Aftenjagt

Jagt 14. September 2020

Jeg er på jagt efter kronkalv eller kronhjort, men indtil nu har jeg ikke været heldig.

På vej ud på min plads, finder jeg frisk fod, så selvfølgelig er humøret højt.

Jeg kommer fint på plads, ca. tre timer før solnedgang, og så starter tiden med at nyde naturen og håbe på at der er noget kronvildt der har lyst til at komme ud.

Jeg kan svagt høre at hjortene brøler inde i skoven, men de er forholdsvis langt væk.

Efter tre timer må jeg erkende at det ikke var dagen i dag. Jeg så en enkelt hare, og selvfølgelig nogle fugle, men intet vildt overhovedet.

Det har alligevel været en dejligt afslappende tur, hvor jeg kunne sidde og tænke over hvor lidt jeg egentlig ved om vildtet, og dets måde at bevæge sig på.

Måske har jeg bedre held næste gang.

Knæk og bræk!
Claude