Bukkelam

Jagt 7. Oktober 2019

De første gode tegn

0645 og det er dejligt frostklart uden nogen vind overhovedet. Jeg slukker motoren på bilen og kigger ud af forruden. Hvad er det? Der går da et rådyr..

Kikkerten for øjnene og ganske rigtigt. Der går dælme en rå lige midt på bakketoppen og esser på stubmarken. Jeg kigger på uret og kan se der er over 45 minutter til solopgang, så jeg har rigeligt med tid til at komme på plads og finde ud af om der også skulle være et lam i nærheden.

Jeg nyder synet af hende i kikkerten, og pludselig opfanger jeg en bevægelse til venstre for hende. Det er to lam der kommer hoppende ud af skoven. De løber lidt rundt om hende og esser, mens de leger sammen.

Efter 15 minutter smyger jeg mig tyst som en ninja ud af bilen, får riffel og det andet grej listet ud og kravler ned mod det sted jeg vil sidde.

Jeg er helt klar over at de måske vil bevæge sig væk inden solopgang, og jeg ved også at de skal bevæge sig ned af skråningen mod mig, for at jeg har sikkert skud til eet af lammene.

Skift af standplads

Lidt over 0700 sidder jeg klar og kigger på dem. De er stadig på toppen af bakken og jeg sidder og tæller minutterne. Omkring 0730 bevæger de sig ind i skoven og forsvinder. Jeg er nu ikke så nervøs. Solen står snart op og den kommer til at stråle på den side af skoven hvor jeg sidder. Så jeg er sikker på at de nok skal komme ud og nyde strålerne varme dem op.

De er ikke kommet ud kl. 0800, så jeg beslutter mig for at bevæge mig op på toppen af bakken, for at se om de står ude på den anden side, hvor jeg ved der er en lavning. Der står intet på marken da jeg kommer derop.

Jeg sætter min stol og skydestok op, får placeret min riffel og skudt nogle afstande med min afstandsmåler, så jeg er klar til at kunne justere min optik hvis de skulle dukke op mere end 150 meter væk.

Det er super lækkert at mærke solen få kraft og varme min ryg. Jeg sidder næsten midt på bakkekammen i silhuet, men ved at vildtet har solen lige i øjnene hvis de kigger i min retning, så jeg er ikke bange for at blive opdaget. Derudover har jeg mit HECS undertøj på, og det har tidligere vist sig meget effektivt mod opdagelse.

Vildet kommer frem

Jeg kigger på uret. 08:45. Jeg kigger op og pludselig ser jeg dem. De kommer alle ud næsten samtidigt i lavningen på 110 merters afstand. Råen står lige og kigger rundt og jeg kan se hun kigger direkte i min retning, men hun har tydeligvis ikke set mig selvom jeg sidder helt åbent.

Jeg kigger på dem alle tre og beslutter mig for at høste det mindste lam. Så er der en god chance for at det andet vokser sig stort til næste år. De står dog for samlet til at jeg vil tage skuddet. Selvom jeg anvender et blyfrit 175 grain .308W DRT TerminalShock projektil, så ved jeg at der er en chance for gennemskud da lammet ikke er særligt stort, og jeg vil undgå at ramme et af de andre dyr.

Tålmodighed er en dyd

Så jeg venter tålmodigt på at råen begynder at bevæge sig ud over marken. Jeg følger lammet i min optik, mens jeg glæder mig over at skydestokken er totalt stabil selvom jeg bevæger riflen. Efter 25 meter stopper de alle på som perler på en snor. Jeg afsikrer, ånder helt ud og øger presset på aftrækkeren. Der kommer et svagt knald fra lyddæmperen og lammet tager to skridt før det synker sammen.

Råen og det andet lam kigger lidt forvirret rundt og så løber de tilbage til skoven hvor de forsvinder. Jeg sidder og ryster lidt mens glæden strømmer gennem kroppen på mig. Jeg kan se at lammet ligger helt stille, og er sikker på at det har givet slip. Men jeg venter alligevel 10 minutter for at give den tid.

Da jeg kommer ned til den kan jeg se det et bukkelam. Der er lidt blod ved den og jeg kan se at jeg har ramt den perfekt ved bladet. Der er et fint lille udgangshul på den anden side, så det var godt jeg ikke tog skuddet da de stod samlet. Jeg får den vejet. 13 kg før jeg har brækket den og 9 kg vejer den, da jeg er færdig.

Den kommer til at smage godt, enten i aften eller måske én af de nærmeste dage.

En super flot morgen med et resultat som jeg er meget tilfreds med. Alt fungerede perfekt. Våben, al optik, ammunition, påklædning og træning gik op i én enhed. Og så var Diana selvfølgelig også i hendes gavmilde humør.

Knæk og bræk!
Claude