Kategori: Jagt-dagbog

Endnu en flot morgen

Jeg er taget ud til vores nordlige revir igen, hvor jeg var i går. Efter den oplevelse, så er jeg sikker på at jeg er heldig i dag.

Jeg ankommer 20 minutter før solopgang, og der er igen svag jordtåge og ingen vind.

Jeg kan ikke se noget vildt, så jeg kommer hurtigt på plads inden solen står op.

Nøjagtigt som i går begynder svanerne at trække forbi mig, mange af dem i meget lav højde.

Det er fascinerende at sidde og kigge på dem, når de flyver hen over mig.

Underligt

Efter næsten to timer har jeg kun set svaner og enkelte duer. Intet vildt overhovedet. Det er alligevel underligt at den ene dag er der masser af vildt, den næste dag intet overhovedet.

Jeg nyder alligevel at sidde herude og bare lade tankerne vandre, mens naturen udfolder sig omkring mig.

Efter 3 1/2 time beslutter jeg mig for at pakke sammen. Jeg går lige en hurtig tur i området og bliver belønnet med masser af frisk fod, så jeg ved da alligevel at der stadig er masser af vildt herude.

Nu skal jeg bare finde en dag med godt vejr og så håbe på at Diana er i hendes gavmilde humør næste gang.

Knæk og bræk!
Claude

 

Ud igen på sporet

Vejret er måske ikke til den bedste side, der er lidt overskyet og lave temperaturer. Jeg vælger alligevel at sætte mig ud på det sydlige revir vi har, hvor der kan skydes med riffel.

Jeg ankommet et par timer før solnedgang, og kan se frisk fod, både fra rå, då og krondyr, så det lover godt. I det mindste er det et godt tegn.

Jeg bevæger mig langsomt ned på plads og kigger rundt. Der er ikke meget at se ud over masser af fod.

Jeg sidder og lytter til skovens lyde, og ser af og til fugle der flyver frem og tilbage til skoven.

Svanerne kommer

Efter en lille time kan jeg høre der kommer et træk af svaner forbi. Jeg sidder og ønsker at der også kunne komme et træk af rådyr eller krondyr, men det er nok ikke så sandsynligt.

En lille halv times tid før solnedgang kan jeg godt mærke det bliver koldere, men jeg har ofte oplevet at det er heromkring at specielt rådyrene kommer frem, så jeg koncentrerer mig om både at lytte og kigge efter dem.

Desværre viser der sig ikke noget, så jeg må pakke sammen uden held denne gang. Jeg er dog sikker på at jeg nok skal have heldet med mig i den nærmeste fremtid. Der er jo masser af fod, så det er bare med at være her på det rigtige tidspunkt.

Da jeg kører fra reviret, opdager jeg to rådyr på naborevieret der står og esser på marken. Jeg stopper op og nyder synet i et par minutter før jeg kører videre, for ikke at forstyrre dem. Super fed oplevelse.

Jeg håber du har mere held derude, end jeg har.

Knæk og bræk!
Claude

 

Ud selvom vejret er dårligt

Selvom der er totalt overskyet og temperaturene er lave, så er jeg frisk på at sætte mig ud igen.

Jeg elsker at sidder i naturen og iagttage alt hvad der sker omkring mig, så jeg måske kan blive lidt klogere på vildtet og naturen generelt.

Jeg har valgt at sætte mig i det nordlige revir, så jeg kan kigge på noget nyt denne gang.

Det er først på eftermiddagen, så jeg håber selvfølgeligt på at der kommer noget vildt for. Jeg har set masser af fod bag mig, da jeg bevægede mig op ad bakken, for at kommer til min plads, midt på marken.

Jeg sidder og nyder stilheden. Det eneste jeg kan høre er nogle svaner og af og til en bil der kører forbi.

Masser af skyer

Selvom der er masser af skyer og temperaturen er lav, så føles det ikke så koldt. Vinden er svag og jeg er klædt på til lejligheden, så det er ikke noget problem.

Jeg sidder og kigger ned på det sted hvor jeg høstede det lille bukkelam for et stykke tid siden, og håber på at der skal komme noget vildt for igen. Det er et rigtigt godt sted med læ og masser af god kuglefang.

Da der er 30 minutter til solnedgang, beslutter jeg mig for at vende mig om og flytte mig, så jeg kan kigge ned af bakken bag mig. Jeg ved det er en chance at tage, men der var altså masser af for dernede.

