Jagt 29. November 2019
Eftermiddagsjagt i kulden
Jeg ankommer til vores sydlige revir ca. 3 timer før solnedgang.
Der har regnet i en lang periode, men i dag titter solen frem, og jeg håber selvfølgelig på at vildtet også gerne vil ud og nyde de varme stråler.
Jeg kan se at der er både frisk og gammel fod på hele marken, så det er et godt tegn på at vildtet er aktivt hernede.
Jeg kommer på plads, og så er det bare med at væbne sig med tålmodighed.
Det blev en lang dag
Efterhånden som solen står lavere og lavere på himlen, kan jeg også mærke at det bliver koldere og koldere. Specielt ca. 30 minutter før solnedgang kan jeg mærke at kulden presser sig på.
Jeg er heldigvis godt påklædt, så det går fint. Jeg kan dog godt mærke at tiden synes at gå langsommere, jo koldere det bliver.
5 minutter før solnedgang beslutter jeg mig for at aflade og pakke sammen. Der er ingen grund til at skulle haste et skud, hvis der skulle komme noget vildt frem og præsentere sig.
Så vil jeg hellere vente til en dag hvor jeg er gennemvarm, og ikke så stiv i kroppen.
Der var intet vildt på banen i dag, men mon ikke det kommer een af de næste gange jeg sidder herude i naturen.
Knæk og bræk!
Claude