Dejlig aftenjagt

Jagt 7. September 2020

Jeg er tilbage på vores sydlige revir der støder op til statsskoven.

Jeg håber jeg er lidt mere heldig end sidste gang hvor jeg så et dådyr. Forhåbentligt kommer der et krondyr forbi.

På vej ned på min plads, ser jeg fod fra krondyr. Det lover godt.

Vejrudsigten ser rigtig god ud, og jeg er på plads ca 1730. Der går ikke længe før jeg kan høre hjortene brøle inde fra skoven. Det lyder som om det er et stykke væk, men det er alligevel fantastisk at høre dem.

Jeg sidder og spejder rundt med min kikkert, men ved solnedgang har jeg ikke set noget vildt overhovedet. Kun en kat der kom forbi.

Jeg har hørt tre riffelskud inde fra skoven, så der er nok nogen der har været i rigtigt godt humør. Mit humør fejler dog ikke noget da jeg pakker sammen. Det har været nogle hyggelige timer, hvor jeg bare sidder og slapper af, og nyder naturen udfolde sig foran mig.

Knæk og bræk!
Claude