Jeg bruger det sidste tid med min kikkert, for at se om der skulle ligge et rådyr i det høje græs og slumre lidt, men der er desværre intet at se.

Jeg pakker sammen, og går lige en tur i området. Der er masser af fod, både frisk og gammelt, så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg skal nok få held på dette revir.

Knæk og bræk!
Claude

 

Solen kigger frem

Freya og jeg er blevet inviteret på jagt i Nordjylland af Ole, der tidligere har deltaget på en fællesjagt i det konsortie jeg er medlem af.

Vi står op kl. 0400 og kravler i jagttøjet før vi begiver os mod det Nordjyske. Vi mødes med de andre kl. 0630 og får en god gang morgenmad og afholder en kort parole.

Freya og jeg kommer til at sidde i samme hegn, Freya i en dobbeltstige og jeg selv i en enkeltstige. Vi bliver ført på plads, Freya bliver placeret først og så får jeg anvist mit tårn og hvor jeg må skyde.

Jeg går hen til tårnet og stivner. Der står tre rådyr lige foran mig på under 100 meters afstand. To af dem med siden til og helt fri, den sidste står lidt inde i bevoksningen.

Jeg prøver hurtigt at få min riffel klar på eet af trinene på stigen, men netop som jeg har den ene i sigtet så bevæger de sig alle ind i bevoksningen.

Op i stigen og klar til alt

Jeg kravler hurtigt op i stigen, og kan se dem alle tre i krattet. De går og esser, kigger af og til op, men her ikke opdaget mig. Jeg følger dem i min optik, men der er altid en gren eller lille busk foran dem, så jeg venter med at skyde.

Jeg ved at hvis jeg rammer selv den mindste gren, så kan det få en kæmpe effekt på projektilets retning og det har jeg ikke lyst til. Jeg er sikker på at det nok skal lykkedes på et tidspunkt.

Efter 10 minutter går de længer ind i bevoksningen og jeg kan ikke se dem mere. Jeg går i gang med at skrive en besked til Freya, og hun svarer at hun godt så det ene rådyr, men ikke de to andre.

Pudselig ser jeg en bevægelse foran mig. Der står de tre rådyr igen. Alle tre dog inde i den lave bevoksning, men kun en lille meter eller to derinde.

Jeg kigger på dem og får identificeret den mindste. Det er lidt svært, da der ikke er den helt store forskel på dem. Jeg følger den i optikken og forsøger at tage nogle langsomme og dybe åndedræt.

Jeg slapper helt af og gennemtænker skuddet. Jeg vil ramme den på bladet, når den er fri for grene og kigger op, og helst med siden til. Den går lidt frem og tilbage, og jeg kan se at den nærmer sig et åbent stykke.

Jeg har taget en masse målinger med min Vortex Ranger 1800 afstandsmåler, så jeg ved den er på mellem 80 og 90 meters afstand.

Skuddet gennemføres perfekt

Lige før den når det åbne stykke afsikrer jeg riflen og sørger for min tommelfinger ligger på højre side af pistolgrebet så jeg er mest mulig afslappet i hånden. Geværet's bipod hviler på rammen af stigen og det er totalt stabilt og afslappet.

Jeg finder bladet på rådyret i optikken, ånder helt ud og lader min pegefinger presse lidt hårdere på aftrækkeren. Riflen giver et højt host, der er fint dæmpet af min Nielsen Sonic Paradox 50 lyddæmper. Jeg både ser og hører at mit 308W TerminalShock projektil fra Dynamic Research Technologies rammer perfekt.

Råyret springer op og skyder ryg. Et godt tegn på at det er ramt på bladet. Det falder sammen og jeg kan se det bevæger sig mod højre, henimod de to andre rådyr. Jeg genlader med det samme og følger det et par meter. De to andre kigger forvirret rundt og løber så mod højre.

Efter nogle sekunder ser jeg dem begge komme ud fra bevoksningen og stiller sig på marken til højre for mig, mens de kigger sig tilbage. Jeg sidder og håber på at Freya kan se dem, og måske høste et af dem, men det kan hun desværre ikke.

De løber væk og jeg sikrer riflen igen, mens jeg koncentrerer mig om hvor jeg sidst så rådyret. Vi skal alle blive siddende til jagten blæses af, selvom det kribler i mig for at komme over til vildtet.

