Kategori: Jagt-dagbog

På jagt hos Orange River Hunting & Safaris

Vi har været på jagt i Sydafrika hos Orange River Hunting & Safaris.

Vi er i gange med at lave en hjemmeside om alle vores fantastiske oplevelser, som vi meget gerne vil dele, men I skal da ikke snydes for nogle stemningsbilleder derfra.

Vi skal helt sikkert derned i 2020, og vil selvfølgelig gerne have flere Danskere med derned. Når hjemmesiden er klar ultimo Oktober, så skal vi nok poste linket både her, på www.huntress.dk og på Facebook.

Knæk og bræk!
Claude

 

Hjemme fra Arizona

Jeg er kommet hjem fra Arizona og har brugt nogle dage på at få min Remington 700 til få det udseende jeg gerne vil have.

Jeg har investeret i et MOD*X GEN III chassis fra AB ARMS og det er jeg super tilfreds med. Jeg skriver en artikel om det til enten Jagt, Vildt & Våben eller mitjagtblad.dk

Jeg har også fået en ny optik til riflen, en Vortex Razor HD II 3-18x50FFP 2C MRAD fra Kikkert-Teleskophuset i Aalborg, som jeg glæder mig utroligt meget til at afprøve. Mon ikke også der kommer en artikel ud af det, senere 🙂

Jeg er taget ud i eet af de områder jeg sjældent besøger på en aftenjagt. Der er normalt meget fod i området, så det skal da have en chance.

Mens jeg sidder og nyder udsigten, får jeg pillet en del ved optikken. Både for at blive mere fortrolig med den, men også for at se hvordan billedet i den er.

Jeg må sige at det har et utroligt skarpt billede og er nem at justere. Jeg skal lige vænne mig til at det nu er MIL og ikke MRAD min optik er udstyret med, men heldigvis er det ikke så svært. Jeg synes faktisk at MIL er nemmere at regne med, når der skal laves afstandsbedømmelse og optikken skal indstilles til skud på længere afstande.

Jeg ser nogle enkelte harer, duer og ænder der flyver hen over mig, men der kommer ikke andet vildt for i løbet af aftnen.

Det gør nu ikke så meget. Bare det at kunne sidde ude og nyde roen og stilheden, samtidigt med at jeg kan sidde og eksperimentere med nyt grej, sør at det alligevel er en perfekt aften.

Jeg skal helt klart tilbage til dette område igen, da der er meget fod efter rådyr, så det kommer du til at læse mere om.

Knæk og bræk!
Claude

 

På jagt i Midtjylland

Efter vores gode jagt i Syd Afrika, er det nu tid til at nyde den hjemlige natur.

Jeg er med een af mine gode venner på jagt, og det er en dejlig sensommer aften. Vi ankommer på jagten ved 18 tiden og kommer hurtigt på plads i tårnene.

Jeg tager nogle afstande med min afstandsmåler, vurdere hvor der er størst sandsynlighed for at bukken kommer frem, og justere min optik så den står perfekt.

Solen kommer frem

Temperaturen er egentlig helt fin, men det bliver endnu bedre da solen kigger frem mellem skyerne. Der er helt vindstille, så jeg kan godt mærke at det bliver varmere, selvom jeg sidder på skyggesiden af træerne

Med solen kommer vildtet

Da der er en lille time til solnedgang, ser jeg en bevægelse i træerne til højre for mig. Det er næsten der hvor jeg havde regnet med at der ville komme en buk.

Afstanden er ca. 140 meter, og da jeg får kigget på vildtet i min kikkert kan jeg se det er en rå. Hun esser i små fem minutter og så kommer der sandelig også et lam frem.

Jeg sidder og nyder synet, og håber lidt på at der også dukker en buk op. Men desværre så går solen ned inden det sker.

Selvom der ikke kom nogen buk i aften, så var det alligevel en dejlig oplevelse at se råen og lammet gå og esse, totalt uvidende om at jeg sad og iagttog dem.

