Kategori: Jagt-dagbog

Morgenjagt med Freya

Freya og jeg er taget ud til vores område i Midtjylland, og er begge helt klar. Da jeg fik et bukkelam for nogle dage siden, så er det hendes tur.

Vi ankommer lige før solopgang, og lige da vi har fået vores ting klar spotter hun en rå og lam i hegnet ca. 300 meter væk.

Vi bliver hurtigt enige om at vi vil prøve at pürsche os ind på dem, selvom der ikke er meget skjul. Vi bevæger os forsigtigt ned af vejen mod dem og stopper af og til for at se hvordan de reagerer.

Heldigvis reagere de ikke på os. Vi kommer på 250m, 200m, 175m og til sidst 140 meter. Vi stopper op, og krydser forsigtigt vejen før vi sætter skydestokken op. De går begge og esser og der er fint kuglefang bag dem.

Freya hvisker at hun godt vil have dem lidt længere ud på marken, så de ikke er så tæt på skellet, så vi venter lidt. Men så går de ind i hegnet og bliver derinde.

Tilbage til start

Vi kigger på hinanden og bliver enige om at gå tilbage til det østlige hegn, for at få solen i ryggen, og måske være heldige at de går over imod os senere.

Vi går stille tilbage og kommer på plads i det andet levende hegn.

Vi sidder begge og kigger mod råen og lammet i det andet hegn, og kan se at de bevæger sig over på naboens mark, og går længere mod vest til næste hegn der er ca. 500 meter væk.

Vi ved at de er i området, så vi er ikke så urolige. Derefter koncentrere vi os mere om skoven til venstre for os, og kigger kun af og til efter råen og lammet.

Efter en lille halv time hører vi noget inde fra skoven og Freya gør sig klar. Det kunne jo være et flot rådyr der kommer ud.

Minutterne går og der kommer ikke noget ud. Vi kigger mod råen og lammet igen, og opdager sørme at der nu er to råer og to lam derovre.

Råen og lammet kommer tilbage

De går stille og esser i solen og på et tidspunkt kommer de lidt for tæt på hinanden, så den ene rå jager den anden væk, sammen med lammet.

Vi kan se de bevæger sig hen over marken, hen imod det levende hegn hvor vi så dem her til morgen. De forsvinder bag hegnet, og der går et stykke tid før vi får dem spottet.

Eller rettere, det er ørene på råen jeg ser. De har begge lagt sig ned, og er næsten usynlige. Klokken er ved at nærme sig 9. Freya og jeg sidder lidt og snakker om hvad vi skal gøre.

Regn og blæst

Det er begyndt at regne, og blæse lidt op, så vi vurdere at det ikke er så sandsynligt at de vil rejse sig op med det samme. Vi beslutter os for, langsomt, at pürsche ud over den åbne mark. Det ser ud til at råen ikke kan se os, hvis vi holder os lavt. Der er 275 meter til dem, så det er lidt af et sats, at skulle bevæge os helt åbent ud over stubmarken.

Vi har begge vores HECS tøj på, så vi vurdere at det nok skal gå. Vi lader rygsække og stole blive stående, og begiver os afsted.

Vi stopper i et par minutter for mindst hver 25. meter for at se om der er nogen reaktion. Det er der ikke, så vi kommer ind på 175 meter uden problemer.

Vi stopper der i et stykke tid, for at få lidt ro på det hele. Vi står nu helt eksponeret og kan ikke gemme os for hende mere. De ligger dog stadig begge i det levende hegn og slapper af.

Ventetid og mere pürsch

Der regner stadig af og til, og vi er lidt udsatte for vinden hvor vi står, men der er ingen læ overhovedet. Efter en times tid begynder Freya at få lidt kolde hænder, så hun tager hendes håndvarmer fra Nordic Heat og tænder for den. Så går det bedre igen for hende.

Vi hvisker lidt sammen om vi ikke skal pürsche lidt tættere på. Vi kigger lidt på råen, og kan se hun af og til ligger med lukkede øjne, så vi vurdere at vi godt kan bevæge os tættere på.

175 meter bliver til 160 meter, 150 meter og til sidst 130 meter. Vi vil ikke bevæge os tættere på nu. Både fordi Freya sagtens kan ramme herfra, men også fordi vi står totalt åbent på stubmarken. Når det ikke regner og solen skinner gennem skydækket, så har vi den ikke mere i ryggen, men på venstre side. Så vi er totalt eksponeret for vildtet nu.

