun skal bevæge sig ned på marken, så jeg har et godt kuglefang. Marken hælder lidt nedad i området foran det sted hun står. Jeg ved derfor at der er rigeligt med kuglefang både bag og over hende, hvis hun bevæger sig over på min side af volden.

Jeg beslutter mig for at jeg vil bevæge mig lidt tættere på. Så længe hun ikke har mulighed for at opdage mig, så kan jeg lige så godt gøre det så fordelagtigt som muligt for mig selv.

Jeg tager min riffel og tager et skridt frem. I samme øjeblik springer hun op på volden med front mod mig. Her står jeg så og blomstrer ret op og ned, med riflen i en underlig vinkel og kikkerten mellem mit ansigt og brystet.

Hun kan helt klart se der mangler noget i terrænet foran hende, eller også er der noget der ikke er som det skal være i hendes øjne. Mit HECS tøj skulle gøre at vildtet har svært ved at se mig, og det har jeg efterhånden fået mange beviser på. Det virker som om de kan se der er et "hul" der hvor de kigger. Hun kigger intenst i min retning i et minuts tid, sænker hovedet og rejser det med det samme igen.

Den finte har jeg lært forlængst. Jeg har set masser af rådyr "fake" at de skal til at esse, for så at kigge op igen med det samme, sandsynligvis for at spotte om der er nogen bevægelse. Så jeg står helt stille indtil jeg er sikker på at hun ikke har nogen mistanke.

Hun bevæger sig bag et par træer, hvor jeg ikke kan se hendes hovede, og hun kan derfor heller ikke se mig. Jeg bevæger mig samtidigt hurtigt og lydløst fremad mod hende. Jeg er nu inde på lige over 100 meter og knæler langsomt ned. Det er fint her.

Hun træder et par skridt frem og kigger igen i min retning. Igen kan jeg se hun virker interesseret i det område jeg er i. Der er jo sket en ændring. "Hullet" er blevet mindre, fordi jeg nu sidder krummet fremover på begge knæ, i en pøl af vand og mudder.

Hun står perfekt præsenteret med siden til mig. Jeg ved at der ikke er nogen chance for at skyde her, da der ikke er noget kuglefang, men håber på at hun bevæger sig ned på marken igen.

Det sker så bare ikke

Hver gang hun kigger væk, så forsøger jeg på at komme helt ned i liggende skydestilling og dreje riflen i hendes retning. Endelig er jeg på plads og nu skal hun bare bevæge sig ned på marken. Jeg vil kunne se hendes krop og der vil være masser af kuglefang.

Det sker så bare ikke. Jeg kigger igen på et hvidt spejl, og hun bevæger sig igen ned på den anden side af volden.  Nu skal jeg tænke hurtigt. Vil jeg blive liggende eller søge lidt tættere på? Jeg vælger det sidste.

Jeg kryber og kravler hen over marken. Det går lidt langsomt for der er meget mudder og vand mellem kartoffelrækkerne. Jeg kan se et fint område ca. 20 meter længere fremme, hvor der er en lille forhøjning på marken. Det er perfekt. Jeg kravler derhen og nu er der kun 85 meter til volden.

Råen må stadig være på den anden side, men jeg er ikke sikker på hvor den er. Jeg sætter mig op på begge knæ bag riflen og spejder med kikkerten, for at se om jeg kan se ørene på den. Intet.. Jeg rejser mig halvt op og kigger. Intet.. Jeg beslutter mig for at rejse mig helt op for at kigge.

Igen sker det nøjagtigt som sidst. Ligesom jeg bevæger mig til stående stilling, kommer den frem. Lige foran mig. Nu står jeg her og ligner et kæmpe fyrtårn tænker jeg. Den stopper op og stiller sig med spredte forløb og sænker hovedet mens den kigger i min retning. Det ser ud som om den nærmest vil lege, ligesom en glad hundehvalp. Den kigger i nogle sekunder og vender så siden til.

Jeg begynder at knæle ned og så vender den spejlet til mig igen. Da jeg lægger mig helt ned på maven tænker jeg: "underligt, der er ikke så stort et spejl på den nu, som der var før".  I samme øjeblik kommer der endnu et rådyr frem lidt til højre for den første. Den er større og nu forstår jeg sammenhængen. Det er en rå med lam, men jeg har kun set råen indtil for lidt tid siden.

