Stortest af anorakker del 3 af 7. Huron – Approach

For noget tid siden har jeg lavet en omfattende test af anorakker for jagtmagasinet JAGT, Vildt og Våben.


Artiklen blev faktisk så omfattende at den bestod af hele 56 A4 sider. Det er klart at et blad ikke kan offentliggøre så mange sider, så det blev min konklusion de anvendte.

Jeg har fået lov til at offentliggøre alt baggrundsmaterialet for de forskellige anorakker.

Jeg har testet syv forskellige anorakker og jeg offentliggøre dem i alfabetisk rækkefølge. I teksten kan du læse om anorakkens placering:

Chevalier - Setter Chevalite Pro 3L
Deerhunter - Pro Gamekeeper
Huron - Approach
Härkila - Stornoway
Northern Hunting - Akse
Ridgeline - Monsoon
Swazi - Tahr XP

Huron – Approach Anorak

 Førstehåndsindtryk:

Meget lækker anorak i stretch-materiale, som gør den meget behaglig at have på og meget brugbar i forbindelse med praktisk jagt, skydebanen samt almindelig hverdagsbrug.

Umiddelbart virker stretch-stoffet tyndt, og man skal have en trøje under for at holde varmen, i køligt vejr. Anorakken er ikke vind- og vandtæt.

 Konklusion:

Selvom denne anorak er én af dem jeg går allermest i, både til hverdag og jagt, så overrasker fjerdepladsen mig ikke. Anorakkens største minus er at den ikke er vind- og vandtæt, ellers ville den ligge helt i toppen. Producenten lover dog heller ikke at anorakken er vind- og vandtæt. Den største fordel anorakken har, er på grund af stofvalget. Den er ultra lækker at have på, og giver en eminent bevægelsesfrihed.

Anorakken kan desværre ikke købes i Danmark, så prisen er estimeret men ikke urealistisk. Den fremstilles af et Amerikansk firma fra Arizona, der hedder Tyr Tactical. Det er måske ikke så kendt for ”almindelige” mennesker, men Forsvarets personel kender firmaet som dem der fremstiller beskyttelsesudstyr.  Jeg kan sagtens anbefale denne anorak og placeringen i min test er velfortjent.

Vil jeg købe denne anorak? JA! På trods af den forventelige meget høje pris.

 Data:

Aftagelig hætte med gode justeringsmuligheder

To ærmelomme på 16 x 22 cm, med 15 cm lynlås.

En kængurulomme på 42 x 34 cm, med 25 cm lynlås og flap til at beskytte lynlås.

Indvendigt i kængurulommen er der to lommer på 9 x 12 cm.

En gennemgående lomme på 37 x 34 cm med 19 cm lynlås i begge sider.

Den gennemgående lomme er udstyret med to indvendige lommer på 9 x 13 cm.

22 cm kraftig YKK-lynlås i halsen, med stormflap foran og bagved.

Lang vandtæt 44 cm lynlås i begge sider for nem iklædning og udluftning

Justerbar i talje og bund med elastiksnor

Justerbar ærme bund

Forstærket stof på albuer, front og bag

Behandlet med H100 der beskytter mod vand, skidt og olie

Vægt (Str. L) 1110 g

Farver: Coyote Brown (testmodel), Ranger Green og Multicam camouflage

Størrelser: S - 2XL 

Ulemper:

Ikke alle lynlåse er YKK.

Der er kun en tynd snor i alle lynlås pully’s.

Ikke vind- og vandtæt.

Forholdsvis kort anorak.

Ikke helt lydløs.

Fordele:

De to lynlåse i begge sider gør det meget nemt at tage anorakken af og på.

Anorakken kan holdes tætsiddende i livet ved hjælp hver sin knaplås i begge sider, hvilket gør, at man kan lyne siderne op for bedre ventilation.

God åben hals der tillader højhalset fleece.

Små lommer indeni store lommer, til mindre ting som afstandsmåler og lokkekald.

Ærmelommer til ting som linseklude eller mobiltelefon.

Velcro på begge ærmer, kan bruges til orange sikkerhedsafmærkning.

Forstærkede albuer. Godt på skydebane eller jagt ved liggende skydestilling.

Stretch materiale gør anorakken super behagelig at gå med.

 Forhandler:

Nærmeste forhandler kan findes hos www.tyrtactical.com

Vejledende udsalgspris:

4.999,00 (Vurderet på baggrund af pris på USD 595,95)

Facebook
Twitter
YouTube
YouTube
Instagram