Vi har efterhånden brugt lidt mere end to timer på at bevæge os hertil, så spændingen stiger for hvert minut der går.

Freya kigger helt tiden i hendes fede Zeiss optik og jeg bruger min Vortex håndkikkert flittigt. Vi kan se der er lidt mere bevægelse ved råen. Hun ligger lidt mere uroligt, nu da solen har fået lidt mere kraft og regnen er stoppet helt.

Er vi opdaget?

Efter små ti minutter rejser hun sig pludselig op. Lammet bliver liggende, og råen står og kigger direkte på os. Vi står begge helt stille. Freya er bøjet ned over riflen og jeg står med min kikkert næsten helt oppe ved ansigtet, uden at kunne kigge i den.

Efter fem minutter hvisker jeg til Freya om den stadig kigger på os. "Ja, stå stille!" hvisker hun. Der er stadig ingen bevægelse fra lammet. Der går yderligere mindst fem minutter før råen kigger helt væk.

Hun har, et par gange, ladet som om hun esser, for så at kigge på os igen med det samme. Der er ingen tvivl om at hun enten kan se der står noget, eller at HECS tøjet, gør at hun kan se et "hul" i terrænnet. Det er ikke til at vide hvad hun kan se, eller ikke kan se.

Men efter mere end ti minutter er hun tilfreds med at der ikke er en trussel mod dem og lammet rejser sig og begynder også at esse.

Freya følger lammet og afsikrer riflen. Jeg kan se hun er totalt rolig og har et langsomt åndedrag. Et sikkert tegn på at hun er klar til at afgive et sikkert skud. Jeg kan se hendes finger skiftevis nærmer sig aftrækkeren og fjerner sig fra den, alt efter hvordan lammet stiller sig.

Da jeg tror at nu er det perfekt, træder lammet og råen ligeså stille ind i hegnet og bevæger sig væk ud over den anden mark.

På vildtets betingelser

Igen er det på vildtets betingelser vi går på jagt. Vi kigger begge på hinanden og bliver enige om at det må være nok for i dag. Vi har brugt over 2 1/2 time på åben mark og er blæst godt igennem.

Vi aflader riflerne og går tilbage efter vores grej. Glade og tilfredse, trods alt. Det har været en lang formiddag hvor pulsen har været helt oppe og ringe, og vi har bevist at vi kan pürsche tæt på vildtet, selvom det er ud over åben mark med en ufordelagtig placering af solen.

Vi skal helt klart herud igen snart.

Knæk og bræk!
Claude

 

Samme sted som sidst

Jeg har valgt at sætte mig ud på samme sted som i forgårs da jeg høstede bukkelammet. Det er ikke for at høste det andet lam, da jeg har set en masse forskellig fod de andre gange jeg har været herude.

Hvis der kommer noget vildt for, så vil jeg selvfølgelig være meget opmærksom på at det ikke er de samme rådyr som sidst.

Jeg sætter mig først nedenfor bakken i en lille times tid, og nyder de første stråler fra solopgangen.

Der er en del mere liv på dette revir, da der er en sø i nærheden, så jeg håber jeg også er heldig i dag

Flytter til nyt sted

Efter en times tid bevæger jeg mig op ad bakken for at kunne se resten af marken. På vej op kan jeg konstatere at der er masser af frisk fod, så jeg er optimistisk.

Da jeg kommer op på toppen er der intet at se, men solen varmer dejligt på ryggen.

Jeg kan også se mere frisk fod derfra hvor jeg sidder, gennem min kikkert, så det virker lovende.

Efter 2 1/2 time har jeg ikke set noget vildt, hverken på reviret eller de tilstødende revidere, så jeg beslutter mig for at blive siddende 30 minutter mere, og derefter pakke sammen.

Så kom regnen

Da der er gået 25 minutter begynder det at regne, så det passer helt fint med at jeg kan pakke sammen, da jeg sidder helt udsat og skyerne omkring mig er meget mørke.

Jeg går lige en hurtig tur, og får bekræftet at der er masser af frisk fod, så der er stadig masser af liv selvom jeg høstede et bukkelam her, for to dage siden.

Det er helt klart et område jeg skal ud til igen.

Knæk og bræk!
Claude

 

De første gode tegn

0645 og det er dejligt frostklart uden nogen vind overhovedet. Jeg slukker motoren på bilen og kigger ud af forruden. Hvad er det? Der går da et rådyr..