 

Knæk og bræk!
Claude

 

Den længste dag

Det er sidste dag på bukkejagten, og vi har bestemt os for at vil vil gøre alt hvad vi kan, for at jeg får en buk. Meget gerne ham der slap fra mig i går. Freya har allerede fået hendes buk på Samsø, så nu er det min tur.

Så er vi på plads

Vi kommer ud til området lidt før kl 15 og får sat os godt til rette. Denne gang sætter Freya sig til højre for mig, så jeg har bedre mulighed for skud mod nord. Vi har også medbragt både te, sodavand og et par store madpakker, så vi er klar til en lang dag.

Solen skinner gennem skyerne og vejret er helt fint. Ikke så meget vind, og vekslende skydække. Vi sidder og hvisker lidt frem og tilbage om bukken fra i går, og at det var godt at det ikke var riflen eller DRT ammunitionen der var noget galt med. Så jeg holder højre hånd i lommen og  kontrollere ladehåndtaget hvert 3. minut for at være sikker på at de ikke har åbnet sig på magisk vis.

Der måles afstande og tales grej

Selvom jeg har været ude i området nogle gange, så tager jeg alligevel en del målinger med min Vortex laserafstandsmåler. Bare for at kontrollere at jeg kan huske dem korrekt, men også for at træne os begge i afstandsmåling.

Det går rigtigt godt for os begge. Vi får også talt en del om de nye rygsække vi har fået fra Vorn Equiment. Jeg har fået den store Deer rygsæk og Freya har fået den mindre Lynx. Vi er super glade for dem, og de skal selvfølgelig med til Sydafrika, når vi skal derned til September. Jeg skal heller ikke udelukke at vi skriver en artikel om dem senere, enten til Jagt, Vildt og Våben eller til www.mitjagblad.dk.

Så er der vist spisetid

Ved 18 tiden pakker vi vores madpakker ud og sidder og nyder dem. Vi har intet set eller hørt. Som i INTET. Ikke engang fasankokken der plejer at rumstere rundt har vi hørt noget til. Der er totalt stille.

Vi er sikre på at der nok skal komme noget liv når vi nærmer os solnedgangen lidt over klokken 22.

Freya bliver lidt træt efter madpakken, og jeg siger til hende at hun da bare kan lægge sig i græsset ved siden af mig, og at jeg nok lige skal prikke til hende hvis der sker noget.

I løbet af 3 minutter ligger hun på græsset og sover, med HECS ansigtsmaske på og det hele. Hun har været på arbejde her til morgen, så det er helt fint at hun lige får hvilet ud.

Hun vågner efter ca. 1 1/2 time og sætter sig op. Jeg kan desværre fortælle hende at der ikke har været nogen aktivitet overhovedet. Underligt.

Vi venter - og venter

Da klokken bliver 2130 er der stadig ikke sket noget overhovedet. Vi taler om at det er underligt, da der jo var masser af aktivitet dagen før. Men det er jo en del af det med at gå på jagt. Man ved aldrig hvad der sker.

Det er lige som om at jo mere vi er ude og se på vildtet, jo mindre er vi klar over a vi egentlig ved om deres færden i naturen. Super spændende og frustrerende på samme tid.

Solen går ned lidt efter kl. 22, og vi sidder og kigger lidt på hinanden. Det var vildt underligt at vi hverken så eller hørte noget overhovedet denne dag, selvom vi har siddet herude siden kl. 15.

Vi har dog haft en god dag sammen i naturen, og glæder os til at komme herud igen. Næste gang vi skal på jagt bliver i Sydafrika, og det kan vi næsten ikke vente på.

Knæk og bræk!
Claude

 

Det er en returbuk

Freya og jeg er hjemme efter vores jagt ved Lille Vildmose, og har fået kigget på billeder og film af den buk vi har set nogle gange. Vi er nu næsten sikre på at det er en ældre returbuk, og vi har besluttet os for at tage ud for at se på ham.

Hvis han ser gammel ud, så har vi valgt at jeg skal høste ham. Vi kommer ud til området ved 1830 tiden og det er fint vejr. Lidt overskyet og let vind. Vi har begge to vores HECS tøj på, og det er første gang Freya prøver hendes sæt her i området, hvor jeg har haft nærkontakt før.