Sikring af riflen

Mens jeg sidder og venter så får jeg den ide at jeg vil sikre min riffel lidt bedre. Der er ikke så meget plads i tårnet, så jeg frigører det ene Quick Detachment (QD) spænde på min 3HGR rem, og lader den gå udenpå rammen, før jeg sikrer den på riflen igen.

På den måde vil min riffel ikke falde ned på jorden hvis jeg nu skulle falde i søvn eller andet heroppe.

Lidt efter kommer der en lille spurv forbi. Den sætter sig et par meter fra mig og kvidrer løs. Super hyggeligt.

Flere skud

Klokken er ved at nærme sig 11, hvor det er meningen at jagten skal blæse af. Pludselig hører jeg et par skud mere. Damn jeg blev forskrækket. De var begge uden lyddæmper, og lød mega højt.

Jeg kan høre at jagten blæses af, og Freya skriver at hun kommer ned til mig, for hun vil gerne være med til at brække det. Det er helt fint for mig at vi kan deles om opgaven.

Hun er altid klar til at deltage, både for at lære men også for at få mere erfaring og det kan man aldrig få nok af.

Ole og hans makker kommer også og vi bevæger os over hvor jeg ramte vildtet. Jeg er klar over at der sandsynligvis ikke er meget sweiss, da DRT TerminalShock ammunitionen typisk ikke efterlader mange spor. Til gengæld kan du være sikker på at vildtet forender, hvis du rammer det omkring hjerte/lunge regionen, endda med en stor margen.

Ganske rigtigt, så kan jeg kun finde det sted hvor rådyret sprang op, da jeg ramte det. Jeg ved hvilken retning det bevægede sig, og vi finder det ca. 15 meter væk.

Perfekt skud

Vi får trukket råen ud på græsset. Hun er tung. Jeg kan se skuddet sidder nøjagtigt hvor jeg sigtede og hun har ikke haft en chance.

Vi vender hende om og kan se et fint lille udgangshul. Det er sandsynligvis det bagereste af kappen, da projektilet er af "frangible" typen. Det betyder at når den rammer noget der er hårdere end den selv, eller væskeholdige områder, så bliver kappen skrællet åben og de komprimerede kobber og tungsten partikler  spredes med enorm chok-virkning.

Som forventet er udgangshullet lidt længere tilbage på dyret, da det stod en anelse skævt da jeg høstede det, men begge lunger er helt ødelagt på det.

Vildtet brækkes

Freya går straks igang med at brække det, og det går hurtigt. Hun er blevet rigtig god til det, men hun har også haft en del mulighed for at øve sig.

Da det er brækket vejer vi det. 20,1 kg! Det er helt fint for os, så er der mere mad til fryseren.

Jeg får pakket mit grej væk og så er det ellers op på skulderen med det og tilbage til jagthytten.

Hun er tung og det er op ad bakke meget af tiden. Freya tilbyder at gå lidt med hende og det får hun selvfølgelig lov til.

Da vi kommer op til de andre finder vi ud af at det er Ole der har høstet det andet rådyr. Stort tillykke får han selvfølgelig og det er velfortjent.

Så der ligger to rådyr på paraden. Formanden ville godt have haft et krondyr eller to, men både Freya og jeg er meget tilfredse og taknemmelige for invitationen og resultatet.

Mange tak til Ole og resten af konsortiet, for invitationen. Det var en rigtigt god jagt og dejligt selskab.

Vi håber begge på at kunne få lov til at besøge stedet igen, da naturen var super flot og der var masser af vildt.

Knæk og bræk!
Claude

 

Meget tidlig

Jeg er ankommet næsten 45 minutter før solopgang, så jeg har god tid. Jeg står lige og nyder stilheden og mørket, før jeg langsomt bevæger mig på plads.

Jeg elsker at sidde herude og lytte til skoven og naturen når den vågner op.

Solen kigger frem

Solen begynder så småt at bevæge sig over horisonten og fuglene begynder at synge og flyve ud af skoven.

Der kommer mere og mere liv, og jeg håber også på at der er noget vildt der ønsker at komme ud og nyde solopgangen.

Solen stiger højere og højere på himlen, og jeg begynder at kigge mig omkring for at se om der skulle være noget vildt på nabomarkerne.

Der går et par timer og der er ikke dukket noget op overhovedet. Det er ikke så koldt, da solen er ved at få godt fat nu.

