Morgenjagt med fod

Jagt 14. Oktober 2020

Op 0630 igen, og så er det hurtigt ud af døren. Det er en rigtig vandkold morgen, med en god vind fra nordøst.

Jeg er taget ud til samme sted hvor jeg høste et bukkelam for nogle dage siden. Jeg vil også gerne høste råen, så der er lidt balance i tingene til næste år.

Jeg er på plads ca. 20 minutter før solopgang og sidder og nyder naturen vågne op.

Det er tydeligt at se ræven har været forbi. Både fordi det meste af indvoldene fra bukkelammet er væk, men også fordi han har efterladt en lille hilsen til mig.

Jeg sidder og lytter til fuglene der begynder at lette og flyve rundt, og nyder det hele.

Efter ca. 1 1/2 times tid har jeg ikke set noget vildt, så jeg beslutter mig for at gå en pürsch på stykket. Det er helt stille, så jeg bevæger mig langsomt frem.

Der er fod rundt omkring, og noget af det er helt friskt.

Jeg bruger vel ca. 30-45 minutter på at pürsche stykket, men ser ikke noget vildt. Til gengæld er solen  kommet helt frem da jeg kommer tilbage og giver lidt varme i kroppen.

Jeg nyder synet i nogle minutter, før jeg stille bevæger mig op til bilen. Det er helt sikkert jeg skal herud igen om et par dage.

Knæk og bræk!
Claude