Kategori: Jagt-dagbog

Aftenjagt 1. Oktober 2020

Freya og jeg har besluttet os at tage ud sammen, her til aften. Vi sidder ofte sammen på jagt, og har en fest. Vi hygger os og nyder samværet og jagten.

Freya er “kun” observatør i aften, da det ikke er tilladt for gæster at komme med som jæger, på sæsonstart dagen. Det tager hun roligt, for hun ved der kommer masser af dage vi begge kan sidde med riflen klar.

Vi er på plads ca. 2 1/2 time før solnedgang, og opdager hurtigt to rådyr på nabomarken. De er ca. 300 meter væk, og vi taler lidt om vi skal pürsche over på den anden side, og så håbe på at de bevæger sig over til os.

Jeg sidder samtidigt og kigger på dem og ser en hare komme ræsende ud fra skoven. Den løber lige mellem dem, og de bliver vist lidt forskrækket. De springer ind i skoven og forsvinder, mens haren blot sætter sig på græsset og kigger lidt rundt. Grrrrrrrr.

Ved solnedgang har vi ikke set andet vildt, så vi pakker hurtigt og stille sammen, før vi går tilbage til bilen. Det har været en super hyggelig aften og vi glæder os til at komme ud på jagt sammen igen.

Selvom der ikke har været noget vildt for, så er der masser af beviser på at vildtet er i nærheden. Nu er det bare et spørgsmål om tid, før vi mødes samtidigt herude.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 1. Oktober 2020

Det er første oktober, og sæsonen på rådyr er startet. Jeg tager ud i vores sydlige område, der ligger tæt på statsskoven.

Vejret er fint, lidt skyer og omkring 6 m/s fra øst. Jeg er på plads ca. 30 minutter før solopgang, og der er helt stille.

Jeg sidder og spejder rundt, men der er ikke noget vildt at se. På vej ned til min post, har jeg set en del fod. Både ældre men også helt friskt, så det er positivt.

Jeg sidder rigtigt godt, med ryggen op ad et træ og med min nye skydestok fra Viper-Flex. Den virker til at være lidt stivere end skydestokken fra PH-Jagt, og så kan den slåes helt ud, så jeg kan bruge den i sigende skydestilling.

Solen begynder at kigge frem gennem skyerne, og jeg kan mærke at der bliver lidt varmere. Fuglene begynder at vågne op, og flyve ud fra skoven.

Jeg sidder og nyder naturen omkring mig, men ser desværre ikke noget vildt. Jeg beslutter mig at pakke sammen ved 1045 tiden. Jeg tager måske ud igen i aften, eller i morgen.

Selvom der ikke har været noget vildt for, så er der masser af beviser på at vildtet er i nærheden. Nu skal jeg bare være herude på samme tid som vildtet.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 19 & 20. September 2020

Vejrudsigten har lovet strålende solskin og ingen vind, så vi glæder os til at komme ud og sidde igen.

Igen skifter vi tårne, så alle får et nyt sted og går fint med at komme på plads i mørke. Vi sidder og nyder solopgangen, men der er intet vildt at se.

Min ven, Claus, skriver til mig at han har jord der er rodet i, lige foran tårnet, så vildsvinene har været her i løbet af natten. Det passer godt med at vi vil sidde ude hele sidste nat.

Ved 11 tiden bestemmer vi os for at gå tilbage, for at få noget middagsmad og en god morfar, før vi skal ud til aften. Vi vil sætte os ud ved 1830 tiden og så ellers blive ude hele natten.

Jeg vågner dog allerede ved 14 tiden, og bestemmer mig får at pürsche det andet stykke vi har til rådighed.

Der er forholdsvis mange store område både beplantet men også almindelige marker til køer og andet.

Jeg bevæger mig gennem hele området, og det tager lige over tre timer.

Jeg finder intet spor efter vildsvin, men en del fod efter rådyr og dådyr. Jeg ser dog intet til dem, men til gengæld er der masser af traner, der larmer helt vildt når de flyver rundt.

Jeg sætter mig ned og nyder naturen, man kan næsten kun være glad, selvom vi ikke har været heldige på jagtsiden endnu.

Jeg er tilbage hos de andre ved 1730 tiden, og får en hurtig aftensmad, før vi sætter os ud igen.

Freya sidder i et hul, hvor der er et tårn, min ven Claus sidder i eet af de tårne han har siddet i før, og jeg har fundet et nyt tårn at sidde i.

Efter en lille times tid, kommer der igen en rå med to lam tæt forbi mig. Jeg tror det er de samme som den anden aften, så jeg sidder og hygger mig med at observere dem.

