Flot morgenjagt med overraskelser

Jagt 10. November 2019

Flot morgen

Jeg er taget ud til vores nordlige revir, hvor jeg tidligere har set masser af fod fra både rå- og dåvildt.

Jeg ankommer 30 minutter før solopgang, og det ligger ligesom i luften at det bliver en god dag. Temperatuen ligger omkring frysepunktet, der er let jordtåge og næsten ingen skyer.

Ligesom jeg kommer på plads ser jeg en skygge på skråningen ca. 150 meter væk. Der står en rå og esser, og den har ikke set mig. Der er ca. 15 minutter til solopgang, så den trækker væk efter et par minutter.

Jeg kan mærke at pulsen stiger. Der er helt stille omkring mig og fuglene er begyndt at vågne op og larme lidt.

Solen får fat og der kommer fart over feltet

Da solen kommer over horisonten ser det fantastisk ud. Den skinner gennem jordtågen og jeg kan mærke at den begynder at varme mig lidt op.

Pludselig kommer der to rådyr springende fra højre, omkring 75 meter fra mig. De overrasker mig, så jeg når ikke engang at grynte efter dem, før de forsvinder ind i skoven til højre for mig. Tre rådyr på 30 minutter. Det er for vildt. Jeg vil ikke skyde til løbende vildt på den afstand og med den korte tid jeg har til rådighed, så de får lov til at løbe

Af og til kommer der et træk af svaner lige hen over mig. Det er vildt som de kan larme når de kommer flyvende.

Jeg sidder og kigger lidt rundt. Jeg har hele tiden en fornemmelse af at der er noget bag mig, men jeg kan ikke se noget, på grund af bakken bag mig.

Jeg beslutter mig for lige at kravle op på toppen af bakken og kigge. Der er dog ikke noget at se.

Lige da jeg sætter mig på min jagtstol igen, så kommer der et rådyr løbende ud fra skoven og løber mod højre, lige foran mig på ca. 50 meters afstand. Jeg løfter riflen, men mit kuglefang forsvinder og jeg sidder og nyder synet af den mens den springer videre.

Flere jægere

Jeg sidder og tænker over hvor heldig jeg har været. Fire rådyr på under een time. Uanset om jeg har høstet nogen af dem så er det fedt at se så meget vildt.

Solen får mere kraft og tågen letter.

Efter en lille halv times tid, ser jeg to jægere til højre for mig, hvor rådyret løb mod tidligere.

Jeg sidder og kigger på dem i min kikkert og synes jeg kan genkende dem. Jeg skriver en besked til een af dem, og ganske rigtigt, det er nogen jeg kender. Jeg vidste ikke de havde jagt i dette område, men jeg skriver til dem at der er vildt derovre.

De takker og bevæger sig ned mod søen der er på deres revir. Efter 20 minutter hører jeg to haglskud derfra og jeg er sikker på at de har høstet det rådyr jeg så løbe derned.

Efter 20 sekunder kan jeg mærke på mit Garmin ur at jeg har fået en sms. Jeg kigger på det og kan se at der står "der kommer en rå din vej". Jeg kigger op, og der kommer råen løbende lige foran mig, uden jeg kan nå at reagere.

Den løber ind i skoven og forsvinder. Øv, den var ellers fin. Indeni er jeg lidt ærgelig over at jeg ikke kiggede op bare 5-10 sekunder før, så havde jeg høstet den, men sådan er jagt og følelsen forsvinder hurtigt igen.

Skal jeg afslutte, eller?

Jeg skriver til dem at den løb forbi og jeg kan forstå at det var en and. de skød til, og så skræmte de råen.

Efter en halv times tid begynder jeg at overveje om jeg skal pakke sammen og køre hjem. Vejret er egentligt fint og der er stille og roligt.

Jeg opfanger en bevægelse ud af øjenkrogen og kigger til højre. "Er det en hare der står der?" tænker jeg umiddelbart. Jeg kigger igen og min kæbe falder til brystet. Ca. 50 meter fra mig står der et rådyr med hovedet sænket og spredte forløb og kigger på mig.

Jeg får lusket min telefon op og tager et billede af den.

Jeg har ingen chance for at tage et skud til den på grund af manglende kuglefang, så jeg sidder og håber på at den bevæger sig mod venstre.

Det gør den selvfølgelig ikke. Den løber højre om mig og bagom ind i skoven. Pheeew, det var tæt på. Jeg bliver siddende 30 minutter mere, men der kommer ikke mere for.

Seks rådyr inden for 3 timer. Det var alligevel for vildt. Jeg har nogle bestemte afstande og områder jeg vil afgive skud i dette område, og de var næsten alle indenfor dem, men de var i løb og der er jeg noget mere årvågen og forsigtig.

Så jeg er egentlig meget tilfreds med mig selv, og super glad for alle oplevelserne i dag. Jeg er sikker på at jeg nok skal få held i dette område igen, inden sæsonen er forbi.

 

Knæk og bræk!
Claude

 

Facebook
Twitter
YouTube
YouTube
Instagram