Som freelance journalist, og genlader af ammunition, er det altid interessant at kunne samle så meget data som muligt. Både til mine artikler, men også til brug for når jeg genlader min egen ammuntion.

Jeg har været så heldig at få adgang til de data om effektiviteten af blyfri ammunition, som Tim Pilbeam fra Fieldsports Channel i Storbritannien har indsamlet. Tim her skrevet flere artikler om emnet og du kan se et afsnit fra Fieldsport Channel her om resultatet:

Projekt Blyfri

Det er vedtaget i Folketinget at fra 1. April 2024 er der forbud mod at medbringe og anvende centraltændt blyholdig riffelammunition på jagt.

Forbuddet fremgår af den reviderede bekendtgørelse om våben og ammunition, som træder i kraft den 1. juli 2022. Her er der også opdaterede kaliber- og energikrav for blyfri ammunition. Du kan læse mere HER

Jeg vil med Projekt Blyfri prøve at sammenligne resultaterne for at se om Danske jægere har samme oplevelse som jægere fra Storbritannien med blyfri ammunition.

På siden her vil jeg, efterhånden som jeg har indsamlet nok data, begynde at publicerer forskellige statistiker, og efterfølgende lave en dybdegående analyse, der vil resultere i en artikel i et af Danmarks bedste jagtblade.

Jeg har dog brug for din hjælp til at indsamle data. Du kan hjælpe mig ved at udfylde et online spørgeskema: Spørgeskema kan udfyldes HER.

Alternativt kan du downloade et dokument, udfylde det og sende det til mig på email. Dokument kan hentes HER.

Det betyder ikke så meget hvornår du her nedlagt vildtet, bare det er med blyfri ammunition og det vil være rigtigt godt hvis du kan besvarer så mange spørgsmål som muligt.

Mange tak for din deltagelse i undersøgelsen.

Resultat af undersøgelsen.  

Jeg vil her give nogle uddrag af undersøgelsen, der er offentliggjort i Jagt, Vildt & Våben #91 - 2024.

Før det blev vedtaget ved lov at danske jægere alene må anvende blyfri ammunition til jagt, gældende fra 1. april 2024, brugte jeg selv blyfri ammunition af flere årsager. Primært relateret til de sundhedsproblemer blyholdig ammunition skaber, og sekundært til de miljømæssige problemer. Både op til, og især efter vedtagelsen af loven har flere og flere jægere skiftet til blyfri ammunition. Dette selvom det ikke var lovpligtigt, før loven blev fuldt implementeret her i 2024. Der kan være flere grunde til dette, måske primært fordi, nu SKAL vi anvende blyfri ammunition til jagt med riffel, men måske også fordi flere og flere jægere er begyndt at tænke over om blyholdig ammunition nu også er en god ide.

Der er en grund til at benzin og maling ikke indeholder bly mere. Alene tilstedeværelsen af giftig blyholdig udstødning fra motorkøretøjer og blyholdigt støv ved afslibning af maling var én af de store årsager til at det blev forbudt i henholdsvis 1994 og 2001.

Bly er et giftigt metal, der udgør en risiko for miljøet og dyrelivet. Når blyprojektiler bruges til jagt, kan de fragmentere ved anslag og sprede blypartikler både i kødet og i det omkringliggende område. Disse blyfragmenter forurener kød, jord, vand og vegetation. Blyet udgør derfor også en trussel mod andre vilde dyr.

Blyforgiftning er et veldokumenteret problem for dyrelivet, især hos rovfugle og ådselædere, der indtager blyforurenet ådsler eller fragmenter fra blyholdig ammunition. Eksponeringen for bly har stor skadelig indvirkning på disse dyrs sundhed, herunder negative neurologiske og reproduktive virkninger.

Nogle jægere har valgt blyfri ammunition baseret på etiske og bevaringsmæssige værdier, da det stemmer overens med den stigende bevidsthed og bekymring for miljøet. Dermed er de med til at prioriterer økosystemernes sundhed, dyrelivets velfærd og opretholder deres forpligtelse til bæredygtig og ansvarlig jagtpraksis. Ved at bruge blyfri ammunition bidrager vi jægere også til at mindske risikoen for blyeksponering over for mennesket.

Artiklen vil omhandle danske jægeres erfaringer med anvendelse af blyfri ammunition, og herunder en kort sammenligning med tidligere undersøgelser. Jeg har været så heldig at få adgang til data om effektiviteten af blyfri ammunition i Storbritannien, som Tim Pilbeam fra Fieldsports Channel har indsamlet. Tim har skrevet mange artikler om emnet, og der er flere videoer tilgængelig om resultaterne, blandt andet på YouTube.