Det bliver ikke til så meget

Ved 1130 tiden må jeg indse at det ikke bliver til så meget vildt denne gang. Jeg har brugt tiden til at lade tankerne flyde og bare slappe af.

Uanset om der kom noget vildt for, så er jeg glad for at have brugt nogle timer i naturen, og jeg skal snart herud igen.

Knæk og bræk!
Claude

 

Jeg prøver igen

Jeg er optimist og prøver samme revir igen, som de andre dage. Jeg har været super tæt på at kunne høste noget vildt her et par gange.

Jeg kigger ned over området før jeg bevæger mig på plads. På vej derned kan jeg se der er en del frisk fod både fra kron- og råvildt. Fedt.

Jeg sidder og slapper af mens jeg lytter til skovens lyde og ser fuglene flyve frem og tilbage.

Ingen held denne gang

Efter næsten 3 1/2 time er det ved at nærme sig solnedgang. Regnen er begyndt at falde så jeg beslutter mig at pakke sammen, 15 minutter før lukketid. Jeg ved godt at det er på dette tidspunkt at vildtet typisk kommer frem, men med de tunge skyer på himlen, så tror jeg at de bliver i læ af skoven.

Jeg får hurtigt pakket sammen, og så er det hjem og aftørre riflen, så jeg er klar til næste gang.

Knæk og bræk!
Claude

 

Har jeg mon heldet med mig denne gang?

Jeg kommer ud til reviret lidt før  solopgang og kommer hurtigt på plads. Der skulle blive skiftende skydække og næsten ingen vind.

Efter en times tid kan jeg høre at der er kronhjorte der brøler inde i skoven, og der er i hvert tilfælde een der er tæt på.

Jeg forsøger at finde ud af hvor den er nøjagtigt, men det er svært fordi den står og brøler i forskellige retninger.

Af og til kigger jeg rundt for at se om der skulle være noget andet vildt der præsentere sig.

Hvad er det der står der?

Jeg opdager en rå der står i det modsatte hegn. Hun står og esser og jeg kan se hun kigger mod skovkanten når hjorten larmer. Jeg sidder og iagttager hende i lidt over et kvarter, før jeg beslutter mig for at prøve at pürsche over mod hende. Der er ca. 300 meter hen over totalt åben mark, men jeg er frisk.

Jeg bevæger mig stille og lavt hen over marken. Pludselig kan jeg se der også er et lam ved hende. De kigger begge rundt hele tiden, og jeg er nødt til at være meget forsigtig for ikke at blive opdaget.

Da jeg har 175 meter til dem, så kan jeg pludselig høre at kronhjorten er tæt på. Der er også ca. 175 meter til skovkanten hvor jeg kan høre ham, så nu er gode råd dyre. Jeg sætter mig ned og tænker lidt over hvad jeg skal gøre.

Den rigtige beslutning?

Jeg beslutter mig for at satse på lammet. Jeg begynder at bevæge mig frem igen, endnu lavere denne gang. 150 meter, 135 meter og nu 110 meter.

Jeg bevæger mig ultra langsomt, fordi jeg er totalt eksponeret for dem. Jeg sætter mig ned på hug, og gør min skydestok klar. Lige som jeg skal til at placere riflen på den, lyder der et højt brøl fra kronhjorten.

Lammet bliver tydeligt forskrækket og hopper gennem hegnet sammen med råen, og jeg kan se de løber væk fra mig. Arrrrgh.. Det var måske den forkerte beslutning.

Jeg kigger mod skoven men kan ikke se hjorten. Jeg bevæger mig hurtigt derned indtil jeg er 130 meter fra skovkanten og så sætter jeg mig ned og venter.

Ventetiden

Jeg venter i næsten 1 1/2 time hvor jeg kan høre hjorten rumstere rundt inde i skoven, men efterhånden kan jeg høre at han bevæger sig længere og længere væk.

Ingen held denne gang. Hverken rådyr eller kronhjort. Men jeg var tæt på, og pulsen har været høj. Det har været en spændende formiddag, og jeg er tilfreds med mig selv og min lille pürsch.

Jeg pakker sammen og kører hjem, endnu en erfaring rigere.

Knæk og bræk!
Claude

 

Eftermiddagsjagt igen

Jeg er taget ud på samme revir som i går, hvor jeg var ved at falde over en rå og lam.

Da jeg ankommer så afsøger jeg begge hegn omhyggeligt før jeg bevæger mig ned af det vestlige hegn. Der er ikke tegn på vildt i hegnene, men jeg bevæger mig alligevel langsomt og med riflen klar.

