Ligeved og næsten

Jagt 7. Oktober 2020

Jeg er på en hurtig aftenjagt. Som sædvanlig er jeg på vores sydligste revir der som regel har en god tilgang af rådyr.

Vejret er dejligt. Næsten ingen vind, og jeg har den nedgående sol i ryggen.

Det er altid lidt svært at vælge hvor jeg vil sidde herude. Vind og sol er faktorer jeg skal tage hensyn til, og denne gang går de i hver sin retning. Jeg har derfor valgt det vestlige hegn. En usandsynlig dårlig beslutning skal det vise sig.

Efter en time ser jeg en rå og lam stå på den modsatte side af hvor jeg sidder. Der er 255 meter dertil, og de står der kun i 30 sekunder, efter jeg opdager dem, før de hopper ind i skoven igen.

Jeg sidder og funderer over hvordan det fungerer med rådyrene, og hvor lidt jeg egentlig ved om deres færden. Det er som om at jo mere jeg er herude og ser dem bevæge sig rundt, jo mindre ved jeg rent faktisk om dem.

Jeg sidder og smågriner af det, og samtidigt er jeg super glad for at have spottet dem før de hoppede tilbage i skoven.

Efter solen er gået ned, så sidder jeg lige og nyder stilheden før jeg pakker sammen og kører hjem til Freya, for at fortælle hende om min oplevelse.

Jeg skal klart herud igen, meget snart.

Knæk og bræk!
Claude