Derudover har jeg blandt andet også anvendt en række undersøgelser til sammenligning og dokumentation til baggrundsinformation.

Herunder:

Toxicological profile for copper (2004) - US Dept of Health.

Toxicological profile for lead (2007) - US Dept of Health.

Health Effects of Low Dose Lead Exposure in Adults and Children (2008) - Kosnett.

Schlussbericht zum Forschungsvorhaben ”Abprallverhalten von Jagdmunition” (2011)  - DEVA.

Blyfri riffelammunition – effektivitet under praktisk jagt (2015) - Kanstrup et al.

The transition to non-lead rifle ammunition in Denmark (2016) - Kanstrup et al.

Bly i riffelammunition – Danske jægeres kendskab og holdning (2020) - Kanstrup et al.

Setting maximum levels for lead in game meat (2020) - Thomas

Effektiviteten af blyfri riffelammunition – erfaringer fra Jægersborg Dyrehave og Kalvebod Fælled (2021) - Kanstrup et al.

Lead Free study results and conclusions (2021) - Pilbeam.

Jeg vil med min indsamling af data fra Danske jægere, se om jeg kan be- eller afkræfte min påstand: Blyfri ammunition dræber effektivt.

Over en periode på ca. 12 måneder har jeg indsamlet data fra 166 jægere, fordelt på over 636 stykker nedlagt vildt af mange forskellige typer. Alle jægerne har deltaget frivilligt ved at besvare et online spørgeskema, der er linket til i diverse jagtgrupper på Facebook.

Jeg brugte en del tid til at gennemlæse diverse jagt-fora, både danske og udenlandske, for at se hvilke spørgsmål eller kommentarer der ofte blev nævnt vedrørende blyfri ammunition. Det resulterede i seks teorier, der skulle kunne be- eller afkræfte min indledende påstand om at blyfri ammunition dræber effektivt.

Teorierne jeg vil undersøge er:

Der er mangel på ensartet ekspansion, som hermed giver en forringelse i terminalballistik og aflevering af energien i vildtet.

Der er mangel på ekspansion på større afstande.

Der er mangel på fragmentering?

Der er meget vildt der bliver anskudt, ved anvendelse af monolitiske projektiler (blyantsskud).

Blyfri ammunition er unøjagtig.

Der er større risiko for rikochetter.

I min diskussion har jeg omskrevet teorierne til spørgsmål, og vil her forsøge at besvare dem.

Nedlagte dyr

Lidt over 85% af det nedlagte vildt bestod af typisk dansk klovbærende vildt. Kun i eet tilfælde (råvildt) blev vildtet ikke fundet samme dag ved hjælp af schweisshund. Resterne af vildtet blev dog fundet næste morgen efter ved hjælp af schweisshund, hvor det blev vurderet at vildtet var blevet fortæret af rovdyr. Skudhul i ribben bekræftede at skuddet var dræbende.

Kalibre & projektiler

Der blev indrapporteret 28 forskellige kalibre i et spænd fra .222 Remington op til .416 Taylor. Jeg kunne identificere 23 forskellige projektiltyper der fordelte sig over 37 forskellige projektilvægte fra 45 grain til 406 grain. Så datagrundlaget dækker over virkeligt mange kalibre, projektiler og projektilvægt.

Det var næsten forventet at den monolitiske projektiltype ville være dominerende, efterfulgt af den fragmenterende og til sidst den pulveriserende (frangible) projektiltype.

I svarskemaet var det muligt at give uddybende oplysninger om skuddet og udfaldet. Ti gange var det nødvendigt at afgive ekstra skud til vildtet. Det samlede skudforbrug til at nedlægge de 636 stykker vildt var således 646 skud, svarende til gennemsnitligt ca. 1,02 skud pr. nedlagt stykke vildt. I statistikken anvender jeg dog kun 636 skud, i de tilfælde hvor antal skud er anvendt til beregning.

Middelskudafstanden var 105 meter, med korteste skudafstand på 10 meter og længste på hele 454 meter. Størstedelen af skuddene blev afgivet på under 100 meters afstand (ca. 64,5%), mens de resterende var fordelt med 27,8% mellem 101 og 200 meter, og 7,7% over 200 meters afstand.

