Jagt 18. Januar 2020
Jeg er ude på morgenjagt i vores østligste revir. Jeg har siddet herude de sidste gange, og der er masser af fod. Vejrløgneren har godtnok lovet regn men jeg tager chancen.
Ligesom jeg kommer på plads begynder det at stå ned i stænger. Heldigvis har jeg min Swazi anorak på, så jeg er godt beskyttet mod vejret. Jeg får hætten op og så sidder jeg ellers bare og kigger på naturen vågne op.
Det er stadig vådt
Efter tre timer så har jeg kun set nogle svaner og så enten en mårhund eller ræv. Jeg er i tvivl om hvad et var, for jeg så kun lige skyggen af den, da den forsvandt ud af øjenkrogen til venstre for mig, hvor der er et lille mosehul.
Jeg beslutter mig for at pakke sammen og så tage herud igen i morgen, hvor de har lovet strålende solskin hele dagen.
Selvom det har været en våd omgang, så er jeg knastør indenunder mit tøj. Jeg har siddet i tre timer i silende regn, men min anorak fra Swazi og bukser fra Ridgeline har virkelig vist deres værd.
Knæk og bræk!
Claude