For noget tid siden har jeg lavet en omfattende test af anorakker for jagtmagasinet JAGT, Vildt og Våben.
Artiklen blev faktisk så omfattende at den bestod af hele 56 A4 sider. Det er klart at et blad ikke kan offentliggøre så mange sider, så det blev min konklusion de anvendte.
Jeg har fået lov til at offentliggøre alt baggrundsmaterialet for de forskellige anorakker.
Jeg har testet syv forskellige anorakker og jeg offentliggøre dem i alfabetisk rækkefølge. I teksten kan du læse om anorakkens placering:
Chevalier - Setter Chevalite Pro 3L
Deerhunter - Pro Gamekeeper
Huron - Approach
Härkila - Stornoway
Northern Hunting - Akse
Ridgeline - Monsoon
Swazi - Tahr XP
Ridgeline – Monsoon Elite II
Førstehåndsindtryk:
Enkel, funktionel og kraftig skal-anorak i en lækker kvalitet, med en effektiv og tynd membran der er med til at holde vægten nede.
Lækker lysebrun diskret farve i et materiale, der både er åndbart og vindtæt, men ikke helt lydløst.
Konklusion:
Denne anorak får andenpladsen i denne test. Det er én af mine yndlingsanorakker og jeg tror det er fordi den er så enkel i design og samtidigt rigtig god kvalitet. Det er en meget let og kompakt anorak på kun 860 gram, der ikke fylder meget når den er rullet sammen. Jeg kan sagtens anbefale denne anorak og placeringen i min test er velfortjent.
Vil jeg købe denne anorak? JA!
Data:
Aftagelig hætte udstyret med en 15 cm wire, så skyggen kan justeres efter behov
35 cm kraftig YKK-lynlås i halsen, med stormflap foran og bagved
En brystlomme på venstre bryst på 16 x 18 x 2,5 cm. Lommen kan indeholde en mindre kikkert og lukkes med en flap og to trykknapper
En brystlomme på højre bryst på 23 x 43 cm, med 22 cm vandtæt lynlås.
To håndvarmer lommer på 16 x 28 cm, med 19 cm vandtæt lynlås
Lang vandtæt 26 cm lynlås, med membran kile, i venstre side for nem iklædning og udluftning
Justerbar talje med snor, placeret udenpå taljen
Justerbar ærme bund
Kraftig neopren storm manchet inde i ærmebunden
RL#HI-DROSTRETCH 5K™ tre lags membran med 10,000mm H²0 rating og en åndbarhed på 5,000 g/m²/24 timer
Vægt (Str. L) 860 g
Farver: Teak (testmodel) og oliven
Størrelser: XS - 5XL
Ulemper:
Anorakken er en tynd skal-anorak, og det kan være nødvendigt med et godt mellemlag, for at holde varmen når man nærmer sig de lave temperature.
Håndvarmer lommer kan sidde for lavt for nogle. Står man i venteposition med sit knækkede haglgevær, så kan man ikke lade kolben hvile under armhulen og underarmen, som man kan, hvis lommerne sad højere oppe, hvilket er praktisk på en kold dag.
Lynlås på venstre brystlomme. Den er god til jagtradio, men flappen kan ikke lukkes ordentligt med den i lommen.
Ventilation er ikke optimal på grund af indsyet membran kile i bunden af anorakken.
Mangler lynlås under armene til bedre udluftning.
Fordele:
Alle syninger er forstærket indvendigt med på-limet membran for at modvirke indtrængen af regnvand.
Føles meget let, blød og lækker at have på.
Dejlig stor og meget justerbar aftagelig hætte.
Godt med plads ved kraven når den er lynet op, så der er plads til et højhalset fleece eller andet.
Gode håndvarmer lommer med for der føles meget behageligt.
Simpel og enkel justering af taljen.
Godt med forlænget rygstykke, man kan sidde på og forhindre kold vind op ad ryggen.
Gode og kraftige manchetter.
Meget nem at tage af og på, på grund af den glatte membran indvendigt.
Forhandler:
Nærmeste forhandler kan findes hos www.moalemtrading.com
Vejledende udsalgspris:
2.499,00