Ved en sammenligning af skudafstandene fra undersøgelserne lavet af Tim Pilbeam (ca. 100 meter) og Niels Kanstrup (78 meter) så er resultatet af den gennemsnitlige skudafstand i denne undersøgelse en anelse højere. Det skal dog observeres at undersøgelsen foretaget af Niels Kanstrup er foretaget på baggrund af nedlagt vildt i Jægersborg Dyrehave og Kalvebod Fælled udført af skytter med meget stor erfating.

Indledningsvis var min teori at den længere skudafstand kunne skyldes at en mindre del af vildtet er nedlagt i udlandet, med heraf typisk længere skudafstande. Efter at have korrigeret for dette, ændrede middelskudafstanden sig fra 105 meter til 104 meter. Resultatet korrigeres derfor til 104 meter for den samlede middelskudafstand i Danmark, dog med en overvægt på afstande under 100 meter.

Sammenlignet med Tim Pilbeam’s undersøgelse, der er gennemført i områder fra det nordlige Skotland til det sydlige Sussex, kan vi se at resultaterne er næsten identiske.

Skudplacering

Danske jægeres skudplacering på bladet er klart den foretrukne placering. Næsten 86% af skuddene (excl. opfølgende skud) er enten lavt eller højt bladskud. Det er helt i tråd med anbefalingen fra Danmarks Jægerforbund.

Skudvinkler

Alle respondenter oplyste skudvinkel. Fordelingen var opdelt i 5 lige store stykker på 36° hvoraf over 2/3 af skuddene faldt indenfor det næsten vinkelrette skud. I alt 95,5% af skuddene fordeler sig mellem skrå spidsskud, vinkelret skud og skrå bagskud. Kun ca. 4,5% er klare spidsskud eller bagskud.

Flugtafstand.

Middelflugtafstanden var 20 meter, for alt nedlagt vildt i undersøgelsen, med en stor overvægt af flugtafstand på under 50 meter (89%).

Gennemskud

Som jæger er jeg interesseret i at mest mulig energi bliver leveret i vildtet (terminal effekt), for at sikre et effektivt drab. Jeg er dog også interesseret i at der er gennemskud, så jeg kan følge schweiss, hvis det er nødvendigt. Én af de mest nedslående oplevelser som jæger, er at der ikke er tegn på schweiss på skudstedet, hvis vildtet ikke ligger umiddelbart forendt. Kun én jæger oplyste ikke om der var gennemskud eller ej.

Man kan diskutere om blyfri ammunition er effektivt når andelen af gennemskud er så høj, og dermed har en teoretisk mindre aflevering af energi i vildtet er tydelig.

Blyantskud

Blyantsskud er et skud hvor projektilet ikke levere maksimum energi i terminalballistikken, på grund af manglende ekspansion, fragmentering eller pulverisering, og derfor penetrere vildtet uden det har synlige skudtegn.

Antallet af rapporterede blyantskud er fire, men jeg har indregnet yderligere tre rapporteringer, da de minder om blyantskud, grundet beskrivelse af manglende ekspansion eller meget lille udgangshul. Antallet af blyantskud udgør hermed 1,1% af skuddene.

Diskussion

Respondenterne foretrækker det næsten vinkelrette skud, og herefter spids- og bagskud, med en klar overvægt af de skrå spids- og bagskud. Et positivt resultat der viser at danske jægere hellere vil tage et mere sikkert næsten vinkelret skud fremfor et måske mindre sikkert spidsskud eller bagskud.

Danske jæger foretrækker bladskud, med næste 86% af skuddene placeret her. Ca. 11% udgør hals-, hoved- og bringeskud, og de resterende 3% udgør waid-skud.

Alt rapporteret vildt er fundet forendt. Kun i fire tilfælde var det nødvendigt at anvende schweisshund svarende til 0,6%.

Er der mangel på ensartet ekspansion i terminalballistikken?

Det er indlysende at ekspansionen i terminalballistikken ikke kan måles under jagt, specielt når man ser at der er gennemskud ved 91,7% af vildtet. Derfor ser jeg på flugtafstanden for vildtet, som effektiv ekspansion. I denne undersøgelse er 22,8 meter for dansk klovbærende vildt.

Sammenlignet med andre undersøgelser giver det næsten samme resultat, hvor resultatet fra Niels Kanstrup’s undersøgelse giver et resultat på 22 meter for middelflugtafstand, for både blyholdig og blyfri ammunition, og 28 meter for bly alene.

Dog viser Tim Pilbeam’s undersøgelse en middelflugtafstand på lige under 10 meter. Dette kan dog skyldes at jægerne i undersøgelsen var professionelle skytter, der i over 60% af tilfældene lavede hals eller hovedskud. Efter at have korrigeret for dette, viser Tim Pilbeam’s undersøgelse en middelflugtafstand på 18 meter.

