Kategori: Jagt-dagbog

Det kan ikke passe med datoen

Jeg ankommer til området ca. 30 minutter før solopgang. Jeg lister frem for at se om der skulle være noget vildt på marken, men den er helt tom.

Hurtigt får jeg fat i rygsækken med mit grej og riffel, og får placeret kikkert og afstandsmåler om halsen. Der er vel gået maksimalt 5 minutter da jeg bevæger mig ned mod mit stam-sted.

Jeg stivner efter to skridt. Der står en kronhjort på marken og esser og den har ikke set mig. Den må være kommet ud, ligesom jeg har vendt mig om.

Jeg knæler ned og kontrollere min liste med jagttider, selvom jeg inderst inde godt ved hvornår den starter for kronhjort. 16. Oktober står der. Jeg kontrollerer både mit ur og telefon 5-6 gange, men der står stadig 5. Oktober på displayet. Stadig 11 dage. Jeg kontrollerer, for en sikkerheds skyld lige listen igen. Øv, datoen her ikke ændret sig.

Hjorten esser i ca. 10 minutter før den bevæger sig ind i skoven igen. Jeg rejser mig op og bevæger mig ned mod skovkanten. Han så stor ud, selvom det er lidt svært at bedømme.

Men min puls ændrede sig da fra en sovende blåhval til en parringslysten kolibri, og jeg kan mærke at den stadig er høj da jeg kommer på plads.

Jeg sidder og kigger på skovkanten, for at se om han skulle komme ud. Det gør han desværre ikke.

Jeg bliver siddende til 1130, og der er ikke kommet noget vildt frem udover hjorten i morges.

Jeg pakker sammen og tænker over hvor heldig jeg har været, mens jeg går ned til bilen. Det her stykke bliver klart min favorit om 11 dage.

En super oplevelse med en stor og flot kronhjort, jeg ikke vil glemme.

Knæk og bræk!
Claude

 

Klar til brunstbrøl

Freya og jeg har valgt at tage på brunstbrøltur. Det er næsten total fuldmåne næsten skyfrit, så vi er helt sikre på at have held i aften.

Vi har fundet et par gode steder tæt på området hvor jeg har adgang til jagt, så det er et område vi kender rigtigt godt.

Vi er super spændte da vi ankommer til området 30 minutter før solnedgang.

En tur i skoven først

Vi går en god tur i skoven og får spottet nogle krondyr, men de er hver gang på vej væk fra os, så vi får ikke taget nogle ordentlige billeder af dem.

Freya er altid mega koncentreret når vi er ude, og det er super fedt at se hende føle sig totalt hjemme herude.

Tæt på mørkefald kan vi høre hjortene begynde at brøle. Vi bevæger os stille gennem skoven og kommer til sidst ud ved en mark, hvor vi har gode erfaringer.

Så kommer krondyrene

Vi sætter os på en lille brink ved en grøft og venter. Der går ikke længe før de første kronhjorte kommer ud til venstre for os. De er dog nogle hundrede meter væk endnu.

Så hører vi en rudel bevæge sig gennem skoven til højre for os på ca. 100 meters afstand. De kommer ud på marken og det er helt vildt så store de er.

De bevæger sig ud på marken, og der støder flere til efter nogle minutter så rudlen er på omkring 50 dyr.

Vi sidder og iagttager dem, helt stille, og lytter til hjortenes brøl. Af og til hører vi en hjort eller to svarer inde fra skoven.

Vi sidder helt stille

Efter næsten 20 minutter hører vi en hjort brøle meget tæt på, inde i skoven bag os. Vi sidder helt stille og prøver at lokalisere nøjagtigt hvor han befinder sig. Vi kan høre at han går lidt frem og tilbage bag os, så det er lidt svært.

Krondyrene foran os bevæger sig også lidt frem og tilbage, og pludselig kan vi høre hjorten bag os brøle rigtigt tæt på. Han er så tæt på at vi kan høre ham knække grene når han bevæger sig rundt.

Vi har vores HECS tøj på, og er sikker på at det er medvirkende til at han ikke har opdaget os. Han er mindre end 5 meter fra os, og det er vildt at sidder her og bare lytte til ham brøle og bevæge sig rundt.

Der kommer en hind ud på ca 5 meters afstand fra os, og hun fortsætter ud over marken. Få sekunder efter kommer der endnu en hind ud. Hjorten brøler igen og bevæger sig rundt bag os.

Efter et lille minuts tid kommer han ud. Gosh han er stor og tæt på . Han brøler et par gange da han kommer ud, og så fortsætter han også ud over marken til rudlen.

Vi sidder begge med gåsehud på armene efter at have været så tæt på dem. Det var helt vildt. Vi bevæger os væk fra dem, ved at følge skovkanten og tilbage til bilen.

En fed oplevelse, der er blevet en årlig tradition for os.

