Ud på sporet igen

Jagt 8. November 2019

Ud selvom vejret er dårligt

Selvom der er totalt overskyet og temperaturene er lave, så er jeg frisk på at sætte mig ud igen.

Jeg elsker at sidder i naturen og iagttage alt hvad der sker omkring mig, så jeg måske kan blive lidt klogere på vildtet og naturen generelt.

Jeg har valgt at sætte mig i det nordlige revir, så jeg kan kigge på noget nyt denne gang.

Det er først på eftermiddagen, så jeg håber selvfølgeligt på at der kommer noget vildt for. Jeg har set masser af fod bag mig, da jeg bevægede mig op ad bakken, for at kommer til min plads, midt på marken.

Jeg sidder og nyder stilheden. Det eneste jeg kan høre er nogle svaner og af og til en bil der kører forbi.

Masser af skyer

Selvom der er masser af skyer og temperaturen er lav, så føles det ikke så koldt. Vinden er svag og jeg er klædt på til lejligheden, så det er ikke noget problem.

Jeg sidder og kigger ned på det sted hvor jeg høstede det lille bukkelam for et stykke tid siden, og håber på at der skal komme noget vildt for igen. Det er et rigtigt godt sted med læ og masser af god kuglefang.

Da der er 30 minutter til solnedgang, beslutter jeg mig for at vende mig om og flytte mig, så jeg kan kigge ned af bakken bag mig. Jeg ved det er en chance at tage, men der var altså masser af for dernede.

Jeg bruger det sidste tid med min kikkert, for at se om der skulle ligge et rådyr i det høje græs og slumre lidt, men der er desværre intet at se.

Jeg pakker sammen, og går lige en tur i området. Der er masser af fod, både frisk og gammelt, så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg skal nok få held på dette revir.

Knæk og bræk!
Claude