Der kommer han!

Vi sidder begge og spejder rundt for at se om vi kan få øje på ham. Efter en lille halv time udbryder Freya "Der kommer han". Hun sidder og kigger mod nord og har opdaget ham ca. 200 meter væk.

Da hun sidder til venstre for mig, så bliver det lidt svært at flytte på riffel osv, og så er kuglefanget heller ikke helt optimalt, så jeg siger til hende at hun skal følge ham og sige til hvis han bevæger sig tilbage. Hun nikker og hvisker at han er på vej væk, men hun skal nok give besked.

Vi har begge en underlig følelse, og jeg sidder og kigger intenst på et bestemt stykke af bevoksningen inde på marken. Jeg er overbevist om at der er noget der ikke stemmer men jeg kan ikke finde ud af hvad det er.

Der er noget derude

Jeg beder Freya om at kigge, men hun kan heller ikke se noget. Hun er ellers en super god spotter når vi er ude, og det er ofte hende der ser vildtet først og uden kikkert endda.

Jeg lader kikkerten panorere frem og tilbage hen over det stykke jeg synes er interessant, og efter 5 minutter ser jeg det. Der er et lille stykke brunt område der har flyttet sig. Jeg er helt sikker på det, og får talt Freya ind på stedet. Hun kan ikke se noget, men så pludselig sige hun "jeg kan se det bevæger sig!"

Det er et rådyr på ca. 100 meters afstand der bevæger sig i den høje bevoksning. Vi kan ikke se om det er en buk, men kikkerterne er som limet til området.

Jeg lader min kikkert panorere mere til venstre for at se om jeg kan se bukken. "Der står et rådyr mere" hvisker jeg til Freya. Jeg får talt hende ind på det, og vi kan begge se det er en rå. Vi vender tilbage til det andet rådyr. Vi kan kun se det af og til, og altid kun meget lidt af det, så vi ved stadig ikke om det er en anden buk.

Der går vel ca. 20 minutter hvor vi skiftevis sidder og kigger efter den første buk, råen og så det rådyr vi ikke kan få ordentligt indsigt på.

HECS virker helt klart på rådyr

Pludselig stivner Freya og peger til højre. Der er kommet endnu to rådyr ud på marken, under 100 meter fra os. De ræser rundt og vi kan med det samme se det er to råer.

Hold da maule de har det sjovt. Hopper, springer og spurter rundt i små cirkler. Vi sidder begge og smågriner af dem. Det ser bare så sjovt ud. Af og til skifter vi også fokus til resten af marken, det kan jo være der kommer en buk der skal lege med.

Efter 5-10 minutter tager den ene rå en afstikker direkte ned mod os.

Den ræser rundt i bevoksningen og Freya har lidt svært ved at lokalisere den, da det er hende der filmer med hendes telefon.

Pludselig ser hun den lige foran os, på ca. 2 meters afstand. Råen går stille frem mod os og da Freya drejer hånden med kameraet springer den væk og op til den anden rå. Den var ikke i panik men blev nok bare forskrækket over bevægelsen eller noget andet.

Freya hvisker "Der kommer han!".

Hun kigger til venstre, og jeg ser ham også. Det er bukken vi har set nogle gange, og denne gang præsentere han sig fint. Vi kan begge se at han egentlig ser fin ud på kroppen, men han har kun to spidser og så er han meget gråskægget. Vi er sikker på det er en gammel returbuk, der skal høstes.

Han stopper næsten lige foran os på 35 meters afstand og jeg lægger an til at høste ham. Han står bag en lille bevoksning, så jeg vil ikke tage ham der. Bare eet skridt frem eller tilbage.

Der går et par minutter hvor han står samme sted og esser. Endelig løfter han hovedet og træder et skridt frem. Han har overhovedet ikke set os, og ved ikke hvad der skal ske.

Det skete så bare ikke!

Jeg ånder helt ud og øger presset på aftrækkeren. KLIK! siger det. Det lyder som en kæmpe eksplosion i mine øre, selvom jeg har Phonak høreværn på. Bukken stivner og kigger i vores retning. Jeg tænker "Shit, hvad nu. Hvad gør bukken og hvad gør jeg". Freya hvisker "What the fuck!".

