Jagt 10. Oktober 2020
Uret ringer 0630 og jeg ræser ud af sengen. Efter min jagt i går var jeg oppe og kigge på et af de andre revirer vi har, og der kunne jeg se der var høstet majs. Så det er mit jagtområde i dag.
Solen står op 0745, og jeg vil gerne være på plads i hvert tilfælde 15-20 min før. Jeg får pakket riflen ind i bilen og skal lige til at køre, da jeg kommer i tanke om at jeg lige skal have lavet noget vand til te.
Jeg bruger så lige nogle minutter på det, og det betyder at jeg kommer lidt senere afsted en planlagt.
Da jeg ankommer til området, bruger jeg lidt tid på at kigge det hele igennem med kikkert før jeg begynder at bevæge mig ned mod min plads.
Jeg ser intet, og bevæger mig langsomt langs læhegnet. Pludselig ser jeg en rå med lam, der kommer ud fra majsene til venstre for mig. De hopper ned i retningen af hvor jeg vil sidde, og jeg fryser.
Jeg er ikke helt klar over om det var på grund af mig, de bevæger sig over marken, eller om det er tilfældigt. De spurter ikke afsted, men ser mere ud som om de hygger sig.
Jeg kommer på plads, kigger på uret. 0741 siger det, og jeg tager en række billeder som jeg plejer, så jeg har noget materiale til mine små historier.
Jeg kigger ned for at placere min mobiltelefon i venstre lårlomme, og kan se noget bevæge sig næsten lige ud for mig.
Det er et lam, der på magisk vis er dukket op af det blå. Det står et par meter fra det modsatte hegn og esser på kun ca. 50 meters afstand. Jeg blinker et par gange med øjenene, for jeg kan simpelthen ikke få det til at passe.
Jeg har jo lige sat mig ned, fået riflen på plads i skydestokken og taget tre billeder, da den står der lige foran mig. Men det er rigtigt nok. Jeg skæver ned på mit ur der er ud for lårlommen, samtidigt med at jeg lægger min telefon væk. 0743 er den. Der er to minutter til solopgang.
Min riffel peger ikke helt i den rigtige retning og jeg er også nødt til at flytte skydestokken for at kunne få et godt skud til den.
Der går tusind tanker gennem hovedet på mig. Vil den gå mere til højre og ind i sigtet, eller vil den gå til venstre? Kan jeg flytte riflen uden den hører og ser det? Og så videre, og så videre.
Jeg beslutter mig for at flytte på skydestok og riffel. Lige da jeg tager fat i håndtaget på skydestokken kommet jeg til at lave en lille mikroskopisk lyd. Lammet kigger med det samme i min retning. Jeg fryser, og kigger på den.
Der går få sekunder og den esser igen, men vender nu spejlet mod mig. Jeg får løftet riflen og skydestokken så det passer med retningen. Den tager langsomt et par skridt mod det levende hegn.
0744.. Jeg overvejer om den måske vil esse lidt af træerne. Tidligere på året høstede jeg en buk, der stod næsten samme sted, og den kunne vældigt godt lide bladene.
Det gør dette lam ikke. Det kigger lidt bagud i min retning. Det er klar over der er noget, men ikke helt hvad det er. Jeg har mit HECS tøj på, og jeg er overbevist om at det har noget med sagen at gøre.
Den tager eet skridt mere mod det levende hegn. Uret viser 0745. Jeg kan ikke høste det som det står med spejlet mod mig, og det vil helt sikkert gå ind i hegnet nu, og forsvinde over volden bagved.
Jeg ånder næsten helt ud og tænker at nu må det briste eller bære. “Bæææææh” siger jeg højt. Lammet vender sig lidt til højre og kigger intenst i min retning.
Jeg finder midten af kroppen noget bag forløbet på lammet, slapper helt af min krop, afsikrer riflen og lader min aftrækkerfinger stille og roligt øge trykket på aftrækkeren.
Jeg mærker den bløde rekyl, på grund af lyddæmperen gør sin virkning, og både ser og hører projektilet ramme lammet, der hopper ind i hegnet. Jeg repeterer automatisk, og kan høre lammet knække en gren derinde.