Kikkerten for øjnene og ganske rigtigt. Der går dælme en rå lige midt på bakketoppen og esser på stubmarken. Jeg kigger på uret og kan se der er over 45 minutter til solopgang, så jeg har rigeligt med tid til at komme på plads og finde ud af om der også skulle være et lam i nærheden.

Jeg nyder synet af hende i kikkerten, og pludselig opfanger jeg en bevægelse til venstre for hende. Det er to lam der kommer hoppende ud af skoven. De løber lidt rundt om hende og esser, mens de leger sammen.

Efter 15 minutter smyger jeg mig tyst som en ninja ud af bilen, får riffel og det andet grej listet ud og kravler ned mod det sted jeg vil sidde.

Jeg er helt klar over at de måske vil bevæge sig væk inden solopgang, og jeg ved også at de skal bevæge sig ned af skråningen mod mig, for at jeg har sikkert skud til eet af lammene.

Skift af standplads

Lidt over 0700 sidder jeg klar og kigger på dem. De er stadig på toppen af bakken og jeg sidder og tæller minutterne. Omkring 0730 bevæger de sig ind i skoven og forsvinder. Jeg er nu ikke så nervøs. Solen står snart op og den kommer til at stråle på den side af skoven hvor jeg sidder. Så jeg er sikker på at de nok skal komme ud og nyde strålerne varme dem op.

De er ikke kommet ud kl. 0800, så jeg beslutter mig for at bevæge mig op på toppen af bakken, for at se om de står ude på den anden side, hvor jeg ved der er en lavning. Der står intet på marken da jeg kommer derop.

Jeg sætter min stol og skydestok op, får placeret min riffel og skudt nogle afstande med min afstandsmåler, så jeg er klar til at kunne justere min optik hvis de skulle dukke op mere end 150 meter væk.

Det er super lækkert at mærke solen få kraft og varme min ryg. Jeg sidder næsten midt på bakkekammen i silhuet, men ved at vildtet har solen lige i øjnene hvis de kigger i min retning, så jeg er ikke bange for at blive opdaget. Derudover har jeg mit HECS undertøj på, og det har tidligere vist sig meget effektivt mod opdagelse.

Vildet kommer frem

Jeg kigger på uret. 08:45. Jeg kigger op og pludselig ser jeg dem. De kommer alle ud næsten samtidigt i lavningen på 110 merters afstand. Råen står lige og kigger rundt og jeg kan se hun kigger direkte i min retning, men hun har tydeligvis ikke set mig selvom jeg sidder helt åbent.

Jeg kigger på dem alle tre og beslutter mig for at høste det mindste lam. Så er der en god chance for at det andet vokser sig stort til næste år. De står dog for samlet til at jeg vil tage skuddet. Selvom jeg anvender et blyfrit 175 grain .308W DRT TerminalShock projektil, så ved jeg at der er en chance for gennemskud da lammet ikke er særligt stort, og jeg vil undgå at ramme et af de andre dyr.

Tålmodighed er en dyd

Så jeg venter tålmodigt på at råen begynder at bevæge sig ud over marken. Jeg følger lammet i min optik, mens jeg glæder mig over at skydestokken er totalt stabil selvom jeg bevæger riflen. Efter 25 meter stopper de alle på som perler på en snor. Jeg afsikrer, ånder helt ud og øger presset på aftrækkeren. Der kommer et svagt knald fra lyddæmperen og lammet tager to skridt før det synker sammen.

Råen og det andet lam kigger lidt forvirret rundt og så løber de tilbage til skoven hvor de forsvinder. Jeg sidder og ryster lidt mens glæden strømmer gennem kroppen på mig. Jeg kan se at lammet ligger helt stille, og er sikker på at det har givet slip. Men jeg venter alligevel 10 minutter for at give den tid.

Da jeg kommer ned til den kan jeg se det et bukkelam. Der er lidt blod ved den og jeg kan se at jeg har ramt den perfekt ved bladet. Der er et fint lille udgangshul på den anden side, så det var godt jeg ikke tog skuddet da de stod samlet. Jeg får den vejet. 13 kg før jeg har brækket den og 9 kg vejer den, da jeg er færdig.

Den kommer til at smage godt, enten i aften eller måske én af de nærmeste dage.

En super flot morgen med et resultat som jeg er meget tilfreds med. Alt fungerede perfekt. Våben, al optik, ammunition, påklædning og træning gik op i én enhed. Og så var Diana selvfølgelig også i hendes gavmilde humør.