Valget er nemt for mig. Hvis råen går ned på marken foran mig, bliver der ikke høstet noget, men hvis lammet eller begge bevæger sig derned, så høster jeg lammet.

Hullerne i osten lines op

De står nu begge og esser. Lammet kigger i min retning igen og hopper lidt på stedet. Arghhhh, jeg håber ikke det begynder at løbe væk. Råen lægger ikke mærke til noget. Lammet begynder at esse igen, og bevæger sig stille og roligt ned fra volden til min side.

Jeg har tænkt skuddet igennem nogle gange, mens jeg ligger på marken. Parallaxen på optikken er justeret og jeg behøver ikke justere kliktårnet da afstanden er under 100 meter nu. Lammet står lidt skråt med fronten til mig, så jeg venter.

Dybe indåndinger og udåndinger med en god pause imellem dem. Pulsen bliver langsommere og langsommere, kan jeg mærke. Råen bliver på toppen af volden og står og esser. De er begge totalt uvidende om min tilstedeværelse. Lammet drejer sig og står nu flot præsenteret med siden til. Jeg vil først afgive skuddet når det løfter hovedet.

Jeg afsikrer riflen, placere yderste led af pegefingeren på aftrækkeren og finder bladet på lammet i sigtet. Jeg ser lammet løfte hovedet og jeg ånder helt ud samtidigt. Jeg ligger så afslappet som muligt i mudderet og koncentrere mig fuldt og fast om sigtebilledet og øger langsomt presset på aftrækkeren.

Min riffel hoster hult, og jeg mærker et blødt skub på skulderen af rekylen der er dæmpet af lyddæmperen. Jeg åbner det andet øje helt op så jeg kan se reaktionen på skuddet. Samtidigt med jeg genlader riflen,  kan jeg se projektilet ramme lammet på bladet og det laver et lille spring og skyder ryg. Perfekt placeret.

Jeg bruger blyfri Dynamic Research Technologies TerminalShock projektiler, så jeg ved at det komprimerede kobber og tungsten nu gør sin virkning og det er et spørgsmål om sekunder før det forender.

Lammet løber op på volden, hvor jeg kan se råen kigger sig omkring. Lige da lammet passere toppen, kan jeg se det allerede er ved at kollapse. Råen løber nogle skridt, kigger sig tilbage og løber så ned på den anden side af volden, ude af syne.

Jeg sætter mig op og venter nogle minutter før jeg langsomt bevæger mig frem mod stedet hvor lammet forsvandt. Jeg står på volden og kan se det ligger på den anden side, en lille meter inde på naboens mark. Der er ingen tvivl om at det er forendt, men jeg kontrollere det alligevel med øjetryk, før jeg går op til gården for at bede om lov til at hente lammet.

Det er der ingen problem i, så jeg går tilbage og bærer det op til enden af volden, hvor jeg ringer til min hustru Freya (www.huntress.dk) der elsker at brække vildt, så det skal hun selvfølgelig have lov til. Det vejer 12 kg brækket. Det er jeg tilfreds med.

Hun tager et par billeder af mig, med lammet og hvor jeg lå på marken, før vi begge kører hjem og nyder resten af dagen med at forlægge lammet. Vi spiser mørbraden, hjertet og een filet om aftnen, og det smager pragtfuldt. Det har været en perfekt dag med masser af gode oplevelser og erfaringer.

Alt træning og erfaring har hjulpet mig, og jeg er snart klar til næste jagt og naturoplevelser.

Knæk og bræk!
Claude

 

Tilbage til det kendte område

Jeg er taget ud til vores sydligste revir, hvor jeg som regel ser vildt. Enten på vores eget område, eller på eet af områderne der støder op til det.

Det er først på eftermiddagen, og der er små tre timer til solnedgang. Vejret er egentligt ok, overskyet og ingen vind. Temperaturen er omkring 8 grader så den har heller ingen betydning for mig.

Jeg ser masser af frisk fod, både fra kron- då og råvildt. Det er ikke så langt siden jeg var her sidst, og de er alle nyere end dem jeg så sidst, så det er perfekt.