Jeg kigger på bukken gennem optikken og åbner langsomt låsen på riflen for at få patronen ud. Endelig kan jeg tage den ud og stille skubbe låsen frem igen, så jeg kan tage et nyt forsøg. Bukken står stadig stille og kigger.

Pludselig kan jeg mærke at patronen ikke vil glide ind i kammeret. Det er nok fordi jeg har gjort det så langsomt, at den er kommet skævt frem. Jeg prøver med højre hånd at få den lirket ind, og det kommer til at give en metallisk lyd. Bukken stikker i løb væk fra os, og jeg får hurtigt låsen trykket i bund. Men desværre for sent. Han har ryggen til os hele tiden, og hopper ind mellem træerne ca. 150 meter væk. Øv, øv øv.

"Han står der stadig" siger Freya. Jeg sikrer riflen, løfter min håndkikkert og forsøger at finde ham. Jeg tænker "Hvad sker der?" Det er som om jeg sidder i en vaskemaskine, så meget ryster kikkerten. Jeg har fået den vildeste bukkefeber og siger til Freya at jeg ikke kan se ham, mens jeg sænker kikkerten.

Hun kigger på mig, som om jeg måtte være blevet spontan blind. Så ser hun hvor meget jeg ryster og begynder at grine. Det er vildt så meget jeg ryster. Jeg har aldrig haft bukkefeber på den måde og det er egentligt lidt sjovt. Vi griner lidt sammen og bukken forsvinder helt.

Lessons Learned

Jeg finder den første patron frem. Der er ikke noget mærke efter slagstiften, så jeg begynder at tænke på om den skulle være knækket. Freya kigger på mig spørger hvad der skete. Jeg kunne ikke give hende et ordentligt svar andet end at jeg ikke vil skyde med riflen før jeg har fundet ud af hvad der er galt.

Hun nikker og vi pakker sammen. En helt masse oplevelser rigere og en bekræftelse på at HECS tøjet i hvert tilfælde virker overfor rådyr.

Da vi kommer hjem kigger jeg på låsen. Der er ikke noget galt med slagstift eller andet. Alt virker som det skal. Jeg tager efterfølgende på skydebane og prøveskyder riflen. Den virker perfekt, også med den patron der ikke blev affyret.

Jeg undrer mig en del over det, og så får jeg en iltboble til hjernen. Vi har jo taget en del billeder når vi har været ude. Så jeg finder billederne frem og begynder at kigge dem igennem.

Så opdager jeg det. På et af billederne er det tydeligt at armen til låsen ikke er trykket helt ned, og derved er låsen ikke helt lukket.

Jeg afprøver det på skydebanen, og jeg kan hurtigt replikere hændelsen. Hvis låsen ikke er lukket helt, så kan slagstiften ikke komme til at ramme fænghætten.

Jeg er måske kommet til at pille på armen til låsen, under alt det hurlumhej der foregik da råerne ræsede rundt, så det er måske forklaringen. Jeg er i hvert tilfælde blevet en stor erfaring rigere på den konto.

Jeg kan igen stole på mit udstyr og takke mig selv for at jeg ikke fik høstet bukken.

Knæk og bræk!
Claude

 

Jagt ved Vildmosen

Freya og jeg er blevet inviteret på jagt ved Lille Vildmose af een af vores venner. Vi kører derop meget tidligt om morgenen og mødes med ham.

Efter en kort lille parole kører vi ud i området. Det er lidt andre forhold end dem vi er vandt til, da der er mulighed for lange skudafstande, så længe vi har godt kuglefang.

Vi bliver placeret et stykke fra hinanden og så er det ellers i gang med at få målt afstande og kigget på terrænet for at finde ud af hvor vi kan afgive sikkert skud.

Det er super lækkert terræn og flot vejr, med lidt dis først på morgenen, men det er helt fint.

Jeg får også afprøvet mit setup med GoPro kamera placeret på riflen og justeret på min optik.

