Den længste dag

Jagt 15. Juli 2019

Den længste dag

Det er sidste dag på bukkejagten, og vi har bestemt os for at vil vil gøre alt hvad vi kan, for at jeg får en buk. Meget gerne ham der slap fra mig i går. Freya har allerede fået hendes buk på Samsø, så nu er det min tur.

Så er vi på plads

Vi kommer ud til området lidt før kl 15 og får sat os godt til rette. Denne gang sætter Freya sig til højre for mig, så jeg har bedre mulighed for skud mod nord. Vi har også medbragt både te, sodavand og et par store madpakker, så vi er klar til en lang dag.

Solen skinner gennem skyerne og vejret er helt fint. Ikke så meget vind, og vekslende skydække. Vi sidder og hvisker lidt frem og tilbage om bukken fra i går, og at det var godt at det ikke var riflen eller DRT ammunitionen der var noget galt med. Så jeg holder højre hånd i lommen og  kontrollere ladehåndtaget hvert 3. minut for at være sikker på at de ikke har åbnet sig på magisk vis.

Der måles afstande og tales grej

Selvom jeg har været ude i området nogle gange, så tager jeg alligevel en del målinger med min Vortex laserafstandsmåler. Bare for at kontrollere at jeg kan huske dem korrekt, men også for at træne os begge i afstandsmåling.

Det går rigtigt godt for os begge. Vi får også talt en del om de nye rygsække vi har fået fra Vorn Equiment. Jeg har fået den store Deer rygsæk og Freya har fået den mindre Lynx. Vi er super glade for dem, og de skal selvfølgelig med til Sydafrika, når vi skal derned til September. Jeg skal heller ikke udelukke at vi skriver en artikel om dem senere, enten til Jagt, Vildt og Våben eller til www.mitjagblad.dk.

Så er der vist spisetid

Ved 18 tiden pakker vi vores madpakker ud og sidder og nyder dem. Vi har intet set eller hørt. Som i INTET. Ikke engang fasankokken der plejer at rumstere rundt har vi hørt noget til. Der er totalt stille.

Vi er sikre på at der nok skal komme noget liv når vi nærmer os solnedgangen lidt over klokken 22.

Freya bliver lidt træt efter madpakken, og jeg siger til hende at hun da bare kan lægge sig i græsset ved siden af mig, og at jeg nok lige skal prikke til hende hvis der sker noget.

I løbet af 3 minutter ligger hun på græsset og sover, med HECS ansigtsmaske på og det hele. Hun har været på arbejde her til morgen, så det er helt fint at hun lige får hvilet ud.

Hun vågner efter ca. 1 1/2 time og sætter sig op. Jeg kan desværre fortælle hende at der ikke har været nogen aktivitet overhovedet. Underligt.

Vi venter - og venter

Da klokken bliver 2130 er der stadig ikke sket noget overhovedet. Vi taler om at det er underligt, da der jo var masser af aktivitet dagen før. Men det er jo en del af det med at gå på jagt. Man ved aldrig hvad der sker.

Det er lige som om at jo mere vi er ude og se på vildtet, jo mindre er vi klar over a vi egentlig ved om deres færden i naturen. Super spændende og frustrerende på samme tid.

Solen går ned lidt efter kl. 22, og vi sidder og kigger lidt på hinanden. Det var vildt underligt at vi hverken så eller hørte noget overhovedet denne dag, selvom vi har siddet herude siden kl. 15.

Vi har dog haft en god dag sammen i naturen, og glæder os til at komme herud igen. Næste gang vi skal på jagt bliver i Sydafrika, og det kan vi næsten ikke vente på.

Knæk og bræk!
Claude