Knæk og bræk!
Claude

 

Kong Frost er kommet

Denne morgen lover forhåbentligt godt. Det er frostklart og der skulle blive skyfrit hele dagen, så jeg håber vildtet kommer ud.

Jeg er på plads 40 minutter før solopgang og sidder og glæder mig som et lille barn. Da solens stråler begynder at komme frem, vågner skovens fugle op til dåd. Der er masser af fuglefløjt og fugle der flyver ud af skoven.

Efterhånden som solen står højere på himlen bliver der mere og mere liv og larm fra skoven. Desværre ikke noget større vildt endnu.

 

Varme i hænderne

Mens jeg sidder og venter, bliver jeg mere og mere glad for min nye håndvarmer fra Tyr Tactical. Det kan godt være at den ser lidt stor ud, men når der er placeret et par "Handwarmers" indeni så varmer den utroligt meget.

Jeg tester ofte nogle nye ting når jeg er på jagt, og denne håndvarmer er i hvert tilfælde noget jeg skal have med på jagt i vintermånederne.

Tid til billeder

Ved 12 tiden har der ikke vist sig noget vildt overhovedet, så jeg beslutter mig for at tage hjem. Jeg vil dog lige først bruge lidt tid på at tage nogle billeder af mit udstyr, her på denne flotte efterårsdag.

Det har været en utrolig flot dag, på trods af at der ikke kom noget vildt for, men sådan er det at gå på jagt.

Knæk og bræk!
Claude

 

Det kan ikke passe med datoen

Jeg ankommer til området ca. 30 minutter før solopgang. Jeg lister frem for at se om der skulle være noget vildt på marken, men den er helt tom.

Hurtigt får jeg fat i rygsækken med mit grej og riffel, og får placeret kikkert og afstandsmåler om halsen. Der er vel gået maksimalt 5 minutter da jeg bevæger mig ned mod mit stam-sted.

Jeg stivner efter to skridt. Der står en kronhjort på marken og esser og den har ikke set mig. Den må være kommet ud, ligesom jeg har vendt mig om.

Jeg knæler ned og kontrollere min liste med jagttider, selvom jeg inderst inde godt ved hvornår den starter for kronhjort. 16. Oktober står der. Jeg kontrollerer både mit ur og telefon 5-6 gange, men der står stadig 5. Oktober på displayet. Stadig 11 dage. Jeg kontrollerer, for en sikkerheds skyld lige listen igen. Øv, datoen her ikke ændret sig.

Hjorten esser i ca. 10 minutter før den bevæger sig ind i skoven igen. Jeg rejser mig op og bevæger mig ned mod skovkanten. Han så stor ud, selvom det er lidt svært at bedømme.

Men min puls ændrede sig da fra en sovende blåhval til en parringslysten kolibri, og jeg kan mærke at den stadig er høj da jeg kommer på plads.

Jeg sidder og kigger på skovkanten, for at se om han skulle komme ud. Det gør han desværre ikke.

Jeg bliver siddende til 1130, og der er ikke kommet noget vildt frem udover hjorten i morges.

Jeg pakker sammen og tænker over hvor heldig jeg har været, mens jeg går ned til bilen. Det her stykke bliver klart min favorit om 11 dage.

En super oplevelse med en stor og flot kronhjort, jeg ikke vil glemme.

Knæk og bræk!
Claude

 

Klar til brunstbrøl

Freya og jeg har valgt at tage på brunstbrøltur. Det er næsten total fuldmåne næsten skyfrit, så vi er helt sikre på at have held i aften.

Vi har fundet et par gode steder tæt på området hvor jeg har adgang til jagt, så det er et område vi kender rigtigt godt.

Vi er super spændte da vi ankommer til området 30 minutter før solnedgang.

En tur i skoven først

Vi går en god tur i skoven og får spottet nogle krondyr, men de er hver gang på vej væk fra os, så vi får ikke taget nogle ordentlige billeder af dem.

Freya er altid mega koncentreret når vi er ude, og det er super fedt at se hende føle sig totalt hjemme herude.

Tæt på mørkefald kan vi høre hjortene begynde at brøle. Vi bevæger os stille gennem skoven og kommer til sidst ud ved en mark, hvor vi har gode erfaringer.

Så kommer krondyrene

Vi sætter os på en lille brink ved en grøft og venter. Der går ikke længe før de første kronhjorte kommer ud til venstre for os. De er dog nogle hundrede meter væk endnu.