De går og hygger sig, og er slet ikke klar over at jeg sidder og iagttager dem. Vi må kun nedlægge buk og vildsvin, så de får selvfølgelig lov til at gå igen.

Jeg skifter tårn, lige før det bliver helt mørkt og, så skal der spejdes ud over markerne.

Ved 22-tiden, kan jeg mærke at temperaturen falder brat. Jeg kan se der er tåge på vej ind, og da den når tårnet er det umuligt at se mere end 10 meter frem.

Tågen har ikke nået Freya, og hun skriver at hun kan høre vildsvin rumstere rundt, men de er ikke helt nede ved hende.

Tågen skiftevis letter og bliver tykkere og tykkere. Til sidst må vi stoppe ved midnatstid, da det bliver for usikkert at skulle afgive skud. Vi pakker sammen og mødes for at tale om hvad vi skal gøre i morgen tidligt.

Vi bliver enige om at se hvordan vejret ser ud, selvom der er lovet tåge til op midt på formiddagen. Desværre er der stadig tyk tåge ved 5, 6 og 7 tiden om morgenen, så vi kommer ikke ud mere. Tågen begynder først rigtigt at lette ved middagstid, hvor vi er på vej hjem.

Det har været nogle begivenhedsrige dage, hvor vi har lært en masse om hvad vi skal gøre og specielt hvad vi ikke skal gøre. Både jagtmæssigt, områdemæssigt og hvem vi vil leje jagt af.

Det er ikke sidste gang vi skal på jagt i Sverige, det ligger dog helt fast.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 18. September 2020

Vi står op efter hvad der føles som to minutters søvn. Freya laver noget æg og bacon til morgenmad, og så er det ellers ud på reviret.

Vi har hun ca. 100 meter til hvor området starter, så det er dejligt nemt.

Jeg går noget længere væk, for at prøve et andet sted. Der er ikke noget tårn eller stige, så jeg stiller min skydestok op, og så er det ellers bare med at nyde solopgangen og forhåbentligt se en buk eller andet vildt.

Jeg spejder ud over hele vores område, som er forholdsvis stort, og opdager nogle rådyr der går laaaaangt væk og esser på een af markerne. Jeg kan dog ikke se om der er en buk imellem dem, på grund af afstanden.

Lidt efter opdager jeg rudel med dådyr på næsten fire kilometers afstand. De er ikke på vores område, og er heller ikke noget vi vil skyde til.

Det er rigtigt hyggeligt at stå her og mærke at solens stråler får mere og mere kraft. Efter et par timer flytter jeg mig et par hundrede meter, og får en anden vinkel på det hele.

Ved 11 tiden er der ingen af os der har set noget vildt tæt nok på til at kunne afgive skud, så vi mødes og laver en hurtig middagsmad og smører en lille madpakke.

Vi bytter områder og sætter os ud igen.

Ved tre tiden, beslutter jeg mig for at spise min madpakke. Der er ingen af os der har set vildt, men vi har set frisk spor efter vildsvin der har rodet i jorden om natten, så vi ved at de er her.

Ved 17 tiden pakker vi igen sammen, og mødes til en hurtig aftensmad. Lige efter kl. 18 sidder vi på nye poster igen.

Jeg hører igen at det pusler i skoven, og lige bag mig kommer der en rå med et enkelt lam.

De trisser rundt og hygger sig, før de bevæger sig væk efter ca. 15 minutter.

30 minutter før solnedgang, ser jeg pluselig ryggen af et vildsvin inde i skoven. Den bevæger sig desværre væk fra mig, og kommer ikke på sikker skudhold. Øv.

Ved solnedgang har vi ikke set eller hørt andet mere, men vi vælger alligevel at blive siddende, næsten til kl. 23. Vi er godt klar over at chancen for vildsvin nok er størst om natten, men der er bælg ravende mørkt efter kl 2030, så vi formoder at vildsvinene også kan finde på at komme frem på det tidspunkt.

Vi snakker lidt før vi går i seng, at i morgen nat er den sidste nat, så der vil vi blive siddende ude hele natten, eller indtil een af os får et vildsvin.

Således opløftet går vi trætte i seng, klar til at stå tidligt op, så vi er på plads mindst 1 1/2 time før solopgang.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 17. September 2020

Vi skal på jagt i Sverige. Det er første gang jeg prøver vildsvinejagt, mens Freya har prøvet det tidligere.

