For noget tid siden har jeg lavet en omfattende test af anorakker for jagtmagasinet JAGT, Vildt og Våben.

Artiklen blev faktisk så omfattende at den bestod af hele 56 A4 sider. Det er klart at et blad ikke kan offentliggøre så mange sider, så det blev min konklusion de anvendte.
Jeg har fået lov til at offentliggøre alt baggrundsmaterialet for de forskellige anorakker.
Jeg har testet syv forskellige anorakker og jeg offentliggøre dem i alfabetisk rækkefølge. I teksten kan du læse om anorakkens placering:
Chevalier - Setter Chevalite Pro 3L
Deerhunter - Pro Gamekeeper
Huron - Approach
Härkila - Stornoway
Northern Hunting - Akse
Ridgeline - Monsoon
Swazi - Tahr XP
Chevalier – Setter Chevalite Pro 3L Anorak
Førstehåndsindtryk:
Lang anorak i en meget lækker kvalitet.
Lækker mørkebrun farve i et materiale, der både er lydløst, regntæt og åndbart.
Konklusion:
Sjettepladsen går til Chevalier – Setter Chevalite Pro 3L. Jeg må personligt indrømme at den ikke har været min favorit, men jeg har svært ved at sætte fingeren nøjagtigt på hvorfor. På mig virker den lidt anonym når jeg kigger på den, og prisen afskrækker mig også lidt.
Jeg vil dog kunne anbefale denne anorak da kvaliteten er i orden og den ikke har svigtet mig under testperioden.
Vil jeg købe denne anorak? Måske.
Håndvarmer lommerne er for små og kængurulommen er for dyb.
Hvis dette blev justeret, så ville jeg overveje et køb.
Data:
Fast hætte med gode justeringsmuligheder.
To bryst/radiolommer på 17 x 19 cm, med 13 cm vandtæt lynlås.
To håndvarmelommer på 25 x 25 cm, med 17 cm vandtæt lynlås.
En kængurulomme på 45 x 28 cm, med 40 cm vandtæt lynlås.
Faconsyede ærmer.
50 cm kraftig vandtæt YKK-lynlås i halsen, med stormflap foran og bagved.
Lang vandtæt 60 cm lynlås højre side for nem iklædning og udluftning.
24 cm vandtæt lynlås under venstre arm til udluftning.
Justerbar i talje med elastiksnor indvendigt.
Justerbar ærme bund.
Trelags Chevalite membran med tapede sømme med 20,000mm H²0 rating og en åndbarhed på 20,000 g/m²/24 timer.
Vægt (Str. L) 970 g.
Farve: Brun.
Størrelser: XXS - 4XL.

Ulemper:
Manglende skygge på hætte. Mærkes specielt ved regnvejr.
Justering af hætte fungerer ikke optimalt.
Håndvarmer lommer kan være for små, hvis du har store hænder.
Kængurulomme er meget dyb, og det er svært at nå bunden på den.
Fordele:
Gode udluftningsmuligheder.
Mange gode detaljer som små plastic-afslutninger på alle lynlåse.
Vandtætte lynlåse overalt.
Meget god længde på anorakken der giver ca. 20 cm at sidde på. Forhindrer kold vind op ad ryggen.
Når lynlåsen på brystet er lynet helt op, dækkes hagen og den slutter behagelig tæt om hals og nakke.
Nederst i hver side af anorakken er der skåret en buet slids, hvilket er praktisk når man sidder ned og derved kan dække riffeloptik i regnvejr, hvis den ligger på låret.
Anorakken er nem at tage af og på, grundet de lange lynlåse og glat inderside.
Forhandler:
Nærmeste forhandler kan findes hos www.chevalier.se
Vejledende udsalgspris:
2.999,00