Der er lidt overskyet, men igen igen vind overhovedet, så det er helt fint at sidde her i små tre timer til solnedgang.

Kigger overalt

Med de observationer Freya og jeg allerede har gjort os herude, så forsøger jeg at kigge 360 grader rundt. Vi har set råvildt på alle sider, når vi har siddet herude, så jeg ved de kan være hvor som helst.

Lige før solnedgang kommer solen frem, men desværre allerede så lavt, at jeg sidder i skygge, så jeg kan ikke få glæde af de varme stråler.

Fuglene flyver til skoven, og jeg ser ikke noget vildt overhovedet. Det er fint nok, jeg ved jo de er herude. Det er bare et spørgsmål om tid før jeg er heldig.

Knæk og bræk!
Claude

 

Eftermiddagsjagt med overraskelse

Jeg er taget ud på samme revir som i går. Både Freya og jeg har set den del vildt her, og på et eller andet tidspunkt må Diana være i et gavmildt humør.

Der er to hegn vi plejer at vælge. Et østligt og vestligt hegn. I dag vil jeg sidde i det vestlige, da solen så vil være bag mig ved solnedgang.

Jeg får klargjort mit grej og står lige og scanner marken med min håndkikkert. Der er ikke noget at se, men der er også et par timer til solnedgang, så det betyder ikke det store.

Jeg har mit HECS tøj på, incl ansigtsmaske og handsker. Jeg begynder at gå ned langs det levende hegn, mens jeg kigger ned mod skovbrynet.

Pludselig ser jeg noget brunligt ud af øjenkrogen. Jeg stopper op og kigger ned. Der, kun een meter fra mig, ligger der en rå og kigger op på mig. Jeg synker spyttet et par gange, for jeg er simpelthen ikke sikker på at jeg ser rigtigt.

Råen kigger bare på mig

Hun rejser sig og kigger på mig. Det er som om hun kan se mig, men alligevel ikke. Jeg tænker at jeg skal tage en film af hende, så jeg fisker langsomt min iPhone op af lommen. Jeg kan desværre ikke betjene den med HECS handskerne på, så jeg får lirket den ene af.

Da jeg så løfter hånden med telefonen, springer hun over på naboens mark, men stopper for at kigge i min retning.

Jeg når lige at få optaget en lille videosnas da hun hopper væk.

Endnu en overraskelse

Jeg stopper telefonen tilbage i lommen og kigger op. I samme øjeblik springer der et lam op lidt foran mig. Det har været det som råen kiggede efter. Den hopper også over på naboens mark og løber efter hende.

Jeg må indrømme at jeg står med åben mund og polypper. Jeg her aldrig oplevet det her før, og er helt sikker på at mit HECS tøj har en stor indflydelse på hvad rådyrene kan se.

Jeg bevæger mig ned på plads, og håber på at de måske senere dukker op på vores revir.

Efter næsten tre timer må jeg indse at det gjorde de ikke. Solen går ned og skoven falder til ro. En mega spændende start på jagten og endnu et eksempel på at naturen og jagt altid er uforudsigelig, og man skal altid være klar.

Knæk og bræk!
Claude

 

Stille eftermiddagsjagt

Jeg er taget ud på samme revir hvor Freya var tæt på at høste et lam for et par dage siden.

I stedet for morgenjagt, vil jeg prøve en eftermiddagsjagt. Jeg scanner marken da jeg ankommer sidst på eftermiddagen, men der er ikke noget vildt at se.

På vej ned til min plads, kan jeg se der er masser af frisk fod, både fra rådyr og krondyr, så det lover godt.

Jeg sætter mig på plads og nyder stilheden. Der er overskyet men ingen vind overhovedet, så det er helt fint at sidder her.

Jeg har monteret en gevær-rem fra 3HGR, så den sidder jeg lige og justerer på. Den ser ud til at virke fint, og er super enkel, så den bliver nok på riflen i et stykke tid.

Ved solnedgang begynder fuglene at flyve til skoven og der bliver mere og mere stille. Der viste sig desværre ikke noget vildt denne gang, men mon ikke det kommer på de kommende jagter.

Selvom jagten var forholdsvis stille, så nyder jeg altid at sidde herude og fundere over tingene, mens naturen udfolder sig foran mig.

Knæk og bræk!
Claude