Efter næsten seks timers kørsel ankommer vi til området ved Kristianstad, ved 14 tiden, og får hurtigt et overblik. Vi beslutter os for at få lagt vores grej i den lille lejlighed vi har fået stillet til rådighed, og så er det ellers ud og sidde på pinden, med en hurtig madpakke 🙂

Vejret er super godt. En vind på 6-8 m/s, og solskin. Ved 1700 tiden har vi desværre  ikke set noget, så vi beslutter os for at tage noget hurtigt aftensmad og så ud og sidde omkring solnedgang og nogle ekstra timer.

Da vi kommer ud igen, går der ikke lang tid før jeg hører noget pruste og pusle i skoven bag mig. Jeg er sikker på at det er vildsvin men der kommer ikke noget for, desværre.

Solen begynder langsomt at gå ned bag horisonten og der bliver mere stille omkring mig.

Pludselig hører jeg noget pusle til højre for mig, inde i skoven. Lidt efter kommer der en rå med to lam frem, der står og esser. De bevæger sig langsomt ned mod mig, og ender lige foran tårnet.

De står og hygger sig i næsten 20 minutter, og på et tidspunkt går eet af lammene ind under min stige og bevæger sig rundt. Den knækker et par grene, og til sidst går den tilbage til råen og det andet lam.

Du kan ikke se så meget på videoen nedenunder, men det er nemt at høre lammet bevæge sig rundt lige under tårnet.

De bevæger sig væk fra mig, og tilbage til skoven. Vi beslutter os for at pakke sammen ved 2230 tiden, for nu er trætheden ved at trænge sig på. Vi vil tidligt op i morgen og være på plads mindst én time før solopgang.

Indtil videre ser det fint ud med vildt. Godt nok har vi ikke set et vildsvin eller en buk, men der er fint med fod omkring os. Vi går trætte i seng, og er klar til i morgen tidlig.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 15. September 2020

Jeg er på jagt efter kronkalv eller kronhjort, men indtil nu har jeg ikke været heldig. I aftes da jeg kom hjem, kunne jeg se at der ville blive tåge her til morgen.

Jeg har hørt masser af historier om andre der har kunnet overraske krondyr når det er tåget, så det vil jeg selvfølgelig også prøve.

Jeg er på vores område 45 min før solopgang og der er tæt tåge. Jeg bevæger mig ultra langsomt ned på plads og sidder der, ca. 20 minutter før solopgang.

Der er ingen vind overhovedet, og der er totalt stille. Jeg kan lige skimte skovkanten, og heldigvis kender jeg området som min egen bukselomme, så jeg ved nøjagtigt hvor jeg kan skyde, og hvor jeg ikke kan skyde.

Jeg sidder bare og nyder at der bliver lidt mere lyst, men tågen bliver liggende alligevel. Solen kan ikke trænge igennem den, så jeg håber at krondyrene bliver lidt forvirret.

Efter fire timer har jeg intet set eller hørt. Det er helt vildt at jeg næsten ikke har hørt een eneste lyd fra vildt eller fugle. Kun et par enkelte kraver der sidder i nærheden kan jeg høre. Til gengæld kan jeg høre masser af støj fra en grusgrav der ligger en lille kilometer væk. Det kan jeg normalt ikke, så det er tydeligt at tågen forstærker og koncentrerer lyden. Det kan måske være derfor vildtet ikke kommer ud.

Jeg beslutter mig for at pakke sammen og bevæger mig langsomt væk fra min plads. På vej væk ser jeg nogle af naturens vidunder og finder også en masse frisk fod. De er derude, så nu skal jeg bare være der samtidigt.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 14. September 2020

Jeg er på jagt efter kronkalv eller kronhjort, men indtil nu har jeg ikke været heldig.

På vej ud på min plads, finder jeg frisk fod, så selvfølgelig er humøret højt.

Jeg kommer fint på plads, ca. tre timer før solnedgang, og så starter tiden med at nyde naturen og håbe på at der er noget kronvildt der har lyst til at komme ud.

Jeg kan svagt høre at hjortene brøler inde i skoven, men de er forholdsvis langt væk.

Efter tre timer må jeg erkende at det ikke var dagen i dag. Jeg så en enkelt hare, og selvfølgelig nogle fugle, men intet vildt overhovedet.

Det har alligevel været en dejligt afslappende tur, hvor jeg kunne sidde og tænke over hvor lidt jeg egentlig ved om vildtet, og dets måde at bevæge sig på.

Måske har jeg bedre held næste gang.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 9-10. September 2020

Vi er blevet inviteret på anstandsjagt ved Fjeld Skov på Djursland, efter krondyr. Læs mere HER.

Vi glæder os begge vildt ved muligheden for at kunne høste et krondyr.