Min konklusion er at med de moderne blyfri projektiler er der ingen mangel på ensartet ekspansion.

Er der mangel på ekspansion eller fragmentering på større afstande?

“Større afstande”. Hvad betyder det? Svaret er selvfølgelig individuelt for den enkelte jæger. For nogle er det over 100 meter og for andre er det over 500 meter. Det afhænger helt af jægerens træningsniveau og om jægeren er tryg ved at tage et skud på en given afstand.

Når jeg sammenligner resultatet, er der ikke nogen signifikant forskel på middelflugtafstanden for vildt der er skudt på mere end 200 meters afstand, end vildt der er skudt på under 200 meters afstand.

Som tidligere beskrevet, så kræver et projektil energi for at kunne ekspandere eller fragmenter. Så jo længere skudafstand, des mindre ekspansion. Dette faktum kan der ikke ændres ved. Men når danske jægere foretrækker bladskud (85,9%) kombineret med et skud der ligger fra skrå spidsskud til skrå bagskud (95,5%), så er der en meget stor sandsynlighed for at skuddet er dræbende. I denne undersøgelse resulterede alle skud da også i forendt vildt.

Min konklusion er at der ”skal” være mangel på ekspansion/fragmentation på større afstande. Dette er der ingen producenter der lægger skjul på.

Der er flere blyantskud med monolitiske projektiler?

Denne undersøgelse viser at antallet af rapporterede blyantskud er 0,6% med fire skud. Jeg har indregnet yderligere tre skud, der i beskrivelsen kunne være et blyantskud. Andelen af blyantskud bliver hermed 1,1%.

De syv skud er med forskellige kalibre, hvoraf 43% af skudafstandene er på over 200 meter. Flugtafstanden for vildtet er for størstedelens vedkommende (71%) under 100 meter.

Der er ingen tvivl om at beskadigelse af spidsen på projektilet kan resultere i manglende ekspansion.

I denne undersøgelse blev alt vildt lokaliseret forendt, uanset projektilets terminalballistik.

Muligheden for blyantskud er noget du som jæger skal være opmærksom på, men hvis din skudafstand er under 200 meter, så er sandsynligheden meget lille. Ved forventede skudafstande på over 200 meter, foreslår jeg ammunition beregnet til dette.

Er blyfri ammunition unøjagtig?

Resultatet af denne undersøgelse viser at blyfri ammunition rammer nøjagtigt. Der er rapporteret en stor overvægt af bladskud (86%), og kun rapporteret 3% waid-skud. Fem skud (0,8%) er rapporteret som højt bladskud, med træf i rygsøjlen.

Som jæger skal du selvfølgelig sikre at dit projektil er stabilt, og rammer præcist og nøjagtigt hvor du ønsker. Udviklingen indenfor blyfri ammunition går stærkt, og det er kun indenfor de mindste kalibre (.22) hvor udvalget ikke er helt så stort. Loven tillader dig stadig at anvende randtændt blyholdig ammunition (.22) til jagt.

Er der større risiko for rikochettering ved anvendelse af blyfri ammunition?

Ingen respondenter har beskrevet at de har oplevet at projektilet rikochetterer. Jeg vil dog anføre at der er en teoretisk mulighed for at det hårdere kobberprojektil har en større sandsynlighed for at rikochettere end et blødere blyholdigt projektil.

Den tyske undersøgelse Schlussbericht zum Forschungsvorhaben ”Abprallverhalten von Jagdmunition” fra 2011med mere end 2500 affyrede projektiler, konkluderede at det ikke er materialet (bly eller blyfri) der er den afgørende faktor. Derimod er det designet af projektilet der er den afgørende faktor for om det rikochetterer. I undersøgelsen viste blyfri projektiler sig at være meget stabile.

Som jæger er du altid ansvarlig for at kuglefanget er forsvarlig før du afgiver skuddet.

Konklusion

Data fra min undersøgelse og sammenligning med andre undersøgelser viser med stor sandsynlighed at blyfri ammunition dræber effektivt. Flere respondenter skriver at blyfri virker mindst lige så godt som blyfri, hvilket også bemærkes af nogle af respondenterne i blandt andet Tim Pilbeam´s undersøgelse.

Jeg vil selvfølgelig gerne lave en opfølgning på denne undersøgelse, og vil opfordre dig til at indrapportere dine resultater efter anvendelse af blyfri ammunition på: https://www.hunt2eat.dk/blyfri-spoergeskema/

Knæk & bræk
Claus ”Claude” S. Andersen