Så hører vi en rudel bevæge sig gennem skoven til højre for os på ca. 100 meters afstand. De kommer ud på marken og det er helt vildt så store de er.

De bevæger sig ud på marken, og der støder flere til efter nogle minutter så rudlen er på omkring 50 dyr.

Vi sidder og iagttager dem, helt stille, og lytter til hjortenes brøl. Af og til hører vi en hjort eller to svarer inde fra skoven.

Vi sidder helt stille

Efter næsten 20 minutter hører vi en hjort brøle meget tæt på, inde i skoven bag os. Vi sidder helt stille og prøver at lokalisere nøjagtigt hvor han befinder sig. Vi kan høre at han går lidt frem og tilbage bag os, så det er lidt svært.

Krondyrene foran os bevæger sig også lidt frem og tilbage, og pludselig kan vi høre hjorten bag os brøle rigtigt tæt på. Han er så tæt på at vi kan høre ham knække grene når han bevæger sig rundt.

Vi har vores HECS tøj på, og er sikker på at det er medvirkende til at han ikke har opdaget os. Han er mindre end 5 meter fra os, og det er vildt at sidder her og bare lytte til ham brøle og bevæge sig rundt.

Der kommer en hind ud på ca 5 meters afstand fra os, og hun fortsætter ud over marken. Få sekunder efter kommer der endnu en hind ud. Hjorten brøler igen og bevæger sig rundt bag os.

Efter et lille minuts tid kommer han ud. Gosh han er stor og tæt på . Han brøler et par gange da han kommer ud, og så fortsætter han også ud over marken til rudlen.

Vi sidder begge med gåsehud på armene efter at have været så tæt på dem. Det var helt vildt. Vi bevæger os væk fra dem, ved at følge skovkanten og tilbage til bilen.

En fed oplevelse, der er blevet en årlig tradition for os.

Knæk og bræk!
Claude

 

Sensommerjagt

Jeg er taget med een af mine venner på jagt i Midtjylland, og vi er på plads ved 18 tiden. Jeg sidder i mit "stam-tårn", så jeg kender terrænet og de forskellige afstande.

Det forhindrer mig dog ikke i at tage nogle kontrolmålinger for at træne lidt og være 100% sikker.

Det pusler i skoven

En lille times tid før solnedgang, hører jeg det pusler i skoven til højre for mig. Pludselig kommer der en rå med to lam ud på marken foran mig og begynder at esse.

Jeg sidder og nyder synet i nogle minutter og benytter også lejligheden til at træne lidt sigteteknik på dem. Det er jo gratis træning, så det er bare med at udnytte det.

Efter ca. 15 minutter går de tilbage i skoven igen. Min ven kalder op over radioen og siger at han stadig kan se dem trisse rundt derinde, men det kan jeg ikke se derfra hvor jeg sidder.

Det var tæt på

Lidt efter flyver der en fiskehejre tæt hen over hovedet på mig. Gosh jeg blev forskrækket. Jeg sidder og kigger efter den, da jeg pludselig kan se en bevægelse ud af øjenkrogen.

Det er en rå der kommer listende. Hun kigger forsigtigt på min rygsæk, før hun lister videre. Jeg sidder og kigger efter hende, da jeg hører noget puslen til højre for mig.

Jeg har mine Phonak aktive høreværn i, og skruet op for dem, så jeg kan både retningsbestemme og høre mere end jeg kan uden høreværn.

Det er de to lam der kommer trissende. De er nysgerrige på min rygsæk og kigger lidt på den, før de hopper videre. Jeg larmer lidt da de passere mig, men ikke nok til at de flygter. De stopper op og kigger i min retning, før de går videre, ude af syne.

Efter solnedgang mødes jeg med min ven og vi taler sammen om hvad vi har set. Han har ikke set vildtet gå forbi mig, så han må lige se videoerne.

En super fed aften med meget aktivitet. Så mangler vi bare bukken.

Knæk og bræk!
Claude

Morgenjagt med Freya

Freya og jeg er i dag taget på morgenjagt, og jeg skal senere på dagen på jagt et andet sted, med een af mine venner.

Vi ankommer ved solopgang og får sat os godt til rette, og så er det ellers bare at vente, mens vi får snakket om hvor meget fod vi har set på vej herned.

