Så tæt på

Jagt 17. Oktober 2019

Har jeg mon heldet med mig denne gang?

Jeg kommer ud til reviret lidt før  solopgang og kommer hurtigt på plads. Der skulle blive skiftende skydække og næsten ingen vind.

Efter en times tid kan jeg høre at der er kronhjorte der brøler inde i skoven, og der er i hvert tilfælde een der er tæt på.

Jeg forsøger at finde ud af hvor den er nøjagtigt, men det er svært fordi den står og brøler i forskellige retninger.

Af og til kigger jeg rundt for at se om der skulle være noget andet vildt der præsentere sig.

Hvad er det der står der?

Jeg opdager en rå der står i det modsatte hegn. Hun står og esser og jeg kan se hun kigger mod skovkanten når hjorten larmer. Jeg sidder og iagttager hende i lidt over et kvarter, før jeg beslutter mig for at prøve at pürsche over mod hende. Der er ca. 300 meter hen over totalt åben mark, men jeg er frisk.

Jeg bevæger mig stille og lavt hen over marken. Pludselig kan jeg se der også er et lam ved hende. De kigger begge rundt hele tiden, og jeg er nødt til at være meget forsigtig for ikke at blive opdaget.

Da jeg har 175 meter til dem, så kan jeg pludselig høre at kronhjorten er tæt på. Der er også ca. 175 meter til skovkanten hvor jeg kan høre ham, så nu er gode råd dyre. Jeg sætter mig ned og tænker lidt over hvad jeg skal gøre.

Den rigtige beslutning?

Jeg beslutter mig for at satse på lammet. Jeg begynder at bevæge mig frem igen, endnu lavere denne gang. 150 meter, 135 meter og nu 110 meter.

Jeg bevæger mig ultra langsomt, fordi jeg er totalt eksponeret for dem. Jeg sætter mig ned på hug, og gør min skydestok klar. Lige som jeg skal til at placere riflen på den, lyder der et højt brøl fra kronhjorten.

Lammet bliver tydeligt forskrækket og hopper gennem hegnet sammen med råen, og jeg kan se de løber væk fra mig. Arrrrgh.. Det var måske den forkerte beslutning.

Jeg kigger mod skoven men kan ikke se hjorten. Jeg bevæger mig hurtigt derned indtil jeg er 130 meter fra skovkanten og så sætter jeg mig ned og venter.

Ventetiden

Jeg venter i næsten 1 1/2 time hvor jeg kan høre hjorten rumstere rundt inde i skoven, men efterhånden kan jeg høre at han bevæger sig længere og længere væk.

Ingen held denne gang. Hverken rådyr eller kronhjort. Men jeg var tæt på, og pulsen har været høj. Det har været en spændende formiddag, og jeg er tilfreds med mig selv og min lille pürsch.

Jeg pakker sammen og kører hjem, endnu en erfaring rigere.

Knæk og bræk!
Claude