Jeg placere mig lidt tættere på skoven denne gang, så min vinkel bliver mindre og jeg næsten kan skyde parallelt med den. Det betyder selvfølgelig også at jeg skal være endnu mere stille og usynlig. Heldigvis har jeg mit HECS tøj på, så det skal nok hjælpe.

Timerne går

Da der er gået næsten 2 1/2 time og jeg intet vildt har set eller hørt, udover fugle beslutter jeg mig for at jeg vil stoppe nogle minutter før solnedgang. Jeg beslutter mig for at det skal være tre minutter før denne gang.

Det skal forståes sådan at jeg ikke vil afgive skud, når der er mindre end tre minutter igen. Jeg får stillet mit ur, og så skærper jeg sanserne i de sidste minutter.

Jeg ved at det typisk er i de sidste minutter før solnedgang at vildtet kommer frem, så jeg sidder spændt og venter.

Brrrr-brrr-brrr. Jeg kan mærke mit ur brummer. Tiden er fløjet afsted så jeg aflader og placerer riflen på jorden, rejser mig og strækker kroppen. Jeg har siddet og scannet hele området og der her ikke været noget at se.

Hvordan gjorde de det?

Jeg vender ryggen til skoven og kigger lige ned langs hegnet, hvor jeg har siddet. Det kunne jo være at der var et rådyr eller to, og jeg vil ikke forstyrre dem på vej tilbage til bilen.

Ingenting. Jeg vender mig om, og stivner. Lige foran mig på under 25 meters afstand står der to rådyr pænt med siden til og kigger på mig. De står næsten ved enden af hegnet hvor jeg har siddet.

Jeg forsøger at luske telefonen frem for at tage et billede af dem, men de hopper ind i skoven. Jeg kigger på uret. Stadig eet minut til solnedgang. Det er for vildt at de pludselig dukker op af det blå. Enten er de kommet fra skoven da jeg vendte mig om, eller så har de ligget i samme hegn, under 25 meter fra mig.

Endnu en gang overrasker naturen mig. Det er noget af det jeg virkelig elsker ved at være herude, uanset om det er på jagt eller bare på en vandretur. Der sker altid noget nyt, selvom det er de samme steder jeg kommer. Fedt!

Knæk og bræk!
Claude

 

Nyt område afprøves

Jeg er taget ud til vores nordlige revir, hvor der er et område jeg ikke har været særligt meget i. Nu er det tid til at afprøve det, for at se om der skulle være noget vildt her.

Der er tre timer til solnedgang, så der skulle være god mulighed for at observere noget vildt.

Jeg kommer på plads og scanner området. Der er ikke noget at se, men jeg så en del fod på vej ned på min plads.

Der kommer af og til nogle fugle flyvende, men ellers er der helt stille herude.

Ved solnedgang har jeg intet set, så det er bare hjemad. Selvom der ikke var noget at se denne gang, så er jeg sikker på at det blot er et spørgsmål om tid, får jeg ser vildt her også.

Jeg har fået lært at det er utrolig svært, hvis ikke umuligt, at forudse hvor vildtet vil være.

Knæk og bræk!
Claude

 

I regn og slud..

Jeg er taget ud til vores nordlige revir igen, hvor jeg har været de sidste par dage. Selvom vejrløgneren har lovet regn så tager jeg chancen alligevel.

Jeg ankommer 25 minutter før solopgang, og der er en ok temperatur og ingen vind.

Jeg har bevæget mig ekstra forsigtigt, men jeg har ikke observeret noget vildt overhovedet inden jeg kommer på plads.

Testing - testing

Jeg sidder og sammenligner mine to afstandsmålere for at se om der skulle være nogen forskel i afstandene, men kan hurtigt konstatere at det er der ikke. De måler samme afstand +/- 1 meter så det er helt acceptabelt.

Efter 10 minutter begynder det at regne. Det regner og regner og regner.

Jeg er klædt på til omstændighederne så det betyder ikke så meget for mig. Jeg er også sikker på at det ikke betyder så meget for vildtet. De kommer måske ikke frem i så stor grad, som hvis der var solskin, men de skal jo ud og esse på et tidspunkt.

I regn og slud igen..

