Jagt 8. September 2019
Et par overraskelser dukker op
Jeg har stået tidligt op og kører ud til området hvor jeg normalt går på jagt. Jeg ankommer 30 minutter før solopgang og parkere bilen.
Jeg får taget min rygsæk på og så skal jeg lige til at kigge ned langs hegnet, hvor jeg skal til at gå. Der står en rå og et lam lige foran mig og kigger. De er ikke mere end 15 meter væk, så jeg står helt stille og iagttager dem.
Der går måske 30-45 sekunder og så skynder de sig væk, hen over marken. Spørg lige om pulsen kom op.
Jeg placere mig på mit "stam-sted". Jeg kender alle afstandende til de forskellige punkter, men sidder alligevel og øver mig, mens jeg kan mærke solens stråler på ryggen.
Skoven vågner op
Der er mere og mere støj fra skoven efterhånden som dyrene vågner op. Kragerne larmer mens de flyver ud, og duerne flakser rundt. Jeg håber at bukken også har valgt at komme ud for at nyde solen.
Efter tre timer, hvor det eneste jeg har hørt og set, er fuglevildt, bestemmer jeg mig for at pakke sammen. Der er masser af fod fra både kron, då og råvildt, så jeg er sikker på at jeg nok skal være succesfuld herude.
På trods af manglen på udbytte, er jeg super tilfreds med jagten, da jeg har masser af ny fod efter flere typer vildt på reviret.
Knæk og bræk!
Claude