Vi ankommer først på eftermiddagen og bliver vist rundt på skovgodset, der er fyldt med historie. Både Tabinda og Frederik er nogle super venlige, åbne og hyggelige værter.

Området er kæmpe stort, og der er masser af tegn på vildt. Freya og jeg bliver ført ud til en bålhytte hvor vi skal lave aftensmad før vi skal ud og sidde i det af de over 75 tårne der er i området.

Freya får hurtigt lavet noget brænde og så er det ellers i gang med at lave aftensmad. Det smager altid lidt bedre, når vi er ude i naturen.

Efter maden bliver vi kørt ud til hver vores tårn og så er det bare med at væbne sig med tålmodighed. Vi må nedlægge kronkalv een time efter solnedgang, så vi kommer til at sidde i totalt mørke.

Gustav sætter os på plads, efter en god parole, og så er vi helt klar.

Efter ca. 1 1/2 time skriver Freya at der lige har passeret en hind, kalv, to smaldyr og en hjort forbi hvor hun sidder. Jeg retter mig lidt mere op, og lytter intenst. Jeg ved ikke om de går min vej, men man ved jo ikke.

Efter 45 sekunder kommer der en hind frem, ca. 75 meter fra hvor jeg sidder. Hun kigger til begge sider og træder et par skridt ud. Der følger en kalv lige efter hende, og jeg finder den hurtigt i sigtet. Jeg kan desværre ikke afgive skud, da hinden står lige bag hende.

Hinden tager to skridt mere, og jeg afsikrer. Finder sigtet midt på kalven, lige ved forløbene og tager det bløde aftræk. Ånder helt ud og tager stille og roligt det hårde aftræk. Jeg ser en snude bevæge sig ind i sigtebilledet og slipper aftrækkeren.

Det er en stor hjort, der stiller sig foran kalven og de går sammen med hinden hurtig over området. Jeg trækker vejret og begynder at fundere over om jeg ikke skulle have været lidt hurtigere. Bare to sekunder ville have gjort en stor forskel.

Jeg sidder og lytter og observere, men der komme ikke mere vildt, mens det er lyst.

Solen går ned 1952, så vi kan blive siddende til 2052. Ved 2020 tiden ser jeg en skygge komme ud fra skoven, under 25 meter fra mig. Det er en stor hjort, der kigger sig rundt og passere langsomt det åbne skovstykke, som om han ejer hele området. Et mega flot syn.

Ved 2035 tiden aftaler vi at vi vil stoppe for i aften, da det er blevet for mørkt til at vi kan levere et sikkert skud. Vi pakker sammen og mødes ved bilen, hvor vi skal hentes kl. 21.

Freya fortæller at hun også har set en dåhjort lige under hendes tårn da hun pakkede sammen, så hun har også haft en fest 🙂

Gustav, der er godsforvalter viser os tilbage, og undervejs viser han os en del steder hvor der står kronvildt. Et kanon flot syn at se dem i skoven. Vi ser også en del dåvildt.

Vi er begge opstemte da vi kommer tilbage til skovgodset, hvor vi får et glas rødvin, sammen med Tabinda og Frederik, og så er det ellers på hovedet i seng, da vi skal tildigt op næste morgen.

Vi kører ud ca. 1 1/2 time før solopgang og har valgt at være i de samme tårne. Så kender vi bedre området, og kan nemt finde dem.

Efter at være kommet på plads, sidder jeg og tænker på aftenens erfaringer. Jeg vil ikke snydes for en kalv og har allerede besluttet hvordan den vil bevæge sig sammen med hinden. En dårlig beslutning skal det vise sig.

Lidt efter solopgang kommer der igen en hind frem, som i aftes. Denne gang bare på modsatte side af hvad jeg forventede. Hurtigt og lydløst skifter jeg riflens position og venter.

Hinden træder et par skridt frem, og som i aftes kommer der en kalv op til hende. De står på 85 meters afstand, og jeg finder midten af kalven lige over forløbene i mit sigte.

Jeg kan se hinden begynder at gå, og så VED jeg jo at kalven vil følge efter med det samme. Så jeg skifter hurtigt sigtepunkt til lige foran bringen på den, og vil så have at den går ind i midten af sigtet.

Da jeg ser hinden bevæge sig væk fra kalven, så fortæller min hjerne mig at kalven også bevæger sig, så jeg afgiver skuddet. Problemet er bare at kalven ikke bevæger sig.

Den giver et ryk med hovedet, løber et par skridt ned mod mig og kigger sig rundt. Hinden kigger sig også rundt, lidt forvirret. Jeg repetere hurtigt og har kalven i sigtet igen.