Knæk og bræk!
Claude

 

Sensommerjagt

Jeg er taget med een af mine venner på jagt i Midtjylland, og vi er på plads ved 18 tiden. Jeg sidder i mit "stam-tårn", så jeg kender terrænet og de forskellige afstande.

Det forhindrer mig dog ikke i at tage nogle kontrolmålinger for at træne lidt og være 100% sikker.

Det pusler i skoven

En lille times tid før solnedgang, hører jeg det pusler i skoven til højre for mig. Pludselig kommer der en rå med to lam ud på marken foran mig og begynder at esse.

Jeg sidder og nyder synet i nogle minutter og benytter også lejligheden til at træne lidt sigteteknik på dem. Det er jo gratis træning, så det er bare med at udnytte det.

Efter ca. 15 minutter går de tilbage i skoven igen. Min ven kalder op over radioen og siger at han stadig kan se dem trisse rundt derinde, men det kan jeg ikke se derfra hvor jeg sidder.

Det var tæt på

Lidt efter flyver der en fiskehejre tæt hen over hovedet på mig. Gosh jeg blev forskrækket. Jeg sidder og kigger efter den, da jeg pludselig kan se en bevægelse ud af øjenkrogen.

Det er en rå der kommer listende. Hun kigger forsigtigt på min rygsæk, før hun lister videre. Jeg sidder og kigger efter hende, da jeg hører noget puslen til højre for mig.

Jeg har mine Phonak aktive høreværn i, og skruet op for dem, så jeg kan både retningsbestemme og høre mere end jeg kan uden høreværn.

Det er de to lam der kommer trissende. De er nysgerrige på min rygsæk og kigger lidt på den, før de hopper videre. Jeg larmer lidt da de passere mig, men ikke nok til at de flygter. De stopper op og kigger i min retning, før de går videre, ude af syne.

Efter solnedgang mødes jeg med min ven og vi taler sammen om hvad vi har set. Han har ikke set vildtet gå forbi mig, så han må lige se videoerne.

En super fed aften med meget aktivitet. Så mangler vi bare bukken.

Knæk og bræk!
Claude

Morgenjagt med Freya

Freya og jeg er i dag taget på morgenjagt, og jeg skal senere på dagen på jagt et andet sted, med een af mine venner.

Vi ankommer ved solopgang og får sat os godt til rette, og så er det ellers bare at vente, mens vi får snakket om hvor meget fod vi har set på vej herned.

Der er heldigvis stadig frisk fod fra både rådyr, dådyr og krondyr, så chancen for en buk er stadig meget tilstede.

Ingenting overhovedet

Vi har siddet og lyttet til at skoven vågner, og både hørt og set en masse forskellige fugle. Men der er ikke noget vildt på marken overhovedet.

Vi bestemmer os for at pakke sammen ved 11 tiden, og så kører hjem for at få noget middagsmad. Jeg skal jo også lige nå at tage en morfar, inden jeg skal ud på jagt igen sidst på eftermiddagen.

På plads til aftenjagt

Min ven og jeg ankommer ved 17 tiden og taler lidt om hvor vi skal sidde. Der er heldigvis flere steder at vælge imellem på hans område, så vi prøver et helt nyt sted.

Jeg går selvfølgelig i gang med at tage en masse afstande med min afstandsmåler, så jeg ved hvor jeg vil skyde og for at lære terrænet bedre at kende.

Efter en lille times tid får jeg et opkald på radioen. Han har en rå til at gå på 30 meters afstand, så spændingen stiger.

Det er et forholdsvis stort område jeg skal overskue, så jeg har ikke meget ro. Jeg scanner konstant området med min kikkert og forsøger hele tiden at bedømme afstande og kontrollere dem med afstandsmåleren.

Lige før solnedgang ser jeg en bil sagtne farten op landevejen ca. 600 meter væk. Jeg kigger derop, og sandelig om ikke der står en fuldskuffel i skovkanten. Den løber dog tilbage i skoven da bilen kører forbi, men fedt at have set ham.

Jeg mødes med min ven, og fi får talt tingene igennem. Vi er sikre på at det sted her også bliver rigtigt godt at jage på, når alt vildt bliver jagtbart.

Mæt på gode oplevelser kører jeg hjem til Freya og fortæller hende om de dyr vi har set.

Knæk og bræk!
Claude

 

Naiv som altid

Jeg har besluttet mig for at tage på en eftermiddagsjagt, selvom vejrudsigten lover spredte byger. Det kan jo være at jeg kommer til at sidde det sted hvor der netop ikke regner

Jeg sætter mig på mit sædvanlige sted, og kigger lidt på skyerne. De er godtnok mørke og tætte, men jeg håber alligevel

Regnen kommer

Der er ikke meget liv at se eller høre. Det er som om vildtet godt ved at det ikke er sjovt at skulle udenfor.