Efter over to timer i silende regn, er jeg ved at være klar til at pakke sammen. Jeg har hørt nogle forskellige fugle, men ikke set noget vildt overhovedet på nogen af markerne.

Mæt af regn pakker jeg sammen og kører hjem. Jeg kontrollere lige vejrudsigten, for jeg skal snart ud i naturen igen.

Knæk og bræk!
Claude

 

Endnu en flot morgen

Jeg er taget ud til vores nordlige revir igen, hvor jeg var i går. Efter den oplevelse, så er jeg sikker på at jeg er heldig i dag.

Jeg ankommer 20 minutter før solopgang, og der er igen svag jordtåge og ingen vind.

Jeg kan ikke se noget vildt, så jeg kommer hurtigt på plads inden solen står op.

Nøjagtigt som i går begynder svanerne at trække forbi mig, mange af dem i meget lav højde.

Det er fascinerende at sidde og kigge på dem, når de flyver hen over mig.

Underligt

Efter næsten to timer har jeg kun set svaner og enkelte duer. Intet vildt overhovedet. Det er alligevel underligt at den ene dag er der masser af vildt, den næste dag intet overhovedet.

Jeg nyder alligevel at sidde herude og bare lade tankerne vandre, mens naturen udfolder sig omkring mig.

Efter 3 1/2 time beslutter jeg mig for at pakke sammen. Jeg går lige en hurtig tur i området og bliver belønnet med masser af frisk fod, så jeg ved da alligevel at der stadig er masser af vildt herude.

Nu skal jeg bare finde en dag med godt vejr og så håbe på at Diana er i hendes gavmilde humør næste gang.

Knæk og bræk!
Claude

 

Ud igen på sporet

Vejret er måske ikke til den bedste side, der er lidt overskyet og lave temperaturer. Jeg vælger alligevel at sætte mig ud på det sydlige revir vi har, hvor der kan skydes med riffel.

Jeg ankommet et par timer før solnedgang, og kan se frisk fod, både fra rå, då og krondyr, så det lover godt. I det mindste er det et godt tegn.

Jeg bevæger mig langsomt ned på plads og kigger rundt. Der er ikke meget at se ud over masser af fod.

Jeg sidder og lytter til skovens lyde, og ser af og til fugle der flyver frem og tilbage til skoven.

Svanerne kommer

Efter en lille time kan jeg høre der kommer et træk af svaner forbi. Jeg sidder og ønsker at der også kunne komme et træk af rådyr eller krondyr, men det er nok ikke så sandsynligt.

En lille halv times tid før solnedgang kan jeg godt mærke det bliver koldere, men jeg har ofte oplevet at det er heromkring at specielt rådyrene kommer frem, så jeg koncentrerer mig om både at lytte og kigge efter dem.

Desværre viser der sig ikke noget, så jeg må pakke sammen uden held denne gang. Jeg er dog sikker på at jeg nok skal have heldet med mig i den nærmeste fremtid. Der er jo masser af fod, så det er bare med at være her på det rigtige tidspunkt.

Da jeg kører fra reviret, opdager jeg to rådyr på naborevieret der står og esser på marken. Jeg stopper op og nyder synet i et par minutter før jeg kører videre, for ikke at forstyrre dem. Super fed oplevelse.

Jeg håber du har mere held derude, end jeg har.

Knæk og bræk!
Claude

 

Ud selvom vejret er dårligt

Selvom der er totalt overskyet og temperaturene er lave, så er jeg frisk på at sætte mig ud igen.

Jeg elsker at sidder i naturen og iagttage alt hvad der sker omkring mig, så jeg måske kan blive lidt klogere på vildtet og naturen generelt.

Jeg har valgt at sætte mig i det nordlige revir, så jeg kan kigge på noget nyt denne gang.

Det er først på eftermiddagen, så jeg håber selvfølgeligt på at der kommer noget vildt for. Jeg har set masser af fod bag mig, da jeg bevægede mig op ad bakken, for at kommer til min plads, midt på marken.

Jeg sidder og nyder stilheden. Det eneste jeg kan høre er nogle svaner og af og til en bil der kører forbi.

Masser af skyer

Selvom der er masser af skyer og temperaturen er lav, så føles det ikke så koldt. Vinden er svag og jeg er klædt på til lejligheden, så det er ikke noget problem.