Lige som jeg er klar, kommer der to smaldyr frem og stiller sig på hver side af kalven, og de går op til hinden og forsvinder ude af syne. Ikke noget panik løb men væk er de.

Jeg skriver til Brian, der har sat os på plads at jeg har skudt til kalv, men ikke er helt overbevist om resultatet. Han beroliger mig og kommer hurtigt ud. Jeg kan nemt udpege skudsteddet og han går ned og kigger.

Han kan intet se, hverken hår, sweiss eller andet, men ringer alligevel til en sweisshundefører der hurtigt kommer ud.  På Fjeld Skov eftersøger de alt vildt der ikke ligger synligt forendt, og det er en super god jagt etik, de opretholder.

Hundeføreren kommer tilbage efter ca. 30 minutter og fortæller at hunden, og han, ikke har noget overhovedet. Hverken blod, hår, sweiss, strygesweiss eller andet, så det må være et forbiskud. Jeg gennemspiller skudøjeblikket igen og igen i hovedet, og kommer frem til samme konklusion.

Jeg ville være på forkant og havde allerede planlagt hvad kalven skulle gøre, får den gjorde det, og jeg tog fejl. Det er en lille trøst at alle er forstående og ikke fordømmende. Jeg tager dog på skydebanen så snart jeg kommer hjem, og resultatet taler for sig selv.

Jeg ved at det var min egen fejl, og ikke mit grej, så det må jeg arbejde endnu mere med.

Vi mødes med Freya der kun har set et arrigt egern, og vi kører tilbage til bålhytten, hvor vil lige vil gå en god tur inden vi kører hjem.

Der går ikke mange minutter får vi spotter en rå med to lam der går og esser.

Vi kigger på dem i små 20 minutter, før vi langsomt bevæger os tilbage til bilen.

Vi kører tilbage til skovgodset, hvor vi siger farvel til Tabinda og Frederik. Frederik fortæller at der bliver afholdt trykjagt d. 16. Oktober, og at vi er meget velkomne.

Det er vi ikke sene til at takke ja til. Frederik fortæller også at de gennemfører jagten uden brug af hunde, for ikke at ophidse vildtet for meget. Det synes vi begge to rigtigt godt om, og du kan garanteret læse en længere historie efter den jagt.

Vi kan ikke takke Tabinda og Frederik nok for denne fantastiske mulighed, og de oplevelser vi allerede har fået. Vi kører trætte hjem, mæt på masser af gode oplevelser og en masse erfaringer rigere.

Hvis du vil med på jagt på Fjeld Skov, så kan du læse meget mere HER.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 8. September 2020

Jeg er igen tilbage på vores sydlige revir der støder op til statsskoven, det er sandsynligvis det sted der er bedst mulighed for at støde på krondyr..

Der er fin fod både fra rå, då og krondyr.

Jeg er på plads tre timer før solnedgang, og har placeret mig så jeg sidder med solen i ansigtet. Det er måske ikke helt optimalt, men da vinden er fra vest, er det den bedste option.

Jeg sidder og spejder rundt med min kikkert, men ved solnedgang har jeg ikke set noget vildt overhovedet. Kun nogle fugle og et par harer.

Mit humør fejler dog ikke noget da jeg pakker sammen. Det har været nogle hyggelige timer, hvor jeg bare sidder og slapper af, og nyder naturen udfolde sig foran mig.

Knæk og bræk!
Claude

Jagt 7. September 2020

Jeg er tilbage på vores sydlige revir der støder op til statsskoven.

Jeg håber jeg er lidt mere heldig end sidste gang hvor jeg så et dådyr. Forhåbentligt kommer der et krondyr forbi.

På vej ned på min plads, ser jeg fod fra krondyr. Det lover godt.

Vejrudsigten ser rigtig god ud, og jeg er på plads ca 1730. Der går ikke længe før jeg kan høre hjortene brøle inde fra skoven. Det lyder som om det er et stykke væk, men det er alligevel fantastisk at høre dem.

Jeg sidder og spejder rundt med min kikkert, men ved solnedgang har jeg ikke set noget vildt overhovedet. Kun en kat der kom forbi.

Jeg har hørt tre riffelskud inde fra skoven, så der er nok nogen der har været i rigtigt godt humør. Mit humør fejler dog ikke noget da jeg pakker sammen. Det har været nogle hyggelige timer, hvor jeg bare sidder og slapper af, og nyder naturen udfolde sig foran mig.

Knæk og bræk!
Claude