I sne og slud, skal jægeren ud

Jagt 12. Januar 2021

Jeg tager ud i vores sydlige revir igen. Det kan jo være at den store fuldskuffel er ude igen. Denne gang har jeg min .308 med, så jeg er velforberedt.

Jeg er på plads 40 minutter før solopgang, og glæder mig til at se skoven vågne op.

Der har været frost og der ligger et. hvidt lag sne/slud på hele marken. Vinden er lidt frisk, så jeg kan mærke kulden fra starten. Heldigvis sidder jeg lidt i læ fra en busk, så det er helt fint.

Ved solopgang begynder skoven at komme til liv, og der kommer en del fugle og en enkelt hare frem. Jeg sidder og kigger på den med min kikkert og glemmer næsten vinden og kulden.

Efter et par timer bliver jeg dog mindet om det. Det starter med at sne og det bliver lidt køligere.

Jeg sidder og overvejer om jeg skal pakke sammen, da jeg ser en rå komme frem ca. 80 meter væk. Den står og kigger lidt i snevejret, og efter nogle minutter træder den ned på marken.

Jeg bruger lidt tid på at kigge på den, og ser pludselig et par små ører på den anden side af volden. Det er sandsynligvis den rå med lam jeg så for et par dage siden. Lammet virkede ikke overvældende stort, og jeg vil aldrig skyde en rå før et lam, så jeg venter…

Desværre går råen tilbage over volden og ind i skoven, jeg ser spejlet af dem forsvinde længere inde.

Sådan er jagten. Jeg skyder ikke alt der kommer for, men vil hellere tage de svage dyr, og især hvis det er et lille lam, der måske vil få svært ved at klare sig hvis vi får hård frost.

Det blev ikke denne gang, men måske er jeg heldig næste gang.

Efter en time mere, pakker jeg sammen og kører hjem igen.

 

Knæk og bræk!
Claude