Jeg sidder og kigger ned på det sted hvor jeg høstede det lille bukkelam for et stykke tid siden, og håber på at der skal komme noget vildt for igen. Det er et rigtigt godt sted med læ og masser af god kuglefang.

Da der er 30 minutter til solnedgang, beslutter jeg mig for at vende mig om og flytte mig, så jeg kan kigge ned af bakken bag mig. Jeg ved det er en chance at tage, men der var altså masser af for dernede.

Jeg bruger det sidste tid med min kikkert, for at se om der skulle ligge et rådyr i det høje græs og slumre lidt, men der er desværre intet at se.

Jeg pakker sammen, og går lige en tur i området. Der er masser af fod, både frisk og gammelt, så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg skal nok få held på dette revir.

Knæk og bræk!
Claude

 

Solen kigger frem

Freya og jeg er blevet inviteret på jagt i Nordjylland af Ole, der tidligere har deltaget på en fællesjagt i det konsortie jeg er medlem af.

Vi står op kl. 0400 og kravler i jagttøjet før vi begiver os mod det Nordjyske. Vi mødes med de andre kl. 0630 og får en god gang morgenmad og afholder en kort parole.

Freya og jeg kommer til at sidde i samme hegn, Freya i en dobbeltstige og jeg selv i en enkeltstige. Vi bliver ført på plads, Freya bliver placeret først og så får jeg anvist mit tårn og hvor jeg må skyde.

Jeg går hen til tårnet og stivner. Der står tre rådyr lige foran mig på under 100 meters afstand. To af dem med siden til og helt fri, den sidste står lidt inde i bevoksningen.

Jeg prøver hurtigt at få min riffel klar på eet af trinene på stigen, men netop som jeg har den ene i sigtet så bevæger de sig alle ind i bevoksningen.

Op i stigen og klar til alt

Jeg kravler hurtigt op i stigen, og kan se dem alle tre i krattet. De går og esser, kigger af og til op, men her ikke opdaget mig. Jeg følger dem i min optik, men der er altid en gren eller lille busk foran dem, så jeg venter med at skyde.

Jeg ved at hvis jeg rammer selv den mindste gren, så kan det få en kæmpe effekt på projektilets retning og det har jeg ikke lyst til. Jeg er sikker på at det nok skal lykkedes på et tidspunkt.

Efter 10 minutter går de længer ind i bevoksningen og jeg kan ikke se dem mere. Jeg går i gang med at skrive en besked til Freya, og hun svarer at hun godt så det ene rådyr, men ikke de to andre.

Pudselig ser jeg en bevægelse foran mig. Der står de tre rådyr igen. Alle tre dog inde i den lave bevoksning, men kun en lille meter eller to derinde.

Jeg kigger på dem og får identificeret den mindste. Det er lidt svært, da der ikke er den helt store forskel på dem. Jeg følger den i optikken og forsøger at tage nogle langsomme og dybe åndedræt.

Jeg slapper helt af og gennemtænker skuddet. Jeg vil ramme den på bladet, når den er fri for grene og kigger op, og helst med siden til. Den går lidt frem og tilbage, og jeg kan se at den nærmer sig et åbent stykke.

Jeg har taget en masse målinger med min Vortex Ranger 1800 afstandsmåler, så jeg ved den er på mellem 80 og 90 meters afstand.

Skuddet gennemføres perfekt

Lige før den når det åbne stykke afsikrer jeg riflen og sørger for min tommelfinger ligger på højre side af pistolgrebet så jeg er mest mulig afslappet i hånden. Geværet's bipod hviler på rammen af stigen og det er totalt stabilt og afslappet.

Jeg finder bladet på rådyret i optikken, ånder helt ud og lader min pegefinger presse lidt hårdere på aftrækkeren. Riflen giver et højt host, der er fint dæmpet af min Nielsen Sonic Paradox 50 lyddæmper. Jeg både ser og hører at mit 308W TerminalShock projektil fra Dynamic Research Technologies rammer perfekt.