Efter en lille time begynder det at sile ned. Det bliver ved og ved og ved. Jeg bliver siddende næsten 1 1/2 time i silende regn, men da der ikke kommer noget for, bestemmer jeg mig for at pakke sammen og tage hjem for at få mit tøj tørret.

Jeg er heldigvis klædt godt på med Puma sættet fra SnipenStrike, så regnen er heldigvis kun udenpå tøjet.

Selvom jeg ikke har set noget vildt i dag, så fortsætter jeg med at sidde herude og nyde naturen. Og hvem ved, måske kommer bukken for lige pludselig.

Knæk og bræk!
Claude

 

Et par overraskelser dukker op

Jeg har stået tidligt op og kører ud til området hvor jeg normalt går på jagt. Jeg ankommer 30 minutter før solopgang og parkere bilen.

Jeg får taget min rygsæk på og så skal jeg lige til at kigge ned langs hegnet, hvor jeg skal til at gå. Der står en rå og et lam lige foran mig og kigger. De er ikke mere end 15 meter væk, så jeg står helt stille og iagttager dem.

Der går måske 30-45 sekunder og så skynder de sig væk, hen over marken. Spørg lige om pulsen kom op.

Jeg placere mig på mit "stam-sted". Jeg kender alle afstandende til de forskellige punkter, men sidder alligevel og øver mig, mens jeg kan mærke solens stråler på ryggen.

Skoven vågner op

Der er mere og mere støj fra skoven efterhånden som dyrene vågner op. Kragerne larmer mens de flyver ud, og duerne flakser rundt.  Jeg håber at bukken også har valgt at komme ud for at nyde solen.

Efter tre timer, hvor det eneste jeg har hørt og set, er fuglevildt, bestemmer jeg mig for at pakke sammen. Der er masser af fod fra både kron, då og råvildt, så jeg er sikker på at jeg nok skal være succesfuld herude.

På trods af manglen på udbytte, er jeg super tilfreds med jagten, da jeg har masser af ny fod efter flere typer vildt på reviret.

Knæk og bræk!
Claude

 

På jagt hos Orange River Hunting & Safaris

Vi har været på jagt i Sydafrika hos Orange River Hunting & Safaris.

Vi er i gange med at lave en hjemmeside om alle vores fantastiske oplevelser, som vi meget gerne vil dele, men I skal da ikke snydes for nogle stemningsbilleder derfra.

Vi skal helt sikkert derned i 2020, og vil selvfølgelig gerne have flere Danskere med derned. Når hjemmesiden er klar ultimo Oktober, så skal vi nok poste linket både her, på www.huntress.dk og på Facebook.

Knæk og bræk!
Claude

 

Hjemme fra Arizona

Jeg er kommet hjem fra Arizona og har brugt nogle dage på at få min Remington 700 til få det udseende jeg gerne vil have.

Jeg har investeret i et MOD*X GEN III chassis fra AB ARMS og det er jeg super tilfreds med. Jeg skriver en artikel om det til enten Jagt, Vildt & Våben eller mitjagtblad.dk

Jeg har også fået en ny optik til riflen, en Vortex Razor HD II 3-18x50FFP 2C MRAD fra Kikkert-Teleskophuset i Aalborg, som jeg glæder mig utroligt meget til at afprøve. Mon ikke også der kommer en artikel ud af det, senere 🙂

Jeg er taget ud i eet af de områder jeg sjældent besøger på en aftenjagt. Der er normalt meget fod i området, så det skal da have en chance.

Mens jeg sidder og nyder udsigten, får jeg pillet en del ved optikken. Både for at blive mere fortrolig med den, men også for at se hvordan billedet i den er.

Jeg må sige at det har et utroligt skarpt billede og er nem at justere. Jeg skal lige vænne mig til at det nu er MIL og ikke MRAD min optik er udstyret med, men heldigvis er det ikke så svært. Jeg synes faktisk at MIL er nemmere at regne med, når der skal laves afstandsbedømmelse og optikken skal indstilles til skud på længere afstande.

Jeg ser nogle enkelte harer, duer og ænder der flyver hen over mig, men der kommer ikke andet vildt for i løbet af aftnen.

Det gør nu ikke så meget. Bare det at kunne sidde ude og nyde roen og stilheden, samtidigt med at jeg kan sidde og eksperimentere med nyt grej, sør at det alligevel er en perfekt aften.

Jeg skal helt klart tilbage til dette område igen, da der er meget fod efter rådyr, så det kommer du til at læse mere om.

Knæk og bræk!
Claude

 

På jagt i Midtjylland

Efter vores gode jagt i Syd Afrika, er det nu tid til at nyde den hjemlige natur.

Jeg er med een af mine gode venner på jagt, og det er en dejlig sensommer aften. Vi ankommer på jagten ved 18 tiden og kommer hurtigt på plads i tårnene.