Efter 1 1/2 time har jeg stadig ikke set noget større vildt ud over en del harer og så har der været et par rovfugle tæt på mig. Det er nu helt ok, da vejret bliver bedre og bedre.

Harene kommer rigtigt tæt på og er totalt ligeglade med mig. Jeg får en sms fra Freya der skriver at hun har set en buk og en rå, men at han ikke præsenterede sig ordentligt for hende, så hun har ikke haft mulighed for at afgive skud mod ham.

Det bliver middagstid og vi afslutter jagten, for at komme ind og få et overdådigt måltid før vi kører ud igen, i et andet område.

Jeg placerer mig med et lille skovstykke og en grøft bag mig, med udsigt til et levende hegn og en stor kornmark.

Igen er det igang med afstandsmåleren og vurdering af hvor jeg kan afgive sikkert skud. Der er nu meget fine muligheder her, så det er bare at nyde vejet og udsigten.

Efter en lille times tid opdager jeg ræven der kommer ud fra kornmarken. Den krydser marken foran mig og forsvinder over på en mark til højre for mig. Et flot dyr der altid overrasker mig når det pludselig dukker op.

Senere sender Freya en sms at hun har set en rå og en buk gå ind i skoven bag mig. Vi har aftalt at stoppe ved 17 tiden da vi skal tilbage og have noget aftensmad før vi kører hjem. Klokken er nu omkring 1645, så det er lige op over.

Jeg beslutter mig for at anvende mit lokkekald for at se om jeg kan lokke dem begge frem, så det får lige et par blæs.

Efter 10 minutter er der ikke sket noget overhovedet, så jeg begynder et tænke på at pakke sammen. Da hører jeg noget pusle lige bag mig, og jeg mener LIGE bag mig.  Jeg har mit HECS tøj på inden under mit sæt fra SnipenStrike, men jeg tænker at det ikke kan være et rådyr SÅ tæt på.

Jeg sidder på en jagtstol med min riffel placeret i en skydestok, så jeg er jo ikke helt usynlig. Jeg vender mig hurtigt om, og hvad står der så lige bag mig. En buk!!. Han står og kigger direkte på mig, og bliver mega forskrækket da jeg vender mig, så han falder næsten ned i grøften og ræser ind i skoven.

Jeg sidder med åben mund og polypper og kigger efter ham.

Jeg er med garanti blevet lige så forskrækket som ham, og min puls ræser afsted. Jeg får lige taget et billede af græsset han havde trådt ned, bag mig  og så er det ellers med at komme tilbage til Freya og den gode aftensmad der venter.

Jeg er nu mere og mere overbevist om at HECS virker og det var en totalt vandvittig oplevelse at have et stykke vildt så tæt på.

Det skal vi helt klart eksperimentere noget mere med.

Tak til Glenn og Dorthe for at invitere os på en god jagt og et par overdådige måltider.

Knæk og bræk!
Claude

 

Morgenjagt med bukkeoverraskelse

Efter den store succes i går aftes, har jeg valgt at tage ud her til morgen igen.
Jeg håber selvfølgelig på at der er en større buk i nærheden, når nu jeg har aet flere råer i området.

Der er en dejlig morgentåge og jeg bliver klar ca. 5 minutter før solopgang.

Jeg har leget lidt med et andet setup til min riffel derhjemme, og synes at i dag kunne være fint at afprøve det. Jeg har jo monteret min Remington 700 AAC-SD i et MOD*X GEN III chassis fra AB Arms, og der kan jeg montere alle mulige adaptere på.

Jeg har købt et adapter, så jeg kan montere min riffel på et kamerstativ, og jeg har et kraftigt stativ fra Manfrotto som sagtens kan bære den.

Jeg er super tilfreds med dette setup og sidder lige og leger med det, mens jeg lytter til fuglene der er begyndt at give lyd fra sig.

Pludselig ser jeg en ryg fra et dyr på ca 10 meters afstand. Det rejser hovedet og ryster hele kroppen.

Det er sørme den samme spidsbue fra i går, der lige er vågnet op. Han ryster alt duggen af pelsen og kigger sig omkring. Han kigger direkte på mig et par gange, men reagere overhovedet ikke på min tilstedeværelse.