Jeg venter nogle minutter før jeg bevæger mig derned. Lige hvor det stod da skuddet faldt, ser jeg en del schweiss, både blod og lunge. Jeg er helt sikkert på, at jeg ramte hvor jeg havde bestemt og med mit TerminalShock projektil, så ved jeg det er et spørgsmål om ganske få meter, før jeg finder lammet.
Jeg kigger ind i hegnet og kan ikke umiddelbart se det. Jeg ved der er majsmark på den anden side af den lille vold og håber ikke den er løbet derind. Jeg går ud på den anden side lidt til venstre for skudsteddet, og kan ikke se noget schweiss overhovedet.
Tilbage til skudstedet og kigge igen. Jeg får øje på meget mere schweiss i jordbunden og kan også se aftryk fra klovene. Jeg trækker vejret og tænker på, hvad jeg har lært om tracking i USA, og ved at det ikke vil være noget problem at lokalisere det.
Jeg træder et skridt ind i hegnet igen, analyserer sporene jeg ser og drejer til højre, i stedet for til venstre. Jeg tager to skridt mere og ser lammet med det samme. Lammet har måske bevæget sig maksimalt fem meter, men på grund af bevoksningen er det utroligt svært at se det.
Det er forendt og jeg sidder lidt hos det, for at få styr på følelserne og for at ære vildtet. Bagefter bærer jeg det op til min plads og får det lagt værdigt.
Jeg kan stadigt ikke helt forstå, at der er gået under fem minutter fra jeg satte mig ned, til jeg afgav skuddet.
Jeg sender et par billeder til Freya, men jeg får ikke noget svar. Så ved jeg at hun ligger og slumrer lidt, for hun plejer at blive helt vild når jeg har høstet noget vildt. Ligesom jeg bliver super glad, når det er hende der gør det.
Jeg ringer hende op, og hun siger at hun lige ligger i sengen og slapper af. Jeg spørger om hun ikke kommer ud. Hun ved med det samme hvad der er sket, og spørger hvad jeg har høstet.
Hun får historien og jeg kan høre hun er ved at tage tøj på, samtidigt med at hun siger “jeg kommer med det samme”. Hun er heldigvis helt vild med både at brække, skinne og forlægge vildtet.
Hun kommer efter små 45 minutter og bruger også først nogle minutter på at ære og respektere vildtet. Det er noget vi altid gør, for at vi ikke skal glemme, hvorfor vi går på jagt.
Vi har denne gang besluttet os for at hænge vildtet op i bagløbene, noget vi også prøvede i Sydafrika, i stedet for at brække det i græsset.
Vi plejer altid at prøve at blive bedre til det hele, og derfor er vi altid klar på at prøve andre metoder og teknikker.
Fordelen ved at hænge vildtet op er, når indvoldene skal ud, så lader vi tyngdekraften arbejde for os. Og så er det bare nemmere at stå op når man arbejder med vildtet.
Freya er hurtigt i gang og det ser super nemt ud, når hun arbejder.
Hun anvender en lille kniv fra Hvedegaard Knives, som hun er super glad for.
Selvom vi efterhånden har brækket en del rådyr, så volder området omkring endetarmen og blæren os altid lidt problemer. Bukkelammet her har en helt fyldt blære, og vi er ikke interesseret i at urinen skal løbe ud i kødet.
Efter nogle minutter får vi den dog skåret fri og det ser helt fint ud. Det er alligevel noget, vi vil arbejde mere med, så det kommer til at gå hurtigere.
Vi kigger på hinanden og bliver hurtigt enige om, at hun lige så godt kan skinne lammet, når det nu alligevel er varmt og dermed nemmere at trække skindet af. Det er rigtig rart, at der ikke står noget blod i bughulen, som hvis dyret lå ned på jorden, når det brækkes.
Der går heller ikke mange minutter, så er skind og hovede fjernet og lammet hænger nu helt klart til at blive puttet i et fluesikkert net, og kørt hjem hvor det får lov til at hænge til i morgen.
Vi pakker hurtigt sammen og jeg kører forbi bageren, så vi kan sidde og nyde et rundstykke, mens jeg igen fortæller hende hele historien, så vi begge kan lære af den og blive endnu bedre jægere.
Lammet blev høstet med et .243w 95 grain TerminalShock projektil fra Dynamic Research Technologies.
Knæk og bræk!
Claude