Jeg tager nogle afstande med min afstandsmåler, vurdere hvor der er størst sandsynlighed for at bukken kommer frem, og justere min optik så den står perfekt.

Solen kommer frem

Temperaturen er egentlig helt fin, men det bliver endnu bedre da solen kigger frem mellem skyerne. Der er helt vindstille, så jeg kan godt mærke at det bliver varmere, selvom jeg sidder på skyggesiden af træerne

Med solen kommer vildtet

Da der er en lille time til solnedgang, ser jeg en bevægelse i træerne til højre for mig. Det er næsten der hvor jeg havde regnet med at der ville komme en buk.

Afstanden er ca. 140 meter, og da jeg får kigget på vildtet i min kikkert kan jeg se det er en rå. Hun esser i små fem minutter og så kommer der sandelig også et lam frem.

Jeg sidder og nyder synet, og håber lidt på at der også dukker en buk op. Men desværre så går solen ned inden det sker.

Selvom der ikke kom nogen buk i aften, så var det alligevel en dejlig oplevelse at se råen og lammet gå og esse, totalt uvidende om at jeg sad og iagttog dem.

 

Knæk og bræk!
Claude

 

Den længste dag

Det er sidste dag på bukkejagten, og vi har bestemt os for at vil vil gøre alt hvad vi kan, for at jeg får en buk. Meget gerne ham der slap fra mig i går. Freya har allerede fået hendes buk på Samsø, så nu er det min tur.

Så er vi på plads

Vi kommer ud til området lidt før kl 15 og får sat os godt til rette. Denne gang sætter Freya sig til højre for mig, så jeg har bedre mulighed for skud mod nord. Vi har også medbragt både te, sodavand og et par store madpakker, så vi er klar til en lang dag.

Solen skinner gennem skyerne og vejret er helt fint. Ikke så meget vind, og vekslende skydække. Vi sidder og hvisker lidt frem og tilbage om bukken fra i går, og at det var godt at det ikke var riflen eller DRT ammunitionen der var noget galt med. Så jeg holder højre hånd i lommen og  kontrollere ladehåndtaget hvert 3. minut for at være sikker på at de ikke har åbnet sig på magisk vis.

Der måles afstande og tales grej

Selvom jeg har været ude i området nogle gange, så tager jeg alligevel en del målinger med min Vortex laserafstandsmåler. Bare for at kontrollere at jeg kan huske dem korrekt, men også for at træne os begge i afstandsmåling.

Det går rigtigt godt for os begge. Vi får også talt en del om de nye rygsække vi har fået fra Vorn Equiment. Jeg har fået den store Deer rygsæk og Freya har fået den mindre Lynx. Vi er super glade for dem, og de skal selvfølgelig med til Sydafrika, når vi skal derned til September. Jeg skal heller ikke udelukke at vi skriver en artikel om dem senere, enten til Jagt, Vildt og Våben eller til www.mitjagblad.dk.

Så er der vist spisetid

Ved 18 tiden pakker vi vores madpakker ud og sidder og nyder dem. Vi har intet set eller hørt. Som i INTET. Ikke engang fasankokken der plejer at rumstere rundt har vi hørt noget til. Der er totalt stille.

Vi er sikre på at der nok skal komme noget liv når vi nærmer os solnedgangen lidt over klokken 22.

Freya bliver lidt træt efter madpakken, og jeg siger til hende at hun da bare kan lægge sig i græsset ved siden af mig, og at jeg nok lige skal prikke til hende hvis der sker noget.

I løbet af 3 minutter ligger hun på græsset og sover, med HECS ansigtsmaske på og det hele. Hun har været på arbejde her til morgen, så det er helt fint at hun lige får hvilet ud.

Hun vågner efter ca. 1 1/2 time og sætter sig op. Jeg kan desværre fortælle hende at der ikke har været nogen aktivitet overhovedet. Underligt.

Vi venter - og venter

Da klokken bliver 2130 er der stadig ikke sket noget overhovedet. Vi taler om at det er underligt, da der jo var masser af aktivitet dagen før. Men det er jo en del af det med at gå på jagt. Man ved aldrig hvad der sker.

Det er lige som om at jo mere vi er ude og se på vildtet, jo mindre er vi klar over a vi egentlig ved om deres færden i naturen. Super spændende og frustrerende på samme tid.

Solen går ned lidt efter kl. 22, og vi sidder og kigger lidt på hinanden. Det var vildt underligt at vi hverken så eller hørte noget overhovedet denne dag, selvom vi har siddet herude siden kl. 15.

Vi har dog haft en god dag sammen i naturen, og glæder os til at komme herud igen. Næste gang vi skal på jagt bliver i Sydafrika, og det kan vi næsten ikke vente på.

Knæk og bræk!
Claude