Jeg har igen alt mit HECS tøj på, incl. sokker, handsker og hovedovertræk.

Det føles fuldstændig uvirkeligt at han er så tæt på og kigger direkte på mig uden at reagere. Jeg er sikker på at han kan se min riffel med det hele, da den står på tværs i forhold til ham. Men jeg er også overbevist om at han ikke kan se mig, selvom jeg sidder og filmer ham med min telefon.

Han går direkte hen foran mig og fortsætter lidt ned til højre, ca. 30 meter væk.. Han kigger ikke mere i min retning end han gør i andre, så HECS tøjet må virke. Han forsvinder ganske kort, men så ser jeg ham hoppe tilbage over hegnet og tilbage foran mig igen.

Jeg vil helt klart teste mit HECS tøj noget mere, og skal nok dele mine erfaringer med en artikel til enten Jagt, Vildt og Våben eller www.mitjagtblad.dk , så I kan glæde Jer.

Han går rundt foran mig i mere end 30 minutter på afstande mellem 10 og 30 meter, og han ænser mig overhovedet ikke. Heller ikke selvom jeg drejer min riffel så jeg kan sidde og øve mig lidt på ham.

Det er fuldstændigt uvirkeligt. Da jeg sidder og studere ham i min optik synes jeg at jeg kan se at han er lidt grå i skægget. Freya og jeg har ellers været enige om at det er en ung buk, der skal have et år mere, men nu bliver jeg i tvivl.

Jeg får taget nogle billeder af ham og så må vi kigge på ham når jeg kommer hjem til hende. Indtil videre får han lov til at gå og hygge sig på marken.

Han står perfekt et par gange, men jeg vil alligevel ikke høste ham, før Freya og jeg er enige om det. Så det bliver bare til en masse træning på ham, og det er også helt fint. Jeg er jo ikke i krig med dem, og kan altid købe en hot-dog med pommes til middag, når jeg kører hjem.

Han går igen væk fra mig og forsvinder ind i skoven, nøjagtigt samme sted som i går. Interessant.

Der sker ikke mere i løbet af formiddagen, ud over fasankokken der stadig spøger, så ved 1130 tiden pakker jeg sammen og kigger lige på området. Der er masser af fod efter rådyr, så jeg er sikker på at Diana nok skal være gavmild på et tidspunkt.

Knæk og bræk!
Claude

 

Aftenjagt med råer og en enkelt buk

Jeg har valgt at sætte mig samme sted som i går,  da jeg har en god mavefornemmelse for at det sted vil blive godt.

Jeg sidder på plads ved 1830 tiden. Der er lidt flere skyer end i går, men temperaturen er helt fin alligevel. Jeg har taget mit undertøj på fra HECS, der skulle gøre det muligt at komme endnu tættere på vildtet, så det bliver lidt spændende.

Området jeg sidder og kigger ud over er ca. 150 x 300 meter og der er en masse bevoksning på marken og træer langs kanten af området.

Jeg sidder helt åbent på toppen af en vold, men har solnedgangen i ryggen og så selvfølgelig mit HECS tøj på, så det skal nok gå.

Jeg sidder og tager nogle afstande med min afstandsmåler da jeg opfanger en bevægelse til højre for mig. Ca. 50 meter væk står den en rå og drikker af et lille vandhul.

Jeg får listet mit kamera op og begynder at filme det. Efter et par minutter kommer der en rå mere, og de går rundt i området i et lille kvarter. De kigger i alle retninger, også min, men ænser mig overhovedet ikke.

Jeg har kun prøvet et par enkelte gange før at vildt kommer så tæt på, men der har jeg altid været i skjul, så det er mega interessant at de ikke reagerer på at jeg sidder her, helt frit og i silhuet.

De lister videre langs åen der forsyner vandhullet med vand, og jeg sidder tilbage og nyder synet af dem, mens de forsvinder. Jeg er sikker på at det her område nok skal blive godt, når den "almindelige" jagt starter om nogle måneder.