Råyret springer op og skyder ryg. Et godt tegn på at det er ramt på bladet. Det falder sammen og jeg kan se det bevæger sig mod højre, henimod de to andre rådyr. Jeg genlader med det samme og følger det et par meter. De to andre kigger forvirret rundt og løber så mod højre.

Efter nogle sekunder ser jeg dem begge komme ud fra bevoksningen og stiller sig på marken til højre for mig, mens de kigger sig tilbage. Jeg sidder og håber på at Freya kan se dem, og måske høste et af dem, men det kan hun desværre ikke.

De løber væk og jeg sikrer riflen igen, mens jeg koncentrerer mig om hvor jeg sidst så rådyret. Vi skal alle blive siddende til jagten blæses af, selvom det kribler i mig for at komme over til vildtet.

Sikring af riflen

Mens jeg sidder og venter så får jeg den ide at jeg vil sikre min riffel lidt bedre. Der er ikke så meget plads i tårnet, så jeg frigører det ene Quick Detachment (QD) spænde på min 3HGR rem, og lader den gå udenpå rammen, før jeg sikrer den på riflen igen.

På den måde vil min riffel ikke falde ned på jorden hvis jeg nu skulle falde i søvn eller andet heroppe.

Lidt efter kommer der en lille spurv forbi. Den sætter sig et par meter fra mig og kvidrer løs. Super hyggeligt.

Flere skud

Klokken er ved at nærme sig 11, hvor det er meningen at jagten skal blæse af. Pludselig hører jeg et par skud mere. Damn jeg blev forskrækket. De var begge uden lyddæmper, og lød mega højt.

Jeg kan høre at jagten blæses af, og Freya skriver at hun kommer ned til mig, for hun vil gerne være med til at brække det. Det er helt fint for mig at vi kan deles om opgaven.

Hun er altid klar til at deltage, både for at lære men også for at få mere erfaring og det kan man aldrig få nok af.

Ole og hans makker kommer også og vi bevæger os over hvor jeg ramte vildtet. Jeg er klar over at der sandsynligvis ikke er meget sweiss, da DRT TerminalShock ammunitionen typisk ikke efterlader mange spor. Til gengæld kan du være sikker på at vildtet forender, hvis du rammer det omkring hjerte/lunge regionen, endda med en stor margen.

Ganske rigtigt, så kan jeg kun finde det sted hvor rådyret sprang op, da jeg ramte det. Jeg ved hvilken retning det bevægede sig, og vi finder det ca. 15 meter væk.

Perfekt skud

Vi får trukket råen ud på græsset. Hun er tung. Jeg kan se skuddet sidder nøjagtigt hvor jeg sigtede og hun har ikke haft en chance.

Vi vender hende om og kan se et fint lille udgangshul. Det er sandsynligvis det bagereste af kappen, da projektilet er af "frangible" typen. Det betyder at når den rammer noget der er hårdere end den selv, eller væskeholdige områder, så bliver kappen skrællet åben og de komprimerede kobber og tungsten partikler  spredes med enorm chok-virkning.

Som forventet er udgangshullet lidt længere tilbage på dyret, da det stod en anelse skævt da jeg høstede det, men begge lunger er helt ødelagt på det.

Vildtet brækkes

Freya går straks igang med at brække det, og det går hurtigt. Hun er blevet rigtig god til det, men hun har også haft en del mulighed for at øve sig.

Da det er brækket vejer vi det. 20,1 kg! Det er helt fint for os, så er der mere mad til fryseren.

Jeg får pakket mit grej væk og så er det ellers op på skulderen med det og tilbage til jagthytten.

Hun er tung og det er op ad bakke meget af tiden. Freya tilbyder at gå lidt med hende og det får hun selvfølgelig lov til.

Da vi kommer op til de andre finder vi ud af at det er Ole der har høstet det andet rådyr. Stort tillykke får han selvfølgelig og det er velfortjent.

Så der ligger to rådyr på paraden. Formanden ville godt have haft et krondyr eller to, men både Freya og jeg er meget tilfredse og taknemmelige for invitationen og resultatet.

Mange tak til Ole og resten af konsortiet, for invitationen. Det var en rigtigt god jagt og dejligt selskab.

Vi håber begge på at kunne få lov til at besøge stedet igen, da naturen var super flot og der var masser af vildt.

Knæk og bræk!
Claude