Stortest af anorakker del 5 af 7. Northern Hunting – Akse

For noget tid siden har jeg lavet en omfattende test af anorakker for jagtmagasinet JAGT, Vildt og Våben.


Artiklen blev faktisk så omfattende at den bestod af hele 56 A4 sider. Det er klart at et blad ikke kan offentliggøre så mange sider, så det blev min konklusion de anvendte.

Jeg har fået lov til at offentliggøre alt baggrundsmaterialet for de forskellige anorakker.

Jeg har testet syv forskellige anorakker og jeg offentliggøre dem i alfabetisk rækkefølge. I teksten kan du læse om anorakkens placering:

Chevalier - Setter Chevalite Pro 3L
Deerhunter - Pro Gamekeeper
Huron - Approach
Härkila - Stornoway
Northern Hunting - Akse
Ridgeline - Monsoon
Swazi - Tahr XP

Northern Hunting – Akse

Førstehåndsindtryk:

Lækker brun farve og lydløst stof.

Man skal vænne sig til lynlåsen kan køre helt op i den ene side og at anorakken sidder asymmetrisk på kroppen i åben tilstand. Det er umiddelbart lidt besværligt at lyne den op og ned, men det er et spørgsmål om tilvænning, men det gør den nemmere at tage på som en almindelig jakke og ikke en anorak

 Konklusion:

Syvendepladsen tilhører Northern Hunting – Akse. Der skal være én anorak som ender sidst. Akse har desværre nogle designmæssige udfordringer i mine øjne, og den virker ikke helt som jeg gerne vil have en anorak skal virke. Man kan sige at denne anorak er en hybrid, på grund af åbningsmetoden.

Det ændrer dog ikke på at den bliver promoveret som en anorak, og derfor kan deltage i denne hårde test. Anorakken opfylder alle kvalitetstests og har som sådan ikke fejlet under testen. Den scorer dog generelt lavt på alle andre områder og derfor får den en sidsteplads.

Vil jeg købe denne anorak? Der skal laves mange ændringer før jeg ville købe nøjagtigt denne model. Prisen er yderst rimelig, men selve anorakken er ikke noget for mig personligt.

 Data:

Fast hætte med gode justeringsmuligheder og skygge.

En kængurulomme på 33 x 30 cm, med 23cm lynlås der er beskyttet af en flap.

En gennemgående lomme på 37 x 30 cm med 16 cm lynlås i begge sider, der er beskyttet af en flap.

Som den eneste anorak er Akse udstyret med en vildtlomme bagpå, der er 42 x 24 cm med 24 cm vandtæt lynlås i begge sider.

Udluftning og åbning af anorakken foregår ved hjælp af en 85 cm vandtæt lynlås i fuld længde, på højre side af anorakken.

I halsens højre side er der en 26 cm vandtæt lynlås

Stropper på venstre side til radio og antenne

Justerbar i bund med elastiksnor

Justerbar ærme bund

Udstyret med ADDVENTEX membran der har en 5,000mm H²0 rating og en åndbarhed på 8,000 g/m²/24 timer

Vægt (Str. L) 1170 g

Farve: Brun

Størrelser: S - 4XL 

Ulemper:

Anorakken føles meget åben når man tager den på.

Det kan være lidt besværligt at lyne den store lynlås, da anorakken ikke sidder symmetrisk på kroppen i åben tilstand.

Anorakken er meget lille i størrelsen. Skulle anvende en XL for at kunne passe den.

Ikke alle lynlåse er vandtætte, men dog dækket af en flap.

Gummikant nederst på anorak har ingen umiddelbar effekt.

Kængurulomme sidder lidt lavt.

Anorak kan ikke justeres i taljen.

Mangler længde for at virke effektivt når man sidder ned.

Kan være svært at holde varmen når man er stillesiddende i længere tid.

Anorakken føles ikke så åndbar som de andre i testen.

Fordele:

Meget lydsvag under jagt.

Stor hætte med god skygge der dækker godt ved regnvejr.

Glat inderstof i ærmerne går det nemt at tage anorakken på.

Små detaljer som læderstroppe på alle lynlåse.

Stor vildtlomme på ryggen er nem at komme til.

Forhandler:

Nærmeste forhandler kan findes hos www.northernhunting.com

Vejledende udsalgspris:

1.900,00

Facebook
Twitter
YouTube
YouTube
Instagram