Jeg sidder og forsøger at lokalisere den fasankok der hele tiden skræpper skræpper op. Jeg bliver forholdsvis forskrækket hver gang, for jeg har skruet helt op for mine Phonak høreværn. Han er snu, for jeg kan ikke se ham selvom han er tæt på.

En lille halv time før solnedgang, ser jeg et dyr komme ind fra venstre. Det går rundt i den høje bevoksning og i starten kan jeg kun se ryggen af det, da det esser.

Efter nogle minutter løfter det hovedet og jeg kan se det er en lille spidsbuk. Det er den som Freya og jeg har set tidligere på sæsonen og som vi har vurderet til at være for ung til at vi vil høste ham.

Han bevæger sig rundt på marken, på mellem 50 og 100 meters afstand, igen uden at ænse mig. Jeg må indrømme at jeg tror mere og mere på det her HECS tøj. Det virker ikke til at han ser mig overhovedet.

Han går vel rundt i omkring 20 minutter før han er færdig og forsvinder ind mellem træerne, til højre for mig.

Det var en fed oplevelse at kunne sidde og iagttage alle dyrene uden at de ænsede mig. Jeg skal helt klart have HECS tøjet på, under de næste jagter.

Det er blevet solnedgang og jeg pakker sammen. Jeg glæder mig til at komme hjem og vise Freya billederne og videoerne.

Knæk og bræk!
Claude

 

Aftenjagt med Mikkel Ræv

Jeg sidder på plads ved 19 tiden og nyder solens stråler. Det er dejligt stille og jeg sidder og lytter til fuglefløjt og en enkelt fasankok der skræpper op, af og til.

 

Der sker ikke så meget før ved 21 tiden, hvor jeg pludselig ser Mikkel Ræv komme snigende ude på marken foran mig. Han kigger lidt rundt før han bevæger sig videre på hans jagt efter føde.

Jeg pakker sammen ved solnedgang. Der var ikke nogen buk fremme i dag, men det overlever jeg nok. Jeg ved at den er her, så det er jo bare et spørgsmål om tid før han viser sig,

Da jeg kører ud kommer der lige en fasanhøne forbi. Fedt, så bliver der også noget til fællesjagterne.

Knæk og bræk!
Claude

 

Tilbage i Arizona

Jeg er en hurtig tur i Arizona, i forbindelse med et kursus hvor jeg er instruktør. Efter kurset har jeg nogle dage fri, hvor jeg blandt andet skal teste en række taktiske rifler til jagt og så skal jeg også besøge en del venner vi har herovre.

Een af dem er Scott, der lever i den nordlige del af Arizona. Han går utroligt meget på jagt og laver herudover også en del regulering for de forskellige ranch-ejere i området.

Jeg er taget med ham ud for at regulere præriehunde, og det er altid interessant.

Jeg har lånt en Ruger 10/22 med lyddæmper og en god Night Force optik. Så er det ellers med at opdage de små præriehunde og så få dem skudt.

Der er rig mulighed for at afprøve forskellige skydestillinger og afstande. Specielt da præriehunden er et forholdsvist lille dyr, bliver det hele tiden en udfordring når der blæser, som det gør i dag. Kaliber .22 er forholdsvis vindfølsom når afstanden bliver omkring 100 meter, men det lykkedes mig alligevel at skyde dem ud til 175 meter, så jeg er godt tilfreds.

Efter at have skudt omkring 30 præriehunde, bestemmer vi os for at det er nok, og vi vender hjem igen. Godt gennemblæste og sultne efter en lang dags jagt på de små bæster.

Det er altid en fornøjelse at besøge Scott, da der altid er tid til at dele en masse historier og udveksle en masse erfaringer med hensyn til jagt, genladning, taktikker og våben.

Som Scott altid siger, når man tvivler på hans ekspertise og erfaring: "Come and look at my freezers. I have four of them and they are all full of game-meat".

Det bliver desværre kun til den ene dags jagt, da jeg skal videre for at bruge 5 dage på test af forskellige rifler. Du vil kunne læse om de tests i enten Jagt, Vildt & Våben, eller på www.mitjagtblad.dk

 

Knæk og bræk!
Claude