Der er heldigvis stadig frisk fod fra både rådyr, dådyr og krondyr, så chancen for en buk er stadig meget tilstede.

Ingenting overhovedet

Vi har siddet og lyttet til at skoven vågner, og både hørt og set en masse forskellige fugle. Men der er ikke noget vildt på marken overhovedet.

Vi bestemmer os for at pakke sammen ved 11 tiden, og så kører hjem for at få noget middagsmad. Jeg skal jo også lige nå at tage en morfar, inden jeg skal ud på jagt igen sidst på eftermiddagen.

På plads til aftenjagt

Min ven og jeg ankommer ved 17 tiden og taler lidt om hvor vi skal sidde. Der er heldigvis flere steder at vælge imellem på hans område, så vi prøver et helt nyt sted.

Jeg går selvfølgelig i gang med at tage en masse afstande med min afstandsmåler, så jeg ved hvor jeg vil skyde og for at lære terrænet bedre at kende.

Efter en lille times tid får jeg et opkald på radioen. Han har en rå til at gå på 30 meters afstand, så spændingen stiger.

Det er et forholdsvis stort område jeg skal overskue, så jeg har ikke meget ro. Jeg scanner konstant området med min kikkert og forsøger hele tiden at bedømme afstande og kontrollere dem med afstandsmåleren.

Lige før solnedgang ser jeg en bil sagtne farten op landevejen ca. 600 meter væk. Jeg kigger derop, og sandelig om ikke der står en fuldskuffel i skovkanten. Den løber dog tilbage i skoven da bilen kører forbi, men fedt at have set ham.

Jeg mødes med min ven, og fi får talt tingene igennem. Vi er sikre på at det sted her også bliver rigtigt godt at jage på, når alt vildt bliver jagtbart.

Mæt på gode oplevelser kører jeg hjem til Freya og fortæller hende om de dyr vi har set.

Knæk og bræk!
Claude

 

Naiv som altid

Jeg har besluttet mig for at tage på en eftermiddagsjagt, selvom vejrudsigten lover spredte byger. Det kan jo være at jeg kommer til at sidde det sted hvor der netop ikke regner

Jeg sætter mig på mit sædvanlige sted, og kigger lidt på skyerne. De er godtnok mørke og tætte, men jeg håber alligevel

Regnen kommer

Der er ikke meget liv at se eller høre. Det er som om vildtet godt ved at det ikke er sjovt at skulle udenfor.

Efter en lille time begynder det at sile ned. Det bliver ved og ved og ved. Jeg bliver siddende næsten 1 1/2 time i silende regn, men da der ikke kommer noget for, bestemmer jeg mig for at pakke sammen og tage hjem for at få mit tøj tørret.

Jeg er heldigvis klædt godt på med Puma sættet fra SnipenStrike, så regnen er heldigvis kun udenpå tøjet.

Selvom jeg ikke har set noget vildt i dag, så fortsætter jeg med at sidde herude og nyde naturen. Og hvem ved, måske kommer bukken for lige pludselig.

Knæk og bræk!
Claude

 

Et par overraskelser dukker op

Jeg har stået tidligt op og kører ud til området hvor jeg normalt går på jagt. Jeg ankommer 30 minutter før solopgang og parkere bilen.

Jeg får taget min rygsæk på og så skal jeg lige til at kigge ned langs hegnet, hvor jeg skal til at gå. Der står en rå og et lam lige foran mig og kigger. De er ikke mere end 15 meter væk, så jeg står helt stille og iagttager dem.

Der går måske 30-45 sekunder og så skynder de sig væk, hen over marken. Spørg lige om pulsen kom op.

Jeg placere mig på mit "stam-sted". Jeg kender alle afstandende til de forskellige punkter, men sidder alligevel og øver mig, mens jeg kan mærke solens stråler på ryggen.

Skoven vågner op

Der er mere og mere støj fra skoven efterhånden som dyrene vågner op. Kragerne larmer mens de flyver ud, og duerne flakser rundt.  Jeg håber at bukken også har valgt at komme ud for at nyde solen.

Efter tre timer, hvor det eneste jeg har hørt og set, er fuglevildt, bestemmer jeg mig for at pakke sammen. Der er masser af fod fra både kron, då og råvildt, så jeg er sikker på at jeg nok skal være succesfuld herude.

På trods af manglen på udbytte, er jeg super tilfreds med jagten, da jeg har masser af ny fod efter flere typer vildt på reviret.

Knæk og bræk!
Claude