Krondyr ved Fjeld Skov

Jagt 9-10. September 2020

Vi er blevet inviteret på anstandsjagt ved Fjeld Skov på Djursland, efter krondyr. Læs mere HER.

Vi glæder os begge vildt ved muligheden for at kunne høste et krondyr.

Vi ankommer først på eftermiddagen og bliver vist rundt på skovgodset, der er fyldt med historie. Både Tabinda og Frederik er nogle super venlige, åbne og hyggelige værter.

Området er kæmpe stort, og der er masser af tegn på vildt. Freya og jeg bliver ført ud til en bålhytte hvor vi skal lave aftensmad før vi skal ud og sidde i det af de over 75 tårne der er i området.

Freya får hurtigt lavet noget brænde og så er det ellers i gang med at lave aftensmad. Det smager altid lidt bedre, når vi er ude i naturen.

Efter maden bliver vi kørt ud til hver vores tårn og så er det bare med at væbne sig med tålmodighed. Vi må nedlægge kronkalv een time efter solnedgang, så vi kommer til at sidde i totalt mørke.

Gustav sætter os på plads, efter en god parole, og så er vi helt klar.

Efter ca. 1 1/2 time skriver Freya at der lige har passeret en hind, kalv, to smaldyr og en hjort forbi hvor hun sidder. Jeg retter mig lidt mere op, og lytter intenst. Jeg ved ikke om de går min vej, men man ved jo ikke.

Efter 45 sekunder kommer der en hind frem, ca. 75 meter fra hvor jeg sidder. Hun kigger til begge sider og træder et par skridt ud. Der følger en kalv lige efter hende, og jeg finder den hurtigt i sigtet. Jeg kan desværre ikke afgive skud, da hinden står lige bag hende.

Hinden tager to skridt mere, og jeg afsikrer. Finder sigtet midt på kalven, lige ved forløbene og tager det bløde aftræk. Ånder helt ud og tager stille og roligt det hårde aftræk. Jeg ser en snude bevæge sig ind i sigtebilledet og slipper aftrækkeren.

Det er en stor hjort, der stiller sig foran kalven og de går sammen med hinden hurtig over området. Jeg trækker vejret og begynder at fundere over om jeg ikke skulle have været lidt hurtigere. Bare to sekunder ville have gjort en stor forskel.

Jeg sidder og lytter og observere, men der komme ikke mere vildt, mens det er lyst.

Solen går ned 1952, så vi kan blive siddende til 2052. Ved 2020 tiden ser jeg en skygge komme ud fra skoven, under 25 meter fra mig. Det er en stor hjort, der kigger sig rundt og passere langsomt det åbne skovstykke, som om han ejer hele området. Et mega flot syn.

Ved 2035 tiden aftaler vi at vi vil stoppe for i aften, da det er blevet for mørkt til at vi kan levere et sikkert skud. Vi pakker sammen og mødes ved bilen, hvor vi skal hentes kl. 21.

Freya fortæller at hun også har set en dåhjort lige under hendes tårn da hun pakkede sammen, så hun har også haft en fest 🙂

Gustav, der er godsforvalter viser os tilbage, og undervejs viser han os en del steder hvor der står kronvildt. Et kanon flot syn at se dem i skoven. Vi ser også en del dåvildt.

Vi er begge opstemte da vi kommer tilbage til skovgodset, hvor vi får et glas rødvin, sammen med Tabinda og Frederik, og så er det ellers på hovedet i seng, da vi skal tildigt op næste morgen.

Vi kører ud ca. 1 1/2 time før solopgang og har valgt at være i de samme tårne. Så kender vi bedre området, og kan nemt finde dem.

Efter at være kommet på plads, sidder jeg og tænker på aftenens erfaringer. Jeg vil ikke snydes for en kalv og har allerede besluttet hvordan den vil bevæge sig sammen med hinden. En dårlig beslutning skal det vise sig.

Lidt efter solopgang kommer der igen en hind frem, som i aftes. Denne gang bare på modsatte side af hvad jeg forventede. Hurtigt og lydløst skifter jeg riflens position og venter.

Hinden træder et par skridt frem, og som i aftes kommer der en kalv op til hende. De står på 85 meters afstand, og jeg finder midten af kalven lige over forløbene i mit sigte.

Jeg kan se hinden begynder at gå, og så VED jeg jo at kalven vil følge efter med det samme. Så jeg skifter hurtigt sigtepunkt til lige foran bringen på den, og vil så have at den går ind i midten af sigtet.

Da jeg ser hinden bevæge sig væk fra kalven, så fortæller min hjerne mig at kalven også bevæger sig, så jeg afgiver skuddet. Problemet er bare at kalven ikke bevæger sig.

Den giver et ryk med hovedet, løber et par skridt ned mod mig og kigger sig rundt. Hinden kigger sig også rundt, lidt forvirret. Jeg repetere hurtigt og har kalven i sigtet igen.

Lige som jeg er klar, kommer der to smaldyr frem og stiller sig på hver side af kalven, og de går op til hinden og forsvinder ude af syne. Ikke noget panik løb men væk er de.

Jeg skriver til Brian, der har sat os på plads at jeg har skudt til kalv, men ikke er helt overbevist om resultatet. Han beroliger mig og kommer hurtigt ud. Jeg kan nemt udpege skudsteddet og han går ned og kigger.

Han kan intet se, hverken hår, sweiss eller andet, men ringer alligevel til en sweisshundefører der hurtigt kommer ud.  På Fjeld Skov eftersøger de alt vildt der ikke ligger synligt forendt, og det er en super god jagt etik, de opretholder.

Hundeføreren kommer tilbage efter ca. 30 minutter og fortæller at hunden, og han, ikke har noget overhovedet. Hverken blod, hår, sweiss, strygesweiss eller andet, så det må være et forbiskud. Jeg gennemspiller skudøjeblikket igen og igen i hovedet, og kommer frem til samme konklusion.

Jeg ville være på forkant og havde allerede planlagt hvad kalven skulle gøre, får den gjorde det, og jeg tog fejl. Det er en lille trøst at alle er forstående og ikke fordømmende. Jeg tager dog på skydebanen så snart jeg kommer hjem, og resultatet taler for sig selv.

Jeg ved at det var min egen fejl, og ikke mit grej, så det må jeg arbejde endnu mere med.

Vi mødes med Freya der kun har set et arrigt egern, og vi kører tilbage til bålhytten, hvor vil lige vil gå en god tur inden vi kører hjem.

Der går ikke mange minutter får vi spotter en rå med to lam der går og esser.

Vi kigger på dem i små 20 minutter, før vi langsomt bevæger os tilbage til bilen.

Vi kører tilbage til skovgodset, hvor vi siger farvel til Tabinda og Frederik. Frederik fortæller at der bliver afholdt trykjagt d. 16. Oktober, og at vi er meget velkomne.

Det er vi ikke sene til at takke ja til. Frederik fortæller også at de gennemfører jagten uden brug af hunde, for ikke at ophidse vildtet for meget. Det synes vi begge to rigtigt godt om, og du kan garanteret læse en længere historie efter den jagt.

Vi kan ikke takke Tabinda og Frederik nok for denne fantastiske mulighed, og de oplevelser vi allerede har fået. Vi kører trætte hjem, mæt på masser af gode oplevelser og en masse erfaringer rigere.

Hvis du vil med på jagt på Fjeld Skov, så kan du læse meget mere HER.

Knæk og bræk!
Claude