Flot rå med lam

Jagt 1. September 2019

På jagt i Midtjylland

Efter vores gode jagt i Syd Afrika, er det nu tid til at nyde den hjemlige natur.

Jeg er med een af mine gode venner på jagt, og det er en dejlig sensommer aften. Vi ankommer på jagten ved 18 tiden og kommer hurtigt på plads i tårnene.

Jeg tager nogle afstande med min afstandsmåler, vurdere hvor der er størst sandsynlighed for at bukken kommer frem, og justere min optik så den står perfekt.

Solen kommer frem

Temperaturen er egentlig helt fin, men det bliver endnu bedre da solen kigger frem mellem skyerne. Der er helt vindstille, så jeg kan godt mærke at det bliver varmere, selvom jeg sidder på skyggesiden af træerne

Med solen kommer vildtet

Da der er en lille time til solnedgang, ser jeg en bevægelse i træerne til højre for mig. Det er næsten der hvor jeg havde regnet med at der ville komme en buk.

Afstanden er ca. 140 meter, og da jeg får kigget på vildtet i min kikkert kan jeg se det er en rå. Hun esser i små fem minutter og så kommer der sandelig også et lam frem.

Jeg sidder og nyder synet, og håber lidt på at der også dukker en buk op. Men desværre så går solen ned inden det sker.

Selvom der ikke kom nogen buk i aften, så var det alligevel en dejlig oplevelse at se råen og lammet gå og esse, totalt uvidende om at jeg sad og iagttog dem.

 

Knæk og bræk!
Claude